RENOVERING AF ALMENE BEBYGGELSER EVALUERING AF FYSISKE INDSATSER GENNEMFØRT I PERIODEN 2011-2013 STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN 01 Finlandsparken 02 Lilletoften 03 Møllervangen 04 Parkvej 05 Ringgården 06 Sallingsundvej 07 Slotsvænget 08 Thrigesvej 09 Trindelvej 10 Ådalen Renovering af almene bebyggelser Evaluering af fysiske indsatser gennemført i perioden 2011-2013 Claus Bech-Danielsen Inge Mette Kirkeby Søren Ginnerup Titel Renovering af almene bebyggelser Undertitel Evaluering af fysiske indsatser gennemført i perioden 2011-2013 Serietitel SBi 2014:12 Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2014 Forfattere Claus Bech-Danielsen, Inge Mette Kirkeby, Søren Ginnerup Fagfælle- bedømmelse Charlotte Bundgaard Sprog Dansk Sidetal 245 Litteratur- henvisninger Side 241 Emneord Almene boligbebyggelser, renovering, arkitektur, tilgængelighed ISBN 978-87-563-1625-5 Layout Hanne Brix Boligplaner Michael Ulf Bech Tegninger Forfatterne Foto Hvor intet andet er anført, da forfatterne Omslagsfoto Jens Ole Laursen, Birch & Svenning A/S Tryk Oberthur Udgiver Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV E-post [email protected] www.sbi.dk Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven FAGFÆLLE- BEDØMT Indhold Forord ........................................................................................................5 Indledning ..................................................................................................7 Sammenfatning .......................................................................................13 Arkitektonisk perspektivering ...................................................................19 Tre holdninger til forstæders udvikling ...............................................19 Renovering af almene boligbebyggelser.............................................23 Renovering af almene boligbebyggelser – fire aktuelle cases ............34 Genbrug af identitet ............................................................................40 Brobygning mellem isolerede øer ............................................................43 Social brobygning ...............................................................................44 Funktionel diversitet ............................................................................48 Trafikale sammenhænge ....................................................................51 Visuel kontakt og transparens ............................................................54 Erfaringer fra samarbejde, planlægning og udførelse .............................57 Samarbejdet med beboerne ...............................................................57 Planlægning og udførelse af byggearbejdet .......................................59 Beboernes oplevelse af de renoverede bygninger .............................62 BIM og projektweb ..............................................................................64 Nedrivning, ændring af lejemål samt genhusning ...................................67 Nedrivninger ........................................................................................67 Nedlæggelse og tilføjelse af lejligheder .............................................70 Genhusning.........................................................................................72 Tilgængelighed ........................................................................................77 Evaluering af 10 cases ............................................................................95 Finlandsparken, Vejle ..............................................................................97 Lilletoften, Skovlunde ............................................................................113 Møllevangen, Nyborg ............................................................................125 Parkvej, Skælskør .................................................................................137 Ringgården, Aarhus ...............................................................................151 Sallingsundvej, Aalborg Øst...................................................................167 Slotsvænget, Slagelse ...........................................................................179 Thrigesvej, Haderslev ............................................................................193 Trindelvej, Skagen ................................................................................207 Ådalen, Struer........................................................................................223 Noter ......................................................................................................237 Referencer .............................................................................................241 3 Forord Denne rapport evaluerer renoveringer, der er støttet af Landsbyggefon- den og gennemført i perioden 2011-2013. Formålet med evalueringen er at indhente erfaringer, der kan være med til at sikre et solidt beslutnings- grundlag for kommende renoveringer. De indhentede erfaringer omfatter dels processen, herunder forhold omkring genhusning, dels de fysiske resultater, herunder arkitektoniske forhold og resultaterne af indsatsen for at etablere tilgængelighed. Der er endvidere fokuseret på indsatser relateret til bebyggelsernes infrastrukturelle forhold, herunder de fysiske resultater af gennemførte nedrivninger. Til evalueringen har der været knyttet en række forskere med forskel- lige specialer: Claus Bech-Danielsen har stået for evalueringen af bebyg- gelsernes arkitektoniske forhold og de infrastrukturelle forandringer. Inge Mette Kirkeby har fokuseret på processuelle forhold samt på særlige po- tentialer og problemstillinger i forbindelse med nedrivning og genhusning af beboere. Søren Ginnerup har stået for evalueringen af bebyggelsernes forhold vedrørende tilgængelighed for ældre og handicappede. Statens Byggeforskningsinstitut vil gerne takke de boligafdelinger, beboerrepræsentanter, arkitekter, ingeniører og driftsfolk, der beredvil- ligt har deltaget i de gennemførte interview og stillet tegningsmateriale og lign. til rådighed. Også tak til lektor, ph.d. Charlotte Bundgaard fra Arkitektskolen Aarhus for hendes fagfællebedømmelse af rapporten. Vi håber, at rapporten vil være med til at forbedre beslutningsgrundlaget og bringe erfaringer og inspiration videre til kommende renoveringer. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København By, Bolig og Ejendom August 2014 Hans Thor Andersen Forskningschef 5 Indledning Landsbyggefonden støtter løbende fysisk renovering af danske almene boligbebyggelser. I denne rapport evalueres 10 konkrete bebyggelser, der i perioden 2011-2013 har været genstand for en større fysisk reno- vering med støtte fra Landsbyggefonden. Formålet med rapporten er at indhente erfaringer fra disse renoveringer med henblik på at forbedre be- slutningsgrundlaget for kommende renoveringer. Det sker med fokus på de bygningsmæssige forandringer og på karakteren af de opnåede bolig- kvaliteter. Desuden er der blevet fokuseret på resultaterne af de særlige indsatser, der har handlet om at skabe infrastrukturelle forandringer, herunder nedrivning og genhusning. Endelig er der blevet fokuseret på de omfattende indsatser, der har handlet om at forbedre bebyggelsernes tilgængelighed for ældre og handicappede. Evalueringens fokuspunkter er således: − Arkitektoniske forhold − Infrastrukturelle forhold − Nedrivning og genhusning − Tilgængelighed. Udvælgelsen af de 10 bebyggelser er sket i dialog med Landsbygge- fonden, og valget er sket med øje for, at forskellige indsatstyper er re- præsenteret. Udvælgelsen er endvidere sket med øje for, at de udvalgte bebyggelser dækker forskellige typer af efterkrigstidens boligbebyg- gelser. Ønsket herom er kommet fra Landsbyggefonden, der gerne har villet fokusere på renovering af murede bebyggelser fra 1940’erne og 1950’erne såvel som på renovering af montagebyggerier fra 1960’erne og 1970’erne. Der er endvidere lagt vægt på, at de udvalgte bebyggelser rummer en geografisk spredning i Danmark. Med disse kriterier har der været et begrænset antal bebyggelser, der er blevet færdigrenoveret i perioden 2011-2013, og udvælgelsen har derfor langt hen ad vejen givet sig selv. Følgende bebyggelser er blevet evalueret: 1. Finlandsparken, Vejle (opført 1967-1971) 2. Lilletoften, Skovlunde (opført 1965) 3. Møllevangen, Nyborg (opført 1965-1967) 7 09 06 10 05 01 02 07 03 08 04 4. Parkvej, Skælskør (opført 1972-1974) 5. Ringgården, Århus (opført 1939-1941) 6. Sallingsundvej, Aalborg Øst (opført 1978) 7. Slotsvænget, Slagelse (opført 1948-1953) 8. Thrigesvej, Haderslev (opført 1955) 9. Trindelvej, Skagen (opført 1964-1969) 10. Ådalen, Struer (opført 1962). De 10 bebyggelser er blevet besigtiget før og efter renovering, og de fysiske forandringer er blevet kortlagt og billeddokumenteret. Endvidere er involverede arkitekter og repræsentanter for boligafdelingerne blevet interviewet. I interviewene er der blevet spurgt ind til særlige forhold, der har gjort sig gældende i de konkrete byggerier, og der er blevet spurgt ind til intentionerne bag renoveringerne samt til de overvejelser og erfaringer, arkitekter og boligafdelinger har gjort sig. Interviewene, der har været af to til tre timers varighed, er blevet optaget på bånd. På den baggrund er der indsamlet erfaringer fra de gennemførte reno- veringer, og processuelle forhold er blevet sammenholdt og vurderet. Der 8
Description: