Interview med Mads Kofod umiddelbart efter hans fratrædelse som adm. direktør for ...

18 Pages·2010·1.33 MB·Danish

CO SØFART
15 juni 2010
Interview med Mads Kofod umiddelbart efter hans
fratrædelse som adm. direktør for
BornholmsTrafikken
MADS KOFOD
OG DEN
BORNHOLMSKE
MOTORVEJ
Det følgende er et kun let redigeret
interview afskrevet i sin helhed fra
en lidt over to timers båndoptagel-
se. Et uddrag kan findes i fagbladet
CO-Søfart nr. 2-2010.
Interview v/
CO-Søfart fik onsdag d. 7. april et eks-
OleS
klusivt interview med Mads Kofod un-
Var det grækerne og samsingerne som der en biltur fra Rønne til København.
blev Mads Kofod’s Waterloo, eller en Interviewet kommer rundt om kærlig-
uskøn alliance med en pengemaskine heden til Bornholm, overenskomstfor-
som er større end Bornholm? handlingerne, hvor Mads Kofod ind-
ledningsvis var forhandlingsleder for
Efter 10 år som administrerende di- Bilfærgernes Rederiforening, og om
rektør for BornholmsTrafikken, valgte der findes en bornholmsk Bornholms-
Mads Kofod overrumplende at træde Trafikken om 5 år.
tilbage med øjeblikkeligt varsel d. 25.
marts, to dage efter SamsøPosten Indledningsvis kan det være på sin
kunne citere direktøren for udtalelser plads at bemærke, at CO-Søfart dybt
til TV2-Bornholm, som var lidet flat- beklager Mads Kofod’s fratræden. Der
terende for samsingerne. Udtalelser er snart kun bank-tanterne tilbage i
som slet ikke skulle have været bragt. den danske rederibranche.
TIÅRETS SÆRLIGE MÆRKEDAGE
15-04-2000 ”Villum Clausen” indsat 23-11-2007 Clipper køber Scandlines
på ruten Rønne-Ystad Sydfynske
01-07-2000 Øresundsbroen indviet 01-01-2009 Sydfynske A/S lægges i
01-10-2004 Københavnsruten ned- management hos NFS
lagt 01-10-2009 Efter vunden licitation
01-05-2005 BHT bliver aktieselskab overtager NFS ruten Hou-Sælvig
med staten som eneejer 15-07-2009 ”Kanhave” indsættes på
01-05-2005 Ropaxerne indsat på ru- ruten Hou-Sælvig
ten Rønne-Køge
14-12-2006 ”Villum Clausen” kollide- Bornholmske licitationsperioder:
rer med molen i Rønne maj 2005 til august 2011
17-04-2007 Nordic Ferry Services 1/9-2011 til 1/9-2017 (vundet af NFS)
(NFS) stiftet
2
MADS KOFOD CV skole og sideløbende mange år på Sø-
værnets Officersskole på Holmen.
14-06-1951 Født - og opvokset i Røn-
ne. 1984-1988: Fuldmægtig i Industriministe-
20-03-1967 Søfartsbog udstedt i Røn- riet
ne. 1988-1990: Planlægningschef i DSB Re-
deri
Ud af 3. real og sejlede messedreng i 1990-1993: Afdelingschef i DSB’s inter-
Kongelige Grønlandske Handel. nationale afdeling
1969 Kogtved Søfartsskole. 1993-1996: Adm. direktør i DanRail A/S
Aspirant i Lauritzen 1996-1998: Stykgodschef i DSB styk-
1973 Uddannet skibsfører. gods
Sejlede styrmand i Lauritzen til 1977. 1998-2000: Vicedirektør i Dansk Ma-
1979 Uddannet maskinmester og sej- nagement Forum og senest direktør i
lede i kort tid som maskinmester. Dansk Maritimt Institut
1980 Uddannet navigationsskolelærer
Underviste Københavns Navigations- 20-03-2000: Adm. direktør BHT.
Det var sikkert også forudsigeligt at folke-
stemningen gik den anden vej og nogle
RUTERNE
lavede en underskriftsindsamling som
Var det bornholmerne selv som, sam- gav 33.000 besvarelser. Spørgsmålet lød:
men med turisterne, valgte den lovpriste ”Synes du man skal bevare natfærgen til
og komfortable natrute mellem Rønne og København eller synes du ikke man skal
Københavns inderhavn fra, da der kom bevare den”. Svaret på det spørgsmål er
et hurtigere alternativ? selvindlysende at man gerne vil bevare
den. Det havde været noget helt andet
Det der skete med københavns-ruten var hvis man skulle vælge mellem de to ru-
jo, at da ”Villum” startede ud i 2000, så fik ter.
vi kort tid efter åbnet Øresundsbroen og
det vil sige at så blev rejsetiden forkortet Kunne man ikke have gjort natruten mere
mellem Rønne og København fra ca. 6 oplevelsesinteressant?
timer til ca. 2,5-3 timer. Før Øresundsbro-
en var der en fordeling af passagerer på Nej - der var ikke muligheder for at ef-
omkring 50:50 på de to ruter. Efter broen terligne DFDS-konceptet fra Oslo-ruten.
skiftede situationen i løbet af et års tid til Den kunne ikke planlægges tidsmæssigt
ca. 80:20, med 80% som tog vejen over så der var muligheder for narrestreger.
broen. Der var heller ikke muligheder for noget
interessant tax-free-salg. At vi bornhol-
Det udhulede selvfølgelig helt københav- mere så blev sure over nedlæggelsen
ner-rutens økonomi. Det var ikke spor var der heller ikke noget overraskende
overraskende. Udover forholdet med rej- i. De fleste mennesker er ikke meget for
setiden kom at prisen for turen over bro- forandringer.
en var lavere, end hvis man valgte køje
med natfærgen. Den mere aktuelle diskussion om super-
3
færger contra hurtigfærger på Rønne- lativt højt synes jeg, taget i betragtning at
Ystad-ruten, afstedkommet af de stående det er en nattur til Køge og ikke længere
diskussioner om komfort og sejladssik- til København.
kerhed med ”Villum”.
Det catering-koncept vi startede op med
Den ligger lige til højrebenet. Superfær- var baseret på at man skulle kunne få
gerne sejler langsommere. Så enkelt er samme service, som man tidligere kunne
det. Superfærgerne vil være mere sta- få på natfærgerne til København. Men vi
bile, men det skal sættes i forhold til at måtte selvfølgelig reagere på det styrt-
”Villum” har 1% aflysninger om året på dykkende passagertal. Man skal også
grund af vejret. tænke på at ro-paxerne ligger og sejler
på Ystad om eftermiddagen, og nogle
Passagerudviklingen med ro-paxerne og gange sker det med 0 passagerer, 1 pas-
konsekvenserne for cateringbesætnin- sager eller 2 passagerer, og så kan man
gen, har det ikke været en kendt udvik- altså ikke have en cateringbesætning på
ling fra lanceringen i 2005? 8 mand.
Ja, vi sluttede jo med omkring 216.000
FÆRGEALLIANCERNE
passagerer da natruten til København
blev lukket og så skulle vi se hvordan det Troen på, at alliancen med Clipper i NFS
gik. I dag er vi nede på 70-80.000 begge kan føre til udvikling af en endnu større
veje, og det er egentligt et tal som er re- bornholmsk virksomhed, er den ikke lige
4
så urealistisk som troen på at natruten holmere, også i ledelsen. I dag er der in-
til København kunne overleve en Øre- gen i ledelsen som bor på Bornholm. Når
sundsbro eller ro-paxerne til Køge kunne man er medarbejder og mister den dag-
blive en passager-succes? lige omgang med ledelsen, så har man
selvfølgelig retten til at blive usikker på
Clippers engagement, det må Clipper hvad der nu skal ske. Den afbornholmi-
selvfølgelig fortælle dig om. Men vores fisering i ledelsen som nu er en realitet,
interesse i at finde en partner skyldtes den giver uro i rækkerne, det er der ingen
at vi følte os truede i forbindelse med tvivl om og det kan jeg sagtens sætte mig
de påkrævede EU-licitationsudbud. Når ind i. Det skete også mens jeg var der,
man kun har ens egen aktivitet at lægge men dengang kunne jeg personligt med
ind i et tilbud, så er alle ens omkostninger en vis vægt gå ind og sige at det her, det
selvfølgelig indeholdt i et tilbud, mens alle er en bornholmsk virksomhed, og jeg bor
andre som ville byde per definition ville her selv. Når det er sagt er jeg dog ikke i
have andre aktiviteter, og dermed kunne tvivl om, at der ingen planer er om at flyt-
forsøge at overtage et fremmed marked te hele eller dele af administrationen væk
uden at lægge alle udgifterne ind i tilbud- fra øen. Men ledelsesgruppen må starte
det. på en ny tilværelse som pendlere.
Så det var et forsøg på at sprede udgif- For nogle år siden begyndte signalerne
terne og på den måde forbedre konkur- om etablering af et nyt større dansk fær-
renceevnen. Kombineret med en dags- gerederi. Hvordan var forspillet blandt de
orden om at fastholde og helst udbygge danske færgerederier mod at etablere en
arbejdspladserne på Bornholm. Born- mere omfattende færgealliance?
holm er jo et udkantsområde, og os som
er bornholmere ved at arbejdspladserne Det startede sådan set allerede for ti år si-
er alfa og omega for hele øen. Det er den hvor snakken begyndte om at lave et
klart at hvis vi kunne udbygge virksom- samlet indenrigs færgerederi. Ret hurtigt
heden til at omfatte alle danske færge- i 2001 begyndte vi at regne på hvordan
ruter, så ville det også kunne styrke det en model kunne se ud, om der ville være
bornholmske grundlag. Det var sådan set en synergi, og i givet fald hvor stor den
det, som det i al sin enkelthed handlede ville være. På det tidspunkt var Scandli-
om. Vi vidste jo godt at det var os som nes ikke solgt endnu, og det specielle var
havde færgeekspertisen, hvor Clipper på at vi alle vidste at Scandlines var store og
shippingsiden er bomstærke men mang-
ler færgeekspertisen.
Men har du ikke oplevet at BHT i dine ti
år som direktør, er gået stille og roligt i
opløsning som bornholmsk virksomhed?
Det ord vil jeg ikke bruge. Sammenhol-
det blandt de ansatte i dag er lige så stort
som det var i 2000. Men det du kan have
ret i er, at frygten for fremtiden er større i
dag end i 2000. Dengang var vi alle born-
5
senere bestyrelsesformand for NFS, Jan
Meinertz, og de fattede så interesse for
det og vi gik i gang.
Det lykkedes med stiftelsen af NFS, og
kort efter vandt vi Samsø-vest ruten og
Clipper købte Sydfynske fra Scandlines,
som i mellemtiden var solgt ud af statens
besiddelse, og hvor Scandlines ønskede
at skille sig af med indenrigsruterne. Så
inden vi havde set os om, så var en stor
del af planen faktisk en realitet, uden
Mols-Linien var en del af den. Vi fik så til
opgave at drive ruterne fra Bornholm og
skabe et fælles brand.
Er hele licitationssystematikken til skade
for passagererne, eller for øernes sam-
menhængskraft?
stærke, og hvis de f.eks. ville give sig til Det må man vurdere fra sag til sag. Som
at byde på BHT, og hvis de ville vinde, så udgangspunkt er sejladsen på øer med
havde vi nok haft svært ved at vinde over et indbyggertal under 10.000, kombine-
dem, fordi vi ikke havde andre aktiviteter ret med noget sommerturisme, meget
at fordele vores omkostninger på. vigtig for øens eksistens. Der er derfor
enorm fokus på servicen som alle har en
Så der var to ting i det, krydret med den mening om. Det kræver en del ledelses-
sunde fornuft. Den ene ting var at etab- kræfter at håndtere, men indtjeningen er
lere et samlet færgerederi for indenrigs- beskeden sammenholdt med, at der er
ruterne, fordi der ville være synergi i det, tale om investeringer af en vis størrelse i
og på den anden side ville virksomheden materiel, havneombygninger m.v. I disse
stadig ikke være større end en enkelt situationer er konkurrence ikke speciel
ledelse, skruet rigtigt sammen, sagtens sundt, fordi man ofte får prisen/tilskuddet
kunne løfte den opgave. Man ville kunne konkurreret så langt ned, at forretningen
få et mere ensartet koncept til fordel for er marginal. Borgerne synes måske det
kunderne, og det skal jo ikke glemmes at er for skrabet, og lysten til ekstra sejlads
sejladsen først og fremmest handler om hos operatøren er begrænset.
kunderne.
Hvis en kommune selv ønsker at drive en
Min bestyrelse arbejdede ihærdigt på at overfart som en integreret del af forvalt-
det skulle realiseres, men kunne ikke fin- ningen, kan man undgå EU-udbud. Det
de en vej igennem og vi kunne ikke blive er situationen på Ærø og det var situatio-
enige, fordi der var for mange særinte- nen på Bornholm indtil 2005 hvor ruterne
resser. Det endte så med at jeg en dag blev lagt ud i konkurrence – som i øvrigt
i 2006 kommer i kontakt til Clipper gen- blev vundet af staten, nu via et A/S og
nem ejeren, Torben G. Jensen, og den dermed efter ”arm length” princippet.
6
Så øerne kan få det som de vil have det. sterne eller der flages ud.
Men faren er – som det var tilfældet på
Bornholm – at det bliver for støvet og for Fra næste år hvor den nye hurtigfærge
dyrt at drive, fordi konkurrenceelementet ”Leonora Christine” indsættes på Rønne-
er væk. Så svaret er ikke entydigt. Ystad, og ”Villum Clausen” fortsætter i
sommerhalvåret, vil BHT kunne få meget
ud af en udflagning, og Scandlines sejler
OK-FORHANDLINGERNE
jo stort set kun på DIS. Så virkeligheden
Overenskomstforhandlinger i år. Hvordan som vi ser den er, at vi var og stadig er
kom du ind og blev forhandlingsleder for i en økonomisk krise her i landet, og for
bilfærgerne? vores vedkommende har krisen betydet
en økonomisk nedgang på omkring 20-
Det var simpelthen min tur. Jeg var med- 25%, uden vi egentlig rigtig har haft mu-
lem af bestyrelsen i Bilfærgernes Rederi- lighed for at reducere omkostninger i et
forening, og de andre medlemmer havde større omfang.
tidligere været forhandlingsledere. Så det
var ikke særlig videnskabeligt. Med de nye bundlinjetal og på den bag-
grund, havde vi forventet som minimum
Skatten sat på spidsen og truslen om ud- at få en nulløsning, og en fælles erken-
flagning af udenrigsruterne til Tyskland delse af, at det ville være trist hvis nogle
og Sverige. Enten ophæves den auto- skulle dreje nøglen om. Om det vil være
matiske skatte-regulering af DIS-indkom- tilfældet kan man kun gætte på, men det
7
er i hvert fald en opgave som adm. direk- skattereform har direkte lønmæssige
tør at gøre hvad man kan for at geare re- konsekvenser for jeres DIS-ansatte, så-
deriet til den situation man befinder sig i. ledes at en skattereform kan afsmittes på
billetpriserne - på samme måde som der
Er det ikke det samme udspil som det er adgang til at udløse olietillæg?
vi har set hos slagterierne, hos Danish
Crown, at enten smutter I 20-25% ned Det man kan sige er, at når man laver
i løn, eller også flytter vi hallerne til ud- sine tilbud, så lægger man selvfølgelig
landet? Nulløsningen indeholder jo en også en kalkuleret beregning omkring
betragtelig nettolønsforringelse for de lønudviklingen ind i tallene som matcher
DIS-lønnede, taget skattereformen i be- det man forventer samfundsudviklingen
tragtning. Hvordan skulle en færge-DIS- tilsiger.
sejler opleve det du kalder en nul-løsning,
for at være en nulløsning, når han oplever Ja, lagt nogle få procent ind, men ikke
kollegaen lige ved siden af på DAS-fær- taget højde for en markant skattereform
gerne få værdien af hele skattereformen uagtet man har en DIS-flåde med netto-
direkte i lønposen? Han vil selvfølgelig lønninger.
opleve en decideret lønforringelse. Hvor-
dan kan I sammenligne færgesejlads Nej, men jeg tror ikke at nogen, heller ikke
med langfartssejlads på den måde I gør? fra foreningernes side, havde taget med
Er det ikke jer der i licitationsmaterialet i deres betragtninger at regeringens for-
har forsømt at tage højde for, at en evt. årspakke på skatteområdet kunne udløse
8
nogle lønstigninger på både 5 og 10 pro- Jeg ved ikke helt med at vi ”profiterer på
cent for de højestlønnede på færge-DIS. et subsidiesystem”. Jeg tror aldrig det
Dengang vi lavede skatteprotokollaterne har været regeringens tanke at skattere-
tilbage i 2000, havde alle nok forventet formen skulle finansieres af virksomhe-
at lønglidningen ville være parallel både derne. Det var en utilsigtet bivirkning og
i DAS og i DIS. Ingen havde forestillet vi forventede derfor der måtte komme en
sig disse skatteproblemer dengang, og løsning fra forligsinstitutionen på sagen.
jeg er ikke i tvivl om, at hvis det var gået Det var den forståelse vi appellerede ef-
den anden vej, mon så ikke foreningerne ter, og det var egentlig også vores indtryk
havde rejst spørgsmålet som deres ho- at forligsmanden godt forstod problem-
vedpine? stillingen. Men han kunne så altså ikke
finde en løsning på det. Om der så kom-
Det forstår jeg så ikke. Vi har i færgever- mer en løsning på det i næste omgang
denen, side om side, DAS-lønninger og i forhold til officererne, det skal jeg ikke
DIS-lønninger. Det er DAS-lønningerne kunne sige, det kan da være, og det kan
som er udgangspunktet og hvis skatten også være der ikke gør. Men som jeg ser
stiger så den DAS-lønnede får mindre det, så er situationen ganske alvorlig og
udbetalt, så forstår den DIS-lønnede da kan koste arbejdspladser, og det er ikke
også så udmærket hans DIS-løn bliver retorik.
mindre værd. Det er jo netop det som er
den store pointe i den årlige automatiske På langfarten bliver danskerne jo i forve-
skatteregulering i færgesystemet. jen sparket i land i en løbende strøm fra
nedefra til opefter, hvor alle midler bliver
Det er rigtigt, men det som var særligt i brugt for at komme stærkest ud af den
det her tilfælde, er at skattelettelser er et øjeblikkelige situation. Og på langfarts-
økonomisk instrument som regeringen DIS har vi ikke de samme vilkår med
råder over og som de har anvendt for at automatisk sammenhæng mellem DAS
få gang i hjulene igen, og som de har på- og DIS, - det er to forskellige verdener.
taget sig ansvaret for bliver finansieret.
Men lige præcis i det her særlige tilfælde Det er rigtigt, men for langfartens ved-
er det rederierne der kommer til at finan- kommende kunne jeg forestille mig at
siere skattelettelsen på færge-DIS over- løsningen var, at man simpelthen ikke
enskomsterne, og ikke staten som det kompenserede søfolkene for skatten, for-
er tilfældet på DAS-området, og på alle di der jo er paralleloverenskomster med
andre overenskomster i dette land. Her
beder de rederne om at finansiere skatte-
lettelserne. Og det var ikke hensigten, og
det var det vi råbte vagt i gevær over. Det
var ikke meningen vi skulle betale ekstra
løn til de ansatte under DIS hvis skatten
faldt og det er blevet resultatet.
Men hvorfor skal så, på den anden side
den søfarende lide under et skattesy-
stems konsekvenser, blot fordi I profiterer
af et subsidiesystem?
9
Årets forhandlinger overordnet set?
Jeg syntes at de endte med at forløbe i
god ro og orden. Da først vi var nået til er-
kendelse af, at vi ikke kunne blev enige,
så gik vi i forligsen og så kom der et for-
lig på plads der. Men stemningen var vel
udmærket og der var en forståelse for at
man måtte afslutte det gennem forligsen.
Det jeg selv er opmærksom på det er, at
man repræsenterer nogle medlemmer i
andre landes søfolk, der så pludseligt baglandet og forhandlinger skal ikke gå
ville være meget billigere at anvende. hen og blive personlige.
Løftet om de 1,65 i timen for de faglærte Med et smil på læben kan jeg henvise til
som et forhåndstilsagn, det var vel nyt for Francis Coppola’s film der hedder God-
dig. father, hvor der i Godfather III falder be-
mærkningen ”Dont hate your enemy, it
De 1,65 vil jeg simpelthen ikke sige noget affect your judgement”, og det kan man
om, det ville ikke være fair overfor rederi- også sige her. Man skal ikke lade sig gri-
foreningen som jeg har repræsenteret. be af en negativ stemning og blive gal,
fordi det forværrer simpelthen bare for-
Et eller andet sted mener jeg, at vi på de handlingsklimaet og dermed resultatet.
meniges område har en urimelig (eller
politisk?) situation, i og med at vi har to
fagforbund, Sømændenes Forbund og
SAMSØ
Metal Søfart. Metal Søfart adskiller sig
ved at medlemmerne på den ene eller Kan du ikke snakke lidt om dine oplevel-
den anden måde har et svendebrev, eller ser med Samsø?
noget som kan sidestilles hermed, sam-
tidig med, at de har de kvalifikationer der Jo, det kan jeg godt. Historien starter jo
skal til for at kalde sig befarne skibsas- med at vi får bygget en færge nede i Græ-
sistenter. kenland, at vi sådan set gik i gang med at
bygge flere af dem. Vi fik som bekendt
Det er klart og ikke overraskende for no- leveret færgen i juli måned 2009, og så
gen, at den personalekategori ikke øn- tidligt som oktober året før, skulle den
sker at blive lønnet dårligere end med- have været leveret. Det blev den så ikke,
lemmerne af Sømændenes Forbund. Det den blev forsinket, og de fire gange den
kan jeg sagtens forholde mig til, så jeg blev forsinket må jeg erkende, selv i bak-
kan egentlig godt forholde mig intellek- spejlets klare lys, at jeg gjorde og sagde
tuelt til at Metal Søfart er mellemfornø- det jeg mente var rigtigt på det tidspunkt
jet med, hvis faglærte hos Sømændenes hvor jeg gjorde og sagde det.
Forbund skulle få mere end medlemmer-
ne hos Metal Søfart. Det er ikke svært, Der er ingen tvivl om at det var let for
og det har da heller ikke været tilfældet samsingerne og sige at jeg tog fejl fire
endnu. gange, og så havde jeg et problem med
10