Uro og disciplin til diskussion

36 Pages·2009·0.189 MB·Danish

by  Sigsgaard, Erik;Jensen, Helle;Egelund, Niels

Uro og disciplin til diskussion

Af Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard
Uro og disciplin til diskussion

Niels Egelund, Helle Jensen og Erik Sigsgaard

Trykt i Uro og disciplin i skolen, 1. udgave 2006

1.e-bogsudgave 2009

© Roskilde Universitetsforlag, 2006

ISBN 978-87-786-7929-1

Roskilde Universitetsforlag
Rosenørns Allé 9
1970 Frederiksberg C
Tlf. 38 15 38 80
Fax [phone]

www.ruforlag.dk
[email protected]

Alle rettigheder forbeholdes.
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med
COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte
uddrag til anmeldelse.
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 7
Pædagogisk ledelse i
undervisningen og i mødet
med eleverne
– en indledning
Diskussioner om urolige elever og disciplin i skolen melder sig i den
aktuelle skoledebat. Folkeskolen og dens aktører er i en vanskelig
situation, hvor der er forventninger til, at skolen både skal være rum-
melig og præstere faglighed på et højt internationalt niveau. Spørgs-
målet om uro i skolen skal ses i denne sammenhæng. Der er hverken
tale om en gentagelse af 1970’ernes pro et contra-diskussioner om
disciplin i skolen, eller om genindførelse af ”den sorte skoles” autori-
tære pædagogik. Der er tale om en mere nuanceret debat om, hvor-
dan skolen og dens aktører skal etablere en pædagogik, der formidler
faglighed, og som kan tilgodese personlig udvikling og dannelse i en
demokratisk orienteret skolehverdag. Samtidig er der også tale om en
stillingtagen til, hvordan skolens og dens aktører vinder respekt for at
udføre det nødvendige pædagogiske lederskab i forhold til eleverne.
Spørgsmålet om urolige elever og disciplin i skolen har ikke nogen
lette svar. Vi befinder os i en periode, hvor de herskende forståelses-
former omkring skolens opgaver fortæller, at urolige elever ikke må
forveksles med kommunikerende elever, at læreren skal være mere
autoritativ uden at blive autoritær, og at almen dannelse skal afløses
af selvdannelse. Der er ingen, eller i hvert fald kun ganske få, der
kunne drømme om at genindføre lærerens revselsesret eller tale om
opdragelse til lydighed og autoritetsunderkastelse. Derimod er der
mange, der gerne vil forholde sig til spørgsmålet om lærerens pæda-
gogiske ledelse i den moderne skole.
7
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 8
Denne bog giver tre forskellige svar på spørgsmålet om, hvordan
man som lærer håndterer urolige elever. De tre forfattere, Niels Egel-
und, Helle Jensen og Erik Sigsgaard, har hver især gennem uddan-
nelsesforskning og i den offentlige debat om folkeskolen markeret
deres holdninger til det aktuelle problem: Hvordan skal læreren i den
moderne skole etablere sit pædagogiske lederskab i undervisningen,
sådan at fagligheden og det enkelt barns læreprocesser og personlige
udvikling er i samspil og ikke modspil med hinanden?
Forfatternes perspektiver er forskellige, og deres bud på, hvordan
læreren skal etablere pædagogisk lederskab, fører til tre forskellige
opfattelser af, hvad den gode lærer er.
Niels Egelund peger i artiklen Læreren og de urolige elever – hvad stiller
man op? på, at der er en stigende interesse for at arbejde systematisk
med regler og principper for at organisere undervisningen, og for at
anvende metoder, der både kan sikre elevernes faglighed og give dem
muligheder for at tilegne sig normerne for korrekt adfærd. Systemer
som Trin for Trin har vundet indpas i den danske folkeskole. Egelund
henviser til erfaringer fra den norske og svenske skole og giver
udtryk for, at pædagogisk ledelse i undervisningen, varierende hold-
størrelser og aldersintegration er forudsætninger for at løse proble-
merne omkring uro og problemadfærd i undervisningen. Uhensigts-
mæssig uro i undervisningen skal forebygges gennem udviklingen af
en fleksibel skole, hvor fleksibiliteten også skal gælde for samarbej-
det mellem personalegrupper i skolen og samarbejdet med forældre-
ne. Skolen må fordre af forældrene, at de bakker skolens arbejde op.
Der er brug for at klarlægge samarbejdsrelationerne, og det bliver
nødvendigt at sætte rammer og bruge konsekvenspædagogik i en tid,
hvor de fælles normer og rammer er afløst af værdipluralisme, og
hvor eleven er sat i centrum. Fleksibiliteten kalder på pædagogisk
ledelse, skriver Egelund.
Helle Jensen har lærerens relationskompetence i fokus i artiklen
Respektfulde relationer. For Helle Jensen betyder pædagogisk relations-
8
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 9
kompetence, at læreren formår at ”se” det enkelte barn på dets egne
præmisser og afstemme sin egen adfærd efter barnet uden at fralægge
sig lederskabet. Pædagogisk ledelse tager derfor udgangspunkt i ind-
føling eller empati i relationen mellem lærer og elev. Dette har især
betydning, når der er tale om ”vanskelige” elever; elever der, som
Helle Jensen skriver, ”har mistet kontakten med sig selv og deres egne
behov, følelser og interesser”. Disse elever ved godt, hvad der er rig-
tig og forkert adfærd, men de har først og fremmest brug for, at de
voksne er i stand til at ”se dem, som de er”. Jensen argumenterer for
pædagogisk ledelse, hvor autenticitet, interesse, anerkendelse, inddragel-
se, beslutning og konflikt indgår som grundlæggende elementer. Hvis
læreren skal magte denne opgave uden at føle det som en yderligere
byrde på sine skuldre, må læreren tilbydes hvad Helle Jensen kalder
fagpersonlig udvikling, som så bliver et værdifuldt professionsred-
skab.
Erik Sigsgaard betragter i artiklen Ro i klassen, eller: Dagens børn og disci-
plinenden aktuelle diskussion om urolige elever og manglende disci-
plin i skolen ud fra et historisk og samfundsmæssigt perspektiv. Uro-
lige børn er børn, der er skole- og institutionstrætte, skriver Sigsga-
ard. Med den øgede institutionalisering i barndommen eksisterer
fænomenet skole- eller institutionstræthed allerede i indskolingen.
Det er nødvendigt at identificere, hvilke træk ved børneinstitutioner-
ne og skolen, der skaber og marginaliserer urolige børn. Sigsgaard
peger på, at de pædagogiske arbejdsmønstre rummer for få mulighe-
der for at eksperimentere og samtale, at der er for megen skældud og
for megen tvangstid, og at børn starter for tidligt i skolen, hvilket
presser børneinstitutionerne til at arbejde med skoleparathedsopga-
ver og tidlig kropsdisciplinering. Sigsgaards svar på, hvad der kan
gøres, er i denne sammenhæng også klart: Børnene skal have frie og
udfordrende rammer i daginstitutionerne, og skolestarten skal være
inspireret af disse rammer; børnene skal have lov til at blive skolepa-
rate, og der skal etableres aldersintegrerede klasser. Inden for sådan-
ne rammer vil den lærer, der arbejder frem mod at blive mere auten-
9
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 10
tisk i sin relation til eleverne, antageligt kunne skabe et børne- og
læringsorienteret skolemiljø.
De tre artikler udtrykker ud fra hver deres synsvinkel, at det pæda-
gogiske lederskab i undervisningen kan antage mange former. Disci-
plinkrise kan løses gennem skoleudvikling og gennem professionali-
sering af lærerens evne til at udvikle hensigtsmæssig adfærd hos ele-
verne, til empatisk at imødekomme de enkelte elevers behov for aner-
kendelse og til at blive mere autentisk i sit samvær med eleverne.
Pædagogisk lederskab kræver en personlig stillingtagen af den
enkelte lærer. Den personlige stillingtagen og udviklingen af en nød-
vendig professionskompetence stiller imidlertid også krav til, at ram-
mer og vilkår i skolen og i samarbejdsrelationerne er i overensstem-
melse med det, den enkelte lærer kan og vil. Det er de tre forfattere
enige om. Artiklerne giver således anledning til personlig stillingta-
gen til disciplin i skolen og til overvejelser over, hvordan man vil for-
valte den læreropgave, der er forbundet med pædagogisk ledelse.
Endelig inspirerer de til overvejelser om, hvordan disciplin og pæda-
gogisk ledelse hænger sammen med skolens udvikling i fremtiden.
Carsten Bendixen
10
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 93
Uro og disciplin til
diskussion
Det følgende bygger på en diskussion mellem bogens tre bidragyde-
re, cand.psych, specialist og supervisor i psykoterapi Helle Jensen,
professor Niels Egelund og seminarielektor Erik Sigsgaard. Diskussi-
onen faciliteredes af Carsten Bendixen og Gerd Christensen og blev
efterfølgende redigeret af sidstnævnte. Hensigten var at lade bogens
bidragydere mødes og få lejlighed til at diskutere nogle af de temaer
og problemstillinger, der ligger i forlængelse af bogens tre artikler. På
denne vis har dette bogens sidste kapitel givet anledning til at samle
op på forfatternes synspunkter, nuancere dem og sætte dem i spil.
Som det vil fremgå af det følgende var det en spændende diskussion,
hvor bogens bidragydere debatterede forholdet mellem uro og disci-
plin og kom med nytænkende bud på, hvordan man kan udvikle den
pædagogiske praksis, således at det bliver unødvendigt at tale om
disciplin og disciplinering.
Interviewer: Jeg tror, det ville være en god ide, hvis vi lægger ud med at ind-
kredse det, der er tema for denne bog, nemlig, hvorfor disciplin i grunden er
så nødvendig for folkeskolen i dag?
Niels Egelund:Når disciplin er blevet aktuelt i folkeskolen igen, efter
at ordet ikke har været brugt i ganske mange år, så hænger det sam-
men med, at vi har fået en stigende debat omkring disse ting. Debat-
ten blev startet i 1995 af Frank Dalgaard og skyldes i meget høj grad,
at der blev flere og flere lærere, som syntes, de havde nogle problemer
med uro, ballade og manglende respekt, og så kom det op i den
offentlige debat. Når der blev bragt liv i debatten igen, kan det skyl-
des, at vi var kommet til at stå i et vadested sidste gang debatten var
93
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller
indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 94
oppe. Det var i slutningen af 1960’erne og starten af 70’erne. Det var
den gang, den såkaldte ‘observationsundervisning’ blev opfundet,
hvor man altså fik uddannet nogle lærere til at tage sig af relations-
problemer. Tidligere havde man jo bare stukket eleverne en på kassen
og givet dem en tur med spanskrøret. I slutningen af 1960’erne og
starten af 70’erne fik vi det mere relationsorienterede syn iblandet et
vist psykodynamisk islæt, som gav sig udtryk i den måde, man gik til
observationsundervisningen på fra 1972 og frem. Så afkategoriserede
vi i 1990, og dermed forsvandt de, der var ansat på skolerne som eks-
perter i relationer, og som kunne støtte og hjælpe lærere, som havde
problemer. Dem afskaffede vi, og i stedet kom der mere fokus på
læsning. I dag er de genindført under betegnelsen AKT-lærere. Så jeg
mener, det er en erkendelse af, at lærere står i nogle situationer, hvor
de føler sig magtesløse over for nogle børn, og så kommer uroen, og
så siger lærerne ‘Hvad skal vi gøre ?’.
Helle Jensen:Ja – jeg er jo ikke så glad for ordet ‘disciplin’. Jeg synes
ikke, det er det, der mangler. Grunden til problemerne – fordi vi kan
godt blive enige om, at der er uro, og at lærerne har besvær – det er,
at lærerne ikke længere har autoritet qua deres rolle. Der er ingen
børn i dag, stort set, der vil finde sig i eller lytte til nogen, der siger
‘Du skal – bare fordi jeg er læreren’. Børn er i dag opdraget – og vant
– til at omgås personer med personlig autoritet, og derfor skal lære-
rens rolleautoritet erstattes af personlig autoritet. Sådan en personlig
autoritet kommer ikke alene ved at være god til sit fag. Det er en del
af det, og det er enormt vigtigt at være god til sit fag. Men den kom-
mer også af at turde være til stede, som den person, man er, med den
autoritet, med den autenticitet, der kan ligge i det. Og man kan sige,
at relationen mellem lærer og elev før var defineret af lærerens magt
og lærerens ret til revselse, straf og disciplinering. Når den ikke er der
længere, så har lærerne stået i et tomrum i mange år og ikke vidst,
hvad de skulle stille i stedet for. Da jeg gik i skole, var ligene foran
katederet. Senere kom de til at være bag katederet også. Det blev
svært at være lærer, fordi der ikke er nogen respekt. Jeg synes, at det
94
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller
indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 95
mere er det, vi skal kigge efter. Det, vi skal finde ud af, er måder at
være sammen på, og hvordan vi kan finde begreber til at definere
relationerne på en sådan måde, at det bliver respektfuldt og på denne
baggrund kan uddanne til ansvarlighed. Det kræver forskelligt af
læreren, blandt andet empati, men også en tydelighed, en personlig
autoritet i hvert eneste minut, de står i klasserummet. Ellers mister de
grebet om det og deres ansvar for relationen eller for ledelsen i klas-
serummet.
Erik Sigsgaard:Ja, lige så snart vi bruger ordet respekt, så ryger vi ud
i nogle vanskeligheder, fordi det er opfattet på to vidt forskellige
måder, ikke? ‘Det er også galt med børn i dag. De har ingen respektfor
de voksne!’ Det betyder, at de ikke frygter de voksne! Men det er jo
ikke sådan, du mener det. Her er der tale om en respekt i betydnin-
gen se op til og anerkende. Når jeg har kaldt mit bidrag ‘Ro i klassen
– eller dagens børn og disciplinen’, er det fordi, der ikke efter min
mening er brug for disciplin, men for ro. Børn har brug for ro. Det har
lærere også, sådan som du er inde på. Men børn har meget brug for
ro, og skolen er nogle gange alt for urolig i dag til, at de kan arbejde.
Der er ikke arbejdsro, og det er jo et problem. Jeg mener, at man bør
anskue diskussionen af respekt og disciplin i forhold til den moderne
barndom, og den måde, børn er på i dag. Her synes jeg, at for mange
af diskussionerne bliver ført med udgangspunkt i, at vi må bringe
børnene til at passe til skolen. Det kan vi ikke. Det er helt umuligt. Der
er stor forskel på skoler, men der er nogle, hvor barnet og skolen er
kommet så langt fra hinanden, at selve dette spørgsmål må sættes til
diskussion. Den fortælling, jeg har gengivet i min artikel fra Susanne
Højlunds bog ‘Barndomskonstruktioner’, om en 3. klasse, der skal
undervises i magnetisme, er et godt eksempel. Her får børnene at
vide, at de ikke må røre ved det materiale, læreren deler ud, og de, der
gør det, bliver skældt ud. Selvfølgelig kan børnene ikke lade være
med at pille, hvorefter de bliver smidt tilbage til klasselokalet. Man
kan ikke lade være med at spekulere på, hvad har de lært om magne-
tisme i den time? Jeg tror alle, der læser beskrivelsen, for det første
95
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller
indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.
67264. Uro og disciplin i skole 22/12/05 14:17 Side 96
genkender den, ikke fra alle steder til alle tider, men vi genkender
den, og vi ved, at de intet har lært. Sådan nogle timer bliver man nødt
til at komme ud over. Vi kan ikke have sådan nogle timer, fordi det er
at spilde børns tid. Så mit udgangspunkt er, at mange børn mange ste-
der lærer alt, alt for lidt. Og det er de konstant skuffede over og util-
fredse med. Så jeg tror vi er enige om, at hvis børn er optaget af det,
der foregår i skolen, så vil der blive mere arbejdsro.
Interviewer: Men det vil vel også sige, der er en hårfin balance imellem den
nødvendige disciplin og den skadelige disciplin, hvor man undertrykker bør-
nene?
Niels Egelund: Der er jo selvfølgelig en eller anden balance, som er
flydende og som hænger sammen med, hvad man beskæftiger sig
med. Jeg synes, Eriks eksempel er utrolig godt, og jeg er helt enig i, at
der spildes megen tid i skolen i dag. Skolen burde i langt højere grad
ligne en god daginstitution frem til tredje, fjerde, femte klasse. I stedet
for at man stuver op til 28 børn sammen med en lærer i et rum, hvor
de skal lave det samme allesammen på en gang. Det er jo fuldstæn-
digt forrykt og noget, der hører fortiden til. Så det er jeg helt enig i, at
i skolen skal der være mange forskellige aktiviteter og arbejdsformer,
og at de regler og rammer, der skal gælde for de forskellige arbejds-
former, skal variere.
Helle Jensen:Jeg er helt enig i, at skolen er utidssvarende og at dens
struktur er det, og det er skyld i meget. Det, jeg især har fokus på, er
relationerne, og jeg er enig i, at det har stor betydning, at man kan
skabe rum for, at sådan noget kan ske. I starten af denne uge boede
jeg på et idrætscenter i Sønderjylland, hvor der også var 80 skolebørn
indlogeret sammen med deres lærere på sådan en slags lejrskole. Det
var spændende at iagttage. Blandt andet var der en dag, hvor nogle
af børnene kom ind om morgenen, kiggede på tag-selv-bufféen, og
sagde ‘gad vide, om vi må tage nu’. De spurgte køkkendamen om de
måtte begynde. Hun sagde ‘for min skyld må I gerne begynde, men
96
Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller
indscanne siden til undervisningsbrug eller erhvervsmæssig brug.