Table Of Content

Selvforvaltning - pædagogisk teori og praksis I L Socialpædagogisk Bibliotek Redaktion: Socialrådgiver Merete Posborg Rektor, cand.psych. Espen Jerlang En fortegnelse over bøgerne i Socialpædagogisk Bibliotek findes bagest i bogen. Maleriet på omslaget er udført af Rene Magritte og har titlen >>La Condition Humaine<< (Menneskets situation).© A.D.A.G.P. Illustrationerne side 14, 96, 152 og 216 er taget fra Hugo Elm: Børne haven - Fest-gave til børnene ved Friedrich Frobels 100-års fødsels dag. A. Busck 1980 (1. udgave 1882) Kortet side 64 over de politisk/økonomiske tendenser efter >>Le Monde Libertaire<<, juni 1985 (fransk anarkistisk ugeavis) oversat af seminarielærer cand.psych. Ulf Schou. Selvforvaltning - pædagogisk teori og praksis Redigeret og skrevet af Espen Jerl ang i samarbejde med Peter Andersen · Adrian Bentzon · Spæt Henriksen · Svend Hesselholdt · Jan Kampmann · Bent Madsen · Gudrun Mathiassen · Arne Mortensen · Eigil Mørck · Frede Nielsen · Suzanne Ringsted · Preben Sauerberg Gyldendal Uddannelse ,>Selvforvaltning - pædagogisk teori og praksis<•, 2. udgave, 10. oplag 2000 © Peter Andersen, Adrian Bentzen, Spæt Henriksen, Svend Hesselholdt, Espen Jerlang, Jan Kampmann, Bent Madsen, Gudrun Mathiassen, Arne Mortensen, Eigil Mørck, Frede Nielsen, Suzanne Ringsted, Preben Sauerberg og Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag AIS, København 1988, 1992 Omslag og typografisk tilrettelæggelse: Lars Thorsen Sat med Plantin hos P.J. Schmidt Grafisk Produktion, Vojens Trykt hos Nørhaven A/S ISBN 87-40536-1 www.gyldendal-uddannelse.dk Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Forfatterne Espen Jerlang, cand.psych., rektor Frobel-Højskolen Peter Østergaard Andersen, mag.art., seminarielærer Københavns Socialpædagogiske Seminarium Adrian Bentzen, mag.art. forhenværende rektor Frobel-Højskolen Spæt Henriksen, cand.pæd., lektor Danmarks Lærerhøjskole Svend Hesselholdt, cand.pæd., lektor Danmarks Lærerhøjskole Jan Kampmann, mag.art., lærer ved Pædagogisk Institut, Københavns Universitet Bent Madsen, cand.pæd., seminarielærer Bagsværd Socialpædagogiske Seminarium Gudrun Mathiassen, lærer, seminarieadjunkt Hjørring Seminarium Arne Mortensen, cand.pæd., rektor Bagsværd Socialpædagogiske Seminarium Eigil Mørck, børnehavepædagog, rektor Alborg børnehave- og fritidspæda gogseminarium Frede Nielsen, cand.pæd., seminarielærer Esbjerg Børnehave- og fritidspædagogseminarium og lærer ved Danmarks Lærerhøjskole Suzanne Ringsted, cand.psych., seminarielærer Frobel-Højskolen Preben Sauerberg, cand.mag., lærer Roskilde Lille Skole Indhold @t~~~~/~~;f~~ ·s~i~f~r~~i~~i~~· ·~~ h~~~l ~i · :._ f~;s~å; ·h~r~~d? ·::::::::: 1~,) ,f€ l0 < \/1. Hvorfor selvforvaltning? af Espen J erlang . . . . . . . . . . . . . . . . 15 1) 01\ · ~ 1/2. Psykologiske synspunkter på selvforvaltning af Espen Jerlang 31 1 \ 3. Erkendelsesteori, etik, ideologi og selvforvaltning af Espen Jerlang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 4. Dannelse og socialisation af Bent Madsen og Arne Mortensen 77 '~: del: De banebrydende pædagoger ............................ 107 5. J.J.Rousseau af Jan Kampmann ........................ 109 6. F. Fri:ibel af Espen J erlang .............................. 118 7. N. F.S.Grundtvig af Arne Mortensen ................... 124 8. C. Kold af Arne Mortensen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129 9. M.Montessori af Espen Jerlang ......................... 133 10. C. Freinet af Spæt Henriksen ........................... 140 11. J.Dewey af Adrian Bentzon ............................ 149 12. A.S.Neill af Espen Jerlang ............................. 156 13. R.Steiner af Suzanne Ringsted ......................... 164 I II. del: Pædagogiske strømninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173 14. Reformpædagogik, herunder >>vækstpædagogik<< af Espen Jer- lang ................................................ 175 · cJJ ( J 15. Indlæringspædagogik og undervisningsteknologi af Espen !~~j srJ / i~~~~~;e~~~ ~·~d~~~~i ,/16. ;f Es~e·~ j~;l~~~·::::::::::::::::: 17. a. Frigørende pædagogik af Arne Mortensen . . . . . . . . . . . . . 208 17. b. Paulo Freire og selvforvaltning af Espen Jerlang ........ 218 ,,.'\ 18. Erfaringspædagogik af Bent Madsen ..................... 222 "IT'\ del: At udvikle teori og praksis med henblik på selvforvaltning ... 243 , A, 19. Personalegruppen - om voksnes selvforståelse af Frede Nielsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 245 20. Vuggestuebørn og selvforvaltning - teori og praksis af Peter Andersen og Jan Kampmann . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 268 21. Hvad kendes selvforvaltning på? Reggio Emilias bidrag af Svend Hesselholdt og Spæt Henriksen ................... 294 22. Børns opvækst er et fælles ansvar - Hirtshals-forsøget af Gud- run Mathiassen og Eigil Mørck . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 304 23. Skole og selvforvaltning af Espen Jerlang og Preben Sauer- berg ................................................ 322 24. De usædvanlige mennesker og selvforvaltning af Espen Jer- · c~< lang ................................................ 331 tJli;(e· ;:! ~~~~t~~~~~~~~t·e·d·e~. ~~ ~ ~.s:~~. ~r.l~~~. : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : Stikordsregister ............................................... 375 "We don't need no education we don't need no thought contra/". Pink Floyd (The Wall) Indledning Denne bog henvender sig først og fremmest til studerende ved pæda gog- og lærerseminarier, til beslægtede uddannelser som fx. social rådgiveruddannelsen samt til mennesker, der i det hele taget er inter esseret i menneskets situation og udvikling. Hvorfor skriver vi en ny bog om >>pædagogisk teori og praksis<< med hovedvægten lagt på menneskets selvbestemmelse og selvforvaltning? Fordi det forekommer os, at menneskets udvikling i højere grad end nogensinde er præget af fremmedgørelse, skindemokrati, ligegyldig hed og angst, at menneskets situation er præget af trusler mod dets overlevelse som fx. krigstrusler, atomtruslen, økologisk kollaps mv. Vi finder det derfor meget vigtigt, at der sættes gang i en debat om formålet med opdragelse og pædagogik, idet vi mener at menneskets selvforvaltning bliver vigtigere og mere central end nogensinde. Med selv!o rvaltning forstår vi: >>Selvforvaltning er individets vilje og evne til at skabe sit eget liv - og øve indflydelse på sine livsomstændigheder - i et ansvarligt og solidarisk samarbejde med andre ligeværdige mennesker<<. I denne bog har vi valgt følgende indhold til belysning af selvfor valtningens teori og praksis: I. del: Hvorfor selvforvaltning? og hvad forstår vi herved? bestående af kapitlerne 1, 2, 3 og 4: Her belyses baggrunden for selvforvaltning, begrebet indkredses, defineres og belyses yderligere erkendelseste oretisk, ideologisk og dannelsesmæssigt: I kapitel 1 >>Hvorfor selvforvaltning?« belyses de ændringer, der er sket i samfund og familiens situation fra SO'erne til idag, og der peges på nogle af de problemer barnet har og i stigende grad vil få i fremtiden, såfremt vi ikke øger barnets muligheder for selvforvalt ning. 7 I kapitel 2 >>Psykologiske synspunkter på selvforvaltning<< belyses menneskets natur og sammenhæng med kultur/samfund ved en præ sentation af W. Reich, M. Mahler, J. Piaget og A. N. Leontjew. Disse synspunkter sammenholdes og begreberne defineres ligesom mod stykket fremmedstyring diskuteres. I kapitel 3 >>Erkendelsesteori, etik, ideologi og selvforvaltning« bely ses forskellige videnskabsteoretiske retninger samt forskellige poli tiske ideologiers syn på frihed og selvforvaltning. I kapitel 4 >>Dannelse og socialisation« belyses nødvendigheden af, at vi har bevidste overvejelser om opdragelse, dannelse og sammenhæng med det samfund vi lever i og skal leve i i en fremtid. II. del: »De banebrydende pædagoger« bestående af kapitlerne 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12 og 13. Her har vi valgt at præsentere en række væsentlige pædagoger, som gennem historien har haft betydning for vor forståelse af barnets udvikling samt af dets selvforvaltning, og som har udviklet en pædagogisk teori og praksis herom - flere kunne med rette være nævnt her, men pladsmæssige årsager har tvunget os til en begrænsning. I kapitel 5 præsenteres Rousseau. I kapitel 6 præsenteres Frobel. I kapitel 7 præsenteres Grundtvig. I kapitel 8 præsenteres Kold. I kapitel 9 præsenteres Montessori. I kapitel 10 præsenteres Freinet. I kapitel 11 præsenteres Dewey. I kapitel 12 præsenteres Neil!. I kapitel 13 præsenteres Steiner. III. del: >>Pædagogiske strømninger« bestående af kapitlerne 14, 15, 16, 17 og 18. Her præsenterer og diskuterer vi de pædagogiske strømnin ger, der har præget den nyere tid, med henblik på deres syn på og betydning for selvforvaltning: I kapitel 14 præsenteres reform pædagogikken (herunder »vækstpæ dagogik<<). V, I kapitel 15 præsenteres indlæringspædagogikken og undervisnings- teknologien. I kapitel 16 præsenteres den strukturerede pædagogik. I kapitel 17 præsenteres den frigørende pædagogik I kapitel 18 præsenteres erfa ringspædagogikken. 8 IV. del: »At udvikle teori og praksis med henblik på selvforvaltning<< bestående af kapitlerne 19, 20, 21, 22, 23, 24 og 25. Her vil vi disku tere nogle nyere forsøg: I kapitel 19 >>Personalegruppen - om voksnes selvforståelse« diskuteres de voksnes selvforståelse og muligheder for selvforvaltning. I kapitel 20 »V uggestuebørn og selv!o rvaltning« diskuteres udvikling af selvforvaltning i teori og praksis belyst med eksempler fra en un dersøgelse af vuggestuebørn. I kapitel 21 »Hvad kendes selvforvaltninge på« diskuteres og vurde res Reggio Emilias pædagogik med henblik på udvikling af selvfor valtning. I kapitel 22 »Børns opvækst er et fælles ansvar« diskuteres Hirtshals forsøget med selvforvaltning. I kapitel 23 >>Skole og selvforvaltning<< diskuteres forsøg med at prak tisere selvforvaltning på Roskilde Lille Skole. I kapitel 24 >>De usædvanlige mennesker og selvforvaltning« disku teres hvordan man kan arbejde med åndssvage og andre >>afvigere<<s selvforvaltning. I kapitel 25 »Fremtidsværksteder« diskuteres denne pædagogiske mulighed for udvikling af selvforvaltning hos alle. Bogens >>røde tråd<< er selvreguleringen, selvbestemmelsen og selvfor valtningen, men vi belyser også centrale pædagogiske områder eller grundopfatteiser som: respekten for det menneskelige og tilliden til mennesket; barndommens egenværdi og betydning; den sociale regu lering; det >>hele barn<< (dvs. intellektuelt, følelsesmæssigt, socialt, mo torisk, kreativt og sprogligt); betydningen af den direkte kontakt med livet/omverdenen, af de ægte (1. hånds) erfaringer, af et kvalificeret og givende liv; osv. Bogens formål er ikke blot at lave en ny grundbog til de pædagogi ske fag, men at give et grundlag for en forståelse af, at man gennem århundreder på forskellig vis har arbejdet med hovedtanken >>at tage udgangspunkt i barnet selv og i dets selvbestemmelse mm.<< - dette i modsætning til det der oftest er sket, at man har villet forme barnet til »noget<< af de voksne/samfundet på forhånd bestemt. Vi håber på denne måde at tydeliggøre såvel grundlaget som formålet via temaet om selvforvaltning. Denne bog skal derfor ikke opfattes som endnu en bog, der lægger op til en (meningsløs) >>retnings-konkurrence<<, hvor læseren skal >>væl- 9 ge<< den >>bedste<< retning. Det drejer sig om at vise læseren, at mange pædagoger og tænkere gennem historien har arbejdet i en fælles ret ning, omend på forskellig vis og med brug af forskellige begreber - dette for at sætte gang i en nødvendig debat om børns selvforvaltning. Vi har, som det skulle være fremgået af denne præsentation af bogens indhold, lagt hovedvægten på de pædagogiske teorier og prak sis. Nogen vil med en vis ret savne en mere dybtgående vurdering af de historisk-samfundsmæssige forholds betydning herfor. Vi har løbende i teksten antydet disse sammenhænge, men af pladsmæssige grunde udeladt en nærmere gennemgang heraf. Læseren må her søge anden litteratur som supplement (idet vi dog i litteraturhenvisninger anviser muligheder herfor). Vi har valgt en fremstillingsform, således at hver del og hvert kapitel kan læses selvstændigt, altså uafhængigt af hinanden. Der er lavet en fælles ramme for overskuelighedens skyld i det omfang, det har været muligt i henhold til de enkelte kapitlers indhold. Rammen er følgende: biografi og kort historisk placering, teori og praksis med særlig belysning af selvforvaltningen, en diskussion samt en littera turliste med forslag til videre studier. Vi har bestræbt os på, at bogen er skrevet på en så let læselig måde som n:i,uligt. Unødige fremmedord er forsøgt undgået, de nødvendige fagudtryk er forklaret i teksten, og vi har suppleret med en grundig ordforklaringsliste samt et stikordsregister. Om udarbejdelsen af denne bog skal nævnes, at hver forfatter selv følgelig har skrevet sit afsnit og er ansvarlig herfor, omend jeg er ansvarlig for den grundlæggende ide og redigering. I tilblivelsesfasen har vi arbejdet sammen med gensidig kritik og vurdering for at give hvert enkelt afsnit en gennemarbejdet form, uden dermed at tilstræbe en total enighed eller ensartethed i fremstillingen. Det er mit håb, at denne bog vil give liv til den pædagogiske debat og forståelse for børns udvikling af selvforvaltning. Jeg takker min kollega Suzanne Ringsted samt min kone Helen Jerlang for støtte og kritisk læsning, samt mine børn Peter, Jesper og Kasper for aktiv selvforvaltning. Redaktion Roskilde d. 1.3.1988 Espen Jerlang JO