Indhold Forsiden: Den 12. december 1992 oplevede Hvade rs andhe.d.?.. ...............................................................3.. . . . . . . .. mange danskere et usædvanligt lys Dankseo bservat.i.o.n..e...r.... .............................................4. ........ . . . . . fænomen. Kigp åh imle..n.. .......................................................................5. ... . . . . Se artiklen "Stenen fra det ydre rum". Vis åe tk uglelyfnøsd soegld ød. ...............................................6. . (Tegning: Dezso Sternoczky) . . . . Hv ornåsråd uu foe.t.?. ........................7. ............................................ Stenefnr dae ty drreu m... ................................................................. 9 Korncirklseprøngeei rg e...n.. ......................................................... 12 Ufologmeår o gsuå ndelru .p. ......................................... ..13.. ........... . CSICOPa fslø-rseirgs el..v... ..................................................15 . .. . . . . Mødei f orårsesn...o ..l... ................................................................. .16 UFOer Ufo-letgiaTlto rbeBni rkeho.l.m. ...................l.7. .............................. Videnskabsmbaenkdr æfutfeors tiy 1r9t89 . .................................. .18 til salg Spændendbeø getri slt oroeg s må... ............................................... 21 -se side 20 Korfto rt.a...l...t...... ......................................................................... 22 Utrol..i...g..t... ................................................................................. 24 Skandinavisk UFO lnfor11a1 tion S UF Ol Redaktionelle medarbejdere: grænsede ressourcer, kan vi ikke Postboks 6, DK-2820 Gentofte Ole Henningsen, udbetale honorarer for offentliggjor tlf. 86 28 90 61 Inge H. Svane te art i k l er. giro 9 11 77 25 Normal ekspeditionstid: kl. 18-23 Deadlines: Tegnere tilknyttet UFO-Nyt: Den 2. juli for stof til nr. 3, som Henrik Klinge Pedersen, udkommer den 15. august. Den 2. SUFOis formål og ledelse: Stefan Harboe Andersen, oktober for stof til nr. 4, som udkom Se side 23 Dezso Sternoczky mer den 15. november. Copyright: Produktion: Abonnement: Nyhedsmedierne kan, i henhold til Sats og tryk er udført af UFO-Nyt udkommer med 4 numre ophavsretsloven og med tydelig kil SCOOP Tryk, Valby -3116 4490 årligt på hver 24 sider. Abonne deangivelse, bringe citater fra signe mentsprisen for 1993 er Dkr. 197,00. rede artikler. Artikler må kun bringes Beløbet indbetales på giro 9 11 77 25 Distribution: i deres hele udstrækning efter skrift til SUFOI, Postboks 6, 2820 Gentof Avispostkontoret, København V lig aftale med den ansvarshavende te. redaktør. UFO-Nyt kan fremsendes i kuvert Kopiering fra UFO-Nyt er kun tilladt mod en merpris på kr. 50,00 (i alt kr. Annoncer: i overensstemmelse med overens 24 7 ,00). Denne kuvertservice er Redaktionen modtager gerne repro komst mellem Undervisningsmini obligatorisk for Grønland, Færøerne klare annoncer på produkter, der ved steriet og Copy-Dan. og alle øvrige lande. rører bladets ernnekreds. Nærmere De i UFO-Nyt offentliggjorte artikler Ønsker man at sikre sig mod fremti oplysninger fås ved henvendelse til fremtræder som bidrag til kendskabet dige prisstigninger, kan vi tilbyde et bladets redaktør. og forståelsen af ufoforskningen i 5 års abonnement (1993-97 incl.) for dens forskellige former, uden at kr. 985,00. Med kuvertservice bliver SUFOI nødvendigvis anerkender de Artikler: prisen kr. 1.235,00. tanker, som måtte fremkomme heri, Redaktionen modtager gerne artikler. og uden at foreningen hæfter for de Send os først et brev og fortæl, hvad Adresseændringer: fremsatte meninger. du har lyst til at skrive om, så du ikke Adresseændringer bedes hurtigst bruger tid på en helt færdig artikel, muligt meddelt direkte til SUFOis Ansvarshavende redaktør: som vi måske ikke kan bruge. Da bla medlemsarkiv: Jan Hansen, Posekær Kim Møller Hansen det udgives af en forening med be- vej 42, 6200 Åbenrå UFO-Nyt udgives af Skandinavisk UFO Information (SUFOI) O Postboks 6 2820 Gentofte O tlf. 86 28 90 61 SUFOI reg. nr. 3148/3149 ISSN 0049-4976 Leder UFO-NYT 2/93 3 Hvad er sandhed? "Sandheden er ilde hørt," siger man. tion, er der lige så mange sandheder artikel om et nedstyrtet ufo, som vi AF PER J a, det er måske rigtigt. Men et end som mennesker - nemlig hvad hver skriver om i dette nummer. Er denne ANDERSEN nu større problem er at finde ud af, enkelt person tror på. hændelse blevet undersøgt ved hvad "sandhed" egentlig er for Denne antagelse om "sandheden" hjælp af "accepterede metoder"? noget. er selvfølgelig udmærket for den Svaret er, at det ved vi ikke. I dette nummer af UFO-Nyt kan enkelte person, men det bringer os SUFOI har ikke selv undersøgt hæn du læse en artikel om en påstået ned ikke meget videre mod en generel delsen, og vi har måttet basere vores styrtning af et ufo i USA i 1989. Er forståelse af vores omgivelser. artikel på en enkelt kilde. Allerede dette virkelig sandt? Et sådant Lad os gøre endnu et forsøg: her lever vi ikke op til de "accepte spørgsmål må man ustandseligt stil O Man skal kunne "bevise" rede metoder". Så skulle der nemlig le sig selv, når man beskæftiger sig "sandheden" ved hjælp af accep gerne være flere, uafhængige kilder, med et så kontroversielt emne som terede metoder. der hver især har lavet grundige ufoer. Det er den videnskabelige ind undersøgelser. Det er svært et indkredse et faldsvinkel. Når vi antager, at Jor Samtidig er de centrale vidner til begreb som "sandhed", men man den er rund og ikke flad, er det fordi hændelsen anonyme. På trods af, at kan jo forsøge med forskellige defi en række forsøg baseret på accepte SUFOI helt forstår og accepterer nitioner. Hvad f.eks. med rede metoder viser dette. Men også vidner, der ønsker at være anonyme, O Sandhed er, hvad videnska denne definition har problemer: betyder det dog også, at påstandene ben definerer som sandt. Hvem definerer, hvad der er accep ikke kan eftervises af andre forske Denne definition har nogle pro terede metoder? Videnskaben? Fler re. Hermed lever beretningen heller blemer. Bl.a. betyder det jo, at tallet? Så er vi faktisk tilbage ved ikke op til den almindelige opfattel videnskaben aldrig tager fejl! Og det udgangspunktet. se af "videnskabelige metoder". ved vi jo, at den gør. Hvis denne Hvad vi end gør, er det vanskeligt Så vi må nok erkende, at hvor definition var rigtig, eksisterede at håndtere"sandheden". Alligevel spændende beretningen om det ned meteorer ikke i 1700-tallet og kugle er det nok den sidste definition, der styrtede ufo end er, så kan vi ikke lyn ikke i 1800-tallet. Vi må altså kommer nærmest på den generelle uden videre påstå, at der er tale om forkaste denne definition. antagelse om "sandheder". den skinbarlige sandhed. O Det bliver ikke meget bedre, hvis Lad os igen vende tilbage til den vi forsøger med følgende definition: (Tegning: O Sandhed er, hvad flertallet af Al Williamson) folk mener er sandt. Flertals-sandhed, som angivet ovenfor, er heller ikke holdbar. Det betyder jo, at flertallet aldrig tager fejl. Så det går heller ikke. Der er også personer, der tager udgangspunkt i egne oplevelser og definerer sandhed som: O Sandhed er, hvad det enkelte menneske tror på. Dermed er sandheden i høj grad blevet relativ, og man kan ikke læn gere tale om en "objektiv sandhed". Hvis man anvender denne defini- UFO-rapporter 4 UFO-NYT 2/93 Danske observationer AF TOKE Genstand med kupler ved de Gerda Jørgensen iagttaget fæno Den falske måne HAUNSTRUP Tåstrup menet i omkring 20 minutter. SUFOI har desværre ikke været i Den følgende observation fandt sted Søndag den 22. marts 1992 var den kontakt med andre vidner til dette i efteråret 1956. Observatøren havde 71-årige pensionist Gerda Jørgensen fænomen. kun omtalt hændelsen for sin nær på vej hjem efter at have været i Hil meste familie. Han følte selv, at lerød. oplevelsen var for usandsynlig. Omkring klokken 22.30 DNT Mystisk lys over Dragør SUFOI fik første gang kontakt nærmede Gerda Jørgensen sig hjem med observatøren i december 1990. met i Tåstrup. Hun fortæller om sin Om morgenen den 30. marts 1992 så Han havde i UFO-nyt nr. 4/90 læst observation: den 53-årige Minnie Johansen et en artikel, der omtalte nogle svenske "Da jeg skulle dreje ind ad ind lysende fænomen over Dragør. fotografier af to lysende fænomener. gangen, til den ejendom jeg bor i, Minnie Johansen bor i nærheden Disse fænomener blev obser lød der et pift. Da jeg havde konsta af Kastrup Lufthavn og er derfor veret/fotograferet om natten den 15. teret, at jeg var helt alene på vejen, vant til at se fly. september 1952. fortsatte jeg hen mod døren. Nu hør Klokken 04.40 (dansk sommer De to fænomener mindede i høj te jeg en summen lige over mig, og tid) vågnede hun. Hvad der vække grad om det, som observatøren selv da jeg så op, var der et mærkeligt de hende, var hun ikke selv klar havde set i 1950erne. Derfor beslut syn, der mødte mig. Det var en gen over, men måske var det lyden fra et tede han sig for at sende et brev til stand, som bestod af tre gange tre fly ved Kastrup Lufthavn. SUFOI, hvori han beskrev sin meget store, mælkehvide kupler. Minnie Johansen kikkede ud ad observation. Derefter udfyldte ob Først så det ud, som om genstanden soveværelsesvinduet og fik øje på et servatøren et rapportskema fra hang på huset, men den bar sig selv kraftigt lysende fænomen på den SUFOI. Endelig blev observatøren - oppe ..." stjerneklare himmel. Fænomenet der nu er omkring 70 år - interview I rapportskemaet fortæller Gerda befandt sig mod vest i en højde af et af S UFO Is Århusgruppe. Jørgensen, at den summende lyd gav ca. 45 grader over horisonten. Det Observatøren beretter, at han en hende det indtryk, at det drejede sig var en hvid "lyskerne" omgivet af to efterårsdag i 1956 var ude at pløje. om noget "maskinelt". Da fænome ringe bestående af hvidt lys. Ringe Dengang boede han på en gård ved net ikke bevægede sig, valgte hun at ne "gled" ind over hinanden, men Trehøje på Mols, hvor landskabet er gå indendøre. Hun gik op i lejlighe ikke ind over selve lyskernen. meget bakket. den (der befinder sig på l.sal), lagde Lyset bevægede sig mod nord og Det var ved at blive mørkt, og overtøjet og vaskede hænder. Deref voksede samtidig i størrelse. I rap klokken var omkring 23. ter gik hun ind i stuen og ville til at portskemaet oplyser Minnie Johan Gennem et par timer havde han i rulle gardinerne for vinduerne. Men sen, at fænomenets diameter var ca. sydlig retning (over Helgenæs) kun til hendes store forbavselse, befandt 5 cm (målt mellem tommel og pege net se noget, som han troede var "kuglerne" sig nu lige uden for vin finger i udstrakt arm). månen. Observatøren fortæller i sit duerne. Pludselig bevægede fænomenet brev: Gerda Jørgensen fortæller: sig i en stejl bue nedad, hvorefter det "Min opmærksomhed var for det "Nu var min nysgerrighed så stor, fortsatte sin kurs mod nord. Det var meste henledt på pløjearbejdet, dog at jeg ville se, hvad der videre skete. denne næsten lodrette bevægelse, havde jeg i lang tid set, at månen Vinduerne i min lejlighed ligger som overbeviste observatøren om, hang stor og lysende over Helge modsat indgangen til ejendommen, at der ikke kunne være tale om et fly. næs. Men den var -som man under og fænomenet havde altså bevæget Observationen havde indtil da tiden ser månen - noget uklar og sig over taget. Gen tanden forholdt varet max. 30 sekunder. Lyset blev uskarp i kanten, fordi den befandt sig helt roligt, indtil det gav et sæt i nu mindre, og det bevægede sig om sig bag et let skydække. den, og den langsomt begyndte at bag nogle træer. Samtidig forsvandt Hver gang jeg kom til den østlige sejle i nordvestlig retning. .. " de to yderringe. Lysfænomenet var ende af marken, kunne jeg se ud Fænomenet bevægede sig nu op lydløst. over Ebeltoft Vig og se byen Ebel mod en sky, som den forsvandt ind i. Frem til klokken 05.15 kunne toft med dens mange lys. Men endnu nogen tid derefter kunne Minnie Johansen se en lysende plet En af de gange hvor jeg skulle til Gerda Jørgensen se kuplerne gen mellem træernes grene. Men efter at at vende for at pløje den anden vej, nem skyen. Kuplerne havde i øvrigt have iagttaget fænomenet i omtrent ser jeg et meget kraftigt og rødligt ændret farve til rød. Til sidst for 35 minutter, valgte hun at afbryde lysskær ude bag horisonten til ven svandt både skyen og fænomenet. observationen og gå i seng. Selv stre for Ebeltoft..." Klokken var omkring elleve, da mener hun, at dette sidste lys meget Observatøren fik først den tanke, lysene forsvandt. Sammenlagt hav- vel kan have været en stjerne. at lysskæret var en gård i brand. UFO-rapporter UFO-NYT 2/93 5 Men senere viste det sig, at lyset planeter m.v.) har vi umiddelbart stammede fra månen, idet den steg kunnet udelukke. Af de mere inter Anti-ufo-bølge op over horisonten. essante muligheder kan vi nævne i 1970erne? Observatøren nød en stund synet nordlys og lysende natskyer. af den opstigende måne, men lidt Nordlys kan formentlig udeluk Mark Rodeghier ved "Center senere startede han atter Fergusanen kes. Bl.a. fordi det observerede fæn for UFO Studies" (CUFOS) i for at pløje videre. omen udsendte et forholdsvis kraf USA er i gang med en verdens Da blev han igen opmærksom på tigt lys. Desuden havde fænomenet omspændende undersøgelse af den først beskrevne "måne", der sta under den sidste del af observatio rapportantallet fra 1970erne. dig befandt sig over Helgenæs. Det nen en tydelig afgrænset form. Tidligere har ufo-bølger været te lysfænomen skyldes altså ikke Lysende natskyer er for mange et meget lokale. F.eks. da antallet månen, idet den jo netop var stået ukendt fænomen, der formentlig af rapporter voksede dramatisk i Frankrig i 1954, var der meget op. skyldes støvpartikler i en højde af få observationer i England og Ved det efterfølgende interview ca. 80-85 km over Jordens overfla USA. fortalte observatøren endvidere, at de. På grund af Jordens krumning Men i 1970erne ser det ud til, "månen" pludselig havde bevæget kan det være nat i eksempelvis Dan at antallet af rapporter faldt sig fra sin første position højt på den mark, mens solens stråler fortsat over hele verden på nogen lun sydlige himmel til en ny stilling på belyser støvpartiklerne højt oppe i de samme tidspunkt. Dette for den nordøstlige himmel. Det havde atmosfæren. PartikJerne reflekterer hold gør sig også gældende i kun taget ca. 2 sek. for fænomenet at sollyset og ses derfor som lysende Danmark i sidste halvdel af bevæge sig denne strækning. skyer på den ellers mørke nattehim 70erne. Rodeghier er i gang Herefter forblev fænomenet stille mel. med at undersøge dette ver stående til venstre for den "rigtige" Natskyer er et forholdsvist sjæl densomspændende mønster måne i en højde af omkring 45 gra dent syn. De ses i sommerhalvåret nærmere. Vi vil her i UFO-Nyt der over horisonten. som diffuse bølgestrukturer lavt på bringe resultaterne, når de fore Fænomenet sås ikke længere gen den nordlige himmel. Netop på bag ligger. O nem et tyndt skydække, og dets run grund af disse kendsgerninger kan Indberetninger til SUFOI de form var blevet tydeligere. teorien om lysende natskyer udeluk 1975 ...............8 00 Observatøren pløjede tilbage mod kes, eftersom observatøren bl.a. 1976 .............. 497 gården og skyndte sig ind for at hen husker, at den "falske" måne havde 1977 ............... 376 te sin kone. Da de begge nåede ud, en klar og afgrænset form. 1978 ...............3 43 var den "falske" måne forsvundet. Derfor må vi - med baggrund i 1979 ............... 124 Vi har i SUFOI forsøgt at finde en observatørens rapport - konkludere, 1980 ............... 400 naturlig forklaring på fænomenet. at der endnu ikke er fundet en til 1981 ............... 305 De almindeligste årsager til ifo fredsstillende forklaring på det ob Per Andersen observationer (såsom fly, meteorer, serverede fænomen. O Kig på hi�len Merkur kan let findes i dagene Mars var i opposition til Solen den Saturn er i opposition til Solen den omkring den 17. juni, hvor planeten 8. januar, men kan stadig ses på 18. august, og kan derfor indtil den er i største østlige elongation. Sagt aftenhimlen, omend den går ned tid ne dato ses på morgenhimlen. At en på normalt dansk betyder det, at ligere og tidligere. Mars lyser med planet er i opposition til Solen bety Merkur først går ned l 3/4 time efter en klar orangerød farve og findes let der, at når Solen går ned, så står pla Solen i dagene omkring den 17. juni. den 23. juli, hvor den kun er 6 grader neten op og omvendt. Derfor er det Merkur kan derudover den 21. juni nord for Månen. på morgenhimlen, at man skal lede findes 7 grader syd for Månen og· efter en planet, som endnu ikke er i den 22. juni 4 grader nord for Må opposition. Saturn lyser med et nen. J upi t er kan ligesom Mars stadig ses klart, gulligt lys, og kan den 10. juni på aftenhimlen. Jupiter lyser med et findes 7 grader syd for Månen. Sam klart, hvidt lys, som langt overstrå me situation gør sig gældende den 8. Venus kan i månederne omkring ler andre stjerner. Den 27. juni kan juli. O den l O. juni ses som morgenstjerne. Jupiter findes 7 grader nord for Den 16. juni kan Venus let findes 6 Månen. Planeten findes samme sted grader syd for Månen. den 24. juli. Kim Horsevad Observationer 6 UFO-NYT 2/93 Vi så et kuglelyns fødsel og død AF Vi sidder i solskin på terrassen på spændingsledning på højre side af transformator på en mast 20-30 LEO ANKER vort hotel i Scotsdale i Arizona. På vejen. meter fra os. Her standser kuglen og en gang mærker vi alle tre sand mel Strålen, der minder om det tynde bliver kommafonnet Kommaets JENSEN lem tænderne. Lidt efter er det mør lyn, der ofte ses før et stort lyn, dan spids rammer en af transformatorens kere, lyset er rødt, og det blæser ner her en lysende kugle, der på ca. isolatorer, og kuglen bliver mindre behageligt. et halvt sekund vokser til en diame og mindre. Vi kan se, at kuglelynet Det hele skifter dog hurtigt. Plud ter på knapt en meter. forsvinder ind i transformatoren. selig pisker rødt mudder på os, og Kuglen begynder slingrende at Vi når at tale med hinanden om, at før vi når at komme i læ, er vi driv rulle sig frem mellem de to øverste kuglen er blevet suget ind i transfor våde, og en kraftig storm hærger ledninger uden dog at røre dem. Den matoren. Så sprænges transformato træerne omkring os. sender hele tiden små, blå korona ren af en kraftig eksplosion. En regn Ti minutter senere kører vi Susan gnister til alle sider, og minder i sin af brændende olie og glødende ne Barreth til lufthavnen i Phoenix. rulning om kuglen på en hul kegle transformatordele spredes til alle På vej hertil ser vi mange træer, der bane. sider. er rykket op med rode, og mange er Dens hastighed er ca. 15 km. i Transformatoren er væk, fænome væltet af stormen. Der er kæmpe timen, og den når vel, i de 4-5 net er forbi, og vi fortsætter vores tur vandpytter på alle veje. sekunder, hvor vi iagttager den, at til lufthavnen. O Så sker der virkelig noget... slingre 4-5 gange frem og tilbage Vi ser ca. 300 meter foran os en mellem venstre ledning og højre tynd, lysende, bugtende stråle kom ledning. me skråt ned fra skyerne til en høj- Kuglen ruller, indtil den når en (Tegning: Kugleloybns erveret Henrik iA rizonuan dere t Klinge en thunderstorm Pedersen) tirsddaegn 16. au gust19 83 ca.k lok ken l 0.30 lokatli d. Observatører: PallTea lstrNuipe l senc ivilingeniør, direktiøD ra nish TelecoImn ternatio nalN S. SusannBea rreth, translaite øgre tf ir ma. LeoJ ensenc,i vilin geniøpr,r ojektleder vedJ ydsTke lefon NS. Ufologi UFO-NYT 2/93 7 Hvornår så du ufoet? I UFO-nyt nr. 3/92 omtalte jeg på nordvestlige himmel. Lyset bevæge AF TOKE Fordeling af de 59 rapportører, side 22-23 det nye SUFOI-projekt de sig med jævn fart i en bane fra HAUNSTRUP som angav et starttidspunkt for kaldet PADUR (Projekt til Analyse NV mod SØ. Under den sidste del af deres observation af satellitun- af Danske UFO-Rapporter). observationen "splittedes" lyset i dergangen PADUR er fællesbetegnelsen for flere stykker, og efter fænomenet sås flere selvstændige projekter, der nu noget, som flere af observatører TID ANTAL PROCENT hver især vil udforske bestemte teo ne beskrev som en "hale af stjerne rier eller afgrænsede områder af skud". Efter nogle minutters obser 07.05 1,7 ufo-sagen. vation forsvandt lyset som en rød 07.10 l 1,7 Det første af disse projekter plet i horisonten mod sydøst. 07.15 8 13,6 beskæftiger sig med spørgsmålene På grund af et skydække over de 07.16 4 6,8 omkring de usikkerheder og typer af østlige og sydlige egne af landet 07.17 7 11,9 "fejlobservationer", som præger modtog SUFOI kun henvendelser 07.18 11 18,6 rapportørernes oplysninger. fra observatører, der befandt sig i 07.19 4 6,8 Der vil altid være hæftet en vis Jylland. Fænomenet, som utallige 07.20 18 30,5 grad af usikkerhed på de oplysnin danskere havde været vidne til, viste 07.23 2 3,4 ger, som en observatør giver, når sig ved nærmere efterforskning at 07.27 1,7 han/hun skal beskrive en observati være den russiske spionsatellit 07.30 2 3,4 on. I enkelte tilfælde kan observa "Kosmos 1625", der brændte op i i alt 59 100,0 tørens oplysninger afvige så meget atmosfæren over Nordeuropa. fra det "objektivt korrekte", at man I forbindelse med en efterlysning taler om direkte fejlobservation. af vidner, fik SUFOI ikke mindre til at have fundet sted i tidsrummet Lad os f.eks. antage, at en obser end 67 henvendelser fra folk, der fra kl. 07.15 til og med 07.20. Det vatør ser et rødt fænomen på himlen. havde set fænomenet. De mange drejer sig om i alt 88, l% af samtlige Fortæller observatøren så senere, at henvendelser gør satellit-undergan rapportører. fænomenet lyste orange, vil man gen til en af de senere års bedst +Kl. 07.20 er med sine 30,5% det, sige, at oplysningen er korrekt, fordi dokumenterede masseobservatio som oftest er nævnt som starttids afvigelsen fra det "sande" ligger ner. punkt. inden for den usikkerhed, man kan Tabellen og illustrationen i denne For at kunne give en vurdering af forvente. Hvis observatøren deri artikel viser fordelingen af de i alt 59 den generelle usikkerhed er det nød mod fortæller, at farven var blå, er rapportører, som opgav et starttids vendigt at kende det rigtige tids afvigelsen fra det korrekte så stor, at punkt for deres observation af satel punkt for satellitundergangens tilsy man taler om fejlobservation. lit-undergangen. Til illustrationen nekomst over Danmark. Jeg har netop færdiggjort en kan der knyttes følgende kommenta Efter en række overvejelser fandt undersøgelse af de usikkerheder, der rer: jeg dette tidspunkt til at være kl. præger rapportørernes oplysninger +Langt de fleste har opgivet starten 07.18 (+/- 2 min.). Denne antagelse om begyndelsestidspunktet for en (Graf" observation. Henrik Klinge I en række tilfælde er usikkerhe Pedersen) den på begyndelsestidspunktet af stor betydning, f.eks. i forbindelse med rapportarbejdet Her kan tids faktoren være afgørende for, om man kan udelukke naturlige forkla ringer som fly, Iysbomber, kraftige meteorer m.v . I det følgende vil jeg beskrive de forsøg, jeg har gjort for at bestemme denne usikkerhed. Fyrværkeri på morgenhimlen Tidligt om morgenen fredag den 25. januar 1985 så mange danskere et syn, der kunne få dem ti l at spærre øjnene op! Omkring kl. 07.15 (DNT) viste der sig et kraftigt, hvidt lys på den 07:05 07:10 07:15 07:16 07:17 07:18 07:19 07:20 07:23 07:27 07:30 Ufologi 8 UFO-NYT 2/93 bygger jeg bl.a. på, at for110ldsvis punkter ud. Bl.a. gik der kun kort tid til "pæne" klokkeslet. En mulig for mange af rapportørerne (18,6%) har mellem selve observationen og de klaring på dette kan være, at satellit opgivet starttidspunket til at være kl. efterfølgende indberetninger til undergangen fandt sted tidligt om 07.18. SUFOI. Faktisk gik der kun i et morgenen. På dette tidspunkt af Dette er overraskende mange, idet tilfælde mere end en uge (hvilket dagen har folk ofte en god "føling" vi har erfaring for, at langt de fleste svarer til 1-2% af samtlige henven med tiden. rapportører normalt opgiver "pæne" delser)! Meget tyder altså på, at rappor klokkeslet som f.eks. 07.1 5 og Til sammenligning omhandlede tørerne ved masseobservationen fra 07.20. omkring l /4 af alle indberetninger i 1985 var overraskende nøjagtige Det viser sig nu, at med udgangs 1991 observationer, der var mere med deres opgivelser. Derfor må punkt i 07.18 omfatter en usikker end en uge gamle. Ud fra denne den almindelige usikkerhed være hed på+/- lO min. 56 (eller 95%) af sammenligning kan man altså vur større end de +1- l O min, vi tidligere samtlige 59 tidspunkts-opgivelser. dere, at rapportørerne fra 1985- fandt. Jeg vil derfor konkludere, at ved sagen må have haft observationen i masseobservationen fra 1985 har "frisk erindring". rapportørerne opgivet startstids 1985-sagen skiller sig også ud fra Konklusion punktet med en generel usikkerhed det almindelige ved det store antal på+/- lO min. "ikke pæne" tidspunktsopgivelser. På baggrund af undersøgelserne kan Spørgsmålet er nu, om der gælder Faktisk har omkring 49% af rappor man konkludere følgende om usik ' den samme usikkerhed ved alle de tørerne opgivet en 'ikke pæn" vær kerheden på rapportørers tids indberetninger, som SUFOI modta di. punkts-opgivelser: ger? For at kunne svare på dette Sammenligner man med indberet + Usikkerheden er almindeligvis spørgsmål, må vi først afgøre, om ninger fra hele 1991, er det samme større end +1- l O min. indberetningerne fra 1985-sagen tal helt nede på 5%! Denne store for + Usikkerhedens størrelse afhæn svarer til de henvendelser, som skel kan tolkes derhen, at rappor ger i det enkelte tilfælde af, om rap SUFOI får i forbindelse med andre tørerne fra 1985-sagen var mere portøren kan sætte sin observation i observationer. nøjagtige i deres angivelser, idet de relation til en begivenhed, som 1985-sagen skiller sig på flere var mindre tilbøjelige til at runde af han/hun kender tidspunktet for. O ARK SOUNDWAVES PRESENTS MESSENGERS OF DESTINY A FASCINATING VIDEO OF UFO ACTIVITY IN MEXICO On I uly11 th1 99l1eadiunpgt oa t otsaoll eacrl iptsheo,u sangdast herteowd a tcthh itsn agiecvaeln ats,p r op h esibeyd anCieMnaty anp riesat ssi,l vedriys c-psehdao bjescitl enhtolvye refdo2 r3 minutefsi,l meodnv ideboy a tl ea1s7t peopliend ifferleoncta tioofMn esx icCoi tyt,h iesv enmta rketdh eb eginningo fa h ugew ave UoFfO activity. An internatitoenaamol fi nvestigfartootmrh sUe S A,M exicaon dJ apawne rel ebdy a t raoi UlfF O sightitnoMg osu nt Popocateptehtelf ,o urltahr gev3otl cainnot hew orltdh,o ugthotbe dormanbtu,td iscoveirtie snd owa wakening. Messengoe rDfse styii nsa w elplr oudc edt,h ougphrto vokianngdm ositm portfainltFm r .o mt hefu lfilom eanfnc ti ent prophedteost hew ell-documenUtFeOd s ightincgousr,t eosfty h ep ersonal camwcohridceihr sp, r oducianng merediabmloeu not ffoo tagTeh.i isst hef itri sna s erioe sf o4v0ve ird eos. UNDENIABLE EVIDENCE InJu ly1 991l,e adinrge searcChoelriA nn drewasn dA rkS ounwd a vebse gafni lmitnhgi isn valuagbulied teo t he faseinactrionpg cpirhcelneo menoinn,c ludiinndg e:p tihn terviewwist Cho liAnn drewrse vealtihneeg v olutoifo n earlcyr ocpi reilnetsmo o re elabaonrdab tree athtaking pipcltuohsg sreha amrsfe,os tr h ef itrt si mhei os wnp ersonal experiendceeepse,s tt houghatnsd p rofoundc onclus.iL.oa nnsd o wnerasn df armw orkerasl ssoh arteh eir experienSceee tsh.er esulotfrs e searincthto h ec rystalsltirnuec tcuhraen goefp lantasn,d hetahreu neartsboluyn d produciends omec rofpo rmations. Thism osti ntrigumiynsgt eriysc learplrye sentine dt hibse autiffuilllmye vdi,s ualsltyu nninign,f onnative documentarFyo.ro veard ecadeColhiansp ainstakriensgelayr cthheedsm ey sterifooursm ationsd.e dTihciasth iaosn madeh ima m osta uthoritaantdri evsep ecptreeds enotfte hre p henomenwohni cwh ef eeilso futmosutn portance. Pieasseen dE uroc hequoerP .O.p ayabtloeA rkSo undwavest o: ArkSo undwave(Dsl )P .OB.o x1 395G,l astonb,Som myerseBtA,6 9 FEU,K . Messengeor Defss tinyE2:3 .00P & P andV AT . UndeniaEblvei denfc1e6:. 0&0 PP. a ndV A T.A llouwp t o28 daysf odre livery. Observationer UFO-NYT 2/93 9 Stenen fra det ydre rum AF OLE Mange mennesker i Danmark der slukkedes efter tur. To af lyskug "Det så utroligt flot og sjovt ud. HENNINGSEN oplevede om aftenen den 12. lerne fortsatte dog lidt længere. Det lignede nærmest en stor lysende december 1992 et usædvanligt lys Observationen varede ca. 1-2 minut kugle med ståltråd bagi," fortæller fænomen på himlen. Ret hurtigt ter. Længe nok til at observatørens han. stod det klart, at der var tale om et hustru kunne varskos og nå at se den "Med et slukkedes ilden i trådene. meteor, der brændte op i atmos sidste del af himmelfænomenet Derefter blev ildkuglen helt mørke færen. Måske nåede visse dele ned rød på samme måde som kirsebær, til Jordens overflade. Endnu er Bilen blev ramt af noget sort inden de bliver brune og dårlige. intet fundet, men baneberegnin Dernæst faldt kuglen ned. I hvert gerne viser også, at disse meteorit Niels Lindell, Gerå i Nordjylland, fald udbrændte tingesten over stumper så i givet fald er landet i fortalte i Aalborg Stiftstidende den byen," fortæller Niels Lindell. Kattegat i nærheden af Anholt. 15. december, at ildkuglen sandsyn Fænomenet efterlod tilsyneladen Når observationen er så interes ligvis var faldet ned tæt ved Gerå. de nogle sorte klatter på Niels Lin sant - også i ufomæssig sammen Han kom kørende i sin bil fra Dron deUs bil. Klatterne sad så godt fast i hæng - skyldes det naturligvis, at ninglund, da han fik øje på "en ild lakken, at der måtte både rens-let der er tale om et meget stort antal kugle med ildslanger i bagdelen". svampe og knofedt til for at fjerne observatører, og at observationen er (Tegning: så veldokumenteret og gennemar Dezso bejdet bl.a. i kraft af det store efter Sternoczky) forskningsarbejde som er udført af docent, dr. scient Asger Ken Peder sen fra Geologisk Museum. Klokken var omkring 21.51 lør dag aften den 12. december, da de første observationer blev gjort. Der gik heller ikke mange øjeblikke, før telefonen kimede hos Bo Nielsen, SUFOI's Alarmcentral i Kolt og SUFOis tidligere formand, Torben Birkeholm, Aalborg. Pressen får besked Hurtigt fremgik det af de telefoniske beretninger, at der ikke var tale om en ufoobservation, men at det måtte dreje sig om observation af et mete or. SUFOis Alarmcentral udsendte derfor straks en kortfattet presse meddelelse med et resume af hæn delsen, og hvor forklaringen skulle søges. Pressemeddelelsen blev søndag morgen refereret i flere af DRs time nyheder, hvilket gav anledning til endnu flere henvendelser. Torben Birkeholm modtog det første opkald fra en mand i Aabybro kl. 21.55. Denne observatør befandt sig uden for sin bopæl, da han kl. ca. 21.50 så en ildkugle med hale. Den bevægede sig opad, hen over og igen nedad på himlen i fra NV til SSØ. Ildkuglen var gullighvid med rødlige gnister. Fænomenet delte sig i 7 lyskugler, Observationer l Q UFO-NYT 2/93 Dr.scient. minut. "en ildfarvet cigarlignende gen Asger Ken Dette var kun et lille udpluk af de stand." Pedersen, beretninger, som indløb til SUFOis Himmelfænomenet blev også Geologisk tidligere formand Torben Birke iagttaget fra det sydlige Norge, bl.a. Museum. holm i Aalborg. Han modtog på kort af personel fra Det norske Luft (Foto: Ole tid meldinger om observationer fra våben i Stavanger. Og fra så langt Henningsen) 16 forskellige lokaliteter i det nord mod syd som Nøbbet på Lolland har lige Jylland både nord og syd for SUFOI modtaget en beretning. Limfjorden. Efterlysninger i den lokale presse gav endnu flere hen Ingen radio registrering vendelser. dem, berettes det i Aalborg Stiftsti Alle havde i store træk set det Det var ikke kun SUFOI, der var dende. Nedfaldet blev senere nøjere samme, nemlig en ildkugle, der fløj interesseret i denne meteor-observa gransket. i en lige bane fra Skagerak ind over tion. Deltagerne i Astronomisk Sel En observatør fra Aalborg befandt Nordjylland og forsvandt igen ud skabs Meteorsektion fik også hen sig i sin bil i nærheden af Dokkedal over Kattegat. Ildkuglen delte sig vendelser. Det viste sig i øvrigt, at i Nordjylland, da han fik øje på en efterhånden i mindre lys, der til sidst meteoret ikke direkte var registreret ildkugle med flere små kugler ved brændte ud. via radio hos Meteorsektionens siden af-som en raket. To af lysene medlem på Sjælland, Gotfred forsvandt mod øst efter at have pas Skandinaviske observationer Møbjerg Kristensen, der har specia seret hen over bilen med stor hastig liseret sig i denne form for meteor hed. Han beretter videre, at han Flere svenske observatører har hen registrering. mente, at han kunne se en mørk gen vendt sig til UFO-Sveriges Rapport Der var dog registreret to for stand, der passerede sammen med central med oplysninger om deres holdsvis kraftige signaler kl. de to lys. Størrelsen af hele fænome iagttagelser, ligesom urolige men 20.55.05 UT (varighed 24 sek.) og net angives som en halv fuldmåne. nesker ringede til politiet og søred kl. 20.55.52 UT (varighed 51 sekun Observatøren mente dog, at der måt ningstjenesten. En mand havde set der). Det skal i den forbindelse te være tale om et meteor eller en det flotte naturfænomen fra Tunge bemærkes, at Gotfred Møbjerg Kri satellitundergang. Starttidspunktet syd for Trollhattan, medens en stensens radioantenne vender mod på observationen angives som kl. anden befandt sig i nærheden af syd og altså bort fra det observerede 21.52, og det hele varede godt et Uddevalla og beskrev det hele som fænomen. (Kort: Ole * Efterlysning i TV-Avisen Henningsen) SVERIGE Telefonerne begyndte også at kime hos Geologisk Museum i Køben havn. En af museets vigtige opgaver er at opspore og opbevare danske meteoritter. Man er derfor altid stærkt interesseret i nærmere oplys ninger, når der er tale om observati oner af meteorer over Danmark. Da denne observation var specielt interessant medvirkede docent, dr. scient. Asger Ken Pedersen fra Geo KATTEGAT logisk Museum i et direkte indslag i DRs TV-Avis nogle dage senere. Aarhus Studieværten Ole Thisted inter Yii-( viewede Asger Ken Pedersen, der fortalte om observationen og efter 6-� lyste yderligere oplysninger samt � eventuelt nedfaldne meteoritter Han fortalte om tidligere danske meteoritnedfald og fremviste desu den et brudstykke af Århus-meteo _J� j, , � å ritten fra 2. oktober 1951 samt den jemmeteorit, der blev fundet ved Felsted i 1989. Asger Ken Pedersen er ansvarlig kurator for den store nationale meteoritsamling, og efter indslaget i TV-Avisen modtog han en lang ræk ke henvendelser landet over fra folk,