Sjov for børn med tråd og garn

74 Pages·2009·12.015 MB·Danish

by  Schou Hansen, Gitte

Sjov for børn
Gitte Schou Hansen
med tråd og garn
Forlaget
Gitte Schou Hansen
GGGGGGGiiiiitttttttttttteeeeee SSSSSSSScccccchhhhhhoooouuuuuuuu HHHHHHHHaaaaaaaannnnnnnnsssseeeeennnnnn
FFFFFooooorrrrrlllaaaaaggggggeeeeeettt
GGGGiiiittttttttteeeee SSSSSScccchhhhooooouuuuu HHHHaaaannnnssssseeeennnn
26347_Sjov_Indhold_DK 05/07/04 11:10 Side 2 (TXT sort plade)
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .3 Søde kort med broderi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30,31,32
Lidt om materialer,redskaber og hvordan man laver skabeloner . . . . .4 Hæklet festtaske og nøglesnor med perler . . . . . . . . . .33,34,35,36,37
Syning i hånden,forskellige stingtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5 Elskelige hjertebamser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38,39,40,41
Broderi,forskellige stingtyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ..6,7 Knytning,seje smykker og nøgleringe . . . . . . . . . . .42,43,44,45,46,47
Strikning,vejledning for nybegyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8,9 Fine kort med blomsterbroderi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .48,49,50
Hækling,vejledning for nybegyndere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .10,11 Abesjov . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .51,52,53
»Hyggesutter« og hårpynt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .12,13,14,15,16 Fede huer,vanter,halstørklæde
Drømmefangere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17,18,19 og pulsvarmere . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54,55,56,57,58,59,60,61
Hæklede perlesnore . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20,21 Fine filtblomster og flot kort med broderi . . . . . . . . . . . . . . . .62,63,64
Hæklet taske,pandebånd og hårelastikker Søde englepiger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .65,66,67
med filtblomster . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22,23,24,25,26 Pyntehjerter og søde nissebørn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .68,69,70,71
Friske forårskyllinger og påskeæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27,28,29 Forhandlerliste . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .72
Gitte Schou Hansen Omslagsillustrationer:Gitte Schou Hansen
Sjov for børn med tråd og garn Arbejdstegninger:Gitte Schou Hansen
1. udgave,1. oplag Modellerne er fotograferet af Claudi Thyrrestrup
IISSBBNN 997788--8877--9922446644--0032-3-6 Grafisk formgivning og dtp:Annette Bjerre
©© CCooppyyrriigghhtt 22001019 GGiittttee SScchhoouu HHaannsseenn Skrift:Helvetica
Mekanisk,fotografisk eller anden gengivelse af denne bog Repro:Highlight A/S
er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. TKroynkv:eNraterrainyagn tail Pebreosgs: P2u0b0l9izon
Forlaget Gitte Schou Hansen
De i bogen viste modeller må ikke gøres til genstand www.gitteschouhansen.dk
for kommerciel udnyttelse. Tidligere udgivelser:
Tekst:Gitte Schou Hansen Af forfatteren er tidligere udkommet mange hobbybøger.
Illustrationer:Gitte Schou Hansen Se samtlige titler på www.gitteschouhansen.dk
Forord
Sjov for børn med tråd og garn henvender sig mest til piger fra 9-10 års
alderen,men drengene kan sagtens være med,da de mange idéer til
lette hobbyprojekter med forskellige typer tråd og garn uden tvivl vil
vække begejstring som gaver til mødre,bedstemødre,søstre og veninder.
Materialerne giver så utrolig mange muligheder for kreativ udfoldelse,og
jeg håber resultatet og modellerne er en appetitvækker, som vil give
mange børn lyst og mod til at hækle,strikke,knytte og sy i hånden og
opleve glæden ved selv at fremstille ting,som man kan give et helt per-
sonligt »look«.
Alle modeller vises på flotte farvebilleder,og de anvendte teknikker
gennemgås grundigt på bogens første sider,så nybegynderen kan være
med.Bogen er let at anvende,da skabelonerne er i naturlig størrelse og
er ledsaget af en let forståelig vejledning,men afhængig af alderen kan
det selvfølgelig være rart med lidt hjælp til at komme i gang.
Bogens mange anvendelige og aktuelle modeller er blot nogle forslag
til at komme i gang,for når man først har lært de enkle teknikker,sætter
kun fantasien grænser for alle de mange spændende ting,som man selv
finder på at lave med tråd og garn.
Rigtig god fornøjelse og kærlig hilsen
Gitte Schou Hansen
3
Lidt om materialer, redskaber
og hvordan man laver skabeloner
Materialer
Ved de enkelte modeller kan man læse,hvilke materialer,der er brugt,og
så vidt muligt er de anvendt på forskellige måder,så udgifterne begræn-
ses.
Redskaber
Da alting laves i hånden,har man ikke brug for dyrt udstyr,som f.eks.en
symaskine,men man skal bruge synåle og knappenåle og nåle med et
stort øje, strikkepinde og hæklenåle nr. 4 og 10, en »strikkekone«, en
saks, en pincet, en skævbidertang, et målebånd og en blyant eller en
trick-marker til at tegne motiverne med.
Sådan laver man en skabelon
Når man skal overføre tegningerne af modellerne til f.eks.et stykke filt,
skal man først lave en skabelon af papir,som man kan tegne rundt om
med en trickmarker eller en blyant.Trickmarkeren,der ser ud som en
tynd tuschpen,har den store fordel,at stregerne forsvinder igen efter et
stykke tid,men man kan godt klare sig med en blyant.
Læg et stykke gennemsigtigt papir,gerne smørrebrødspapir eller tyndt
kopipapir over tegningen i bogen og tegn den af med en blyant.Klip ska-
belonen ud langs stregerne og læg den på det stykke stof,som skal bru-
ges.Hæft den evt.fast med et par knappenåle,og tegn forsigtigt langs
kanten med trickmarkeren eller blyanten.Fjern skabelonen og klip moti-
vet ud efter stregerne.Der skal ikke beregnes ekstra stof til sømrum til
modellerne i bogen.
Hvis en model består af to ens dele,som skal sys sammen,er det en
god idé at klippe dem samtidig i et dobbelt lag filt,så de passer nøjag-
tigt.Hold de to stofstykker sammen med knappenåle,så de ikke forskub-
ber sig,når der klippes.
4
Syning i hånden
Her vises de stingtyper,som bruges,når modellerne sys sammen.Hæft
stofstykkene sammen med knappenåle og fjern dem efterhånden,som
1. sømmene sys.Slå en knude for enden af sytråden inden du starter,og
hæft med nogle små bagsting,når syningen er færdig,så tråden ikke
»løber op« igen.
Forsting
Forsting (1)
Sys fra højre mod venstre og bruges til at sy to stykker stof sammen.
Stingene kan være korte eller lange (risting) og man stikker nålen gen-
nem begge stoflag med ensartede mellemrum og trækker tråden til efter
hvert sting.
2.
Bagsting (2)
Sys fra højre mod venstre,og man starter med at stikke nålen ned gen-
nem stoflagene og op igen lidt længere fremme.
Bagsting
*Stik nu nålen ned gennem stoflagene igen,ca.1/2-1 stinglængde til-
bage,og stik nålen op igen,lidt længere fremme*.
Gentag fra * til * og lav på denne måde en række solide sting.Læng-
den af stingene og størrelsen af mellemrummene afhænger af,hvor solid
sammensyningen skal være.
Kastesting (3)
Bruges til at sy to lag stof sammen.Sys over kanten af begge stoflag med
33.
små,næsten lodrette eller lidt skrå sting og kan sys fra venstre mod højre
eller omvendt.
Kastesting
Øjne og snuder (4)
TTTegn med trickmarkeren eller blyanten,hvor de skal placeres.Sy langs
kanten af det tegnede felt med små bagsting,og udfyld mellemrummet
AA. B. med en række tætliggende sting.Del broderigarnet,så du kun syr med 2
44. eller 3 tråde af gangen og brug evt.en nåletræder,til at trække trådene
gennem nåleøjet.
5
Broderi – forskellige stingtyper
Korssting (1 + 2) 1.
Det er fint at starte med at brodere på sykarton,hvor det er let at lære
stingene at kende,da man ikke skal tælle tråde,som på stof.Sykarton fås
i adskillige farver og består af en masse små huller,som kan danne hjør-
ner i en lille firkant,som man så syr et korssting over.Hvis du vil sy sting-
ene på stof,vælges en type,hvor trådene let kan tælles og hvor afstan-
den mellem trådene på langs og på tværs er ens,da man syr korssting
over 2 x 2 tråde.Sy med bomuldsgarn eller med broderigarn og brug nåle
med stort øje.Broderigarn består af 6 tråde,som man kan dele,så man
kun syr med to eller tre tråde af gangen,og man kan evt.bruge en nåle-
træder til at trække tråden gennem nåleøjet.
Et korssting består af et understing og et oversting og sys fra venstre mod 2.
højre i vandrette rækker eller enkeltvis i lodrette eller skrå rækker.
Understing sys fra nederste venstre til øverste højre hjørne i en »firkant«,
og man tæller hvor mange sting,der skal være ifølge mønsteret,og laver
tilsvarende antal understing på en vandret række (1).
Sy derefter en række oversting tilbage over rækken af understing,fra
nederste højre til øverste venstre hjørne på hver »firkant«,så der dannes
3.
et kryds. Kig igen på mønsteret og find frem til placeringen af næste
række understing.
Diamantsting (3)
Er nærmest en slags dobbelte korssting.Sy først et korssting på sykarto-
nen,som før beskrevet,men denne gang over 2 små firkanter,så sting-
ene er dobbelt så lange.Sy derefter et »lige« korssting over det første,
4.
også over to små firkanter.I bogen bruges diamantstingene også som
dekoration på filt,syet efter samme princip.
Dronningesting (4)
Her syr man en række sting,som alle udgår fra det samme hul i midten,
og længden af de enkelte sting kan varieres.
6
5.
Kædesting (5)
Sys ffra oveen og nedefter mod dig selv.Stik nålen op fra bagsiden af stof-
fet.SStik deen tilbage igen,omtrent hvor den kom op,og stik den op igen
lidt længere fremme.Inden nålen trækkes helt igennem stoffet,lægges
trådeen fra venstre mod højre under nålens spids (a).Træk nu nålen helt
ud og straam tråden til,så der dannes en løkke.Jo mere man trækker til i
A. B.
trådeen,jo smallere bliver løkken og vil ende med at blive til to parallelle
stregger,hvvis man strammer helt til.Ved næste sting stikkes nålen ned
gennnem sttoffet igen,lige ved siden af det sted,hvor tråden kommer gen-
nem stoffeet. Stik nålen op igen lidt længere fremme, læg igen tråden
undeer spiddsen af nålen,og stram til,så der dannes en ny løkke.Fortsæt
på denne mmåde og afslut rækken af kædesting med et lille sting,som hol-
6.
der dden sidste løkke på plads (b).
Millee-fleuurssting (6)
Ligneer smmå blomster og er en række kædesting, som udgår fra en
»middte«.HHver løkke holdes på plads med et lille sting,som vist under
kædeestingg på tegningen (B).
7.
TTTunggestinng (7)
Brugges i bogen til dekorative kanteffekter,men kan også bruges,når man
syr to lag ffilt sammen.På tegningen sys stingene over kanten af et styk-
ke syykartoon.* Stik nålen gennem hullet,til højre for det første sting.Læg
trådeen undder nålens spids og træk nålen ned mod dig selv,så der dan-
nes een slaags løkke over kanten*.Gentag fra * til * og sy flere sting.
Hæftte tråådender (8 + 9)
TTTrådeenderne kan hæftes på bagsiden på forskellige måder,så de ikke
8. 9. »løbeer op««.Når man syr i filt eller fleece,hæfter man tråden med et par
usynnlige bbagsting på bagsiden,inden tråden klippes af.Når man brode-
rer ppå sykkarton er det tilstrækkeligt at binde dobbelte knuder (a + b) på
bagssiden,men på broderistof og ved strikkede og hæklede arbejder træk-
ker mman hhver trådende gennem 4-5 sting eller masker på bagsiden,før
trådeendernne klippes over
7
Strikning – vejledning for nybegyndere
11. 22. 33.
TTTråd fra garnnøgle Slå maskerr op
44.
Den første maskke er en løkke, der laves omkring den ene strikkepind
(1+2+3).Laav løkkken et godt stykke inde på garnet,da garnenden skal
bruges,når man slår de næste masker op.
Hold derefteer gaarnet i venstre hånd og strikkepinden med den første
maske i højre håånd,som vist på tegningen (4).Læg garnenden omkring
tommelfingeeren oog tråden fra garnnøglet omkring pegefingeren,så der
dannes to løøkker,,og hold »styr« på trådene med de sidste tre fingre.
*Stik pinden fforfra ind under løkken ved tommelfingeren og op til løk-
ken ved peggefinggeren.Stik derefter pinden ind i løkken fra oven og træk
tråden ned gennnem løkken på tommelfingeren, så der dannes en ny
maske.Trækk løkkkken af tommelfingeren og træk tråden let til*.Lav igen en
ny løkke ommkringg tommelfingeren og gentag fra * til * ,til det ønskede
55.
antal maskeer er sslået op og ligger på en række på den højre pind (5).
TIP:Hvis duu slår maskerne for stramt op,kan du bruge en strikkepind,
som er lidt ggroveere til opslagningen eller slå op på to pinde på én gang,
så maskernne bbliiver lidt løsere og nemmere at strikke på den første
»pind«.
8
7.
6.
Retmasker (6+7)
Hold pinden med maskerne i den venstre hånd og den anden strikkeppind
i højre hånd.Læg tråden fra garnnøglet omkring venstre pegefinger,,så
tråden erbagstrikkepinden.Hold trådenden på plads med de sidsstee 3
fingre.
*Stik højre strikkepind ind i den forreste maske,fra venstre mod højjre.
Slå spidsen omkring tråden over pegefingeren og træk den gennem mmaas-
ken,så der dannes en ny maske på højre pind.Lad den gamle maasske
glide af venstre pind*.Gentag fra * til * til alle masker på venstre pinnd er
8.
strikket på denne måde.Skift pinden med maskerne til venstre håndd oog 9.
strik en ny pind på samme måde.
Vrangmasker (8+9)
Hold pindene,som beskrevet ovenfor,men læg trådenforanvenstre pinnd
og derefter hen over pegefingeren,som før.
*Stik højre pind ind i den første maske,fra højre mod venstre..Sllå
spidsen af højre pind omkring tråden på pegefingeren og træk den ggenn-
nem masken fra venstre mod højre,så der dannes en ny maske på denn
højre pind.Lad den gamle maske glide af venstre pind og gentag fraa * til
* til alle masker er strikket på denne måde.Skift pinden med maskernee
til venstre hånd og strik en ny pind på samme måde.
Afslutning (10)
Når det strikkede stykke er tilstrækkeligt langt,lukkes maskerne af,så dee
10.
ikke »løber«.Strik to masker.*Stik spidsen af venstre pind ind i den før-
ste maske og træk den hen over den anden*.Strik en ny maske og ggen-
tag fra * til * til der en en enkelt maske tilbage.Klip garnet over og ttræk
garnenden gennem den sidste maske.Hæft garnenden eller brug deen til
at sy det strikkede arbejde sammen med.
99