TOTEM nr. 14

126 Pages·2005·0.58 MB·Norwegian

TOTEM

Tidsskrift ved Afdeling
for Religionsvidenskab,
Aarhus Universitet

Nummer 1, ¯rgang 8
For(cid:229)r 2005
1
TOTEM
Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab,
Aarhus Universitet
' Tidsskriftet og forfatterne, 2004

ISSN 1398-974X

Redaktion:
Jesper (cid:216)stergaard, tlf: 26 19 95 54
Majken Young Mi Rasmussen, tlf. 28 69 32 96
Susanne (cid:216)llgaard, tlf. 30 24 31 54

Trykning:
Werks Offset, ¯rhus, tlf.: 86 19 11 39

Oplag:
70

Manuskripter sendes til:
TOTEM
Afdeling for Religionsvidenskab
Teologisk Fakultet
Bygning 443
T(cid:229)singegade 3
8000 ¯rhus C
E-mail: [email protected]
Kontor: Bygn. 443, Lok. 017

Priser:
Abonnementspris for 2. numre er 100 kr.; indbetales p(cid:229) giro: 1-665-2814
Lłssalg af tidligere numre: 60 kr. pr. nummer.
Indholdsfortegnelse

F(cid:230)nomenologi
Anne Johansen
Enuma Elish (cid:150) teologi og antropologi 5

Sociologi
Mads Kj(cid:230)r Larsen
Religion i moderniteten (cid:150) ikke-eksisterende f(cid:230)llesskaber? 19

Fem frit valgte
Jon Ahrensbach
Den metalbesl(cid:229)ede kiste 32

Originalsprogsorienteret opgave
Susanne (cid:216)llgaard
Originalsprogsorienteret opgave i 2. Korinterbrev 5,1-10 53

(cid:216)velsesrelateret opgave
Karsten Viholm
Vold, offer og kristendom ifłlge RenØ Girard og Friedrich Nietzsche 71

Synopsis
Ida Marie Gerdes
Moderne muslimer og islam i Danmark i diskursanalytisk perspektiv 105

Specialesummary
Martin Fog-Nielsen
Walking in the same footsteps as the millions before me 123

3
NYT BLOD
Redaktionen p(cid:229) TOTEM byder velkommen til for(cid:229)rets nummer, der
denne gang er blevet f(cid:230)rdigredigeret af helt nye folk. Vi har s(cid:229)ledes i
TOTEM i dette semester budt velkommen til Majken Rasmussen og
Susanne (cid:216)llgaard, men desv(cid:230)rre ogs(cid:229) sagt farvel b(cid:229)de til Rasmus
Pinnerup og Tina Nielsen.
Nye folk, nye opgaver. Ogs(cid:229) i dette nummer, hvor vi pr(cid:230)senterer et
eksempel p(cid:229) en ny opgaveform inden for Fri Opgave, nemlig synopsen.
Synopsen er et skriftligt opl(cid:230)g, udformet p(cid:229) baggrund af deltagelse i en
łvelse, i dette tilf(cid:230)lde (cid:145)Islamisk modernisme i diskursanalytisk
perspektiv(cid:146). Synopsen er ikke en f(cid:230)rdig opgave i sig selv, men derimod
et skriftligt grundlag for den mundtlige prłve. Derfor er den meget
anderledes i forhold til de andre opgaver.
De andre opgaver i dette nummer er alle velkendte opgaveformer. For
de studerendes skyld, der skal til skriftlig eksamen her til sommer, har
vi valgt at bringe et s(cid:229) bredt udvalg som muligt af de relevante
opgaveformer. S(cid:229) g(cid:229) endelig ombord i opgaverne. Det er stadig
TOTEMs m(cid:229)l, at opgaverne skal inspirere og samtidig vejlede
studerende i, hvordan man skriver en god opgave.

Held og lykke med eksamen og gl(cid:230)deligt for(cid:229)r!
Redaktionen
4
ENUMA ELISH
- TEOLOGI OG ANTROPOLOGI
Anne Johansen

Indledning
Opgaven vil falde i to dele med en r(cid:230)kke underinddelinger. I del 1, den
kommenterende gennemgang af teksten, vil jeg fłrst forsłge at placere
teksten Enuma Elish i en historisk og religiłs kontekst og give en kort
karakteristik af den kildem(cid:230)ssige sammenh(cid:230)ng, som teksten kan
placeres i. Herefter vil jeg fokusere p(cid:229) en gennemgang af selve teksten
med henblik p(cid:229) en genrebestemmelse, p(cid:229) tekstens form(cid:229)l og ikke
mindst p(cid:229) centrale f(cid:230)nomener, som vil forekomme i teksten. Sluttelig
vil jeg ved hj(cid:230)lp af en parafrasering p(cid:229)pege, hvor i teksten de vigtigste
f(cid:230)nomener og begreber kommer til syne, og hvilken betydning de har i
teksten. I opgavens fłrste del vil der v(cid:230)re lagt s(cid:230)rlig v(cid:230)gt p(cid:229) den
parallelitet og spejling, der er mellem menneskenes liv p(cid:229) jorden og
gudernes liv i himlen. Forholdet mikro-/makrokosmos er derfor
fundamentalt.
I del 2, diskussionen af forholdet mellem teologi og antropologi, vil
jeg igen l(cid:230)gge v(cid:230)gt p(cid:229) spejlingen mellem himmel og jord. Dette głres
ved hj(cid:230)lp af Durkheims teori om religion/samfund og William Padens
5
artikel (cid:145)Gods(cid:146). Enuma Elish bruges som eksempel, desuden perspektive-
res der til nyt(cid:229)rsritualet Kongen i kulten.

Tekstgennemgang af myten Enuma Elish
Enuma Elish kan karakteriseres som en af de vigtigste skriftlige kilder i
mesopotamisk religion. Den menes at v(cid:230)re skrevet i Øt stykke og er
siden hen forblevet u(cid:230)ndret, idet der kun er fundet en udgave
(Westenholz 1997, 174). Enuma Elish best(cid:229)r af syv tavler, hvoraf denne
tekstgennemgang kun vil besk(cid:230)ftige sig med tavle VI. En pr(cid:230)cis
datering af teksten er vanskelig. Sandsynligt er det dog, at den er fra
perioden 1600(cid:150)1400 fvt. (ibid., 174)1. Her manifesterede Babylon sin
politiske magt ved hj(cid:230)lp af en r(cid:230)kke erobringer af dele af
Mesopotamien (Jensen m.fl. 2003, 85). Da Marduk betragtedes som
Babylons bygud, steg guden i gudehierarkiet parallelt med Babylons
politiske magt. Sammenh(cid:230)ngen mellem myten og Babylons magt m(cid:229)
derfor ikke overses.
Genrem(cid:230)ssigt kan Enuma Elish beskrives som et skabelsesepos, der
rummer de tre autoritative symbolske systemer; kosmologi, teologi og
antropologi. Forud for tavle VI beskrives bl.a., hvordan den łverste gud,

1 Teksten kan v(cid:230)re (cid:230)ldre, idet den indeholder oldbabylonske tr(cid:230)k; der hentydes her til det oldbabylonske
Anzß epos, med hvilket Enuma Elish har store lighedstr(cid:230)k.
6
Babylons gud Marduk k(cid:230)mper mod og skaber verden ud af kaosuhyret
Tiamat. Tavle VI indeholder prim(cid:230)rt to (cid:145)logier(cid:146). Den er antropologisk
orienteret, idet vi hłrer om menneskets skabelse (antropogoni) og
pligter; samtidig er den teologisk orienteret, idet gudernes placering,
pligter og indbyrdes forhold beskrives. Mesopotamisk religion er en
synkretistisk religion, hvilket resulterer i et polyteistisk gudepantheon.
N(cid:229)r det drejer sig om gudernes eget forhold til hinanden i denne del af
teksten, f(cid:229)r man ikke desto mindre indtrykket af en form for monolatri,
hvor de resterende guder tilbeder Marduk som deres konge (l.99(cid:150)100).
Gudernes indbyrdes forhold, med Marduk som łverste gud, viser sig at
spejle det mellemmenneskelige forhold p(cid:229) jorden, hvor kongen st(cid:229)r
łverst i hierarkiet. Ved hj(cid:230)lp af beskrivelsen af gudernes hierarki f(cid:229)r
man alts(cid:229) et billede af den m(cid:229)de, livet p(cid:229) jorden błr indrettes: (cid:148)Lad ham
głre et spejlbillede p(cid:229) jorden af alt det, han har gjort i himmelen(cid:148) (l.112).
I forl(cid:230)ngelse af denne pointe er det vigtigt at understrege, i hvilken
kultisk sammenh(cid:230)ng og med hvilket form(cid:229)l Enuma Elish har v(cid:230)ret
brugt. Enuma Elish er blevet reciteret ved den (cid:229)rlige, babylonske
nyt(cid:229)rsfest, Akitu-festen, og synes derfor at henvende sig til alle, der
deltager ved denne lejlighed. Akitu-festen indebar b(cid:229)de en procession til
Marduks tempel, herunder en r(cid:230)kke ritualer og et festm(cid:229)ltid
(Westenholz 1997, 185). Nyt(cid:229)rsfesten er et kalenderritual, der, udover at
etablere eller genetablere forholdet mellem byguden, i dette tilf(cid:230)lde
7
Marduk, og byens folk, ogs(cid:229) reaktualiserer skabelsen og verdensor-
denens oprindelse og vedbliven. N(cid:229)r Enuma Elish reciteres, genskabes
det mytiske idealsamfund og Marduks storhed ligeledes (Jensen m.fl.
2003, 85-87).
Jeg vil nu pr(cid:230)sentere en r(cid:230)kke af de mest fremtr(cid:230)dende
f(cid:230)nomener, som findes i teksten, hvorefter jeg placerer og kommenterer
dem i parafraseringen af teksten. Der er tre overordnede f(cid:230)nomener,
som pr(cid:230)ger Enuma Elish, tavle VI; den fłrste er antropologien, med en
s(cid:230)rlig v(cid:230)gt p(cid:229) menneskenes skabelse (antropogoni), herunder hvordan
mennesket skabes og form(cid:229)let med menneskene. Den n(cid:230)ste er
teologien, her is(cid:230)r den hierarkiske orden blandt guderne og gudernes
taksigelse til Marduk. Sidst men ikke mindst er kultindstiftelsen
omkring Marduk, der startes af guderne og siden fłres over til
mennesket, et meget centralt f(cid:230)nomen. Under disse tre
hovedf(cid:230)nomener vil jeg n(cid:230)vne f(cid:230)nomenerne tempel/tempelpligt, axis
mundi, festm(cid:229)ltid, sk(cid:230)bne, besv(cid:230)rgelse, offer og mikro-/makrokosmos.

Parafrasering af teksten
L.1-10: Teologi/antropologi. Marduks idØ til mennesket. Trods
beskrivelsen af mennesket som et (cid:148)underv(cid:230)rk(cid:148) (l.2) skal menneskene
ikke v(cid:230)re ophłjet som guderne. Deres form(cid:229)l bliver derimod at
8
overtage gudernes młje, s(cid:229) guderne (cid:148)kan hvile(cid:148). Her giver myten alts(cid:229)
en (cid:230)tiologisk forklaring p(cid:229), hvorfor mennesket p(cid:229) jorden skal arbejde.
L.11-30: Teologi. Gudeforsamling. Guden Ea vil hj(cid:230)lpe Marduk med at
skabe mennesket. Det fastsl(cid:229)s, at en af guderne m(cid:229) ofres, s(cid:229) mennesket
kan skabes (l.13-14). Man v(cid:230)lger Kingu, mage til kaosv(cid:230)senet Tiamat,
der begge havde v(cid:230)ret med til at stifte ufred mod Marduk og de andre
guder og dermed truet kosmos. Det er s(cid:229)ledes tydeligt, at synderen ikke
kan g(cid:229) straffri, men m(cid:229) błde for sin ugerning.
L.31-36: Antropogoni. Mennesket skabes. Selve antropogonien.
Mennesket skabes af Kingus blod2, der lige som et offerdyr f(cid:229)r sk(cid:229)ret
blodkar over, s(cid:229) blodet kan rende fra, og mennesket skabes. Ved en
gentagelse understreges menneskets form(cid:229)l, nemlig at det skal overtage
gudernes arbejde (l.34-36).
L.37-44: Teologi. Guderne ordnes. Marduk bos(cid:230)tter 300 guder i himlen
og 300 p(cid:229) jorden grundet spejlingen mellem himmel og jord (l.42-43).
L.45-60: Teologi/kultindstiftelse. Taksigelse, tempel og Babylon. Som tak
for at guderne nu ikke l(cid:230)ngere skal arbejde, bygger de et tempel til
Marduk og indstifter som fłlge heraf en kult omkring Marduk. Marduk
omtaler templet Esangil som (cid:148)Babylon(cid:148) (l.57). Det m(cid:229) igen ses i et

2 Denne antropogoni har store lighedspunkter med en anden babylonsk myte kaldet Atrahasis, hvor
antropologien spiller en s(cid:230)rlig stor rolle. I Atrahasis skabes mennesket ogs(cid:229) af blod, men desuden ogs(cid:229) af ler.
Form(cid:229)let er endnu engang, at det skal overtage gudernes arbejde.
9
mikro-/makrokosmisk forhold, hvor Marduks tempel i byen er
menneskets samlingspunkt, mens selve byen Babylon fungerer som
tempel for guderne. Babylon bliver axis mundi, et forbindelsesled
mellem de to verdener.
L.61-71: Teologi/kultindstiftelse. Indretning af gudernes bolig. Et jordisk
(Esangil) og himmelsk (Esharra) tempel bygges. Begge fungerer som
steder, hvor de hellige guder manifesterer sig.
L.72-75: Teologi/kultindstiftelse. Festm(cid:229)ltid. M(cid:229)ltidet er almindeligt
kendt som en del af religiłse ritualer. Her holdes festen hos guderne,
hvilket p(cid:229) jorden afspejles i nyt(cid:229)rsfesten.
L.76-91: Teologi. Taksigelse og sk(cid:230)bne. Guderne takker endnu engang.
Indfłrelse af sk(cid:230)bneguder. Sk(cid:230)bnen (shimtu) er et centralt f(cid:230)nomen i
mesopotamisk religion, der prim(cid:230)rt d(cid:230)kker over de principper eller
love, som verden er indrettet efter. Sk(cid:230)bnerne stadf(cid:230)stes (cid:229)rligt ved
Akitu-festen (Westenholz 1997, 193). Buen, der s(cid:230)ttes p(cid:229) himlen (l.90),
kan hentyde til et stjernebillede. Astrologi spillede ogs(cid:229) en stor rolle i
religionen som en form for divination, hvor guderne, uden specifik
modtager, kunne have indflydelse p(cid:229) h(cid:230)ndelser p(cid:229) jorden (Malefijt
1989, 217).
L.92-100: Teologi. Marduk h(cid:230)dres. Marduk głres til konge over
guderne, han lovsynges, og de sv(cid:230)rger ved olie og vand (normalt brugt
ved varsling) at (cid:230)re Marduk (l.98).
10