Tilsyn og underretning

112 Pages·2005·1.142 MB·Danish

by  Hermann, Leif

Leif Hermann
Tilsyn og underretning
Frydenlund
Leif Hermann
Tilsyn og underretning
Frydenlund
Tilsyn og underretning
1. udgave, 1. oplag, 2005
© Forfatteren og Frydenlund grafisk
ISBN 87-7887-457-2
Grafisk tilrettelæggelse: Marianne Burkhardt
Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun
tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige
samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund Grafisk
Hyskenstræde 10
DK-1207 København K.
Tlf. 3393 2212 • Fax [phone]
[email protected]
www.frydenlund.dk
Indhold
Forord 7
Indledning 10
1
Tilsyn og underretning
vedrørende børn og unge 12
1.1. Begreb 12
1.2. Historik 21
2
Tilsyn og underretning
som retlige forpligtelser 28
2.1. Tilsyn 28
2.1.1. Tilsyn med børn og unge 28
2.1.2. Den forpligtede personkreds 32
2.1.3. Tilsyn i øvrigt 34
2.2. Underretningspligten 38
2.2.1. Skærpet underretning 39
2.2.2. Almindelig underretning 40
2.2.3. Tværkommunal underretning 40
2.3. Gældende ret 40
2.3.1. Underretning efter servicelovens §35 40
2.3.2. Underretning efter servicelovens §36 52
2.3.3. Efter underretningen 54
5
3
Praksis 61
3.1. Henvendelser til de sociale myndigheder 62
3.1.1. Hvem henvender sig? 62
3.1.2. Henvendelsesårsager 63
3.2. Indsatsen i egen virksomhed 64
3.2.1. Egne ressourcer 65
3.3. Det tværfaglige samarbejde 71
3.3.1. Problemer i det tværfaglige samarbejde 71
3.2.2. Kommunernes (forvaltningens)
rolle i det tværfaglige samarbejde 73
4
Perspektiv 75
4.1. Rummelighed og læreplaner 75
4.2. Forvaltningsproblemer 77
4.2.1. Identitet som forvaltningspersonale 77
4.2.2. Økonomisk og retlig styring 77
4.3. Nye krav og begreber 79
4.3.1. Skoler og dagtilbud 79
4.3.2. Forældrene 80
4.4. Styrkelse af overvågningssamfundet 82
Noter 87
Litteratur 99
Paragrafregister 105
Stikord 110
6 Tilsyn og Underretning
Forord
Inspirationen til denne lille bog fik jeg i arbejdet med mit bidrag
til værket “Introduktion til Pædagogik” kapitel 5 om den retlige
dimension af pædagogisk arbejde. Dette område er kun spar-
somt beskrevet til trods for det forhold, at der i de sidste 30 år
er sket en tiltagende retliggørelse af sociale og dermed også af
socialpædagogiske spørgsmål. Denne tendens er parret med en
ligeledes stærkt tiltagende interesse for det enkelte individs mu-
ligheder for at udvikle sig, realisere personlige potentialer i en
både tryg, men også dynamisk fremtid Dermed er spørgsmålet
om individets retssikkerhed trådt mere tydeligt i forgrunden.
Fremstillingen er først og fremmest skrevet med henblik på en
samling af de mange spredte tilkendegivelser om underretnings-
pligten, der fremgår af forskellige vejledninger til den sociale lov-
givning samt af de bindende forskrifter i lov om social service
og bekendtgørelsen om underretningspligt overfor kommunen.
I denne forbindelse er det dog også centralt at se underretnings-
pligten såvel retligt som sociologisk som en integreret del af kom-
munernes generelle tilsyn med børn og unge samt de øvrige
forebyggende indsatser for børn og unge. For fuldstændighed-
ens skyld har jeg medtaget kommunernes/amtskommunernes
tilsyn med løsningen af de sociale opgaver, herunder tilsyn med
institutioner og øvrige tilbud. Endelig omtales Socialministeri-
ets ressortilsyn, Ombudsmandens virksomhed og Folketingets
§71-tilsyn. (Tilsynet med administrativ frihedsberøvelse).
Jeg har anset det for vigtigt at medtage den mere generelle so-
ciologiske forklaringsbaggrund for den overvågning, der i sti-
gende grad karakteriserer vores og andre udviklede samfund
ikke mindst i kraft af den eksplosion i registreringsmulighe-
Forord 7
der, som den elektroniske datakommunikation har skabt.
Tilsyn og underretning anser jeg for at være en væsentlig del
af denne overvågning.
Fremstillingen inddrager også en række undersøgelsesresul-
tater fra den nyeste udredning og forskning indenfor det fore-
byggende arbejde med børn og unge. I dette arbejde står såvel
Socialforskningsinstituttets som Center for Alternativ Sam-
fundsanalyses publikationer centralt. Disse resultater er med-
taget for at belyse de barrierer og ressourcer, der er til rådig-
hed hos de professioner, der i deres arbejde kan og skal op-
fattes som en del af det forebyggende arbejde med børn og
unge.
Bogen er ikke tænkt som en debatbog, selvom jeg i det sidste
afsnit anlægger visse kritiske betragtninger af mere social- og
undervisningspolitisk karakter samt stiller en række spørgs-
mål, der gerne kritisk skulle perspektivere de problemer, der
knytter sig det forhold, at nogle er forpligtet til at overvåge
og i givet fald “sladre” om andre. Jeg har i tilknytning hertil
valgt at medtage de seneste tilkendegivelser og forslag, der er
fremkommet fra mere officielt hold.
Bogens sigte er først og fremmest at beskrive og analysere med
henblik på en støtte i uddannelsen af de relevante professio-
ner, men også som en støtte i disses daglige arbejde. Bogen
er derfor forsynet med en paragrafnøgle og et stikordsregister.
Noterne er placeret sidst i bogen som slutnoter. Systematik-
ken i noteapparatet er grundlæggende at dokumentere frem-
stillingens kilder. Der forekommer dog også visse uddyben-
de kommentarer.
For gode råd og kritisk gennemlæsning i manuskriptets sid-
ste fase takker jeg chefkonsulent cand.scient.pol. Stefan Her-
mann, Undervisningsministeriet. En særlig tak retter jeg til de
8 Tilsyn og Underretning
mange pædagogstuderende, der gennem årene har arbejdet
med dette lidt tunge stof, der med sin sprogbrug har placeret
sig i nogen afstand fra, hvad uddannelsen ellers byder på.
Leif Hermann
Forord 9
Indledning
Hvis nogen kigger én over skulderen, kan det føles ubeha-
geligt. Selv hvis kiggeren er en kendt person. Ubehaget bli-
ver næppe mindre, ja, måske snarere større, hvis overvågnin-
gen er en usynlig mulighed. Enten fordi det ikke er muligt
at stedfæste overvågningens udgangspunkt, for eksempel et
kamera, eller fordi overvågningen er diffus knyttet til en ube-
stemt personkreds, der eksisterer i nære eller fjerne omgivelser,
hvor vi færdes dagligt eller sjældent. Graden af intensiteten i
overvågningen spiller også en rolle.
Når dette ubehag indfinder sig, har det på den ene side no-
get at gøre med, at mennesker ikke blot er sociale individer,
men også private personer udstyret med en personlig integri-
tet og en atmosfære af privathed, der er vores helt egen forbe-
holdt os selv og dem, som vi af egen fri vilje lukker ind i dette
reservat.
På den anden side kan denne overvågning også forstås som
det forhold, at nogen interesserer sig for os, at vi ikke er alene,
men at medmennesker som privatpersoner eller som myndig-
hedspersonale gennem den viden, der opsamles gennem over-
vågningen, står klar til at hjælpe, hvis noget går skævt. Over-
vågning kan netop også være at våge over og dermed tjene til
at beskytte individet, fremme dets muligheder.
Denne fremstilling hviler idémæssigt på den franske filosof
Michel Foucaults problematisering af magt, viden og subjek-
tivitet i det moderne samfund1. Det er i denne sammenhæng
centralt, at magt ikke skal forstås negativt som et redskab
til at knægte og undertrykke individer, men derimod som
en produktiv faktor, der er rettet mod at fremme bestemte
10 Tilsyn og Underretning