Tørklædet er ikke et religiøst symbol eller en demokratisk ret, men derimod en pligt fra Allah

28 Pages·2008·0.18 MB·Danish

Tørklædet er ikke et
religiøst symbol eller
en demokratisk ret, men
derimod en pligt fra Allah

Hizb ut-Tahrir - Danmark
Tørklædet er ikke et
religiøst symbol eller
en demokratisk ret, men
derimod en pligt fra Allah

18. Jumada al-Oula 1429 e. H.
23.5.2008 e. Kr.

Hizb ut-Tahrir - Danmark
2
I Allahs navn, Den Nådige, Den Barmhjertige

Efter en polemik, der varede uger,
besluttede den danske regering d.
14.5.2008 e. Kr. at vedtage en lov, der
forbyder tørklædet for dommere i de
danske domstole. Regeringens beslutning
satte kronen på værket, som bestod i en
mediemæssig hetz, anført af (det
regeringsloyale) Dansk Folkeparti imod
tørklædet, samt omstødte
Domstolsstyrelsen beslutning om at tillade
dommere at bære tørklædet, fordi “der
ikke var lovmæssigt belæg for at forbyde
en dommer i at bære tørklæde i retssalen”.

I de forrige uger havde vi bevidnet en
aggressiv kappestrid mellem de forskellige
danske partier, fra regeringen og
3
oppositionen, om at angribe tørklædet og
kræve et forbud. Efter at det konstruerede
problem pludselig omhandlede muslimske
dommere (som ikke eksisterer), trådte en
række ministre, politikere og partiordførere
frem og krævede udvidelsen af
tørklædeforbuddet, så det omfatter
domsmænd, nævninge, anklagere og
forsvarere, dernæst politifolk og soldater,
derefter lærere, sygeplejersker og læger, og
så hjemmeplejen og børnehavepædagoger,
og dernæst alle offentligt ansatte … Nogle
af fortalerne for et tørklædeforbud skjuler
ikke at deres holdning til tørklædet skyldes
deres “antiislamiske og antimuslimske
politik”, og at de er “inspireret af Frankrig
og Tyrkiet”. Ligeledes skjuler de ikke at et
tørklædeforbud “vil gavne integrationen”
af muslimerne i samfundet.

4
Smædekampagnen mod den islamiske
påklædning (khimar og jilbab, tørklæde og
kåbe) forløb ifølge den sædvanlige
fremgangsmåde i de vestlige demokratiske
stater, især overfor muslimer: en
konstrueret politisk polemik, efterfulgt af
en mediemæssig smædekampagne, der
problematiserer sagen i samfundet, så der
herom dannes en offentlig mening, der
danner grundlag for politiske krav. Derfor
nedsættes der herefter et udvalg, der
fremsætter lovforslag, som vedtages af et
demokratisk flertal. Således gik det. Præcis
som Frankrig gjorde i 2003 e. Kr., da det
vedtog en demokratisk lov, hvormed det
forbød muslimske piger i at bære tørklæder
i skolerne “for at bevare de sekulære
værdier i den franske republik”!

5
Den danske regerings beslutning om
tørklædeforbud betragtes som en juridisk
præcedens, der er den første af sin art, og
et ondt varsel, som baner vejen for
efterfølgende lovgivninger, der
undertrykker muslimerne med henblik på
at integrere dem i Vestens værdier og dens
fordærvede levemåde ifølge politikken
“Bliv integreret eller rejs”. I de forrige to
årtier fulgte de danske regeringer en
politik, der støttede sig til bekæmpelsen af
tørklædet og et lokalt tørklædeforbud på
de lokale samfundsinstitutioner, i stedet for
et centralt tørklædeforbud via lovgivninger.
Det danske regime, politikere og
medieapparater plejede at tilskynde
uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedet
og retssystemet til at indføre
tørklædeforbud, for derigennem at aflede
muslimerne fra Islam, efterlevelsen af de
6
islamiske love samt for at forulempe dem i
deres tilværelse. Derfor foretog
uddannelsesinstitutionerne og
massemedierne adskillige forsøg på at
vildlede muslimerne, bortlede dem fra
Islam og forvrænge dens love. I disse
forsøg anvendte de forskellige
fremgangsmåder: Den ene gang påstår de,
at tørklædet ikke befales af Qur’anen. En
anden gang henter de fatwaer udstedt af
“lærde”, der har solgt deres Deen (Islam) til
en billig pris, hvor de tillader fjernelse af
tørklædet under “nødvendighed”. Og
andre fatwaer, der forpligter lydighed til en
menneskeskabt lov, selv når den strider
imod Allahs (swt) love. En tredje gang
påstår de, at anvendelsen af den islamiske
påklædning (tørklæde og kåbe) er
sundhedsskadelig. Før og efter dette påstår
de, at de muslimske kvinder og piger
7
tvinges til at bære tørklædet, til trods for at
den sanselige virkelighed og uvildige
europæiske og danske undersøgelser,
tydeligt gendriver denne påstand.

Men disse forsøg slog totalt fejl. De
stødte på muslimernes tiltagende
bevidsthed om deres Deen (Islam) og deres
fastholdelse af Allahs befalinger, ligesom
de stødte på en tilstrømning af kvinder og
piger, af dansk afstamning, til Islam og
deres efterlevelse af den islamiske
påklædning. Derfor kom turen til tvangs-
og tyrannilove, og hermed erklærede den
vestlige kultur– endnu en gang – konkurs
og afmagt over for at kunne overbevise
gennem argumentation og ræsonnement.
Tvangs- og tyrannilovene erklærer ligeledes
kulturens fiasko i forvrængningen og
manipulationen, trods hvad den vestlige
8
kulturs fortalere besidder af enorme
ressourcer i form af bl.a.
uddannelsesinstitutioner, massemedier og
kulturinstitutioner, som muslimernes børn
i Vesten har været underlagt påvirkning af
generation efter generation. Den vestlige
kultur formåede ikke at overvinde de
islamiske tanker og værdier i de muslimske
kvinders sind og sjæle. Den viste derimod
afmagt over for at kunne vinde de
muslimske kvinder til fordel for sin
fordærvede livsstil, som lider af mangel på
åndelige, moralske og menneskelige
værdier. En livsstil, som består i en
nøgenhedskultur og tilbehør… Hvorledes
skulle den vestlige kultur kunne overbevise
muslimerne, når virkeligheden vidner på
den ulykke og elendighed, som denne
kultur har påført kvinden under påskuddet
af “ligestilling” og “kvindefrigørelse”, samt
9
legaliseringen af kvindeudnyttelsen
kommercielt og socialt, og nedværdigelsen
og krænkelsen af kvindens værdighed!

Oh Muslimer!
Tørklædet er ikke et “religiøst symbol”, og
kan ikke ligestilles med kors og kalot eller
andre symboler fra falske, forvanskede
religioner. Dette skyldes, at Islam ikke er
en åndelig, gejstlig religion i henhold til
den vestlige forestilling om “religion”.
Islam er derimod en komplet mabda’
(ideologi), der bygger på en rationel
verdensanskuelse, hvorfra der udspringer
et omfattende system for alle livets
anliggender. Den islamiske ’aqidah
(verdensanskuelse) bygger på intellektet i
forbindelse med iman, dvs. overbevisning
om Allahs eksistens, miraklet Qur’anen og
Muhammads (saaws) profetskab. De
10