børns tidlige udvikling og læring i dagtilbud

32 Pages·2016·1.04 MB·Danish

by  Line Dybdal

BØRNS TIDLIGE
UDVIKLING OG LÆRING I
DAGTILBUD
ANALYSER AF 0-6-ÅRIGE BØRN I DAGTILBUD

VIDENSPUBLIKATION TIL KOMMUNER
Indhold

INDLEDNING 3
Baggrunden for videnspublikationen 4
Kort fortalt – resultater og perspektiver for praksis 4
0-6-ÅRIGES SOCIOEMONTIONELLE, SPROGLIGE OG
TIDLIGE MATEMATISKE KOMPETENCER 7
Hvilken dokumentation ligger til grund for afsnittet 8
Børnenes socioemotionelle kompetencer 8
Børnenes sproglige kompetencer 10
10
BØRNENES FAMILIEMÆSSIGE BAGGRUND OG
ASPEKTER AF LÆIRNGSMILJØET I HJEMMET 14
Hvilken dokumentation ligger til grund for afsnittet 15
Familiebaggrund har betydning for børns kompetencer 15
Forskellige læringsmiljøer i hjemmet 16
Aspekter af læringsmiljøet i hjemmet har betydning for børns
kompetencer 20
KVALITETEN AF SAMSPILLET I DAGTILBUDDENES
LÆRINGSMILJØ 22
En stærk social og følelsesmæssig understøttelse 24
En lavere grad af læringsmæssig understøttelse 25
Understøttelse har betydning for børns udvikling 27
OM FREMTIDENS DAGTILBUD 29
LITTERATURLISTE 30

Udarbejdet af Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet og Syd-
dansk Universitet på vegne af Ministeriet for Børn, Ligestilling og Undervis-
ning.

August 2016
INDLEDNING
Børns tidlige erfaringer og læring har ikke alene en vigtig betydning
for et godt barneliv her og nu. De påvirker også børnenes fremtidige
læringsmuligheder og styrker dermed børnenes livsduelighed og
livsforløb sidenhen (Heckmann, 2008; Heckmann & Masteroy,
2007). I Danmark er dagtilbuddene en central del af de fleste 0-6-
åriges hverdag, og de er derfor også sammen med forældrene en
afgørende platform for at understøtte, at alle børn får mulighed for
at udfolde deres potentiale, så de trives, udvikler sig og lærer bedst
muligt uanset familiemæssig baggrund.

Samtidig viser forskning, at der er en sammenhæng mellem dagtil-
bud af høj kvalitet og børns senere livsmuligheder, herunder hvor-
dan børn klarer sig i skolen. Dette forpligtiger til fortsat at arbejde
med at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbuddene, så den
understøtter børns trivsel, udvikling og læring.

Denne videnspublikation er en sammenfatning af en forskningsbase-
ret målgrupperapport. Publikationen tegner en karakteristik af de 0-
6-årige børns socioemotionelle (0-6 år), sproglige (0-6 år) og tidlige
matematiske kompetencer (3-6 år) og kvaliteten af aspekter i de
læringsmiljøer, som børnene færdes i i dagtilbuddene og i hjemme-
ne.

Publikationen kan give personale og ledere forskningsbaseret viden
om dagtilbuddenes udgangspunkt for at styrke børnenes kompeten-
cer og kan dermed medvirke til at kvalificere den videre indsats. Der
er i publikationen en række forslag til refleksionsspørgsmål med
afsæt i viden fra den bagvedliggende forskningsrapport, som ledere
og medarbejdere i både forvaltninger og dagtilbud kan lade sig in-
spirere af i forhold til at stille spørgsmål til egen praksis.

3
Baggrunden for videnspublikationen
Publikationen og den bagvedliggende forskningsrapport bygger på
data, der er indsamlet som led i følgeforskningen til udviklingspro-
grammet Fremtidens Dagtilbud. I alt 14 kommuner deltager i pro-
grammet med tilsammen ca. 13.000 børn fordelt på 400 dagplejere
i 65 legestuegrupper samt 140 institutioner, herunder vuggestuer,
børnehaver og integrerede institutioner. Der indsamles i program-
met en række data baseret på validerede redskaber, som føder ind
til forskellige typer af analyser og publikationer. De data, som dan-
ner grundlag for denne videnspublikation er baselinedata, hvilket
betyder, at de er indsamlet, inden indsatsen i Fremtidens Dagtilbud
blev igangsat i de deltagende kommuner. Videnspublikationen om-
handler derfor ikke viden om indsatser i Fremtidens Dagtilbud eller
effekter af indsatserne, men er en tværsnitsundersøgelse af mål-
gruppen.

Der er ikke tidligere gennemført lignende undersøgelser af et repræ-
sentativt udsnit af 0-6-årige børns kompetencer i danske dagtilbud
med udgangspunkt i et så omfattende datamateriale, som ligger til
grund for videnspublikationen og forskningsrapporten. Det samme
gælder aspekter af læringsmiljøet i børnenes hjem, hvor der dog
tidligere har været gennemført tilsvarende analyser for dagtilbud for
3-6-årige. Publikationen bidrager derfor med viden om forskelle i
børnenes forudsætninger og de miljøer, de færdes i i dagtilbuddet
og i hjemmet og kan bruges til en dybere forståelse af dagtilbudde-
nes udgangspunkt for kvalitetsudvikling og styrkelse af læringsmil-
jøet. Videnspublikationen peger ikke på specifikke indsatser, som
kan adressere de potentialer og udfordringer, som kommer frem i
analyserne. Den giver alene inspiration til refleksionsspørgsmål, som
kan bidrage til videre beslutninger om, hvorvidt og hvordan kvali-
tetsudviklingen i dagtilbud ønskes understøttet i den enkelte kom-
mune.

Uddybende beskrivelser af analysernes fokus og anvendte metoder
findes i den fulde forskningsrapport Børns tidlige udvikling og læ-
ring; Målgrupperapport.

Kort fortalt – resultater og perspektiver for praksis
Forskningsrapporten viser, at der tidligt i børnenes liv er betydelige
forskelle i børnegruppens socioemotionelle, sproglige og tidlige ma-
tematiske kompetencer, og at børnene har forskellige vilkår for ud-
viklingen af disse kompetencer pga. forskelle i familiemæssig bag-

4
grund og forskelle i kvaliteten af udvalgte aspekter af læringsmiljøet
i hjemmet. Dette er tidligere belyst i en række internationale studi-
er, og denne undersøgelse viser nu de samme tendenser i Danmark.

Centrale fund
Allerede i vuggestuen ses markante forskelle i børnenes kompeten-
cer.
Forskellen i børnenes kompetencer er tilnærmelsesvis den samme
på tværs af aldersgrupper.
Forskellen i børnenes kompetencer ved udgangen af børnehave-
tiden er op imod to år mellem børn med de svageste kompetencer
og gennemsnittet.

Det generelle mønster er, at der gennemsnitligt set er en højere
grad af læringsunderstøttelse i hjem, hvor moderen har en videre-
gående uddannelse og en lavere grad af læringsunderstøttelse i
hjem, hvor forældrene har en ikke-vestlig baggrund. Derudover
viser rapporten, at forskelle i læringsmuligheder i hjemmet afspejles
i børnenes kompetencer. Således viser analyserne, at forældres
understøttelse af børns skriftsprogsaktiviteter og deres fokus på
barnets matematiske opmærksomhed har betydning for børnenes
sproglige og tidlige matematiske kompetencer.

Centrale fund
Mødrenes uddannelsesniveau, forældrenes samlivsstatus og bør-
nenes oprindelse har betydning for børnenes kompetencer.

Majoriteten af børnene vokser op med rige læringsmiljøer i hjem-
met, men der er også en mindre gruppe, der vokser op med sva-
gere læringsmuligheder i hjemmet, når man ser på forældrenes
sprogunderstøttelse samt forældrenes fokus på barnets tidlig ma-
tematiske opmærksomhed.

Læringsunderstøttelsen i hjemmet er størst i hjem, hvor moderen
har en længerevarende uddannelse og i hjem med to samlevende
voksne.

Rapporten viser også, at dagtilbuddene har et stort potentiale i for-
hold til at styrke børnenes udvikling og læring. Vi har undersøgt
aspekter af læringsmiljøet i udvalgte vuggestuer og børnehaver ved
at se på de strategier, der styrker kvaliteten af interaktionen mellem
det pædagogiske personale og børnene. De pædagogiske strategier
understøtter børnenes læring i bred forstand – såvel kognitive som

5
socioemotionelle kompetencer og øvrig læring i hverdagen1. Vi kan
se, at det deltagende pædagogiske personale generelt har en høj
kvalitet i den socioemotionelle understøttelse af børnene, dvs. per-
sonalets opmærksomhed på barnets behov og personalets evne til
at skabe et varmt, imødekommende og respektfuldt miljø for børne-
ne. Dette danner et vigtigt afsæt for at styrke kvaliteten af lærings-
understøttelsen bl.a. ved at det pædagogiske personale i højere
grad udvider og fortolker, hvad barnet siger, udfordrer barnet, hvor
barnet er, og inddrager barnet aktivt i samtalerne.

Centrale fund
De undersøgte dagtilbud har en høj kvalitet i den sociale og følel-
sesmæssige understøttelse af børnene og i at sikre en tryg og
varm ramme for børnenes læring i bred forstand.

De undersøgte dagtilbud har en middel kvalitet i forhold til organi-
seringen af læringsmuligheder for børnene.

De undersøgte dagtilbud er mindre stærke i den læringsmæssige/
guidende understøttelse af barnet, fx ved at personalet bruger sig
selv som sproglige rollemodeller og giver børnene en kvalificeret
respons og følger op på børnenes initiativ, udsagn og handlinger.

Undersøgelsen indikerer dermed, at det er vigtigt at arbejde med
rammerne for og indholdet i en reflekteret og systematisk planlæg-
ning af og opfølgning på den pædagogiske praksis. Her er det sær-
ligt vigtigt at styrke opfølgningen på børnenes udvikling og læring
og rette opmærksomheden mod at adressere de muligheder og be-
grænsninger, der er for arbejdet i daginstitutioner og i dagplejen.

1 På side 24 er undersøgelsen af aspekter i dagtilbuddenes læringsmiljø udfoldet.

6
0-6-ÅRIGES SOCIOEMONTIONELLE,
SPROGLIGE OG TIDLIGE MATEMATISKE
KOMPETENCER
Det er i barnets første år, at de grundlæggende kompetencer dan-
nes og udvikles. Det er her, barnet tilegner sig de grundlæggende
kompetencer og den viden, som både danner udgangspunkt for
barnets trivsel og læring her og nu og for dets senere liv. I dagtil-
buddene arbejder det pædagogiske personale med at skabe læ-
ringsmiljøer, der styrker en række forskellige kompetencer hos bør-
nene i tilknytning til alle seks pædagogiske læreplanstemaer. Dette
afsnit beskriver børns kompetencer inden for tre udvalgte kompe-
tenceområder og aldersgrupper:

0-6-årige børns socioemotionelle kompetencer
0-6-årige børns sproglige kompetencer
3-6-årige børns tidlige matematiske kompetencer.

Analyserne bag forskningsrapporten belyser spredningen i børnenes
kompetencer for forskellige aldersgrupper.

7
Hvilken dokumentation ligger til grund for afsnittet
Analyserne af børnenes udvikling og læring er baseret på en tvær-
Fakta: Socioemotionel
snitsundersøgelse, hvor der samtidig er foretaget en undersøgelse af
Assessment Measure
de socioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompetencer (SEAM)

for ca. 9.000 børn på tværs af aldersgrupper. Målingerne er baseret
Børnenes socioemotionelle
på valide redskaber, der afdækker den socioemotionelle, sproglige
kompetencer er undersøgt ved
og tidlige matematiske forståelse hos børn på de forskellige alders- brug af SEAM, som afdækker
børns sociale adfærd og følel-
trin.
sesmæssige trivsel. SEAM-
spørgeskemaet kan inddeles i
Med børnegruppens størrelse er undersøgelsen repræsentativ for 10 delskalaer, der er samlet i
to forskellige indeks; Empati
børnegruppen i Danmark. Dette er første gang i Danmark, at vi har
samt Selvregulering & Samar-
en beskrivelse af såvel socioemotionelle, sproglige og tidlige mate- bejde:
matiske kompetencer og sammenhængen mellem disse kompeten-
Empati beskriver udvikling af
cer for et repræsentativt tværsnit af børn i dagtilbudsalderen.
evnen til at skelne mellem sig

selv og andre personer og
Børnenes socioemotionelle kompetencer dermed evnen til at kommuni-
Socioemotionelle kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem kere egne følelser, afkode
andres følelser og sætte sig
relationer til andre, fx i venskaber, grupper og kulturelle sammen-
ind i andre personers følelser.
hænge, og er af stor betydning for børns trivsel og generelle udvik-
ling. Det er kompetencer, som gør barnet i stand til at indgå som Selvregulering & Samar-
bejde beskriver barnets
aktiv deltager i sociale sammenhænge på lige fod med andre og har
interesse for at udforske sin
stor betydning for at kunne etablere og vedligeholde relationer og
omverden samt beskriver
venskaber med andre børn og voksne. Dette indebærer elementer barnets evne til at regulere og
som afkodning af andres følelser, fornemmelse for egne følelser, en tilpasse sin adfærd til omgi-
velserne. Derigennem bliver
gryende evne til empati og selvregulering af følelser.
barnets interaktion med om-

verdenen stimuleret og raffi-
Allerede i vuggestuen ses der markante forskelle i børnenes socioe- neret. Dette medfører udvik-
motionelle kompetencer og det ses, at disse forskelle fortsætter op i lingen af adaptive færdigheder
og samarbejdsevne, der
børnehaven. Figuren nedenfor viser de 3-5-åriges socioemotionelle
fremmer samspillet mellem
kompetencer i forhold til Selvregulering & Samarbejde, hvor spred-
barn og omverden i dagligda-
ningen i børnenes kompetencer også er angivet. gen.

8
Figur 1: Socioemtionelle kompetencer (Selvregulering & Samarbejde) og
percentilscorer, fordelt på alder

Note: Førskolebørn (3 år til skolestart) n=5.694. Kilde: SEAM Baseline, aug.-
sept. 2014.

I figuren er børnene for hvert alderstrin inddelt i grupper afhængigt
af deres kompetenceniveau. Graferne viser således de 15 pct. af
børnene med højeste score inden for Selvregulering & Samarbejde,
(den grønne linje), børnenes gennemsnitlige score (den blå linje) og
de 15 pct. af børnene med laveste score i forhold til Selvregulering
& Samarbejde (den røde linje).

Af grafen fremgår det, at der er stor forskel mellem de børn med de
stærkeste kompetencer i forhold til Selvregulering & Samarbejde og
de børn med de svageste kompetencer, og at forskellen fastholdes
over hele aldersspændet. Vi kan se, at børn med de stærkeste kom-
petencer har en gennemsnitlig score, der er tredobbelt så høj som
børn med de svageste kompetencer (4 overfor 12),
Og forskellen er endnu større, hvis vi sammenligner en 5½-årig med
de svageste kompetencer med en 5½-årig med de stærkeste kom-
petencer. Det at have svage socioemotionelle kompetencer i forhold
til Selvregulering & Samarbejde kan fx komme til udtryk ved, at
barnet har vanskeligheder ved at tilpasse sit aktivitetsniveau til si-
tuationen. Det kan være at skifte fra en vild og sjov udendørsleg til
at tage sit tøj af i garderoben og hente sin madpakke for derefter at
sætte sig ved bordet. Barnet kan også være udfordret ved at have
svært ved at fordybe sig i lege eller aktiviteter i særlig lang tid og
bliver distraheret eller giver op.

9
Ud over forskelle i kompetencer viser figuren ovenfor også, at bør-
nenes kompetenceniveau i forhold til Selvregulering & Samarbejde
stort set ikke stiger med alderen i perioden fra 3-5½ år. Dette skyl-
des muligvis, at børnehavebørn har etableret mange af de grund-
læggende forudsætninger for socioemotionelle kompetencer, hvorfor
det for dette aldersspænd snarere er et spørgsmål om justering og
videreudvikling. Analyserne viser desuden, at børn i dagpleje- og
vuggestuealderen til gengæld har en forholdsvis markant stigning i
de socioemotionelle kompetencer fra 0-2 år. Dette kunne indikere,
at det er i denne aldersgruppe, at byggestenene til de socioemotio-
nelle kompetencer grundlægges. Med andre ord indikerer resulta-
terne, at det er mens børnene er helt små, at forskellene mellem
børn med de svageste og stærkeste socioemotionelle kompetencer
etableres og varer ved helt ind til skolealderen. Fakta: Sprogvurdering
Børnenes sproglige kompeten-
cer er undersøgt med CDI-
Disse forskelle i børnenes kompetencer betyder, at børnene har
tjeklisten til børn i alderen 0-2
forskellige forudsætninger for at indgå og deltage i børnefælles- år i dagpleje og vuggestue og
med Sprogvurdering 3-6 der
skaberne i dagtilbuddene. Forskellene betyder også, at børnene har
anvendes til børn i børneha-
forskellige forudsætninger for deres videre læring og udvikling op
ven.
gennem grundskolen.
CDI-tjeklisten er udviklet på

baggrund af en dansk adapta-
Børnenes sproglige kompetencer tion af det amerikanske CDI-
Børnenes sproglige og kommunikative kompetencer spiller en vigtig forældreskema og besvares af
personalet i dagtilbuddet.
rolle for barnets udvikling og trivsel i dagtilbuddet. Forskning har
Redskabet fokuserer på bar-
vist, at de tidlige sproglige kompetencer forudsiger senere færdig- nets produktive ordforråd og
heder i skolen, og at det særligt er disse sproglige områder, som er sprogbrug.

vigtige i forhold til senere læring (National Early Literacy Panel,
Sprogvurdering 3-6 er et
2008): Produktivt ordforråd samt forståelse af ord og komplekst normrefereret materiale,
hvilket vil sige, at det enkelte
sprog, lydlig opmærksomhed (evnen til at opdage, analysere og
barns resultat sammenlignes
bearbejde de lydlige aspekter af talesproget), skriftsprogskoncepter
med resultatet fra andre børn
(kendskab til regler inden for skriftsproget, fx at man læser i en på samme alder. I denne
undersøgelse er anvendt
bestemt retning og begreber som forside, forfatter og titel) og bog-
udvalgte deltest i Sprogvurde-
stavkendskab (kendskab til bogstavnavne og lyde, der er forbundet ring 3-6, nemlig barnets
med trykte bogstaver). Sprogforståelse, Ordforråd,
Rim og barnets Opmærksom-

hed på skrift.
Nedenstående figur viser de 3-5-åriges sproglige kompetencer i
relation til Rim med angivelse af spredningen i børnenes sproglige
udvikling.

10