Selvhjulpenhed, recovery og aktiv deltagelse understøttet af velfærdsteknologi

33 Pages·2015·1.05 MB·Danish

Selvhjulpenhed, recovery og
aktiv deltagelse understøttet af
velfærdsteknologi

Plan 2016-2019 på det voksenspecialiserede

socialområde

2. årlige udgave, april 2015

1. årlige udgave, april 2015
Indhold

1 Formålet med planen ................................................................................................. 2
1.1 Definitioner................................................................................................................ 3
1.2 Forankring, processer og overordnet tidsplan........................................................... 3
2 Nationale strategier og handlingsplaner.................................................................. 5
2.1 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 .................................................. 6
3 Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune ................................................... 8
3.1 Målgruppe 1: Personer med fysiske funktionsnedsættelser.................................... 11
3.2 Målgruppe 2: Personer med psykiske funktionsnedsættelser ................................. 12
3.3 Målgruppe 3: Personer med psykosociale problemer ............................................. 12
4 Indsatsspor for planen ............................................................................................ 13
4.1 Spor 1 Selvhjulpenhed– veje til selvstændig livsførelse ......................................... 13
4.2 Spor 2 Recovery & rehabilitering – at komme sig ................................................... 13
4.3 Spor 3 Aktiv deltagelse – kommunikation for alle ................................................... 14
5 Rammerne for arbejdet med velfærdsteknologi - TrygLab som
omdrejningspunkt.............................................................................................................. 16
6 Handlingsplan .......................................................................................................... 17
6.1 Budget- og investeringsplan for 2014-2018 ............................................................ 17
6.2 Investeringsoversigt 2015-2019 ............................................................................. 18
6.3 Status på implementerede, igangsatte og planlagte projekter i 2015-2017 ............ 21
6.4 Implementerede, igangsatte og planlagte projekter i 2015 -2017 ........................... 22
6.5 Prioritering af projekter for perioden 2016-2017 ..................................................... 26
6.6 Nye forslag Budget 2016 ........................................................................................ 27
7 Forudsætninger for succes ..................................................................................... 29
1 Formålet med planen
Velfærdsteknologi - en vej til en bedre dagligdag for borgerne
Plan for velfærdsteknologi på det specialiserede socialområde danner ramme for planlægning og
videreudvikling af kommunens velfærdsteknologiske projekter i perioden 2015-2018. Planen skal ses som en
samlet og helhedsorienteret indsats, der understøtter kommunens politik på området med særlig fokus på
livskvalitet.
Velfærdsteknologi er et middel til at lette hverdagen for borgere med fysiske, psykiske eller sociale
funktionsbegrænsninger. For Frederiksberg Kommune er det
afgørende, at de velfærdsteknologiske løsninger anvendes dér, hvor
I befolkningen generelt er der
de kommer den enkelte borger til gode, og at den enkelte borger selv
en positiv holdning til
oplever en kvalitet. Derfor er teknologien ikke et mål i sig selv.
velfærdsteknologi, der rummer
I befolkningen er der generelt en positiv holdning til velfærdsteknologi,
store muligheder for at øge
der rummer store muligheder for at øge den enkeltes selvstændighed
den enkeltes selvstændighed
og styrke de sociale relationer. Velfærdsteknologi kan i fremtiden
og styrke de sociale relationer.
bruges til i endnu højere grad at yde hjælp til selvhjælp i de eksisterende tilbud, og velfærdsteknologi vil
erstatte nogle af de ydelser, som kommunerne leverer nu og frigøre ressourcer til andre formål.
Formålet med planen for velfærdsteknologi er derfor at sikre sammenhængende faglige og teknologiske
indsatser. Planen viser nogle af de mange facetter af den moderne velfærdsteknologi, og hvordan den kan
bruges konstruktivt til gavn for de forskellige målgrupper på det specialiserede socialområde.

Planen skal ses i sammenhæng med Frederiksberg Kommunes politikker på social– og handicapområdet samt
de pejlemærker, der er politisk besluttet på socialområdet. Særligt væsentligt er planens sammenhæng med
Masterplan for det specialiserede socialområde for voksne, hvor blandt andet et sigte på social innovation
tidligt i byggeprocesser, så anbefalinger til bæredygtige og innovative løsninger kan blive integreret i praksis i
bomiljøer, udgør de to planers faglige og økonomiske fælles mål.
De socialpolitiske pejlemærker indgår i kvalitetsstandarden for støtte til voksne med særlige behov. Planens
initiativer om velfærdsteknologi bør især støtte de pejlemærker, der handler om den enkelte borgers
livskvalitet. Det skal opnås ved at arbejde med:

1. Selvhjulpenhed
2. Recovery og rehabilitering
3. Aktiv deltagelse

I plan for velfærdsteknologi lægges der op til, at de tre pejlemærker selvhjulpenhed, rehabilitering og aktiv
deltagelse bruges som udgangspunkt for tre tilsvarende indsatsspor i det videre arbejde med
velfærdsteknologien på det voksenspecialiserede socialområde.

2
1.1 Definitioner
Planen opererer med en række centrale begreber, og disse skal i det følgende defineres nærmere. Det
bemærkes indledningsvist, at Socialstyrelsens definition af recovery skelner mellem at komme sig helt og at
komme sig socialt.

 Recovery - at komme sig helt betyder et totalt fravær af psykotiske symptomer, og borgeren vender
tilbage til det funktionsniveau vedkommende havde inden sygdommen. For at blive betragtet sig som
et menneske, der er kommet sig helt, kræves det, at bedringen er af en vis varighed og ikke er knyttet
til nogen form for vedvarende psykiatrisk behandling. Ca. 25 pct. kommer sig helt fra en
skizofrenilidelse.

 Recovery - At komme sig socialt betyder, at borgeren stadig kan fremvise kliniske tegn på psykisk
lidelse, som eksempelvis at høre stemmer eller have paranoide vrangforestillinger. Men disse
symptomer forhindrer ikke borgeren i at deltage i det sociale liv (arbejde, socialt netværk og deltagelse
i sociale aktiviteter), og der er ikke sket indlæggelser på psykiatriske afdelinger. Ca. 35 pct. kommer
sig socialt af en skizofrenilidelse.

 Rehabilitering defineres som en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger,
pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin
fysiske, psykiske og / eller sociale funktionsevne opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv.
Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret,
sammenhængende og vidensbaseret indsats.

 Selvhjulpenhed er primært det at kunne klare såkaldte ADL, Almindelig Daglig Livsførelse. ADL er
funktioner i hjemmet som f.eks. personlig hygiejne, madlavning, vask og andet.

 Aktiv deltagelse kan både omfatte borgerens deltagelse i de nære netværk og aktivt medborgerskab i
mere bred forstand, i lokal- og civilsamfundet bl.a.

 Velfærdsteknologi kan defineres på flere måder, men anvendes i denne plan som et fællesbegreb for
blandt andet social-it, hverdagsteknologi, smart home teknologi, sundhedsteknologi og telesundhed.

 Social-it bruges om eksempelvis: apps til kommunikation og social netværk, der f.eks. kan anvendes
på hverdagsteknologi som tablet, tablet og smartphone.

 Smart home teknologi er teknologi, der gør boligen intelligent og plejeteknologi, der varetager fysisk
pleje. Eksempelvis eleverbare toiletter, spiserobotter og elektroniske vinduer.

 Sundhedsteknologi og telesundhed er teknologier, der støtter behandling og rehabilitering og recovery
eksempelvis i psykiatrien.
1.2 Forankring, processer og overordnet tidsplan
Planen for velfærdsteknologi lægger an til en helhedstænkning af kommunens velfærdsteknologiprojekter og
skal ses som en samlet strategisk indsats. Planen er bygget op i to sektioner. Første sektion er en fast del med
målgrupper, behov og teknologiske tendenser. Anden sektion er en rullende handlingsplan med en flerårig
projekt- og investeringsplan, der årligt revideres, prioriteres og opdateres med aktuelle udmøntninger.
Afvigelser i forhold til det enkelte projekts effektiviseringskrav håndteres gennem opfølgning i forventet
3
regnskab samt ved årlige opdateringer af planen for velfærdsteknologi. Her forelægger forvaltningen en status
samt revideret plan for Socialudvalget, Magistrat og Kommunalbestyrelse med udgangspunkt i de
målsætninger, der er fastsat for planen.
Til budgetproces 2015 blev der derfor fremlagt en samlet plan, der indeholder investeringsplan med
anlægsramme samt udmøntning/effektivisering for perioden 2015-2018. Denne plan indeholder endvidere
forslag til budgetplan 2016 med projektoversigt investering og udmøntning/effektivisering.
Samtidig indgår planens projektforslag også som udvalgets fulde og integrerede andel i kommunens samlede
digitaliseringsplan til brug for budgetproces 2015-18. For nogle projekter er det vanskeligt at estimere
potentialet, hvorfor der i handlingsplanen, kun er angivet forventninger om et potentiale frem for konkrete
økonomiske potentialer. Forventningen bygger på forvaltningens bedste skøn baseret på den faglige viden om
området.
Det er forvaltningens umiddelbare vurdering, at Frederiksberg Kommune på socialområdet med de
igangværende og planlagte initiativer for planen mere end udmønter de fastlagte ambitioner og måltal på
områderne. Forvaltningen følger løbende Finansministeriets og KL’s udmeldinger på området og indarbejder
disse i relevant omfang ved de årlige opdateringer af planen.

4
2 Nationale strategier og handlingsplaner
De initiativer, der præsenteres i nærværende plan for anvendelse af velfærdsteknologi på socialområdet i
Frederiksberg Kommune er i tråd med nationale handlingsplaner og strategier for brug af velfærdsteknologi
samt gode erfaringer fra andre kommuner. Planen læner sig ligeledes op ad aktuelle socialpolitiske
handleplaner og strategier, herunder regeringens psykiatrihandleplan 2014 ”Ligeværd- nyt fokus for indsatsen
for mennesker med psykiske lidelser”, regeringens udspil ”Alle skal med – målsætninger for de mest udsatte
frem mod 2020”, KL’s debatoplæg fra 2013 ”Investér før det sker” samt ”Handicappolitisk handlingsplan 2013”.
Fælles for disse handleplaner og udspil, er fokus på behovet for større helhed og sammenhæng i de
kommunale indsatser samt tværsektoriel koordination. Ligeledes fremhæves anerkendelse af borgeren som
ekspert i eget liv, pårørendeinddragelse, mulighed for aktiv deltagelse og inklusion. I forbindelse med borgere
med psykisk sygdom betones bedre rehabilitering som en forudsætning for understøttelse af den enkelte
borgers recoveryproces og for den samlede målgruppe, støtte til egenmestring og større selvhjulpenhed.
Desuden fremhæves et forstærket fokus på at gøre dét, der virker ligesom at samskabelse betones som
fremtidens centrale socialpolitiske redskab.
De væsentligste handleplaner og udspil samt erfaringer fra andre kommuner vil blive præsenteret nedenfor.

Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
Regeringen, KL og Danske Regioner har i fællesskab udarbejdet ”Fællesoffentlig strategi for digital velfærd
2013-2020”. Strategien bygger overordnet på målsætning om, at digitale muligheder skal medvirke til, at
borgerne kan anvende egne ressourcer aktivt, samt at velfærdsopgaver i højere grad løses sammen med
borgerne frem for for borgerne.
Den fællesoffentlige strategi for digital velfærd er opdelt i syv fokusområder med 24 dertilhørende initiativer.
Tre af de syv fokusområder er relevante for nærværende strategi for brug af velfærdsteknologi på
socialområdet i Frederiksberg Kommune.
Det drejer sig om fokusområde 1. Udbredelse af telemedicin i hele landet, idet dette fokusområde indeholder
telepsykiatri (videosamtale mellem psykiatriske afdelinger og kommunale bosteder med henblik på øget
koordination i forhold til udskrivning, behandling og rehabilitering) samt internetpsykiatri (psykiatrisk behandling
online gennem videosamtale). Dette fokusområder har sit ophav fra regeringen, KL og Danske Regioners
Handlingsplan for telemedicin fra 2012. Førstnævnte initiativ, telepsykiatri, er blevet gennemført som
pilotprojekt i alle landets regioner og udvalgte kommunale bosteder og bliver evalueret af MedCom i første
kvartal af 2015. Frederiksberg Kommune har ikke medvirket i pilotprojektet, men såfremt evalueringerne er
positive, vil vi på sigt skulle forholde os til en eventuel national udbredelse, og dermed at bosteder i
Frederiksberg Kommune i fremtiden sandsynligvis vil have videosamtaler med psykiatriske afdelinger. I forhold
til initiativet omkring internetpsykiatri berører det som udgangspunkt ikke Frederiksberg Kommune, at borgere
modtager psykiatrisk behandling online, da det er i regionalt regi. Alligevel skal vi orientere os i forhold til
udviklingen, idet nærværende plan introducerer virtuel bostøtte for borgere med psykisk sygdom, der kan være
samme målgruppe. Internetpsykiatri gennemføres som pilotprojekt i Region Syddanmark indtil marts 2015,
hvorefter det evalueres og der bliver taget stilling til, hvorvidt internetpsykiatri skal udbredes nationalt.
Et andet relevant fokusområde fra Fællesoffentlig strategi for digital velfærd er 3. Velfærdsteknologi i pleje og
omsorg, der indeholder initiativerne hjælp til løft, vasketoiletter, spiserobotter i botilbud og bedre brug af
5
hjælpemidler. Som det fremgår denne plan for velfærdsteknologi på socialområde i Frederiksberg Kommune,
arbejder vi med kortlægninger og udbredelse af disse konkrete teknologier ligesom, at vi arbejder med bedre
brug af velfærdsteknologi til gavn for borgere med handicap.
Det sidste fokusområde, som er relevant for denne plan, er 4. Nye digitale veje i sagsbehandlingen herunder
initiativet ”mere viden om effektive indsatser på socialområdet”. Et fokusområde, der stemmer overens med
Frederiksberg Kommunes udvikling mod at arbejde mere med big data for at kunne tilbyde mere målrettede
indsatser, der virker.
2.1 Fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020
KL har netop sendt forslag til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring hos alle kommuner.
Indholdet i strategiens kapitel 11. ”Borgerne skal videst muligt mestre eget liv ”er relevant for denne
velfærdsteknologiplan, da kapitlet indeholder strategiske målsætninger, som er i tråd med udviklingen på
socialområdet i Frederiksberg Kommune. I Fælleskommunal Digitaliseringsstrategi 2016-2020 står blandt
andet, at kommunerne frem mod 2020 vil arbejde mod at:

 Forbedre livskvaliteten for borgere med funktionsnedsættelser og socialt udsatte, ved at anvende
mobile løsninger på socialområdet, som fremmer forebyggelse, inklusion og rehabilitering
 Gøre det muligt for borgere med fysiske og psykiske lidelser samt funktionsnedsættelser, at få adgang
til social og sundhedsvæsenet hjemmefra, ved at udbrede standardiserede telesundhedsløsninger.
Der lægges i strategien generelt stor vægt på et fokuseret fællesoffentligt samarbejde om digitalisering, hvor
kommunerne bl.a. vil forsøge at holde regeringen fast på, at en bedre mobil- og bredbåndsdækning skal føres
ud i livet. Der er i strategien ligeledes fokus på en prioritering af fælles infrastrukturløsninger i samarbejde med
staten og regionerne, der skal understøtte en bedre datadeling i kommunerne og på tværs af den offentlige
sektor.

Handicappolitisk handlingsplan – Et samfund for alle
I regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013 præsenteres visioner for handicapområdet. Her er der
fokus på teknologiske løsninger, der kan forbedre fysisk tilgængelighed og gøre mennesker med handicap
mindre afhængige af hjælp fra andre og dermed styrke deres selvhjulpenhed. Bedre fysisk tilgængelighed kan
være i forhold til bygninger, boliger, nære byrum og i den offentlige transport. Handlingsplanen har også fokus
på, hvordan nye digitale løsninger bliver tilgængelige for mennesker med handicap, så de sikres
ligebehandling og størst mulig uafhængighed.

National vidensbank for social IT
Socialt Udviklingscenter (SUS) er sammen med 20 kommuner ved at opbygge en vidensbank med social IT.
Frederiksberg Kommune deltager i projektet med to botilbud, der anvender social IT eller påbegynder arbejdet
primo 2015. Formålet med vidensbanken er, at borgere, pårørende, fagpersonale og andre kan få et overblik
over, hvilke teknologier der findes, og hvad de kan bruges til. Vidensbanken vil være tilgængelig på en
hjemmeside. Alle deltagende kommuner bidrager med erfaringer til vidensbanken og de forskellige teknologier
bliver herefter vurderet af henholdsvis et panel af eksperter og et af brugere. Vidensbanken har potentiale til at
6
kunne give gode input til arbejdet med velfærdsteknologi på socialområdet i Frederiksberg Kommune, ligesom
at deltagelse i projektet skaber gode netværk, erfaringsudveksling og videndeling med andre kommuner.

7
3 Målgrupper og behov i Frederiksberg Kommune
En del af rammesætningen for planen er tre gennemgående målgrupper på det voksenspecialiserede
socialområde. Målgrupperne beskrives ud fra borgernes særlige behov og defineres med udgangspunkt i en
generel funktionsnedsættelse eller udfordring. Planens tre målgrupper er følgende:
 Mennesker med fysiske funktionsnedsættelser
 Mennesker med psykiske funktionsnedsættelser
 Mennesker med psykosociale problemer

Målgrupperne er forholdsvis brede, og indeholder borgere med varierende diagnoser, funktionsniveau og
behov - alligevel er det borgere, som i mange tilfælde vil have gavn af samme typer af teknologier. Derfor
arbejdes der med disse tre målgrupper frem for flere og mere snævre målgrupper. Figuren nedenfor viser de
tre målgrupper, planen retter sig mod samt hvilke diagnoser, funktionsnedsættelser eller udfordringer, borgere
i de tre målgrupper har.

Figur 1. Planens tre målgrupper, og diagnoser eller udfordringer hos borgere i målgrupperne

Fysiske funktions- Psykiske funktions Psykosociale
nedsættelser nedsættelser problemer
Synsnedsættelse Medfødt hjerneskade Alkoholmisbrug
Hørenedsættelse Erhvervet hjerneskade Stofmisbrug
Mobilitetsnedsættelse Udviklingshæmning Sociale problemer
Autismespektrum Hjemløshed
ADHD
Sindslidelser

Målgruppen for planen er væsentlig mindre end de godt 2000 sager, der hvert år er i socialafdelingen. Det
skyldes, at de velfærdsteknologiske løsninger, først og fremmest, er målrettet borgere, der bor i Frederiksberg
Kommune.
På trods af, at planens målgrupper er forholdsvis brede og indeholder borgere med meget forskellige
diagnoser, funktionsniveauer eller udfordringer, vil en stor del af borgerne på det specialiserede socialområde
være en del af flere målgrupper. Det er tydeligt af figuren nedenfor, der viser, målgruppernes størrelse, og
herunder antallet af borgere, som er en del af flere målgrupper.

Figuren viser, at den største målgruppe er personer med psykiske funktionsnedsættelser, der udgøres af 173
borgere. Derudover er der 135 borgere, som både tilhører målgruppen borgere med psykiske
funktionsnedsættelser og målgruppen borgere med psykosociale problemer. Det kan eksempelvis være en
borger med autisme, som har misbrugsproblemer. Der er desuden 26 borgere, som alene tilhører målgruppen
borgere med psykosociale problemer. Derudover er der 52 borgere i målgruppen fysiske
8
funktionsnedsættelser, og 27 borgere som både er i målgruppen fysiske - og psykiske funktionsnedsættelser.
Sidstnævnte kan eksempelvis være en borger, som har synsnedsættelse og samtidig har en sindslidelse.
Endelig er der 22 borgere, som hører til alle tre målgrupper. Det kan eksempelvis være en borger med
mobilitetsnedsættelse, erhvervet hjerneskade og alkoholmisbrug.

Figur 2. Målgruppernes størrelse defineret ud fra borgernes diagnoser

Kilde: Incorp, tal fra 2014
Note: målgrupperne er defineret ud fra, hvilke diagnose den pågældende sagsbehandler har registreret for
den enkelte borger. I de tilfælde, hvor der ikke er registreret en diagnose, er målgruppen defineret ud fra,
hvilken indsats borgeren modtager.
Note: Tallene er baseret på tal fra hele året 2014 og omfatter registreringen af 435 unikke borgere. Det er
udelukkende borgere, der modtager et tilbud efter § 107, 108 eller §85 i Frederiksberg kommune, dvs. ikke de
frederiksbergborgere, der modtager tilbud i andre kommuner.
Mens figur 2 ovenfor viser, hvilke diagnoser og udfordringer borgerne har, viser tabel 1 nedenfor, hvilken
målgruppe de tilbud, som borgerne er visiterede til, henvender sig til, og hvor mange borgere, der modtager
tilbuddet.
Tabellen viser eksempelvis, at 70 borgere modtager kommunale tilbud, der primært henvender sig til personer
med udviklingshæmning.

9