Table Of Content

ERIK HANSEN & JØRN LUND SÆT TRYK PÅ SYNTAKTISK TRYK I DANSK Urt LÆRERFORENINGERNES MATERIALEUDVALG 1983 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E Forord 3 Indledning 4 Hvad er tryk? 6 Grader af tryk 7 Typer af tryk 10 Substantiver 17 Mængdehelheder 17 Navnehypotagmer 19 Appositionsforbindelser 21 Adjektiver 25 Pronominer 27 Personlige, possessive og refleksive pronominer 27 Kontekstbestemte regler 29 Demonstrative pronominer 33 Spørgende pronominer 33 Reciprokke pronominer 34 Relative pronominer 34 Talord 36 Adverbier 38 Adverbier i funktion som sætningsled 38 Adverbier i attributiv funktion 43 Konjunktioner 46 Med nultryk 46 Med nul- eller hovedtryk 47 Indledere i bisætningsformede helsætninger 47 Præpositioner 49 Verber 54 Modalverber 54 Hjælpeverber 54 Akkusativ + infinit 55 Prædikativforbindelser 56 Være og blive med tids- eller stedsbetegnelse 58 Verbum + objekt + statisk adverbial 62 Verbum med "nøgent" objekt 64 Verbum + præpositionsforbindelse 72 Translokalt verbum + motorisk adverbial 74 Konstruktioner med "mobilt adverbial" 81 Andre adverbialforbindelser 82 Trykforhold i verbalsubstantiver på -en 85 Idiomatisk tryk 85 Idiomer 87 Metaforiske udtryk 91 Institutionaliserende udtryk 92 Kontekstbetinget annullering af tryktabsreglen 95 Stikord og forklaringer 100 Litteratur 104 3 FORORD SÆT TRYK PÅ er en redegørelse for syntaktiske trykforhold i moderne dansk. I beskrivelsen af dansk sprog har dette om råde været stedmoderligt behandlet, først og fremmest for di emnet for dansk grammatisk forskning traditionelt har været det skrevne sprog, men også fordi fonetikken natur ligt nok mere har beskæftiget sig med trykkets fonetiske egenskaber end med dets syntaktiske funktion, og mere har studeret trykforhold inden for ord og kortere sekvenser af ord end inden for sætninger som helhed. En trykbeskrivelse er et anliggende for fonetikken, syntaksen, tekstlingvi- stikken, semantikken, pragmatikken og retorikken. Trykforhold er mere centrale i sprogbeskrivelsen end man almindeligvis forestiller sig. De har bl.a. stor betyd ning for forståelsen af talt sprog. En hæderlig beherskelse af danske enkeltlyde er ikke tilstrækkeligt for den udlæn ding der vil lære at tale og forstå dansk, og skal man læse godt op og lette forståelsen for dem der lytter på, må man overholde sprogets trykregler. Kun få når så langt. Hertil kommer så at trykforholdene er bestemmende for prosarytmen i en tekst og dermed også for vores æstetiske opfattelse af den som mere eller mindre vellykket. Fremstillingen forudsætter at læseren behersker den mest elementære grammatik, svarende fx til dansklæreruddan nelsens minimumskrav på seminarier og universiteter. De ganske få steder hvor det har været nødvendigt at gå ud over dette stof, er nye begréber defineret og forklaret. I øvrigt afsluttes bogen af et register med stikord og forkla ringer. Afhandlingen er blevet til gennem et længere forsknings samarbejde mellem de to forfattere. Adskillige trykiagtta gelser har ikke kunnet finde plads i denne bog, men vil mu ligvis blive fremlagt i en senere publikation. Erik Hansen har udarbejdet § 9-14 og § 31-76, Jørn Lund har udarbejdet § 1-8 og § 15-30. Forfatterne har i fællesskab færdigbe handlet stoffet. Vi takker Jørgen Gimbel og Vibeke Sandersen for deres værdifulde bemærkninger til manuskriptet. Erik Hansen Jørn Lund 4 INDLEDNING § 1 "'En 'dag 'fik 'Kirsten 'pludselig 'lyst til at 'slå til 'Søren og be'stilte bil'let til 'sig selv og sin 'ven. 'Hun ville 'se 'Ibsen. 'Han blev 'lagt på 'is, da han 'fra rådede hende at gå i'gen." Man kan være temmelig god til dansk og alligevel begå 9 fejl ved gengivelsen af det korte stykke ovenfor. Det erfarede vi mens vi underviste flere grupper af udlændinge der studerede dansk sprog ved Københavns Universitet. Alle studenterne var dygtige til at læse og forstå dansk, de fleste havde en rimelig udtale, men netop de forkert pla cerede tryk røbede straks at dansk var et fremmedsprog for dem. Noget af det sidste de lærte når de nærmede sig ind fødte danskeres sprog, var netop trykreglerne. Det er der ikke noget at sige til, for der foreligger ikke en offentliggjort sammenhængende redegørelse for syn taktiske trykregler i dansk. Men det er forkert i første sætning ovenfor at give en og fik, slå, bestilte og sig hovedtryk. Det er også forkert at give se hovedtryk i 2. sætning, eftersom det drejer sig om en forestilling af dra matikeren Ibsen, og ikke om det unge pars husven Ibsen. Han i den påfølgende sætning er også med urette forsynet med hovedtryk. Ordet refererer nemlig ikke til Ibsen. I sidste sætning skal £a have hovedtryk, da sætningen intet har med genfærd at gøre. Hun i sætning 2 kan udmærket have hovedtryk uden at blive emfatisk. Hvorfor? Det står ingen steder, de steder hvor pronominers tryk behandles meddeles der kun den hovedregel at personlige pronominer i nomina- tiv normalt er ubetonede. Vi fik derfor lyst til at give en sammenhængende rede gørelse for nogle syntaktiske trykregler i dansk, både de velkendte lovmæssigheder og (mere tillokkende) de lovmæs sigheder der afdækker sig når man sætter sig for at udfor ske området. En gennemgang af trykforekomsterne på blot en enkelt side dansk normalprosa vil demonstrere hvor util strækkelig den tilgængelige viden på området er: en mængde trykforhold vil ikke kunne forklares eller bryder med de forklaringsforsøg der hidtil er præsteret. 5 Der er stadig store ubeskrevne områder, ligesom der er felter som ville kunne beskrives enklere og mere modsi gelsesfrit, hvis den syntaktiske, semantiske og tekst lingvistiske forskning havde været mere fremskreden el ler havde kunnet tages i anvendelse uden pædagogiske om kostninger . Den sprogbrug der ligger til grund for fremstillingen er moderne dansk rigsmål. Der findes trykmæssige forskel le mellem københavnsk og jysk regionalsprog (den let lo kalprægede rigsmålsvariant), navnlig mht. præpositionstryk (han har gået 'på seminariet) og visse forhold mht. attri butive adjektiver (en „lille 'dreng), men alt i alt er forskellene beskedne, og de vil blive omtalt de pågælden de steder. Helt ubetydelige synes de syntaktisk betingede trykforskelle mellem de socialt afgrænsede sprogvarianter (sociolekter) at være. § 2 Vores fremlæggelse er indrettet således at den skulle være tilgængelig for interesserede lærere i dansk som fremmed sprog. Arbejdet henvender sig altså ikke direkte til frem medsprogede elever, men er tænkt som et redskab til brug ved lærerens forberedelse. Formodentlig vil størsteparten af eksemplerne og en del af reglerne kunne overføres direk te til eleverne uden større terminologiske problemer. Disponeringen følger den klassiske (men unægtelig også diskutable) inddeling af ordene i ordklasser. Dette kan mu ligvis virke overraskende i et arbejde om syntaktisk tryk, som snarere kunne skabe forventninger om en disponering der fulgte grænserne mellem sætningsleddene, altså med af snit om verbaler, substantiviske og adverbielle led etc. Vi har imidlertid foretrukket ordklasseinddelingen fordi den for de fleste læsere er lettere, og fordi medlemmerne af en given ordklasse ikke optræder tilfældigt fordelt på ledfunktioner i sætningen, men typisk varetager bestemte opgaver af syntaktisk art. Hertil kommer at ord der kan op træde i forskellige sætningsfunktioner, trykmæssigt tit opfører sig på samme måde overalt. I nedenstående sætnin ger har substantivet juleaften forskellig ledfunktion, men samme tryk: 6 'jule'aften er årets dejligste aften (subjekt) 'jule1aften kommer svigermor (adverbial) jeg foretrækker nu 'jule'aften (objekt) biografen er lukket fra 'jule'aften og en uge frem (styrelse i adverbiel præpositionsforbindelse) Selv om hovedformålet med at udgive en afhandling om syn taktisk tryk og ikke en ordbog netop er at trykket i mange ord er afhængigt af den syntaktiske sammenhæng, kan der altså fremføres argumenter til støtte for en disponering efter ordklasse. Én ordklasse (der undertiden henregnes som en særkate gori under substantiverne) er dog stort set ikke repræsen teret. Det er proprierne. At person- og stednavne, firma- og varenavne som for en nutidig (synkron) betragtning er usammensatte, ikke er medtaget, er nærmest en selvfølge. Det er en ordbogsopgave. Men drejer det sig om flerledde de navne, opbygget efter bestemte syntaktiske mønstre (Sto re Heddinge, Lille Skensved, Liden Kirsten, Nordisk Kabel og Tråd), er opgaven straks mere nærliggende. Vi har ikke kunnet løse den, men har dog et afsnit om trykforholdene især i flerleddede personnavne (§ 11-13) . Hvad er tryk? § 3 Trykforhold er ud fra enhver synsvinkel væsentlige, både ved produktion og perception (opfattelse) af sprog. At no get i en sekvens er mere fremhævet, og andet er mindre fremhævet, iagttages meget tidligt i sprogudviklingen og ligger fx bag børns hurtigt udviklede sans for rytme. I den anden ende af udviklingsforløbet er trykforholdene i ord (herunder navne) ofte en egenskab som fastholdes let tere end ordets inventar af lyde, og alle kender vel det at have et ord lige på læben uden at kunne genkalde sig det helt. Ofte vil da netop ordets rytmiske struktur være et væsentligt pejlemærke: "Det er noget med dada'dåm". Hvad det imidlertid er for fonetisk-artikulatoriske faktorer der fremkalder oplevelsen af at en given størrelse (stavelse) har tryk, er der ikke fuld enighed om. Tidligere hæftede man sig navnlig ved udåndingstryk, stemmestyrke og artikulationsenergi. Dette ligger bag betegnelsen dynamisk accent, som undertiden bruges om tryk. 7 I dag betragter man tonebevægelser og varighed som væ sentligere indikatorer for tryk. Vi har ikke baggrund for at bringe denne diskussion videre, men kan glæde os over at uanset om det er den ene, den anden eller flere samvir kende faktorer i sprogproduktionen der fremkalder trykop levelse, så er der konstans i denne opfattelse, idet den fører til én og samme registrering af en stavelse som frem hævet eller mindre fremhævet. Indfødte danskere er da i almindelighed også enige om hvor der er tryk ("hvad der er betonet"), selv om der selv følgelig kan være analyseproblemer for uøvede. Når der op står diskussion om trykforhold, er det på grund af forskel lig sprogbrug, ikke på grund af usikkerhed mht. høreind- trykket (perception): det 1 smager godt det osmager godt jeg skal omed bussen jeg skal 'med bussen Grader af tryk § 4 Der kan skelnes, og der er skelnet, mellem mange forskel lige grader af tryk. Otto Jespersen satte i Modersmålets Fonetik tal foran stavelserne for at markere deres indbyr des trykforhold, og hører man godt efter kan man spænde over ikke så lidt af talskalaen mellem 1 og 10. Hans Bas- bøll (Basbøll 1977) kan høre 5 grader af tryk i det sam mensatte ord perlehalsbåndet, idet stavelserne efter fal dende tryk kan rangordnes således: per-, -hals-, -bånd-, -et, -le-: men han understreger rigtigt at der er et kon tinuum af trykgrader, og ønsker man at udarbejde nogle strukturregler for det syntaktiske tryk i dansk, er der kun grund til at regne med det antal grænser inden for trykskalaen der har funktion i sprogbrugen, forstået på den måde at de pågældende trykgrader kan bruges til at ad skille betydninger, altså har kommunikativ funktion i for hold til hinanden. At der må skelnes mellem et hovedtryk og et bitryk ikke alene i en redegørelse for leksikalsk tryk, men også hvor det drejer sig om syntaktisk tryk, ses af eksempler som: - 8 - hovedtryk bitryk 'grib 'Egon! 'grib .Egon! (en) 'norsk 'lærer en 'norsk,lærer vi kan jo 'høre 'Erik vi kan jo 'høre, .Erik det er det bedste for det er det bedste, for 'Søren ,Søren På samme måde er grænsen mellem hovedtvyk og vultryk funk' tionel: hovedtryk nultryk hun 'lagde det på hylden hun olagde det på hylden han 'stod på tæerne han ostod på tæerne han 'gik i skole han ogik i skole hun havde en 'ven 'inde hun havde en oven'inde til te til te Forskellen mellem bitryk og nultryk udnyttes ikke så meget i syntaktiske sammenhænge, men den kan påvises i eksempler som bitryk nultryk 'kom, ,Au,gust 'kom oau,gust 'sagde ,Lis 0det? ’saoligoste Medens bitryk som leksikalsk fænomen er ganske udbredt, først og fremmest som andetledsmarkør i sammensætninger (fx 'vand,kande, 'læse,hest), er bitryk som syntaktisk be tinget fænomen begrænset til relativt få typer, fx efter- stillet præposition: ham kan man godt stole ,på det må man vel gå ud ,fra Desuden ved anførende indskud (inquit): "Er De træt", .spurgte .konsulen. "Vi får se", .sagde hun i,det hun ,tog en ,dyb .ind ånding. "De er fyret!" .Chefen .rejste sig .vredt ,op. "De kan gå med det samme!" og ved tiltale (apostrofe) før eller efter replik: 9 .Viggo, der er vist noget vi to må tale om. Du ved vist godt hvad det er, .Viggo. .Viggo, der var læbestift på din undertrøje, der var, .Viggo. Se på mig, .Viggo! Nultryksstavelser bærer et langt ringere tryk end hoved tryksstavelser og et noget mindre tryk end bitryksstavelser men betegnelsen nultryk er egentlig misvisende eftersom der faktisk forekommer et tryk. Uden tryk, ingen stavelse i dansk, der har såkaldte accentstavelser. Men trykket er i nultryksstavelser så beskedent at en stavelse mister sit stød i nultryksposition: med stød uden stød ' gå ogå 'hjem der var ikke noget at det var sjovt at ose fjern ' se syn vi så 'fem vi så 0fem-'seks stykker vi traf en ad'junkt vi traf ad,junkt Bruun På den måde vil tilstedeværelse eller travær at stød i en stavelse der har stød i trykstærk position kunne bruges til afklaring af om stavelsen i en given kontekst er pla ceret i nultryks- eller bitryksposition. Eksempel: vi vil afklare om slutstillede præpositioner bærer nultryk. Præ positionerne på og af (m.fl.) har stød i stærktryksposition som leksikalske enheder. Man kan da undersøge om stødet be vares i forbindelser som ham kan du ikke stole på det bliver man aldrig træt af Præpositionerne har stød her (sammenlign med stødløse som vi så 'på ham, han bor „på landet, hun gjorde sig fri 'af ham, „af skade bliver man klog) - og dette viser at stavel sen ikke bærer nultryk. Stavelserne bærer altså bitryk i eksemplerne: ham kan du ikke stole ,på det bliver man aldrig træt ,af (Hovedtryk kan også forekomme, men kun emfatisk).