Salget af dansk Vestindien

186 Pages·2013·12.76 MB·Danish

by  Torben Dahl

'W
å Ö(cid:16)fåQ
1(cid:16)
Torben;Dahl
Salget af Dansk Vestindien
En analyse af konjunkturen ved Danmarks salg
(cid:16)af Dansk Vestindien til USA i l9l7
Institut for statskundskab
Aarhus Universitet
1980
L..
att'I'9.!
__'Ifi_f(cid:16)|"_"f1l'(cid:16)"
(cid:16)(cid:16)..; ni.. um”a.,a
.'.(cid:16)1(cid:16)zvfiaisgh
Jun"..'rIe'.)nS(cid:16)`. s[heur (cid:16)t
___ .4 n
1 AAm4.I:.(cid:16)_._'_v_..fiv''*_*._(cid:16)a~.iwu1n»(cid:16)(cid:16)n.»L(cid:16)n',(cid:16)rÅ(cid:16)(cid:16)_JIunh”i.Yå(cid:16)ofr=.~ "3(cid:16)*.1f,..,.P|
äfifi".(cid:16)(cid:16)`_Æ_ü..
vlfi_ll4..
"i'_.(cid:16)r~:(cid:16) 'vIv"'^å
'me'(cid:16)(cid:16)*. C'
'få'
(cid:16)\.
If
I+IL
fiüHmØflHüÆQm_SiØx_UflflHCæfiHhxSmwflfl
WHUHüfiHHwOwüsSmHCfiWhpi0flp>”SüüEhüw%pO®flH0kæWH>umM£mO
h§fi%Hm@_HE&mmümufiHGflHwfi““flHw5mmHM“M“fiHO “W““OmWwOMnH “mHd_w®IflHfiU£fiHHH00pmflE
mnfixmwflfl_xxm®p“fiOHHpflQ
Hü_w_®fiW_fiH_fl0HfiaämmHH“G0“
“Q%HØü_UHH_xOO_SØHxUpGfiHHO“
IAH__w_U_im_E_H@
HUHØw>bwH“flmuwmMfi%_ü£Wfl_gfifieHfifigfl“ HpflmüHMmH%M_>Ha_HOH
m__“___H%ñ___c_._I_'íI“%__._o___%__'__.m___Ö_@__
Må8äOZgau__HØæn__Z__5d"____ä
HM_H%U_OQW
m______m_______Ø__h_m__5>___,___
EZg>m;_m_u__O___5
W2____m2_u__3_________p_b____9__
HH_S_ØQOØHU
å8gO_8__ä“__5__8__2___f
O%
D_ rS _ld OVeP r8g íq US Um_VemmHHe
mOEESH S2/1*_pØå8Pm8_ISPm+_USS91&9OJ+1u7 VWD_DOPgo FDGG_kUSHOem_æmbmHmd_S”VteMIK9nSkO_De QP
Torben Dahl
Salget af Dansk Vestindien
En analyse af konjunkturen ved Danmarks salg
af Dansk Vestindien til USA i 1917
Institut for statskundskab
Aarhus Universitet
1980
| G 'I
(cid:16)
nl
1
| "They are destined to become ours, but among the
last of the West Indies that would be taken"
(Udenrigsminister Blaine lo. august 1891)
T
..L
INDHOLD
INDLEDNING
1
DET TEORETISKE ANALYSEAPPARAT
1. Indledning
5
I _2_. Småstatsteoriens anvendelse
8
Analysen på systemniveauet
11
4. Analysen på statsniveauet
15
. 5 . Sammenfatning
2o
KONJUNKTURANALYSEN
1 (cid:16) Pe: 9arllvsalsa_sas.1.e._m__.
=* 1.1. Konfliktintensiteten i Caribien
23
1.1.1
Første fase 187o~96
l.1.l.l. Konfliktemner
24
1.l.1.2. Krigsrisikoen
34
I 1.1.2. Anden fase 1897(cid:16)1906
1.1.2.1. Konfliktemner
37
1.1.2.2. Krigsrisikoen
51
Tredje fase 19o7(cid:16)14
101030
1.1.3.l. Konfliktemner
66
1.l.3.2. Krigsrisikoen
69
Fjerde fase 19l4~l7
7 101040
74
1.1.4.l. Konfliktemner
74
l.1.4.2. Krigsrisikoen i Europa
79
l.l.4.§. Krigsrisikoen i Caribien 81
1.l.4.4. Konklusion
82
1.2. Maatbalancen i Caribien
C3' 33
:;(cid:16)
F
II
2. Den amerikanske konfiunktur 84
2.1. Den amerikanske interesseintensitet 84
2.1.1. USA's politik i Caribien
85
2.1.2. USA's politik over for Dansk Vestindien
108
2.1.3. Dansk Vestindiens betydning for USA 125
2.2. Tillidsforholdet mellem USA og Danmark
157
2.3. Den amerikanske renomméinteresse 139
3. Den tyske konjunktur 141
3.1. Den tyske interesseintensitet
141
3.1.1. Tysklands politik i Caribien
_ O1._..J.1.11, Fgarst*e fas_ e 1,8r0i8(cid:16)9_0r 142
flxxl .1.1.2. Anden fase 1897(cid:16)1906 144
J
É.1.1.É. Tredje fase 1907(cid:16)14 148
d.1.1.4. Fjerde Fase 1914(cid:16)17 149
3.1.1.5. Sammenfatning 150
3:1.2. Tysklands politik over for Dansk Vestindien 150
3.1.3. Sammenfatning 157
3.2. Tillidsforholdet mellem Tyskland og Danmark
og den tyske renomméinteresse 158
4. Konklusion 159
KILDEMATERIALET
1. Anvendt litteratur 161
1.1. Det teoretiske analyseapparat 161
1.2. Konjunkturanalysen 161
2. Notehenvisninger 169
KORT OVER CARIBIEN 1915 179
1
INDLEDNING
Klokken 16 den 31. marts 1917 blev Dannebrog taget ned
fra flagstangen foran guvernørboligen på St Thomas, og der(cid:16)
med var Danmarks 250(cid:16)årige æra som kolonimagt i Caribien for(cid:16)
bi. De dansk(cid:16)vestindiske øer var solgt til USA."
Hvorfor besluttede den danske regering at sælge øerne
til USA? Kunne man ikke have ladet være, hvis man ønskede det?
Det er disse spørgsmål, denne afhandling vil søge at besvare.
Sagt på en mere generel måde skal det søges klarlagt, hvilke
handlemuligheder, den danske regering rent faktisk havde i
den pågældende beslutningssituation.
Et almindeligt udgangspunkt i diskussionen om den neu(cid:16)
trale småstat er, at dens muligheder for selvstændig uden(cid:16)
rigspolitisk handling er meget små. I den danske debat om
salgsbeslutningen i efteråret 1916 var der imidlertid meget
delte meninger om, hvorvidt USA havde øvet et uafviseligt
pres mod Danmark og dermed sat landet i en tvangssituation,
hvor man ikke kunne andet end at bøje sig , eller om Danmark
stod frit. Analysen vil søge at besvare spørgsmålet om Dan(cid:16)
mark kunne have sagt nej til USAfs ønske om at købe øerne
eller om Danmark måske kunne have peget på en tredje løsning.
Grundlaget for en analyse af forholdene omkring en
udenrigspolitisk beslutning er naturligvis et historisk kil(cid:16)
demateriale. Mens historikeren imidlertid ofte vil lade kro(cid:16)
nologien være en styrende faktor i forskningsprocessen, må
udgangspunktet her være et andet. Skal man finde frem til en
stats faktiske handlemuligheder i en udenrigspolitisk situa(cid:16)
tion, er det nødvendigt at have nogle redskaber, der kan lede
en i arbejdet med kildematerialet og fremdrage de forhold,
der er af betydning for det, man ønsker at belyse.
Ideelt set skulle disse redskaber kunne hentes direkte
i den internationale politiks teori om de udenrigspolitiske
beslutninger. På fagets nuværende stade er det imidlertid
í
2
ikke muligt at opstille en generel teori om sammenhænge mel(cid:16)
lem forskellige faktorer i relation til udenrigspolitiske
beslutninger, og det betyder, at den enkelte forsker må ud(cid:16)
arbejde sine egne redskaber (cid:16) sit eget analyseapparat (cid:16) in(cid:16)
den forskningsprocessen kan gå igang.
Det er naturligvis ikke ensbetydende med, at man hver
gang skal begynde fra bunden. Selvom en generel teori på om(cid:16)
rådet ikke findes, er der efterhånden udviklet en række mere
eller mindre omfattende teorier og begrebsrammer, som kan
danne grundlag for opstillingen af et analyseapparat til den
konkrete lejlighed.
Et problem er det imidlertid, at jo mindre udviklede
sådanne teorier og begrebsrammer er, jo mere vil man være
tilbøjelig til at lade den konkrete "oase" styre udvælgelsen
af de fænomener, der tages op til undersøgelse (cid:16) og det er
noget, der også i nøj grad gælder denne afhandling. man lø(cid:16)
ber derved en risiko for at overse mere skjulte fænomener,
som en generel teori kunne have peget på i og med en sådan
teoris større uafhængighed af den konkrete forskningsopgave.
Når denne ulempe er nævnt, må man dog omvendt også pe(cid:16)
ge på den generelle teoris tendens til at overse den konkre(cid:16)
te situations særpræg. En politisk(cid:16)videnskabelig undersøgel(cid:16)
se af en historisk begivenhed må på én gang både tage hensyn
til generelle teoretiske overvejelser og til begivenhedens
egenart for at kunne være fyldestgørende.
Forskerens udarbejdelse af analyseapparatet (cid:16) tilpasset
den konkrete forskningsopgave (cid:16) giver imidlertid ikke blot
problemer i relation til selve forskningsopgaven. Selvom ho(cid:16)
vedmålet for en afhandling som denne begrænser sig til en
analyse af.en konkret situation, og analyseapparatet derfor
er opstillet med netop denne situation for øje, kan man dog
også have et forfængeligt ønske om, at dens resultater skulle
kunne benyttes i sammenhæng med andre forskningsresultater og
dermed måske danne grundlag for bredere teoretiske overvejel(cid:16)
ser; i dette tilfælde overvejelser om den neutrale småstats
muligheder i forhold til omverdenen.
'2
/
Noget sådant (cid:16) uanset i hvor beskedent omfang det måtte
være (cid:16) forudsætter, at det overhovedet giver nogen mening at
sammenholde undersøgelser af forskellige beslutningssitua(cid:16)
tioner. Dette vil kun være tilfældet, hvis man har arbejdet
ud fra nogenlunde samme teoretiske udgangspunkt og altså
har benyttet nogenlunde ensartede analyseapparater. Denne
forudsætning er sjældent opfyldt, og dette forhold er nok
en af de største hindringer på vejen mod mere generelle
teoridannelser inden for den politiske videnskab.
Det analyseapparat, som vil blive benyttet i denne un(cid:16)
(cid:16)dersøgelse, er i væsentlig grad inspireret af Hans Branners
afhandling om den danske mineudlægning i 1914, og det giver
den fordel, at en sammenligning af i hvert fald Hans Branners
og denne undersøgelses resultater i et vist omfang vil være
mulig, og måske også frugtbar, idet der er tale om to vigtige
idanske udenrigspolitiske beslutninger af sikkerhedspolitisk
karakter, truffet forholdsvis kort tid efter hinanden.
Kildematerialet til en undersøgelse af denne art fin(cid:16)
des for en stor dels vedkommende langt fra de danske grænser.
Væsentlige dele af afhandlingen vil beskæftige sig med det
internationale system i Caribien og med USA's og Tysklands
politik i samme område. For at holde arbejdet inden for rime(cid:16)
lige grænser (cid:16) og det vil sige landets grænser (cid:16) har det væ(cid:16)
ret nødvendigt at lade analysen hvile hovedsageligt på sekun(cid:16)
dært materiale i form af andre forskeres undersøgelser af
emner i relation til denne analyse.
Dette giver naturligvis problemer. Andre værker er
skrevet med et andet sigte end denne afhandlings, således
at behandlingen af kildematerialet kan være mindre hensigts(cid:16)
mæssig set med denne afhandlings øjne. Forhold, der her er
af betydning, er måske overset eller bevidst forbigået af for(cid:16)
(cid:16)(cid:16)I
fatteren, fordi disse forhold ikke har haft betydning i re(cid:16)
lation til det ærinde, den pågældende forfatter er ude i.
Samtidig er der det kildekritiske problem, at det ikke er
muligt at kontrollere andre forfatteres behandling af kilde(cid:16)
materialet. Vurderingen af andre undersøgelsers værdi må
derfor bero på et forholdsvist bredt og dermed usikkert skøn.
|
4
Denne pris er altså accepteret for at holde arbejdet in(cid:16)
den for overskuelige rammer. På den anden side er det et spørgs(cid:16)
mål, om prisen er særlig stor. Området synes forholdsvist godt
dækket af allerede offentliggjorte værker, og selvom man skal
være forsigtig med spådomme, forekommer det ikke særligt sand(cid:16)
synligt, at fornyede arkivstudier vil bringe materiale til
veje, som på afgørende vis kan rokke ved denne undersøgelses
resultater.
Det primære sigte med denne undersøgelse er ikke at "op(cid:16)
dage" nye ting på et allerede godt udforsket felt, men deri(cid:16)
mod ved hjælp af et analyseapparat at bruge et mere eller
mindre kendt materiale til at besvare nogle bestemte spørgs(cid:16)
mål, som ikke er blevet besvaret før.
var
"H
_l
5
DET TEORETISKE ANALYSEAPPARAT
1. Indledning
Analysen vil ske efter retningslinier, som på forhånd
er fastlagte, dvs ved hjælp af et i forvejen opstillet ana(cid:16)
lyseapparat.
Meningen med et analyseapparat er, at det skal vej(cid:16)
lede forskeren ved at udpege en række fænomener som mulige
forklarende faktorer. Det er forskerens opgave at finde frem
til disse fænomener og undersøge, om de i den givne situa(cid:16)
tion virkelig er forklarende faktorer. Man kan beskrive ana(cid:16)
I Il
lyseapparatet som en avanceret form for arbejdshuskeseddel,
hvorpå forskeren kan krydse af, når han har undersøgt et af
(cid:16)|_ de beskrevne forhold.
Principielt er analyseskemaet ikke nogen teori. Mens
teorien udtaler sig om, hvilke årsagssammenhænge, der findes
mellem forskellige fænomener, fortæller analyseskemaet blot,
hvor forskeren skal lede for at konstatere, gm der findes
sammenhænge.`Det kan være, der gør det, men det er også tæn(cid:16)
keligt, at der ikke gør det. Og begge resultater kan være
interessante.
Denne sondring mellem analyseskema og teori kan dog
ikke opretholdes så skarpt som her antydet. De fænomener,
som analyseskeamet opregner som mulige forklaringsfaktorer
er jo ikke hentet frit i luften, men er tværtimod medtaget,
fordi man har en mere eller mindre velbegrundet formodning
om, at de har noget med sagen at gøre. Og dermed har vi alle(cid:16)
rede taget det første skridt henimod teorien og dens årsage(cid:16)
sammenhænge.
I praksis er forholdet det, at analyseskemaet er et
mere uforpligtende arbejdsgrundlag på områder, hvor der kun
findes sporadisk teoridannelse. Arbejder man så videre med
et bestemt analyseskema ved at benytte det som udgangspunkt
for undersøgelser af flere beslægtede områder, vil man måske
efterhånden finde frem til nye forklaringsfaktorer, som ikke
1_JI
(cid:16)J
li