Vejen til Europa

93 Pages·2016·8.43 MB·Danish

by  Niels Elbæk

KØBENHAVNS UNIVERSITET

INSTITUT FOR KUNST- OG KULTURVIDENSKAB
MODERNE KULTUR OG KULTURFORMIDLING

Vejen til Europa
En undersøgelse af flygtninge- og migrantkrisen i film og litteratur

Kandidatspeciale af
Liva Johanne Ehler Molin

Vejleder: Anne Ring Petersen
Juli 2017
The Road to Europe
A study of the refugee and migrant crisis in film and literature

Tak til Anne Ring Petersen for sparring, støtte og inspiration undervejs i processen.

Anslag: 180.957
Normalsider: 75
Indholdsfortegnelse

THE ROAD TO EUROPE ............................................................................................................................... 4
INDLEDNING .................................................................................................................................................. 5
1.1 KRISEN TRÆNGER SIG PÅ .......................................................................................................................... 6
1.2 KUNSTENS ENGAGEMENT ......................................................................................................................... 7
1.3 PROBLEMFORMULERING ........................................................................................................................... 8
1.3.1 Emneafgrænsning .............................................................................................................................. 8
1.3.2 Begrebsafklaring ............................................................................................................................... 9
1.4 METODISK TILGANG ................................................................................................................................ 10
1.4.1 Sammenligning af værker ................................................................................................................ 10
1.4.2 Mediernes modaliteter .................................................................................................................... 12
1.5 PRÆSENTATION AF TEORI ........................................................................................................................ 13
1.6 SPECIALETS OPBYGNING ......................................................................................................................... 14
FLYGTNINGEN SOM MENNESKE ........................................................................................................... 16
2.1 AGAMBENS HOMO SACER-PROJEKT ........................................................................................................ 16
2.1.1 Homo sacer og det nøgne liv ........................................................................................................... 17
2.1.2 Livets helliggørelse og menneskerettighederne ............................................................................... 19
2.1.3 Opsummering .................................................................................................................................. 20
2.2 BUTLERS UNDERSØGELSE AF KRIGENS RAMMER .................................................................................... 20
2.2.1 Sorgbart liv ...................................................................................................................................... 21
2.2.2 Nøgent og sorgbart liv i kunsten ..................................................................................................... 22
FLYGTNINGENS STEMME ........................................................................................................................ 24
3.1 AT TALE FOR ANDRE ................................................................................................................................ 24
3.1.1 Tre svar på problemet ...................................................................................................................... 25
3.2 AT TALE TÆT PÅ ...................................................................................................................................... 27
3.3 HVEM KAN REPRÆSENTERE FLYGTNINGE OG MIGRANTER? ................................................................... 29
FØLELSESSTRUKTURER I KUNSTEN ................................................................................................... 30
4.1 DEN AFFEKTIVE VENDING ....................................................................................................................... 30
4.2 AT FØLE MED DEN ANDEN ....................................................................................................................... 31
Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 2
4.2.1 Medfølelsens bagside ...................................................................................................................... 31
4.2.2 For og imod empati ......................................................................................................................... 33
4.2.3 Den kritiske og refleksive empati .................................................................................................... 34
4.3 SKYLD ..................................................................................................................................................... 35
4.4 FØLELSERNES POLITISKE POTENTIALE? .................................................................................................. 37
FLYGTNINGE- OG MIGRANTKRISEN I DANSK LITTERATUR ....................................................... 38
5.1 AT FISKE I FLYGTNINGESTRØMMEN ........................................................................................................ 39
5.1.1 Forfatteren og karakteren Madame Nielsen ................................................................................... 39
5.1.2 Repræsentation af flygtninge og migranter ..................................................................................... 42
5.1.3 Affektive strategier .......................................................................................................................... 46
5.2 EN KLAGESANG FOR MENNESKEHEDEN .................................................................................................. 48
5.2.1 Repræsentation af flygtninge og migranter ..................................................................................... 49
5.2.2 Affektive strategier .......................................................................................................................... 50
5.3 SAMMENFATNING .................................................................................................................................... 53
FLYGTNINGE- OG MIGRANTKRISEN I EUROPÆISK DOKUMENTARFILM .............................. 54
6.1 DRØMMEN OM ET BEDRE LIV .................................................................................................................. 55
6.1.1 Repræsentation af flygtninge og migranter ..................................................................................... 56
6.1.2 Affektive strategier .......................................................................................................................... 58
6.2 LAMPEDUSAS TO VERDENER ................................................................................................................... 62
6.2.1 Repræsentation af flygtninge og migranter ..................................................................................... 63
6.2.2 Affektive strategier .......................................................................................................................... 68
6.3 SAMMENFATNING .................................................................................................................................... 71
INDSIGT GENNEM FILM OG LITTERATUR ......................................................................................... 72
7.1 SANSEMÆSSIGE INDTRYK ....................................................................................................................... 72
7.2 REPRÆSENTATION ................................................................................................................................... 74
7.2.1 At undgå offerrollen? ...................................................................................................................... 75
7.2 KUNSTENS MULIGHEDER ........................................................................................................................ 77
KONKLUSION ............................................................................................................................................... 78
LITTERATURLISTE ..................................................................................................................................... 80

Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 3
The Road to Europe
A study of the refugee and migrant crisis in film and literature

This thesis explores how the so-called refugee and migrant crisis is represented in works of art. More
specifically, it focuses on Danish literature and European documentary films that depict the journey
of people, who are fleeing or migrating to Europe. The aim is to investigate how art can offer
alternative ways of understanding a current political and humanitarian issue such as the refugee and
migrant crisis. Thus, the main questions of the thesis are, how refugees and migrants are represented,
how the works apply different affective strategies, and what kinds of insights they offer into the
refugee and migrant situation. Two literary works (Invasionen: En Fremmed i Flygtningestrømmen
& Bag Bakkerne, Kysten), and two documentary films (Fire at Sea & Those Who Jump) are examined
through a comparative analysis, mainly focusing on the questions of representation and affective
strategies. The theoretical concepts of bare life as described by Giorgio Agamben and grievable life
as described by Judith Butler are used as a framework for investigating the representation of refugees
and migrants. Furthermore, Linda Alcoff´s discussion of speaking for others and Trinh T. Minh-ha´s
praxis of speaking nearby are considered as different ways of approaching the problems of
representation. To examine the affective structures that characterize the works, the thesis draws on
affect theory about compassion, empathy and guilt, and the analysis shows that there is not one
common affective strategy throughout the works. The common ground between the works can be
found in the fact that they all show a consciousness of the problematic aspects of speaking for others.
Thus, they all use different methods comparable to the praxis of speaking nearby. However, the ways
in which they portray refugees and migrants are different. While in some cases they try to subvert the
mainstream narratives, in others they are more likely to portray the subjects as victimized bodies
resembling bare life. Nevertheless, the thesis concludes that all four works offer different and very
specific insights in certain aspects of the refugee and migrant crisis. They put forward other kinds of
knowledge than the factual and thus, they can be considered important counter-stories that have the
potential to improve awareness and understanding of the situation.

Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 4
Kapitel 1
Indledning

Billede 1. Soleil Levant af Ai Weiwei.

3.500 orange, røde og blå redningsveste er klemt sammen lag på lag i de store vinduespartier på
Kunsthal Charlottenborg i København. Som store orange øjne skuer de ud over Nyhavns forbipasse-
rende turister og københavnere. Og de forbipasserende ser tilbage på dem og genkender straks red-
ningsvesten som et efterhånden velkendt symbol på flygtninge- og migrantkrisen. Værket ved navn
Soleil Levant er skabt af den verdenskendte kinesiske kunstner og aktivist Ai Weiwei, og redningsve-
stene er alle indsamlet på den græske ø Lesbos efter at have været i brug på rejsen over Middelhavet.
Mens Soleil Levant nok er et af de mest synlige værker i Danmark om flygtninge- og migrantkrisen
lige nu, er det langt fra det eneste. Mange kunstnere vælger i disse år at bruge deres kanaler til at sætte
fokus på netop flugt og migration.

Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 5
1.1 Krisen trænger sig på
På verdensplan er antallet af fordrevne mennesker steget markant de seneste to årtier fra 33.9 millio-
ner i 1997 til 65.6 millioner i 2016 (UNHCR, 2017, s. 5). Den største stigning er sket siden 2012
hovedsageligt som følge af konflikten i Syrien, men en række andre konflikter spiller også ind: Irak
og Yemen samt flere afrikanske lande syd for Sahara er nævnt af FN’s Flygtningehøjkommissariat
UNHCR som de mest væsentlige årsager til stigningen i antallet af fordrevne i verden (ibid.). Også
antallet af flygtninge og migranter, der kommer til Europa er steget stødt. Fra et europæisk perspektiv
blev 2015 et skelsættende år, hvor rekord mange flygtninge og migranter kom til. Mere end en million
mennesker ankom med båd over Middelhavet og de europæiske lande modtog 1.3 millioner første-
gangs-asylansøgninger (Sørensen, Kleist, & Lucht, 2017, s. 10). Man begyndte således fra sommeren
2015 at tale om en regulær flygtninge- og migrantkrise i Europa. Udover at den vidner om andre
kriser og konflikter rundt om i verden er denne massebevægelse af mennesker efterhånden at betragte
som et af de mest udfordrende problemer for de europæiske demokratier (ibid., s. 11).
Europa er dog ikke centrum for flygtningekrisen. Ifølge forskere på Dansk Institut for
Internationale Studier bor næsten halvdelen af verdens flygtninge-population i seks lande: Tyrkiet,
Pakistan, Libanon, Iran, Etiopien og Jordan, og de peger derfor på, at krisen må betragtes som væ-
rende global (ibid., s. 26). Men i Europa opleves bevægelserne som et pres og fornemmelsen af krise
forstærkes af, at de europæiske lande har svært ved at nå til enighed om fælles løsninger. Det er ikke
lykkedes EU at finde frem til en fælles fordelingsnøgle, og derfor er der stor forskel på, hvor mange
flygtninge og migranter de enkelte lande tager imod (ibid., s. 29). Frem for at indgå i en solidarisk
fordeling har mange lande reageret ved at fokusere massivt på øget grænsekontrol, og derfor har
migranternes ruter også ændret sig med tiden (ibid., s. 26). Eksempelvis er migrationen over det
Ægæiske hav faldet drastisk som følge af EU’s aftale med Tyrkiet, men aftalen er samtidig blevet
skarpt kritiseret for at bryde med menneskerettighederne (ibid., s. 29). Desuden har den øgede græn-
sekontrol ikke ført til en markant mindsket tilstrømning, men derimod gjort, at flere benytter illegale
og mere risikofyldte ruter (ibid., s. 10). Således har 4.899 mennesker mistet livet på vej til Europa i
2016, mens tallet i 2015 var 3.771 (ibid.).
Håndteringen af de mange flygtninge og migranter skaber splid og uenighed både lan-
dene imellem samt i de enkelte europæiske lande. Asylpolitikken debatteres livligt på begge fløje,
hvor højrepopulistiske og indvandrerkritiske partier har vundet frem samtidig med, at spirende græs-
rodsbevægelser, som de danske Venligboere, finder sammen i modstand mod de restriktive lovgiv-
ninger. Hvordan man end vender og drejer situationen – og hvad man end kalder den – er det i hvert
Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 6
fald sikkert, at spørgsmål om asyl, flygtninge og migranter, grænser, menneskerettigheder og kon-
ventioner har fyldt meget i den europæiske offentlighed de seneste par år og stadig gør det. Europa
er ikke en ø i verden og heller ikke et fort med uigennemtrængelige grænser. Verdens konflikter træn-
ger sig på og kalder på stillingtagen og handling.

1.2 Kunstens engagement
Men hvordan forstår man som europæisk borger denne komplekse situation? På hvilken baggrund
danner man sit indtryk af de mennesker, der vandrer langs motorvejene, af hvem de er, hvad de er
rejst væk fra, og hvilken plads de har i samfundet? Hvad ligger til grund for de mange skarpe hold-
ninger til asylpolitik og den måde, almindelige mennesker møder de nye borgere på? Mediernes frem-
stilling er selvfølgelig en væsentlig kilde til information. Og stærke billeder i medierne kan være med
til at påvirke offentligheden, som billedet af den 3-årige flygtningedreng Aylan Kurdi, der blev foto-
graferet livløs på en strand i Tyrkiet. Fotografiet gik verden rundt i september 2015 og satte fokus på
flygtningesituationen. Men den aktuelle flygtninge- og migrantkrise bliver også synliggjort gennem
kunsten i forsøget på at øge opmærksomheden eller bringe alternative perspektiver i spil. Teater, bal-
let, litteratur, kunstudstillinger, film – flygtningesituationen har sat sit aftryk i kunsten og er hurtigt
blevet et emne, der ses på tværs af genrer og kunstarter.
Eksempelvis hos førnævnte Ai Weiwei, der de seneste par år har engageret sig i flygt-
ningesituationen. Foruden installationen på Kunsthal Charlottenborg har han blandt andet skabt røre,
da han i 2016 poserede på et meget omdiskuteret fotografi som Aylan Kurdi liggende i strandkanten.
Bådflygtningenes farefulde rejse er også tematiseret i den prisvindende italienske dokumentarfilm
Fuocoammare (Havet Brænder) fra 2016, der satte Lampedusa på verdenskortet og tiltrak sig inter-
national opmærksomhed, da den vandt Guldbjørnen i Berlin og blev nomineret til en Oscar i katego-
rien bedste dokumentarfilm. I Danmark har Statens Museum for Kunst sat fokus på migrationspolitik,
da museet valgte at reetablere tre udstillinger fra det lille udstillingssted CAMP – Center for Art on
Migration Politics. Og Museet for Samtidskunst i Roskilde satte fokus på herboende kunstnere med
flygtningestatus i udstillingen Art in Exile. Det Kongelige Teater lod flygtninge dramatisere deres
egen historie i forestillingen Uropa, og teatret Mungo Park opførte forestillingen Uledsaget, der byg-
ger på samtaler med mennesker på flugt – alt sammen i 2016.
Man kunne fortsætte rækken af eksempler, som alle viser, hvordan den øgede tilstrøm-
ning af flygtninge og migranter kalder på nogle nye måder at forstå situationen på. Men hvad er det
Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 7
filmskabere, kunstnere, forfattere og teaterinstruktører vil fortælle om flygtninge og migranters situ-
ation, og hvordan bruger de forskellige kunstneriske strategier i deres formidling?

1.3 Problemformulering
Det er netop den kunstneriske repræsentation af det, der er blevet kendt som flygtninge- og migrant-
krisen, som jeg vil undersøge i dette speciale, fordi jeg antager, at kunstarterne kan være med til at
give et andet blik på den komplekse situation. Et blik der rækker ud over de nyheder, tal og statistik-
ker, man kan læse om i medierne og fortæller nogle historier fra andre perspektiver og med andre mål
for øje. Jeg ønsker ikke at reducere flygtninge og migranters erfaringer til en æstetisk kategori, men
jeg er nysgerrig efter, hvorfor så mange lige nu vælger at arbejde med netop flygtningens erfaring og
det nøgne, rettighedsløse liv. Jeg er interesseret i, hvad der sker, når fiktionens og dokumentarismens
virkemidler bruges til at fremstille en aktuel politisk begivenhed, og hvordan man repræsenterer men-
nesker, der ikke selv i ret stort omfang har adgang til at blive hørt. Jeg er desuden nysgerrig efter,
hvilke følelser og affekter der er i spil i disse værker, som dybest set omhandler menneskelig nød og
lidelse. Det har ledt mig til at undersøge et udvalg af værker, der på forskellig vis omhandler den
såkaldte flygtninge- og migrantkrise, ud fra følgende problemformulering:

Hvordan repræsenteres de mennesker, der er på flugt, hvilke affektive strategier benytter
værkerne, og hvilke indsigter kan denne type fortællinger være med til at give i den aktuelle
flygtninge- og migrantkrise?

1.3.1 Emneafgrænsning
Specialet opererer inden for en dansk/europæisk kontekst, idet jeg interesserer mig for værkernes
potentiale for at påvirke synet på den aktuelle situation i de lande, der skal modtage flygtninge og
migranter herunder Danmark. De udvalgte værker er ikke nødvendigvis danske, men de har alle cir-
kuleret i den danske offentlighed i løbet af de seneste par år. Jeg undersøger således ikke flygtninge-
eller migranterfaringer i andre dele af verden eller i andre perioder af historien.
I specialets analyse har jeg foretaget en anden afgrænsning, idet fokus ligger på værk-
analyse frem for receptionsanalyse. Det kunne også have været interessant at undersøge, hvordan
værkerne bliver opfattet og læst af publikum, men det ville imidlertid kræve et helt andet fokus, og
jeg har i stedet valgt at gå i dybden med selve værkerne og den kunstneriske repræsentation. De
Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 8
værker, der indgår i specialet er udvalgt på baggrund af research, hvor jeg har samlet en lang række
eksempler og set på, hvilke temaer værkerne umiddelbart behandler (se bilag 1). For det første har
jeg besluttet at fokusere på værker, der direkte omhandler flugten eller rejsen til Europa. Her har jeg
fravalgt perspektiver såsom ankomsten til og integrationen i modtagelandet. Desuden har det været
nødvendigt at vælge værker, der er tilgængelige, hvorfor de fleste teaterforestillinger og tidligere
kunstudstillinger eksempelvis ikke har været optimale at arbejde med. Jeg har i stedet valgt at foku-
sere på film og litteratur. Slutteligt er der tale om værker, som jeg selv har oplevet havde noget på
spil, enten fordi de har provokeret, fascineret, vækket undren eller berørt mig.
De fire værker, jeg har udvalgt, er romanen Invasionen: En Fremmed i Flygtningestrøm-
men af Madame Nielsen, digtet Bag Bakkerne, Kysten af Peter-Clement Woetmann samt de to doku-
mentarfilm Havet Brænder (Fuocoammare) af Gianfranco Rosi og Håbet Bag Hegnet (Les Sauteurs)
af Moritz Siebert, Estephan Wagner og Abou Bakar Sidibé. Dette udvalg kan ikke afdække alle per-
spektiver på emnet, men de viser et udsnit af den aktuelle kunst om flygtninge og migranters vej til
Europa.

1.3.2 Begrebsafklaring
Når man taler om flygtninge og migranter bliver begreberne ofte blandet sammen og brugt i flæng.
Derfor vil jeg kort redegøre for betydningen af de enkelte termer – primært med udgangspunkt i en
begrebsdefinition fra DIIS (Sørensen, Kleist, & Lucht, 2016, s. 12ff).

Flygtninge har krav på beskyttelse i henhold til FN’s Flygtningekonvention, hvori en flygtning er
defineret som en person, der er flygtet fra væbnet konflikt eller personlig forfølgelse i sit hjemland
(ibid., s. 12). Principielt refererer flygtningestatussen kun til personer, hvis behov for beskyttelse er
blevet anerkendt uden for hjemlandet, men ofte bruges betegnelsen også mere overordnet om men-
nesker, der er flygtet fra konflikt (ibid., s. 13). Den officielle flygtningestatus giver adgang til sociale
rettigheder og bygger på princippet om, at ingen mennesker må sendes tilbage til et land, hvor deres
liv og frihed er i fare (ibid.).

Migranter er modsat flygtninge ikke tvunget til at rejse fra hjemlandet på grund af forfølgelse, men
har af andre årsager besluttet at migrere til et andet land end der, hvor de har statsborgerskab. Eksem-
Vejen til Europa Liva Johanne Ehler Molin s. 9