Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer PDF
Preview Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer
Miljøministeriet, Naturstyrelsen Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Miljøministeriet, Naturstyrelsen Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer Rekvirent Miljøministeriet, Naturstyrelsen Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 36200143 Projektleder Claus Goldberg Kvalitetssikring Frederik Jensen, Magnus Jensen Hauch Godkendt af Per Møller Jensen Udgivet 22.marts 2015 Denne rapport er bestilt af Naturstyrelsen og udgør en del af et større bag- grundsmateriale, der sammen med andre materialer tænkes anvendt som bag- grund for en kommende national plan for artsforvaltning i Danmark. Rapportens indhold og anbefalinger er udelukkende udtryk for forfatternes egne holdninger og beskriver således ikke Naturstyrelsens holdning. Eventuel citering bør kun ske med tydelig henvisning til den forfatter og leve- randør, som har udarbejdet rapporten. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD .............................................................................................................. 4 2. SAMMENFATNING ............................................................................................. 5 3. INTRODUKTION .................................................................................................. 6 4. FORVENTEDE KLIMAFORANDRINGER ........................................................... 8 4.1. De forventede klimaændringer .................................................................. 8 4.2. Arternes generelle reaktioner på klimaændringerne ............................... 11 4.2.1 Modellering af arternes reaktioner ............................................ 11 5. KLIMAFORANDRINGER OG ARTER .............................................................. 14 5.1. Konstaterede ændringer for arter ............................................................ 14 5.1.1 Ændringer i udbredelse ............................................................ 15 5.1.2 Ændringer i fænologi ................................................................ 19 5.1.3 Ændringer i adfærd................................................................... 19 5.1.4 Andre ændringer ....................................................................... 19 5.1.5 Hidtidige artsforvaltningstiltag i DK ........................................... 20 5.1.6 Konsekvenser for artsforvaltningen i Danmark ........................ 21 6. KLIMAFORANDRINGER OG NATURTYPER .................................................. 22 6.1. Konstaterede ændringer for habitater ...................................................... 22 6.2. Konsekvenser for forvaltningen i Danmark .............................................. 22 7. DET VIDERE FORLØB ..................................................................................... 24 7.1. Mulige aktører .......................................................................................... 24 7.2. Mulige principper og mål for indsatsen .................................................... 25 7.3. Mulige prioriteringer i indsatsen ............................................................... 26 7.4. Mulige nationale tiltag og strategi ............................................................ 26 7.5. Mulige internationale tiltag ....................................................................... 28 7.6. Manglende viden?.................................................................................... 29 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer 1. FORORD Denne rapport er en af flere tematiske rapporter, der danner baggrund og input til en national forvaltningsplan for arter. Den vedrører arter, der er påvirket af klimaændrin- ger og har som et centralt formål, at give en oversigtlig gennemgang af den eksiste- rende viden, om de udfordringer det ændrede klima giver for arterne, at vurdere i hvil- ket omfang forvaltningstiltag vil gavne arternes overlevelse og hvor det er muligt, at foretage en afgrænsning af hvilke artsgrupper, der særligt forventes at udvise en re- spons på ændrede klimabetingelser. Klimaændringer er en af de væsentligste parametre, der er årsag til ændringer i beva- ringsstatus for habitater og arter. Blandt andre væsentlige parametre er reduktion af udbredelsen af habitaterne og levestederne for arterne, samt påvirkning af habitater- ne, der reducerer deres kvalitet som levested for arterne. Når klimaet forandrer sig har arterne kun tre mulige strategier, tilpasning, flytning eller uddøen. Rapporten fokuserer på arter, hvis bestande nu tydeligt viser en respons på klimaæn- dringerne, samt arter der forventes at respondere. Denne reaktion kan både være positiv og negativ. Positiv udvikling gælder for arter, hvor bestanden vokser fordi be- tingelserne, der begunstiger arten, bliver mere optimale eller fordi der sker indvandring fra syd eller øst, der forøger bestanden. Modsat er negativ udvikling, at betingelserne for arten bliver mere ugunstig og at der eventuelt sker flytning eller udvandring af indi- vider. Rapporten berører også forvaltning af arter der på grund af klimaændringer optræder som nye i Danmark. Viden er indsamlet fra litteratur og tilgængelig information fra internettet. Klimaforan- dringerne er i svingende grad i fokus i den offentlige debat og mens rapporten her er skrevet er emnet igen blevet aktualiseret af klimarapporter fra Danmarks Meteorologi- ske Institut1 og IPPC2. I sidstnævnte rapport er udgangspunktet, at klimaændringer primært er menneskeskabte og at temperaturen globalt vil stige mellem 3,7 – 4,8 gra- der i år 2100. I Danmark forventes ændringerne at have dette niveau. Vintertempera- turen vil dog stige væsentligt mere end sommertemperaturen. I rapporten her er sce- narierne fra IPPC medtaget, og den tager udgangspunkt i, at vi vil opleve fortsatte klimaændringer uanset eventuelle politiske beslutninger om reduktion af udledningen af drivhusgasser. Det er et ønske fra Naturstyrelsen, at evalueringen skal være vejle- dende for prioritering af artsgrupper, der kan indgå i forvaltning. Ved udarbejdelsen af rapporten har det dog vist sig at stort set alle undersøgte artsgrupper rammes af kli- maforandringer. Det er også en udfordring for prioritering, at mange andre faktorer påvirker artsgrupperne, så en samlet forvaltningsplan skal kombinere hensyn til ikke 1 Danmarks Meteorologiske Institut. Fremtidige klimaforandringer i Danmark. Dan- marks Klimacenter rapport nr. 6 2014. 2 FN´s Klimapanel (Intergovernmental Panel on Climate Change) IPCC Fifth Assess- ment Synthesis Report 2014 4 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer alene klimaforandringer, men også til påvirkning fra invasive arter, sygdomme, bindin- ger i lovgivning m.m. Ud over de direkte forpligtigelser i dansk lovgivning (baseret på nationale interesser og internationale naturbeskyttelsesaftaler) er der også en række indirekte forpligtigelser, herunder mål for at støtte biodiversitetens tilpasning til klima- ændringer som EU målsætning og beslutninger under konventioner, f.eks. biodiversi- tetskonventionen. Nærværende rapport er opdelt i afsnit omkring centrale problemstillinger og begreber, forventede klimatiske ændringer i Danmark, den hidtidige danske indsats og forvente- de fremtidige status for arterne i relation til klimaændringer, internationale erfaringer og afslutningsvis anbefalinger i forhold til den fremtidige indsats. Figur 1 Stylteløber, en af de nye danske arter spredt fra sydeuropa (fra www.klimatilpasning.dk hjemmeside fra Naturstyrelsen i samarbejde med andre ministerier, kommuner m.m.) 2. SAMMENFATNING Rapporten her vedrører arter i Danmark, der vil blive påvirket af klimaændringer. Rap- porten bygger på tilgængelig viden fra nettet og fra artikler, rapporter m.m., men også input fra en afholdt workshop omkring en række temarapporter, der er udarbejdet som baggrund for en kommende national artsforvaltningsplanlægning. Klimaændringer omfatter ændringer i temperatur, nedbør, årstidsvariation, hyppigere ekstreme vejrsi- tuationer og havstigning. Arterne har hovedsageligt kun 3 muligheder i denne situati- on, tilpasning, flytning eller uddøen. FN’s klimapanel (IPPC) har forudset at klimaet i Danmark i år 2100 i bedste fald vil svare til klimaet i dag i Midtfrankrig, i værste fald forholdene i Nordspanien og Midtita- lien. Forudsigelserne indeholder muligheder for palmer ved Skagens kyst og gode forhold for vindyrkning, men for en stor del af de nuværende danske arter forestår der en voldsom udfordring, tilsvarende gælder selvfølgelign for planlægningen af den danske artsforvaltning. Der er anvendt modellering for at forudsige konsekvenserne for en lang række arter og artsgrupper. Eksemplerne dækker arter med central udbredelse i Danmark, der vil 5 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer skifte til en sydlig udbredelsesgrænse (eks. græshoppesanger), arter der vil blive al- mindelige i Danmark (eks. hammerhaj) og arter der eventuelt vil uddø i Danmark (eks. klokkefrø?). Når man ser på artsgrupper er det generelt vurderingen at en meget stor del af arterne er sårbare over for klimaændringer. For alle arter har det i studier været vurderet at 25 % af arterne for grupper som planter, pattedyr, fisk, fugle, insektgrupper m.m. vil have moderat til ekstrem høj sårbarhed over for ændringerne. For særligt sjældne og truede arter inden for grupperne er der tale om 70-80 % af arterne. Det betyder at en større del af de danske arter kan forventes at uddø i løbet af dette århundrede alene pga. klimaændringer. Udfordringer for artsforvaltningen er at der til dette skal lægges ku- mulative effekter fra andre negative påvirkninger og der reelt er manglende viden om- kring imødegåelse af den negative klimapåvirkning. I den hidtidige danske artsforvaltning har imødegåelse af klimaændringer reelt ikke været i fokus. Der vil være behov for at vurdere denne indsats med overvejelser om højere fokus på påvirkningen fra klimaændringer, at arter der kommer til skal regnes som hjemmehørende og at introduktion af ikke-hjemmehørende arter kan komme på tale for reelt at redde arterne fra uddøen i deres nuværende udbredelsesområde uden for DK. En prioritering af den danske indsats kunne være fokus på de mest truede artsgrupper – sjældne arter med lille mobilitet – vælge flagskibsarter, sikre omkost- ningseffektivitet, opgive arter, hvor det vurderes at indsats på længere sigt er nytteløs og inkludere nye truede klimaarter, der kommer til landet. De mulige tiltag til imøde- gåelse af klimaændringer for arterne handler i høj grad om at sikre funktionelle net- værk af større beskyttelsesområder, integrere klimahensyn i den fysiske planlægning og artsforvaltningen, eventuelt flytte arter aktivt og skabe robuste habitater (mod- standsdygtige over for ændringer i de edafiske kår, men også med reduktion af andre negative påvirkninger), sikre mere viden og styrke det internationale samarbejde ift. artsforvaltningen. De danske udfordringer med temperaturstigninger på måske et sted mellem 3 og 5 grader de næste 100 år er en voldsom udfordring, men overgås af ud- fordringer andre steder f.eks. for Grønland, hvor stigningen er vurderet til at blive det dobbelte. 3. INTRODUKTION Klimaændringerne vil kunne have en voldsom effekt på arters bevarelse og på artsfor- valtnings-planlægningen. I temarapporten her fokuseres på ”klimaarter”, hvorved for- stås danske arter, der påvirkes af klima men også i nogen grad arter, der indvandrer på grund af de ændrede klimaforhold og bliver en naturlig del af den danske biodiver- sitet. Temarapporten behandler ikke problemstillinger omkring invasive arter, selvom denne indvandring kan være klimabetinget. Der er en række begreber, der har været centrale og har påvirket den danske forvalt- ning. De mål begreberne sætter for artsforvaltningen gælder grundlæggende også for indsatsen i forhold til artsforvaltning af klimaarter, herunder kan være med til vurderin- 6 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer gen af om en særlig indsats for en art vil være forgæves, fordi den uanset indsatsen forventes at uddø i Danmark. Begreberne er: ”Gunstig bevaringsstatus” fra habitatdirektivet. Bevarelse af ”økologisk funktionalitet”. God økologisk tilstand ”Robusthed i økosystemer” Der er en række udfordringer forbundet med at afgrænse de helt relevante forhold og parametre i forhold til påvirkning af arter fra klimaændringer. Det gælder forhold om- kring adskillelse fra andre parametre, der indvirker på arterne, arter der samtidig er invasive eller konfliktarter og pludselig uforudset og uventet kollaps af populationer hvor viden mangler. Mere detaljerede eksempler på udfordringerne er undersøgelser af løbebiller i både England og Danmark. Der er her observeret fremgang i den sydøstlige del af landet og tilbagegange i den nordlige del i et studie,3 et andet studie viser generel tilbage- gang for gruppen i hele udbredelsesområdet for arterne.4 En umiddelbar fortolkning er at det kan være vanskeligt at behandle gruppen samlet i forhold til klimaændringer, og der er behov for bedre viden omkring den enkelte arts økologi og trusler mod beva- ringsstatus for reelt at kunne bedømme påvirkning fra klimaændringer. Løbebiller er en relativ velundersøgt insektgruppe i Danmark, hvor der har været gode bestemmel- sesværker for alle arterne i over 100 år. Mange af arterne har vist tilbagegang i udbre- delse gennem de seneste årtier i en grad hvor mange arter typisk er helt forsvundet fra større dele af deres udbredelsesområde.5 I den sidstnævnte rapport er det angivet for både mange af løbebillerne, men også for andre behandlede insektgrupper og arter at klimaændringer indirekte eller direkte kan være årsag til tilbagegangen. Rapportens formål vedrører: Afgrænsning og overblik over arter og artsgrupper, der særligt forventes at udvise respons på de forventede klimatiske ændringer. De forventede klimati- ske ændringer er beskrevet i et særligt afsnit. Vurdering af den eksisterende viden omkring de forventede ændringer i be- standene, med angivelse af hvor viden stammer fra og en bedømmelse af kvalitet og mangler ved denne viden. Vurdering af konsekvenserne for den danske arts- og naturforvaltning, herun- der en vurdering af hvordan vi skal forvalte så der bliver plads til genindvan- dring af tidligere arter og ny indvandring af arter. Vurderingen dækker også over arter og artsgrupper, hvor det vurderes at forvaltning af disse vil være nytteløs, fordi de under alle omstændigheder vil forsvinde fra den danske fau- na eller flora. 3 Brooks, DR. et al 2012. 4 Morecroft et al 2009. 5 Se f.eks. Rødlistede insekter i det åbne land - fra eng, mose, overdrev, og hede m.v. Storstrøms amt 2000 Natur- og Plankontoret januar 2001 7 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer En beskrivelse af den forvaltningsmæssige tilgang der skal anlægges i relation til de afgrænsede arter og artsgrupper, hvor der er et behov for en særlig ind- sats for at bevare disse. Hvor er der særligt synergier eller er der indikatorar- ter for artsgrupper, hvor der bør prioriteres en særlig indsats?Vurdering af hvilke aktører, der særligt vil kunne spille en rolle i forhold til en indsats for klimatilpasning i artsforvaltningen i Danmark. Figur 2 På figuren er vist et billede af temperaturændringerne globalt de seneste 135 år. Der er på figuren vist årlige gennemsnitlige temperatur og gennemsnit for 5-års perioder. Fra: http://da.wikipedia.org/ 4. FORVENTEDE KLIMAFORANDRINGER 4.1. De forventede klimaændringer I det følgende er givet en kort beskrivelse af de forventede klimaforandringer, som basis for vurderingerne i de følgende afsnit. Rapporten tager udgangspunkt i at der sker og fortsat vil ske klimaforandringer, selvom vi har en mulighed for med politiske beslutninger at dæmpe størrelsesordenen af forandringerne. De væsentligste foran- dringer, der gælder for Danmark, kan kort opsummeres som forøgede temperaturer, ændringer i årstiderne, ændrede nedbørsmønstre, flere ekstreme vejrsituationer og stigning i havniveauet.6 Hvilke klimaforandringer kan forventes i Danmark baseret på specielt oplysninger fra IPPC:7 Klimaforandringernes baggrund Udledningen af drivhusgasser og afbrændingen af fossile brændstoffer er fortsat sti- gende på trods af en række politiske beslutninger omkring reduktion. Der er de sene- ste tiår observeret temperaturstigninger globalt, og temperaturen forventes forsat at stige frem mod slutningen af det 21. århundrede. Beregninger fra IPCC indikerer, at der i slutningen af dette århundrede vil være en temperaturstigning afhængig af det valgte scenarie på op til 4,8 °C for det højeste scenarie. I takt med stigningerne her- under at temperaturen stiger i havene, vil der i fremtiden ske en øget afsmeltning af iskapper og gletsjerområder. Havniveauet forventes at stige mellem 26-82 cm i perio- den 2081-2100. Vindstyrke og vindretning er fortsat vanskelig at forudsige på grund af 6 European Commission 2013. I guidelines omkring Natura 2000 netværket og imøde- gåelse af de klimatiske ændringer. 7 DMI 2014 8 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer stor usikkerhed i klimamodellerne. Vejrfænomener som cykloner forventes alligevel at stige i Nordatlanten og det nordlige Stillehav. Temperaturstigning i Danmark frem til det 21. århundrede I Danmark er udviklingen af temperaturen observeret siden 1870’erne, og beregnin- gerne viser, at vi vil opleve fortsatte temperaturstigninger. Observationer af tempera- turstigninger i forhold til modellerne har endog aktuelt vist sig at være større end for- udset. Temperaturstigningen vil få store konsekvenser for arter og det vil specielt påvirke følsomme arter med en mere specialiseret niche og med begrænset spred- ningspotentiale. Udviklingen af klimaet i Danmark følger tilnærmelsesvis de globale middelværdier ifølge modellerne. Ser man tilbage i tiden er temperaturen steget med ca. 1,5 °C siden 1870. Effekten af klimaforandringerne i Danmark vil formodentlig betyde mildere vintre, længere tørkeperiode om sommeren og kraftigere regnmæng- der. Nedbør Den globale opvarmning forøger dannelsen af vanddamp og dermed mængden af nedbør. Observationer af nedbør fra målestationer har vist, at den gennemsnitlige, årlige nedbør er tiltaget siden 1950’erne i Danmark og er steget med 100 mm de sid- ste 150 år. Frem til år 2100 vil der forventeligt komme mere nedbør og opstå kraftigere regnskyl i Danmark. Klimamodellerne forudsiger, at nedbørsraten specielt vil tiltage i vintermånederne, mens der om sommeren forventes en reduktion i regnmængden. Vindstyrke og retning Observationer af vindforhold siden slutningen af 1800-tallet, har ikke vist nogen klar tendens. Vindstyrke og retning er stadig svære at forudsige med de anvendte måle- metoder og klimamodeller. Forekomsten af storme og orkaner har dog vist sig at være mere hyppig end før 1965. Klimamodeller (ENSEMBLES, 2009)8, som forudsiger ud- viklingen af vindstyrke frem til år 2100, indikerer en svag tendens til stærkere middel- vind i Danmark for både sommer og vinter. Havniveaustigninger Den globale vandstandsstigning i havmiljøet er påvirket af opvarmningen af havet og afsmeltningen af gletsjerområder og iskapper. Forudsigelser viser, at Danmarks hav- niveau vil stige frem mod det 21. århundrede Såfremt prognoserne for havniveaustig- ning og øget vindstyrke holder stik, vil stormflodshøjderne i fremtiden ændre sig og påvirke kystområder, specielt i Vadehavet. Den estimerede stigning i stormflodshøjde på vestkysten er 0,3 m. Ekstreme vejrforhold i Danmark Udviklingen af ekstreme vejrforhold forudses at ville forekomme mere hyppigt. Der vil forekomme både kraftigere regnskyl og længerevarende tørkeperioder. Mere usikre 8 ENSEMBLES: Climate Change and its Impacts. EU støttet projekt til belysning af betydningen af klimaændringer. 9 / 35 Tematisk studie: Arter påvirket af klimaændringer estimater forudsiger, at orkaner og storme vil tiltage i styrke. Den globale opvarmning påvirker endvidere forskellige klimaparameter som for eksempel frostdøgn og hede- bølger. Fremtidige ændringer i klimaparametre op til år 2050 og 2100, angiver eksem- pelvis, at der bliver færre frostdøgn om året. Sommerens hedebølger bliver sandsyn- ligvis længere og overskrider grænseværdien på 28 °C oftere. Nedbørshændelser bliver hyppigere med større regnmængder. Varmere klima giver mildere vintre, og forlænger plantesamfundets vækstsæson, som har en økologisk effekt også for dyreli- vet. Andre modelleringer og analyser I Figur 3 nedenfor er vist en række indikatorer udviklet i et projekt støttet af Europa Kommissionen omkring habitaters sårbarhed over for klimaændringer. Figuren illustre- rer nogle af de indirekte effekter de beskrevne klimaændringer vil have. Det vedrører blandt andet forhold omkring forøgede mængder af næringsstoffer, erosion af visse naturtyper, stedvis øget salinitet og ekstreme situationer med brande og oversvøm- melser. Figur 3 Indikatorer (1 til 13), der anvendes til at vurderer naturtypers sårbarhed overfor klimaændringer. (Fra European Commission 2013. Managing climate change for the Natura 2000 network) Ændringer i det marine miljø I forhold til det marine miljø kan det nævnes, at der allerede er observeret markante temperaturstigninger. Det gælder ikke kun i indre beskyttede farvande, fjorde og ”la- guner” men gælder generelt for de danske farvande. Både global og for danske far- vande er der mulighed for at det ændrede klima vil kunne have betydning for skift i havstrømme, de fremherskende vinde og ændring af pH. 10 / 35
Description:The list of books you might like
