REJSEFLORA FOR MELLEMITALIEN Denne rejseflora er lavet på grundlag af Flora d'I talia af S ...

403 Pages·2016·34.27 MB·Danish

REJSEFLORA
FOR
MELLEMITALIEN
Denne rejseflora er lavet på grundlag af Flora d'I­
talia af S. Pignatti fra 1982. Den dækker de føl-
gende regioner:
E: Emilia e Romagna
T: Toskana
M: Marche
U: Umbrien
=
L: Latium Lazio
A: Abruzzo og Molise
Desforuden har jeq medtaget nogle få arter fra re­
gionen Ligurien (LIG), nemlig dem, der ikke er om­
talte i Rejseflora for Norditalien. Og det vil si­
ge, at dersom turen skulle gå til Ligurien, så
skulle man teoretisk set kunne få sat navn på alle
denne regions planter ved at medbringe både denne
flora samt Rejseflora for Norditalien.
For de Øvrige arter har jeg for det meste ikke an­
givet, hvorvidt de forekommer i Ligurien eller ej.
Pionattis flora indeholder desværre lidt spredte
sjuskefejl i nøgler og beskrivelser, og det kan
ikke udelukkes, at noqle af dem går igen her trods
lidt jævnføring med Flora Europaea.
November 2001
Mogens Thornberg
,
.L •
LYCOPODIACEAE
l. Bladene skælagtige, modsatte, i 4 rækker ..•................••..•. 2.
" skruestillede 4.
2. Aksene kortstilkede. Stænglerne ofte overjordiske . . . . • • . D, alpiJ1um
" langstilkede. 11 underjordiske 3.
3. Blågrøn. De tyndere grene 1,2-1,Smm brede, let affladede
D. tristachyum
Friskgrøn til gulgrøn. De tyndere grene 2-3mm brede, tydeligt
affladede D. complanatum
4. Sporehusene ved grunden af almindelige blade. Stænglen gaffel-
grenet, opstigende eller opret H. selago
5. Bladspidsen hårformet forlænget. Aksene siddende, enlige L. clavatum
11 spids eller tilspidset. Aksene stilkede L. annotinum
Huperzia selago (L.) Bernh. Otteradet ulvefod. VII-IX.ET
Lycopodium annotinum L. Femradet ulvefod. 500-2500m. VI-VIII. E T Iv1
L. clavatum L. Almindelig ulvefod. 0-2300m. VII-IX.ET ML
Diphasium complanatum (L.) Rothm. Flad ulvefod. VII-VIII. A
D. tristachyum (Pursh) Rothm. Cypresulvefod. VII-IX. 50-2000m. ET M
D. alpinum (L.) Rothm. Bjærgulvefod. Blågrøn. 'l'æt bundt af grene med 4
rækker nogenlunde lige store blade. 1000-2800m. VI-IX.ET
SELAGINELLACEAE
Selaginella denticulata (L.) Link Tandet dværgulvefod. 3-lOcm. Spinkle,
krybende, flade, gaffelgrenede, toradede skud med 4 rækker blade, hvoraf
de 2 er større og udbredte og finttandede og de 2 sma og rygstillecte.
Sporeaksene uskarpt afgrænsede. 0-lSOOm. IV-VIII. T LA
S. kraussiana (G.Kunze) A.Braun 20-lOOcm. Som foregående, men større.
Sidebladene utydeligt tandede. VI-VIII. Dyrket og lidt forvildet.
ISOETACEAE
Isoetes velata A.Braun Foranderlig brasenføde. 8-24cm. Bladene gulgrøn
ne, ved grunden med en godt 1mm bred hindekant, der strækker sig 1/4-1/3
op ad bladet. Lave søbredder og brønde. IV-VIII. T (Marernma) L (Pontinske
sumpe)
I. histrix Bory Sandbrasenføde. 5-lOcm. Landplante med tyk knold med
forhornede og vedvarende bladgrunde i form af skinnende, sorte skæl med
en kort bred midtertak og to lange sidetænder. De friske blade hvidlig
grønne. Sandede, vintervåde steder. III-V. T M
~~~ieui Bory Krumbladet brasenføde. 8-12cm. Som foregående, men de
vedvarende bladgrunde med 3 korte tænder. De friske blade mørkegrønne,
ofte krumme. Sandede, vintervåde steder. III-V. T M
EQUISETACEAE
Eguisetwn. Padderokke. Nøgle til grønne skud.
3.
12. Bladene indtil 10cm. Runde, toklappede sporehobe .... Hymenophyllum
" l0-40cm. Trådformede sporehobe Trichomanes
13. Sporebærende og golde blade forskellige ....••.....•..•....••..• 14.
1 slags blade 16.
14. Bladene 1 x delte ..........•..................•.......... Blechnum
" 2-4 x delte 15.
15. Flerårig. Sporehobene dækkede af den ombøjede bladrand Cryptogramma
Enårig. Sporehobene fritsiddende på bladundersiden Anogramma
16. Sporehobene m.m. dækkede af den omrullede bladrand ••....••..... 17.
" ligger frit på bladundersiden 20.
17. Bladstilken med skælagtige hår, rødbrun ligesom skaftet Cheilanthes
" glat eller også filtet nederst 18.
18. Bladafsnittene vifteformede, ca. så lange som brede ..•... Adiantum
" lænoere end brede 19.
19. Bladene 1 x delte ...............•..........•.........•..•.. Pteris
" 2-4 x delte Pteridium
20. Sporehobene aflange eller linjeformede .•.•......•..•.•..•.....• 21.
" m.m. runde 23.
21. Enårig. Uden slør .......•....••.••.....••••.......••...• Anogramma
Flerårig. Med slør 22.
22. Større bregne. Sløret med fintfrynset rand Athyrium filix-femina
Mindre bregner (indtil 40cm). Sløret helrandet Asplenium
23. Sporehobene uden svøb •'l'>*•tt"'•e•s~li.il,lll······~·ø,·~"'1) • ., ••• ., ......... 24.
" med et svøb (hindeagtigt eller i form af en hårkrans) 27.
24. Bladene 1 X del te . ~ a ••• • f6"' ~., 4. e"'. QI. 0 0. 8 '5 I;.® ••••• ~. e e.;;). Polypodium
" 2-4 X delte 25.
25. Bladfligene mindre nedad ......•...•....••. Athyrium distentifolium
De nedre bladflige størst 26.
26. Bladet 2 x delt, lancetformet trekantet Thelypteris phegooteris
11 3 x " , m.m. ligesidet trekantet Gymnocarpium
27. Sløret består af en ring af hår •..•.•••.•.••..•..•..•...•• Woodsia
11 hindeagtigt, dækker sporehoben 28.
28 .• Bladene 2 x delte med næstAn helrandede afsnit •....... Thelypteris
11 med tandede afsnit 29.
29. Sløret skjoldformet og midtfæstnet •..•.••..•.....•..•. Polystichum
" ikke skjoldformet 30.
30. Sløret hætteformet, fæstnet på den ene side •.••..•.••. Cystopteris
" nyreformet Dryopteris
Ophioglossum lusitanicum L. Netåret slangetunge. 1-3 blade sammen på
l-3cm x 2-7mm, m.m. lancetformede. 5-10 par sporehuse. VIII-XII. T L
0. vulgatum L. Alm. slangetunge. Bladene 3-15x2-5cm. 16-40 par sporehu
se. 0-1700m. IV-VII.ET ML
Botrychium lunaria (L.) Swartz Alm. månerude. Bladet 1 x delt med vif
teformede, fortil afrundede afsnit. 300-3000m. VI-VIII.ET M U A
B. matricariifolium A.Braun Kamillebladet månerude. Bladet fæstnet midt
pa stilken, 2 x delt med m.m. spidse afsnit. VII-VIII. T
B. multifidum (Gmelin) Rupr. Stilkmånerude. Bladet fæstnet nederst på
stilken, bredt trekantet, 2-3 x delt. VII-VIII. T
4 •
Osmunua rega1.is L. Kongebregne. 30-lSOcm. Bladfligene indbyrdes adskil
te, næsten altid helrandede. 0-600m. VI-VII.ETLA
1-.Jotliolaena marantae (L.) Desv. (Cheilanthes m.) Pelsbregne. 4-35cm. Blad
pladen linje-lancetformet, omtrent= den mørkebrune stilk, med mørkegrøn
og glat overside. 0-1200m. VI-IX. ET
Cl1eilanthes. Sk&lbregne. Små, stivløvede, tueformede, mørkegrønne, 2-3 x
delte bregner i klippesprækker.
C. acrosticha (Balbis) Tod. Frynset skælbregne. 3-20cm. Kendelig ved, at
den Oæbø~ sporedækkende bladrand er frynset (lup). Stilken med kastan
jerøde skæl i hele sin længde. G-lGOOm. III-IX. T (f'isano)
C. tinaei Tod. Kirtlet skælbregne. 8-22cm. Bladundersiden med spredte,
0,5mm lange kirtelhår (ukirtlet hos de 2 andre arter). Bladstilken ikke
meget længere end pladen, med skællet grund. IV-IX. T (Elba: Volterraio)
C. guanchica Bolle Smalfiiget skælbregne. 6-16cm. Bladundersiden ukirt
let. Den sporedækkende, ombøjede bladrand ikke trynset, m.m. sammenhængen
de eller med små, nærmest rektangulære lapper. Stilkens nedre halvdel tæt
besat med sortbrune skæl, øvre halvdel mere glat. T (Boscalungo, Pisa)
Adiantum capillus-veneris L. venushår. 10-40cm. Skinnende sort, næsten
glat bladstilk. Bladet 2-3 x delt med oftest helt adskilte afsnit på 1-3
cm. 0-1500m. VII-IX.ET U ML A
~teris cretica L. Kantbregne. Stilken indtil 30cm. Bladet op til 40cm med
2-9 linjeformede afsnit på 10-lSxlcm, hvoraf de nederste kan være tvedel
te ved grunden. 100-800m. VII-IX. T (Appenninerne, Alpi Apuane, Versilia)
Cryptogramma crispa (L.) R.Br. Persillebregne. 15-30cm. Bladene i tue,
lysegrønne. De sporebærende blade med smallere afsnit. 3 x fint delte.
Golde blades afsnit med kileformet grund. 1000-2400m. VII-IX. ET
Anogramma leptophylla (L.) Link Nøgenbregne. 5-15cm. Lille, tyndbladet
en&rig bregne. De golde og sporebærende blade lidt forskellige, 2-3 x
delte. ~porehobene til sidst sammenflydende. 0-lOOOm. III-IV. T L
Pteridium aquilinum (L.) Kuhn Ørnebregne. 0-2100m. ET U ML A
Hymenophyllum.tu11brigense (L.) Sm. Blågrøn hindebregne. Sma, moslignen
de blade på 2-6xl-2cm, m.m. liggende, med noget vifteformet fligede at
snit. Slørets klapper tandede fortil. De visne blade blivende. V-VII. T M
Trichomanes speciosum Willd. Vandfaldsbregne. 10-40cm. Bladstilken smal
vinget, lidt kortere end den trekantet-ægformede, 3-4 x delte plade. Med
kantstiliede, krukkeformede slør, hvorfraderudrager en længere, tråd
formet sporehob. 180-250m. V-IX. T (Alpi Apuane ved Serravezza)
Thelypteris limbosperma (All.) H.P.Fuchs Bjærgmangeløv. 30-lOOcm. Tue
formet. Bladstilken 1/4-1/10 x pladen, brunskællet. VII-IX. T A
T. palustris Schott Kærmangeløv. 20-BOcrn. Bladene spredte på en krybende
jordstængel. Stilken ca. = pladen, uden skæl. VII-IX.ET CL
T. phegopteris (L.) Slosson Dunet egebregne. VI-IX.ET
5.
Asplenium. Radeløv.
1. Bladene 1-3 x gaffeldelte med lange, smalle afsnit •. septentrionale
" 1-4 x fjersnitdelte 2.
2 • Bladene 1 x del te ........................................ * • • • • • • • 3 •
" 2-4 x delte 6.
3. Bladafsnlttene smalt klleformede, få par •.......•..... x germanicum
" brede 4.
4. Fligene 2-4xlcrn ................. marinum
"'19 ••••••••••••••••••••••••••
" mindre 5.
5. Bladstilken næsten helt grøn .•..•.......•..........••••..... viride
" sortbrun trichomanes
6. Bladstilken grøn undtagen helt nederst eller også stråfarvet .•.•• 7.
" rødbrun 9.
7. Fligene af 1. orden aftager i størrelse nedad ••.•..••....• fontanum
11 til tager i 11 8.
" " " "
8. Bladpladen tynd, m.m. kirtelhåret . . . . • . . • . . • . . . . • • . . . . • . . . . lep1dum
11 ret kraftig, oftest glat ruta-muraria
9. 2.ordens afsnit m.m. hånddelte. Yderste flige ca. 1mm brede fissum
" ikke " " 11 bredere 10.
10. Bladpladen m.m. trekantet, de nedre flige 3-8cm, ca. 1/3
længere ena de midterste . . . . . • • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11.
Bladpladen elliptisk eller lancetformet. De nedre flige
0,5-4cm, lig eller kortere end de midterste 13.
11. De yderste flige kile-vifteformede. Bladene bløde og matte
cuneifolium
De yderste flige æg- eller lancetformede. Bladene stive 12.
12. Bladene stærkt skinnende. De yderste flige udtrukne ••.•• onopteris
" skinnende. t·ligene ikke udtrukne ad1antum-nigrum
13. Bladpladen 1/10-1/5 x så bred som lang ...•.....•.•..••. foresiense
n 1/5-2/5 X n 11 11 n 14.
14. Bladtænderne butte og brodspidsede .....••..••.••..•.•...• obovatum
" spidse billotii
Asplenium marinum L. Havradeløv. 10-40cm. Bladstilken ca. 1/2 x pladen.
Bladet læderagtigt, lidt engelsødsformet. Fligene kortstilkede, ensidigt
ørede. Bladstilken grønvinget. Kystklipper. VI-X. T L
A. trichomanes L. Rundfinnet radeløv. IlI-IX. ET U ML A. 2 ssp?:
ssp. trichomanes: Bladafsnittene rundagtige, de øvre adskilte og skævt
pasatte. Mest kalksky.
ssp. guadrivalens U.E.Meyer: Bladdfsnittene aflange og parallelsidede;
de øvre tætstillede. Mest på kalk. Almindeligste underart.
A. viride L. Grønt radeløv. Bladfligene ca. 5mm, lysegrønne.ET U ML A
A. fontanum (L.) Bernh. Kilderadeløv. 10-20cm. Bladet smalt, lancetfor
met til smalt elliptisk. Stilken stråfarvet eller grønlig. IlI-X. T A
A. foresiense Le Grand Fransk radeløv. 10-20cm. ~ladform som hos fore
gående. Fligene med 1-3 par tandede, afrundede afsnit. Nedre fligpar no
get nedadvendte. Bladstilken bliver grøn lige under skaftet. III-X. T
0.
A~plenium obovatum Viv. Ægradeløv. 15-JOcm. Omridset ægformet-trekantet.
De nedre rlige kun lidt kortere end de midterste. 0-lOOOm. III-X. T A
A. billotii F.W.Schultz Spydradeløv. 10-30cm. Nær foregående. Hovedaf
snittene med 6-9 par flige (5-7 par hos obovatum). III-X. T L
A. adiantum-nigrum L. Sort radeløv. 0-1750m. VII-VIII.ET U ML A
A. onopteris L. Fjerradeløv. 10-40cm. Ligner foregående meget. De yder
ste afsnit noget piskeformet udtrukne. Afsnittene lidt opadbøjede.
0-1500m. V-VIII.ET U ML A
A. cuneifolium Viv. Kileradeløv. 8-15cm. Lysere i det end de 2 foregåen
de. Kan minde om en stor Murrude. 200-lOOOm. V-VII.ET
A. septentrionale (L.) Hoffm. Nordisk radeløv. VII-X.ET U ML A
A. x germanicum Weis (A. trichomanes x septentrionale) 5-20cm. De få fli
ge indtil 15mm lange, med 2-3 småtænder yderst. Sammen med forældrearterne
A. ruta-muraria L. Murrude. 5-15cm. 0-2400m. VI-X.ET U ML A
A. lepidum c.Presl Kirtelradeløv. J-lOcm. Ligner meget toregående, men
bladene oftest med mange, kort.stilkede kirtler. 600-2250m. III-X. M
A. fissum Kit. Finbladet radeløv. 15-22cm. Bladstilken 1-2 x pladen,
denne ofte reduceret. Yderste flige parallelsidede. Bladets omrids lan
cetformet. 600-2400m. VII-IX. ETLA
Ceterach officinarum DC. Miltbregne. 5-lScm. Tæt roset. Bladene læderag
tige og mørkegrønne -ovenpå, rustfiltede nedenunder, 1 x delte med butte
flige, der kun er lidt længere end brede. Sporerne 41-48µ. ET U ML A
C. javorkeanum Vida 10-22cm. Som den foregående, men sporerne 32-39µ.
Fligene smallere og med større afstand. 0-lOOOm. V-VIII.UL
Phyllitis scolopendrium L. Hjortetunge. 20-50cm. Bladpladen aflang med
hjærteformet grund og nedadrettede lapper ved grunden. Stilken meget kor
tere end pladen. 0-lOOOm. I-XII.ET U ML A
P. sagittata (DC.) Guinea & Heyw. Øret hjortetunge. 10-30cm. Stilken of
te læ11gere eHd pladen, denne m.m. trekantet med spydformet udstående lap
per ved grunden. 0-300m. I-XII.ET L
Athyrium filix-femina (L.) Roth Fjerbregne. Sporehobene aflange med bli
vende slør. 0-2400m. VII-IX.ET U ML A
A. distentifolium Tausch Fjældtjerbregne. 50-150cm. Minder om foregåen
de, men sporehobene runde og sløret meget tidligt affaldende. VII-IX. T
Cystopteris. Bægerbregne.
1. Krybende jordstængel med spredte blade ......•..•.••.••...•• montana
Planten tueformet 2.
2. Bladribberne u&nunder overvejende i bladtænder ••.•••..•... fragilis
" ·· " "indbugtninger 3.
3. Sommergrønne blade. Svøbet uki rtlet . • . . • • • . . . . • • . • . • • . . . . . . . alpina
Stedsegrønne " kirtlet diaphana
~
7.
Cystopteris montana (Lam.) Desv. BJærgbægerbregne. 10-25cm. Bladene en
lige, mørkegrønne, med bredt 3-5-kantet omrids. 1000-2000m. VI-IX. ET
C. fragilis (L.) Bernh. Bægerbregne. 5-35cm. Bladpladen mest lancetfor
met. l00-3000m. V-IX.ET U ML A
C. alpina (Wulf.) Link Alpebægerbregne. 5-20cm. Otte mere findelt end
fragilis. VII-X. Over 1000m.
C. diaphana (Bory) Blasdell Bladene mere læderagtige end hos fragilis.
A
Woodsia alpina (oolLon) S.F.Gray r·jældfrynsebregne. 5-lScm. Bladet bleg
til gulliggrønt, m.m. parallelsidet, blødt og tyndt med 5-15 par ægfor
met-trekantede afsnit, hver med 2-3 par lapper. VII-VIII.EA
Polystichum. Skjoldbregne. De yderste afsnit m.m. seglformede. Tænderne
brodspidsede.
••111••••••e••······························
1. Bladet l X delt lonchitis
" 2(-3) X delt 2.
2. 2. orde11s fligene tydeligt stilkede .••..•..•..•.••..•..•• setiferum
" ·· " nedløbende aculeatum
Polystichum lonchitis (L.) Roth Krumfinnet skjoldbregne. 15-60cm. Bladet
stift, overvintrende, med 15-50 par seglformede flige. Vl-VIII. ET UL A
P. aculeatum (L.) Roth Alm. akjoldbregne. 30-90cm. Minder om en Mange
løv, men med m.m. seglformede flige. De nederste flige 1/2-1/3 kortere
end de midterste. 0-2000m. VI-VIII.ET U M A
P. setiferum (Forsskål) Woynar Blød skjoldbregne. 30-120cm. Ligner acu
leatum, men de nederste flige kun lidt kortere end de midterste. 0-2000m.
VI-VIII.ET U ML A
Dryopteris. Mangeløv.
1. Bladtænderne brodspidsede . 6. a- * ~ Il' • .., ., ., 8 ., " • 0 •••• I! ., • e • e "' •••••••• " ••• " 2.
ikke brodspidsede 3.
2. Bladstilkens skæl med mørk midterribbe eller grund •....... dilatata
" " ensfarvede carthusiana
3. De større 2.ordens flige vel adskilte •..•.••..•.••••.•.•.•.....•. 4.
" " " " rører overvejende hinanden ved grunden 7.
4. Bladpladen bredest ved grunden .•..••..••.....•.•.....••......•..• 5.
" " lidt under midten 6.
5. Bladfligenes spidser med store og smalle tænder .•.•.•..• submontana
" " " små og trekantede tænder pallida
6. De inderste 2.ordens flige helt stilkede •.•....•••.......• villarii
" " " " ikke " tyrrhena
7. Bladstilk og -skaft tæt skællede .•.•....•.•.....••.•••.•••• affinis
Kun bladstilkens grund tæt skælklædt 8.
8. Bladfligenes spidser med spidse tænder ......•.•..•..•.... filix-mas
" " " butte " oreades
Dryopteris filix-mas (L.) Schott Alm. mangeløv. VII-IX.ET U ML A
8.
Dryopteris affinis (Lowe) FJ. Guldskælsmangeløv. Stedsegrøn. l.ordens
sideskafter med en sort plet inderst på undersiden. VII-IX. T
D. oreades Fomin (D. abbreviata) t'lertuet mangeløv. 25-60cm. Ikke sted
segrøn. Flere tuer nær hinanden. Bladet bleggrønt.Sporehobene 1mm, sløret
tydeligt indadbøjet. VII-IX. 1000-1500m. ET (M. Capanne på Elba)
D. tyrrhena FJ. & Reichst. Grågrønt mangeløv. 30-50cm. Bladene grågrønne
og læderagtige, tæt kirtlede. Sporehobene ofte under 1mm, sløret indadbø
jet. 0-2000m. VII-IX. T (Toskanske Øer)
D. ::;ubmorn:ana (FJ. ~ Jermy) FJ. Melet Mangeløv. 20-60cm. Bladstilken
mest 1/2 x pladen eller lidt længere, tæt kirtlet og skællet. Bladpladen
mørkegrøn, tæt dækket af citronduftende kirtler og lidt klæbrig. ?
D. pallida (Bory) C.Chr. Blegt mangeløv. 30-80cm. Bladpladen m.m. tre
kantet, næsten 3 x delt forneden, lysere nedenunder. Stilken noget skæl
let. 0-1600m. VII-IX. T LA
D. villarii (Bell.) Woynar Klippemangeløv. 20-40cm. Bladstilken mest un
der 1/3 x pladen, tæt kirtlet og skællet. Bladpladen tæt dækket af ci
tronduftende kirtler, ofte lidt klæbrig. 500-2500m. V~I-lX. ET U ML A
D. carthusiana (Vill.) H.P.Fuchs Smalbladet mangeløv.ET U M
D. dilatata (Hoffm.) A.Gray Bredbladet mangeløv.ET ML A
Gymnocart->illi't"t dryopLeris (L.) Newman Tredelt egebregne. Lysegrøn. Neder
ste fligs største sideflig med 6-10 par lapper. VI-IX.ETLA
G. robertianurn (Hoffm.) Newm. Kalkegebregne. Bladet har samme udseende
som hos foregående, men er mørkegrønt. Nederste fligs største sidetlig
med 10-20 par lapper. Bladskaftet kortkirtlet. VI-IX.ETLA
Blechnurn spicant (L.) Roth Kambregne. 0-2000m. VI-IX.ET ML
Polypodium australe Fee (P. cambricurn) Sydlig engelsød. 20-30cm. Joru
s i...ænglel1s' skæl 5-l.3rnrn. Bladene O, 8-2 x så lange som brede, med trekantet
omrids. 0-1600m. II-VI.ET U ML A
P. vulgare L. Alm. engelsød. 10-30cm. Jordstænglens skæl 3-6mm. Bladpla
den 1,5-4 x så lang som bred, med lancetformet omrids. Bladafsnittene rø
rer ofte kun hinanden med hindekanten. 0-2400m. III-IX.ET U M A
P. interjectum Shivas Storbladet engelsød. 20-30cm. Som vulgare, men
bladafsnittene rører hinanden med det grønne bladkØd. ET UL A
Marsilea quadrifolia L. Kløverbregne. En krybende jordstængel som hos
Pilledrager med grupper af 7-20cm langt stilkede tirklØverblade. Fra
jorctstænglen udgår nogle l-2crn langt stilkede sporetrugter. Sumpe, stil
lestående vand og rismarker. 0-30Gm. VII-IX.ET L (Alm. på Posletten)
Pilularia pilulifera L. Pilledrager. VII-IX. L (Pontinske Sumpe)
Salvinia natans (L.) All. Svømmeblad. Enårig vandplante. Stænglen 5-10
cm lang med modsatte, elliptiske til ægformede blade på 10-14rnrn, der er
finvortede. Sporehobe ved bladenes grund. VI~-IX. E (alm.) TUML A
9 .
Azolla filiculoides Lam. Stor andemadsbregne. 1-lOcm. Grenet, levermos
agtig flydeplante med rødder. De øvre bladlapper butte, med bred hinde
kant. 0-300m. VII-IX. Indslæbt i ET L
A. caroliniana Willd. Liden andemadsbregne. 7-25mm. De øvre bladlapper
halvspidse, med meget smal hindekant. 0-200m. VII-IX. Indslæbt i T L
PINACEAE
Abies alba Miller Alm. ædelgran. 400-1800m. ET U ML A
Pinus. Fyr.
1. Nålene blågrønne, 3-7cm. Barken rødbrun ..•..•..•.....•.. silvestris
" ikke blågrønne 2.
2. Knopperne stærkt klæbrige af harpiks
" ikke eller lidt klæbrige 3 •
3. Koglestilken l-2cm, ofte krum. Nålene 0,7-1,0mm tykke ... halepensis
Koglerne m.m. siddende. Nålene 1,0-1,9.mm tykke 4.
4. Stammens bark askegrå til grålilla ......•..••..•.....•...•.•..•.. 5.
" " rødbrun eller rødbrunt afskallende 6 •
5. Kvistene hvidgrå i 3 år. Nålenes ar ikke særligt fremtrædende
leucodermis
Kvistene brunlige fra 2. år. Arrene efter nålene tydeligt
udragende nigra
6. 1. års kviste rødbrune. Koglen 8-22x5-8cm .......•......... pinaster
" " " grågrønne. Koglen 8-14x7-12cm pinea
Pinus pinaster Aiton Kystfyr. Nålene 10-25cm x 2mm, stive og stikkende.
Koglen lysebrun. Kogleskællene tornede. 0-800m. T. Ellers alm. dyrket.
P. nigra Arnold ssp. nigra Østrigsk fyr. Knopperne lidt klæbrige. Nåle
ne 8-12cm, m.m. stive. Barken grålilla. Koglerne ca. 6x4cm. A
P. silvestris L. Skovfyr. Måske vild i E, ellers dyrket.
P. mugo Turra Bjærgfyr. EA
P. leucodermis Antoine Hvidbarket fyr. Barken askegrå, gulligt afskallen
de. Nålene 7-9cm, stive og stikkende. 600-1800m. A (Majella)
P. halepensis Miller Gråfyr. 5-20 m. Barken sølvgrå, efterhånden rødlig
brun og stærkt furet. Nålene 6-12cm, bøjelige. Koglerne 6-12cm, bliver
siddende i mange år. 0-800m. ET U ML A
P. pinea L. Pinje. 8-25m. Parasolformet krone. Stammen orangerødt af
skallende. Nålene 10-20cm. Koglen skinnende. 0-800rn. ET U ML A
Picea abies (L.) Karsten Rødgran.ET. Ellers s1ældent dyrket.
CUPRESSACEAE
Cupressus. Cypres. Trinde eller firkantede kviste med skælformede blade.
Koglerne m.m. kugleformede, bestående af 6-14 skjoldformede skæl. Indfør
te arter.
1. Bladene grålige som unge, senere blågrønne arizonica
" grønne 2.
10.
2. Sidegrenenes blade 0,5-lrnrn. Modne kogler brungrå sempervirens
" " l-2mm. Modne kogler rødbrune macrocarpa
Cupressus sempervirens L. Ægte cypres. 5-20m. Med søjleformet vækst.
Dyrket og forvildet i ET U ML A. 0-800m.
c. macrocarpa Hartweg Storfrugtet cypres.
C. arizonica Greene Blågrøn cypres. 6-8 kogleskæl (8-14 hos de andre).
Juniperus. Ene. Frugten bæragtig.
1. Bladene nåleformede. Bærrene akselstillede ...•......••.•...•..... 2.
" skælformede. " endestillede 3.
2. Nålene med 1 lys stribe på oversiden .•...•...............• communis
" " 2 lyse striber på oversiden oxycedrus
3. Skælbladene hindekantede, 6-radede .....•...•....••.....•. phoenicea
" ikke hindekantede, 4-radede sabina
Juniperus cornrnunis L. Almindelig ene. 2 underarter:
ssp. communis: Nalene rette, m.m. udstående, 10-20xl-l,5mm, ikke så tæt
stillede. Opret busk eller lille træ. 0-1500m. ET U ML A
ssp. nana Syrne (ssp. alpina): Krybene. Nålene krumme, noget taglagte,
tætte;-Io-15xl,3-2mm. Lav busk med opstigende grene. 1500-2500m. ETUMLA
J. oxycedrus L. Stikkende ene. 1-5 m. 2 underarter:
ssp. macrocarpa (Sm.) Ball: Bærret 12-15mm, blådugget som ungt. Nålene
20-25x2-2,5mm. Klitter. T L
ssp. oxycedrus: Bærret 8-lOmm, ikke blådugget som ungt. Nålene 8-15(25)
x l-l,5mm. 0-1500m. ET U ML A
J. phoenicea L. Skælene. l-8m. Kvistene trinde. Skælbladene 0,7-lmm,
butte til lidt spidse, med en aflang, furet kirtel. 0-600m. T L
J. sabina L. Sevenbom. 30-lOOcm. Mest udstrakt. Stinkende ved knusning.
Skælbladene l-l,25mm, butte til halvspidse med en elliptisk kirtel. Bær
ret 5-7rnm, blådugget som modent. 1300-2000m. M A
TAXACEAE
Taxus baccata L. Taks. 300-1600m. ET U ML A
EPHEDRACEAE
Ephedra major Host (E. nebrodensis) Tyndt ledris. 20-50cm. En lav,
stærkt padderokkelignende busk med 0,4-0,7mm tynde, gulgrønne grene.
Bladene reducerede til korte skeder på få mm. Med små, akselstillede
blomsterstande i nøgler. 200-1300m. U M A
SALICACEAE
Salix. Pil.
1. Bladene mindst 4 x så lange som brede 2e
e•e•ee•ee•e111eeeeeeeeeeeeeeee
" indtil 4 X" " " " 9.
2. 20-5Ucm hØj busk med underjordiske udløbere re pens
Træer eller buske på over 50cm 3.