ebook img

UFO Mail No 065 2006 PDF

2006·0.26 MB·Danish
by  
Save to my drive
Quick download
Download
Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.

Preview UFO Mail No 065 2006

UFO-Mail nr. 65 10. januar 2006 Rumrejsen år 2006 Nyt møde i Lokalgruppen »Storkøbenhavn« I adskillige år har der været mulighed for at mødes med ligesindede i en lokal gruppe af Skandinavisk UFO Information i København, fortæller Susanne Skovlund, der er mødeleder for en lille flok mennesker, som i vinterhalvåret en gang om måneden har mødtes til foredrag, snak, hygge og diverse oplevelser om nogle af de emner, som de finder spændende. Desværre er gruppen løbet ind i problemer med mødelokale, hvorfor aktiviteten de seneste måneder har været sat i stå. Det er nu lykkedes at arrangere et spændende møde torsdag den 12. januar kl. 19 med SUFOIs tidligere næstformand, astrofysiker Michael Linden-Vørnle. Mødes afholdes i Tycho Brahe Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 København. Vi mødes i planetariets forhal klokken 18:45, tilmelding er ikke nødvendig og arrangementet er gratis, fortæller Susanne Skovlund. Både USA og Europa har begge blikket rettet mod såvel Foredragsholderen astrofysiker, ph.d. Michael Linden- Månen som Mars. Vørnle Kina har gennemført Foto: Ole Henningsen flere bemandede rumflyvninger og har ambitiøse planer om en rumstation. Men hvad er realiteterne bag disse tanker og ideer? I foredraget vil Michael Linden-Vørnle gøre status over den bemandede rumfart anno 2006, men med fokus på fremtiden - herunder problemerne med rumfærgerne samt planerne for næste generation af rumskibe og raketter. Noget i luften over Zanzibar Af Ole Henningsen Jeg var på ferie i Zanzibar i september måned og tog bl.a. et billede ved stranden. Når jeg nu kigger billederne efter på min computer, opdager jeg på et af billederne et lille „objekt“, som ser lidt mistænkeligt ud. Jeg ville være På Sune Mogensens flotte stemningsbillede fra stranden på Zanzibar ses en meget lille mørk taknemlig, hvis I aftegning på himlen midt i billedet. gider kigge på det og komme med jeres vurdering, skrev 34-årige teamleader Sune Mogensen fra Borås i Sverige for få dage siden til SUFOI. Sune Mogensen fortæller om sit billede, der er taget den 9. september 2005: „Jeg så ikke noget objekt, før jeg kiggede mine feriebilleder igennem hjemme på computeren. Men billedet er taget på Zanzibar, Tanzania, i vestlig retning nede på en strand lige før solnedgang. Jeg var sammen med min kæreste på stranden og måske 10 - 15 andre, som sad og ventede på solnedgangen efter en i øvrigt flot og klar eftermiddag. Det var på en meget øde strand, og det var absolut lavsæson, så der var ingen legende børn eller andre turister end de nævnte. Altså ingen vandaktiviteter eller noget i den retning. Ej heller skydning efter diskus etc. Enkelte krager fandtes på stranden, men de var lige ved solstolen, hvor de kunne finde madrester eller lignende i sandet. Der var ellers ingen fugle over vandet eller fly.“ SUFOIs fotokonsulent Hans Bødkers første kommentar var, at det umiddelbart så ud som en lille genstand, der var kastet op i luften. Udsnitsforstørrelse af Sune Mogensens Kraftig udsnitsforstørrelse af Sune foto. Mogensens foto justeret i kontrast m.v. i et forsøg på at fremhæve flere detaljer. Efter en udsnitsforstørrelse, hvor der blev justeret på forskellige af billedets levels , som f.eks. kontrast m.v., er det Hans Bødkers opfattelse, at der er tale om et fysisk objekt, der er belyst på undersiden af solens stråler. Hans Bødker tilføjer, at han ikke kan sige, hvad objektet er, eller hvor langt væk, det har været. Men at han slutter af billedet og forstørrelsen, at der er tale om et fysisk objekt, formodentlig en diskus eller måske kugleformet, der efter hans opfattelse er trukket ud til en diskus-form pga. en hurtig bevægelse, selv om billedet iflg. dets billeddata er taget på 1/640 sek. Det ubesvarede spørgsmål er fortsat, hvordan genstanden er kommet der, det har Sune Mogensens billede ikke givet noget svar på. I øvrigt et flot billede i meget høj kvalitet, slutter Hans Bødker sin kommentar. Når man umiddelbart ser på billedet, kan det tilføjes, at en fugl eller et insekt tæt på kameraet formodentlig ikke helt kan udelukkes, men dette synspunkt er muligvis ikke helt foreneligt med, at objektet - specielt i forstørrelse og justering af kontrast m.v. - tilsyneladende ser ud, som om det er belyst fra undersiden. Men kommentarer fra læserne er bestemt meget velkomne i Skandinavisk UFO Information - SUFOI's mail-boks. Hvad var det for et lys ved Månen? Af Ole Henningsen Der har i forskellige nyhedsgrupper på internettet og i henvendelser til SUFOI været lidt undren over det lille lysende objekt, som mange har set meget tæt på Månen om aftenen den 8. januar. Det kunne også se ret så mystificerende ud, men der er bestemt en naturlig forklaring på det observerede lys. Det var planeten Mars! Jeg var selv ude ved godt 18-tiden for at observere Den internationale Rumstation, som ses på himlen ved aftenstid i denne tid. De aktuelle passagetider findes på denne adresse: http://www.tycho.dk/article/view/793/1/125/ Jeg ville ved samme lejlighed forsøge at fotografere rumstationen med mit nyerhvervede digitale kamera, men resultatet var mildest talt elendigt ved dette første forsøg. Det meget lille lys under Månen til venstre er planeten Mars, der gav anledning til en del debat den 8. januar 2006. Foto: Ole Henningsen Til gengæld fik jeg øje på Månen og Mars nær hinanden på sydhimlen og skød et par billeder. Ikke at resultatet fotografisk blev bedre, men fænomenet blev dog fastholdt. Månen og Mars var i syd ved 20-tiden, og Mars befandt sig på det tidspunkt kun lidt mere end en halv månediameter fra Månens sydrand, svarende til 50 bueminutter fra Månens centrum. Og det var dette lidt usædvanlige syn, der gav anledning til debat og henvendelser. Men Månen og Mars var kun rent synsmæssigt tæt på hinanden på himlen. Månen er knapt 400.000 km borte, medens der i øjeblikket er 215 millioner km til Mars. Den type af henvendelser har der været tidligere, når f.eks. planeterne Mars og Jupiter har stået meget nær hinanden på himlen og lyst op. Den 15. januar er det planeten Saturns tur til at få besøg af Månen. På østhimlen kan man ved 20-tiden se Månen stå ca. 4 grader fra Saturn, altså trods alt i så stor afstand, at dette møde næppe giver anledning til henvendelser til SUFOI om ekstraordinære syn på himlen. En tysk amatørastronom tog dette flotte foto af det spektakulære syn af planeten Mars tæt på Månen den 8. januar 2006. Send ufo-mail til familie, venner og bekendte! Synes du, at ufo-mail er spændende oplysninger og interessant læsning, så send denne ufo-mail videre til din familie, dine venner og bekendte. Så har de også muligheden for at modtage ufo-mail gratis og uforpligtende, når der sker noget nyt: Danske og udenlandske observationer eller fotografier, aktuelle himmelfænomener og spændende tilbud på ufo-materialer.

See more

The list of books you might like

Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.