Regler i Grønlandsk (kortfattet grønlandsk grammatik)

56 Pages·3.572 MB·Eskimo-Aleut

by  Aagesen H.

"Forenede og drvdgne, alvorlige og livliga"
Henrik Aagesen;
R E G Z E R I G R 0 N Z A N D S K
(kortfattet gronlandsk grarimatik)
Ny udgave
Nuuk 1978
- 1 - 1.
Dette er en belt nyskreven udgave a.f min gronland'iske gramma-
tik. Jeg har forenklet og forbedret og har udeladt Agle side-
spring, herunder litteratu.rhenvisningerne . Til gengr,,-,ld er der
tilfojet danske overscTttelser of eksemplerne. Bogen er dog sta-
dig ret v2nskelig at lose (formoder jeg), dels vel pa grund of
stoffets koncentration, dels forth den i nogen grad bryder med
det tilvante . Mine grranlandske grammatikbestrmbelser (for nu at
bruge det udtryk) gar ud pA at na frem til en beskrivelse pa
gronlandskens egne forudsaetninger. Jeg har derfor i vid udstreek-
ning mAttet forlade den traditionelle "gronlandske" grammatiks
begrebsverden for at ga mine (og vist ogsA aprogets) egne veje .
Jeg polemiserer ikke imod traditionen, 1ader bare dot of den lig-
ge som ikke kan Bruges . Den nye beskrivelsesmAde skal selv vise
sin berettigelse derved at den forklarer meget mere (pa den sam-
me plods) end den gamle. Bogen er lidt af et logisk eksperiment:
hvor kort kan roan formulere den gronlandske grammatik nar "alt"
skal med og skal siges klart. Tingene bliver derfor normalt kun
sagt 6n gang og pa en made . Dot or vist noget jog har lmrt i min
fortid som fysiker, men dot er naturligvis ikke en paedagogisk
fremgangsmAde. Den medforer at dc: fleste nok mA lapse bogen flere
gange for at forsta den. Tilvmnningen til nye begreber tiger jo
altid en vis tid . Af samme grund har jeg anset et egentligt sti.k-
ordsregister for iverflodigt. Da bogen er lagt an som en frema,d-
skridende fremstilling or der ogsa kun f~. krydshenvisninger; vel
Bruges nogle tegn og bcgreber undertiden inden de or forklaret
0g uden henvisning til forklaringen, men sA er det forth la3seren
ikke behover at firstga, dem pa dette sted i fremstillinger. En no-
genlunde fuldstaendig liste giver tilhmngene Erodes i min ligele-
des duplikerede grammatik °'Granlaendernes Ord" fra 1975 . Jeg me-
ner for alvor at den viden som her er lagt from or elementmr og
bar mestres of enhver som vil undervise i gronlandsk.
H,Aa.
2,Tekst
Her er det forste afsnit a.f Otto Rosings roman 'Taser^1ik'
(1955) :
Angutikullassuaq amiinnarnik atortoq nikallungaqaluni ingerla-
voq. Noorliit illorsuaat arriitsoralannguamik qimatserusaarpaa,
qamuuna nanertuuteqartut pissusiat atorlugu, soorlu nangaalluni,
- ajornaqaarli : Avannarlernut itivit-tariaqarpoq, allamimmi saari-
u,o i,e a ) vokaler
p t n q ) lukkel~d ~ konso-
m n ng , rng ) nasa.let ~ nanter
v,f s 1 j g r ) haemmelyd )
- 2 - 2 .
arfissaqanngilaq .
"Et kraftigt mandfolk i skindtrdj kom gaende, (abenbart) meget
nedtrykt . Han fjernede sig langsomt og tovende fra det store hus
ved Noorliit (I'de yderste pa n~--sset", Herrnhutdalen i Iquuk) 9 li-
gesom tynget of noget, na3rmest modstrmbende, - men der var jo ik-
ke noget- at gyre : Han matte ga over til Avannarliit (°'de nordlig-
ste°', Islandsdalen i TTuuk), han havde ikke andre steder at vende
sig hen."
3.Ydre opdeling
Gronlandsk skrives i ord, adskilt of mellemrum. Pause mellem
ordene angives ved tegn som ',' (komma, lille pause) og ' .'
(punktum, stor pause) . Tegnene anvendes pd samme made som i
dansk (med 'pausekomma', se f.eks, inclledningen til Dansk Ret-
skrivningsordbog) . I tekststykket finder vi ogsa et udrabstegn
( :) og en tankestreg ( - ) . Pausetegnet tankestreg anvendes frie-
re end de andre, i tekststykket star det f.eks . ved sid.en of et
komma. Efter en pause sa stor som (eller storre end) den der an-
gives ved punktum har det forste ord stort begyndelsesbogstav .
Egennavne og geografiske navne skrives ogsa med stort begyndel-
sesbogstav . De store bogstaver er sore bekendt~ A,B,C9D,E9F9G,H,
I~J,KyL~~PvZqN,O 9P~Q~RqSJIU~V,W,X,Y,Z,TE,OrA .
En stir pause adskiller altid sTtninger . En lille pause kan
adskille saetningera Avannarlernut itivittariaqarpoq, allamimmi
saariarfissaqan:agilaq . SmA pauser kan ogsa afgrp,,nse seatningsdele
der star pa en usa,,dvanlig plads eller i en vis afstand fra det
ord som de er n8ermest knyttet til> Noorliit illorsuaat arriitso-
ralannguamik qimatserusaarpaa, qamuuna nanertuuteqartut pissusi-
at atorlugu. Komma kan endvidere afgraense ligestillede led i en
opremsning (gruppe)o qamuuna nanertuuteqartut pisUusiat atorlu-
gu, soorlu nangaalluni .
Grmnlandske ord skrives reed folgende bogstavere a,e,f,g,h,i,
j,k,l,m,n,o,p,q,r,s,t,u,v. h forekommer kun i nogl.e udr~.bsord . I
ord fra andre sprog (dansk) forekommer ogsa> b,c,d ;w;x,y,z,m,o,
o
a.
4~ZLde
Bogstaverne betegner sprogets lyde, se skemaet pa modstaende
side,
Vokalerne ud-taler vi med stemme og med munden aben. Den form
vi giver mundhulen (med Lunge, limber og underkaebens stilling) er
afgorer_de for hvilken vokal vi frembringer. Vokalerne er de kraf-
langt' med
kort a blot langt e
i-udlydo
a a as ai
i i (e) ii (ee)
u u (o) -au (oo)
langt med langt med
korto blot langto
r-indlyd a s-udlyd o
9 99
k k kk
1 1 11 r1
m m mm rm
n n nn rn
nr (rng) rng rng
P PP rP
q _ qq qq
r r rr rr
s s ss rs :
t t tt rt is
v v ff rf
- 3 - 4.
tigste of sprogets lyde .
Zukkelydene udtaler vi ved et ojeblik at spT:rre of for luft-
strommen fra lungerne . Ved p danner vi lukket mellem lmberne,
ved t mellem tungespidsen og ganen lige bag forta3,nderne i over-
munden, ved k mellem tungens overside og ganens loft, ved q mel-
lem det bageste of tungen og den bageste rand of ganen (ved dro--
belen) . Zukkelydene er i reglen ustemte og er derfor de svageste
of sprogets lyde .
ATasalerne udtales med 6,bning gennem n~sen og med stemme . I
munden er der lukke samme sted som ved den tilsvarende lukkelyde
m-p, n-t, ng-k, rng-q.
Man uataler hmmmelydene ved at dann.e en snmver abning i ste-
det for at lukke belt af . 1 udtales ligesom t, men med abnin.g
(hele tiden) ved tungens cider. Nogle hmmmelyde (sore s) udtales
uden stemme, men til gengwld er luftstrommen sA kraftig at den
hvisler nar den suser gennem den snavre abning . j har stemme, og
v,g,l,r har stemma nar de or korte men hvislen nar do er langeo
iZL,avik = igaffik "kokken", imeqqutaalaq - imeqqutaallat Lien ter-
ne - terner", nerivoq - nerripput "han spiser - de spiser cam=
me n"
P,2ellem stelnmelmberne i strubehovEdet dannes en (hvislende)
heemmelyd h der forekommer i nogle udraba ila-hi "gisp:", as-jah
flak ja", I enkelte udrab som nd-aa "av:°" forekommer (after A) en
lukkelyd dannet samme sted .
5 . CT rund lyd e
Ser vi bort fry, visse udrabsord, lydefterlignende ord og ord
lant fra andre sprog, sa. er der 3 grundvokalero a,i,u og 14
grundkonsonantero i granlandsk.
Grundvokalerne optrTder i de former der er vist i det forste
skema pA modstaende sine, i,u skrives mid boJstaverne e, o nar
det nceste bogstav i samme ord er q eller r. ai forekommer kun
som sida-te lyd i ord, altsa kun foran mellemrum. Dar forekommer
aldrig 2 reprmsentanter for samme grundvokal ved siden of hinan-
den i gronlandske ord, der vil altid vmre en konsonant imellem
dim. 0g i,u forekommer ikke umiddelbart after a.
Grundkonsonanternes fremtrTdelsesformer er ogsa vist ovurfor.
Vi logger mmrki; til at 1angt v skrive s mid 'pogstavet f, o- ` t
man ikke har mulighed for at vise i skriften at et n.r (rn~) er
kort . Kort nr forekommer i midtgronla,ndske dialekter, f.eks, i
udtalen of sooruna = sooq-una "naturligvis", og sa skriver man
_ 4
5 .
sommetider soornguna.
nr,~ udtales j o samme sted som r, sa l~,ngt rng og qq,rr har
pa en sang r-indlyd og er blot langeo Qoorngoq, Qooqqut.
t foran i udtales altid med s-udlyd, sa tt forte n i bliver al-
tid~til tsarnunatta - nunatsinni "vort lands - i vores land" .
Der skrives wldrig j efter i, og v skrives kun efter u nar
den efterfolgende vokal obsa er uo asalunnaarpa2 "elsker hende
ikke mere", piunnaarpoq "horer op" ; asavwra, "jog elsker hende°",
tiguara "j eg har modtaget den", piuvoq "kan Bruges" . Grunden er
at man automa.tisk udtaler en swag overgangslyd j,v mellem i,u og
efterfolgende anden vokal, og der or derfor ikke grund til at
skrive disse overga.ngslyde .
Der forekommer ikke 2 konsonanter ved siden af hin::nden i
gronlandske orcl, der vil altid were en vokal imcllem dem. 0g et
norma,lt gronl`ndsk ord kan kun ende pa vokal eller kort lukkelyd
(p,t,k,q), og kun begynde med vokal eller kort lukkelyd eller
kort m,n,s. Navne som Leopoldus, Guuti (udtales ILUUti, "Gud"),
Ujuawnserujuk ("store Joh annes") viser altsa klart at de or lAn-
te, i"lille stakkel:" at det er et udrAbsord .
6.Stwvelser
fiver vokal udgor kernen i en stavelse . Konsonanter kar_ ikke
danne stavelse . En kort konsonant form vokal hrarer til denne vo-
kals stavelse, en 1^ng konsona,nt mellem vokaler deleso a-ngu-ti-
kul-1^s-su-aq a-miin-nar-nik a-for-toq ni-kal-lu-nga-qa-lu-ni i-
nger-la-voq. Nar et ord fortsmtter l,Tngere end linien deler man
det som bekendt ved en stavelsesgrmnse, skriver bindestreg og
fortsTtter ordet pa n83ste lime, Ellers angiver man normalt ikke
stavelsesgrmnserne i skriften.
7 .Udtalen
Danskerne har naturligvis sveert ved at udtale cue lyde de ikke
har i deres e;-ret sprogo q, langt l,g,r. De har ogsa svert ved at
gyre forskel mellem lange og korte konsonanter. (Ved lukkelydene
er det lukket der holdes lwngere.) Der er 'rask tilgang' fra vo-
kalen til en efterfolgende konsonant i samme stavelseo a-miin-
narn-nik, ikke a-mii-nar-nik.
I grcanlandsk fremgar trjrkkets placering of ordets form. Der
er tryk pa fiver anden eller tredje stavelse hen genriem ordet, og
fortrinsvis pa de stavelser der ender pa konsonant e11er (isaar)
har lang vokal. Hvis ordets sidste stavelser er nogenlunde ens i
- 5 - 7 .
denne henseende (o er lige large), sA er der tryk pa sidste og
tredjesidste stavelse . Der er altsa west tryk pa sidste stavelse
i raja ''(en drengs) lillesoster", men west tryk pa den la,,ngere
forste stavelse i naaja "mage" . Tryksvage stavelser udtales ikke
sa utydeligt som i dansk.
H8emmelyden g findes i dansk ('bud, baaeP), men ikke som indlyd
i tryksteerk stavelse, og danskerne siger derfor ofte f,eks. Atua-
kasliutit i stedet for Atuagalliutit. Gronlandsk p,t,k er ikke
'pustedel foran a,u, og de minder derfor meget om dansk (Inardt')
b,d,g i disse tilfwlde . Foran i og i ordudlyd foran pause er de
pustede omtrent som dansk p9t,k (dette er for t 's vedkommende
blevet omtalt som s-udlyd ovenfor) .
Vokalernes udtale pavirkes (ismr) meget of den konsonant der
kommer efter (i same ord)e Det er grunden ail at vi skriver i,u
med andre bogstaver (ego) foran nr,_q,r og r-indlyd . Der sker en
tilsvarende forandring med as arsaq - arsat "en bold -- bolde",
men her skifter man (tilfmldigvis) ikke bogstav.
De ordudlydende konsonanter udelades i almindelig hurtig udta-
le hvor der ikke er pause mellem ordene . Ogsa den sidste vokal
(eller endnu mere) kan udelades, og en kort vokal (is~or i) mellem
ustemte lyde kan selv blive ustemt eller belt falde borte s(i)ku
"storis", peqat (i )giit °' forening"e En kort, stemt hmmmelyd mellem
'besla;gtede' ens vokaler (alder ofte bort i udtaleno ua(ng)a
"jeg", tikippu(g)ut °'vi er kommet°', aallaanna(r)araat "de plejede
bare at rejseo'S aallara(r)angata "hver gang de rejste", r'et i
disse eksempler er ogsa faldet bort i retskrivningen, g'et og
ng9et ikke .
8.Et mar dialektforskelle
I nogle ord har g som nabo til u vekslen dialektalt med (v el-
ler) ingenting o aavooq/aagooq 'iederfugl'°, suluppaavaq,/suluppaagaq
(gamriel retskrivninge /sulugpaU-(g)aK/)"rodfisk", uu(g)aq ~'fjord-
torsk" , pui (g ) orpaa "glemmer d Et f" . rn og rm veksler i nogle ord
med rrg, s8erlig hyppigt i midtgronlandske dialektero Qoorngoq =
Qoornoq.
I nordgronlandsk dialekt erstatter man is foran a,u med tt :
aattaat "endelig" . 0g man erstatter mange of g'erne med ng - el-
ler begge dele med en utydelig mellemting ; ua(n)ga ti(n)guara
"je har taget den" . I sydgranlandsk dialekt bliver mane u'er
til i eller til en utydelig vokalo ila uagit noorliigatta tamanna
aterterinngilarput "janen vi fra Noorliit gar ikke sadan noget" ;
- 6 - 8.
men overgangslyden mellem u og efterfolgende anden vokal bevarese
ini(v)it "menneskero', Qeqertarse(v)atsiaat "ret store mer, Fiske-
ncTsset°' .
I Nordgronland grar man et ord sporgende ved at forl8pange dets
sidste vokalo tassaa? "er det rigtigt?°' . Andre steder sparger man
of-te med en faldende tonebevaegelse pa ordets 2 sidste stavelsere
tassa, IIoj tone fmlges iovrigt gerne med tryk. Sammenligner vi
med f.eks, fransk eller (britisk) engelsk ma vi dog sige at der
kun er ret smd tonebevTgelser i grsnnlandsk og dansk. (Men f.eks .
Aasiaat-dialekt og ostgrmnlandsk har karakteristiske, ret livlige
tonebevmgelser .)
9.Ordklasser
Der er 3 novedtyper of ord> nominer, verber og partikler. No-
miner og verber bestar a_f en stamme og en endelse, partikler er
stammer der Bruges uden endelse. Stammer kan vTre sammensat of en
stamme og et eller flere tilhmng. Alle tilhwng (undtagen et) og
endelser tilfojes efter (i skriften~ pa hojre side af) stammen.
For eksempel bestar nominet (navneordet) angutikullassuaq of
navnestamsaen angut "mand"y de 2 nominale tilhang --kullak "kraf-tig
; klodset" og rsu(aq2) "stor; meget" sant navneendelsen 0
(nul) for (3e,g) . DTavneordet amiinnarnik bestar of navnestammen
ameq "skind", det nominale tilheeng innaq2 "kun; udelukkende", og
navneendelsen nik (3f,nik) . atortoq bestar of verbalstammen
atoq(v)V "bruge(s)" og enten verbalendelsen v6oq (part,3e) eller
tilh~nget asoq °'som . . ." (der danner verbalstammer til navnestam-
mer) med navneendelsen 0 (3e,g)o I s8etningen angutikullassuaq
amiinnarnik atortoq nikallungaqaluni ingerlavoq er ordet brugt
som nomerl (beskriverled til angutikullassuaq), sa vi har det sid-
ste, nikallurgaqaluni er sammensat of verbalstamnen nikalloqv
"olive nedslaet", de (uomdannende) verbale tilha:,~ng V-ngav ''stadig
**Oil og W-qi2w "meget", og verbalendelsen Vlluni (cont,3e),
ingerlavoq er verbalstammen ingerlaV '~bevaoe sig afstedi' riled ver-
balendelsen Vvoq (ind,3e) . (Tegnene og de nye begreber vil olive
forklaret senere .)
soorlu () '°ligesom" og tassa () lidet er" er eksempler pa, par-
tikler, tassa er dannet of nominalstarunen (pegestammen) ss, det
foranstillede, uomdannende tilhmng ta(k) (fojes kun til pegestam-
mer), og tilhwnget a// der omdanner pEgestammer til partikler.
soorlu er maske oprindelig dannet of pa,rtiklen sooq "hvorforfl og
den vedfoj ede partikel 1u 'log", men kombinationen har her fact
9.
den smrlige betydning "ligesov~~og md refines for en sEerlig parti-
kel.
10 . Samnensatte ord
Endelserne afslutter ordene, c.g partiklerne er afsluttede ord .
Men nogle ord er sammensat of flere . Avannarlernukarpoq er sam--
mensat af Avannarlernut (3f, nut) "til Avean.narliito' og det ved-fo-
jede ord -karpoq (ind,3e) "ghr°' ; verbalstammEn -kaq v Bruges kun
fojet efter endelse for nut-fald med rumlig betydning. TilhTnget
-lip qV "rej se til -_", kan fojes til navneord rsed endelse ,,.(t) (3e,
30 , g) : akialiarpoq "tager over til den a,nden side", Qallunaat-
nunaaliarpoq "rejser tit Danmark" . 0g der Erodes en ra3kke partik-
ler der kun Bruges vedfojet andre orda ajornaqaarli : Der er ogsa
nogle ord der bade kan Bruges frit og vedfojet, afhangigt of sam-
men.hEangeno suunuku "hvad er det for nogen?". 0g endelig kan 2 ord
hare sa r,-j3r sammen at man skriver dem i et selvom der ikke er ta-
le ors egentlig vedfo j nirlg o Qallu.naa ( t- ) runaat "_Danskerland = Dan-
mark" . Nar vi analyserer de sanmensatte ord i deres dele er det
praktisk at skrive 1 .1 imeller_i orddele (stammer, tilhE°n, endel-
ser) og 'a' ir~ellem ordo avannaq.lleq2 .nuto-kaqV,VVOq (3f,nut)
(ind,3e), qallunaaq.(i)tenuna .ato-liaqV.VV1q (3f,)(3e,3of,g)(ind,
3e), ajornaqaaqoli (ind,3e)(), suutouku (3f,)(3f9) . Der skrives
ikke nlellemrum efter disse tegn, og de kan derfor ikke forveksles
wed punkturs og kolon.
Der er nogle tilfselde hvor ord ikke er stillet samuen efter de
sceadvanlige gronlandske grammatiske regler (som omtales senere),
og det bedste vi sa kan gyre er at opfatte dem sow. en blok, som
grammatisk set et ord . Ekserapler~ arfineq marluk (3f,) °'syv", ar-
fineq rlarlunngulerpoq "(klokken) er lige ved syv" ; Paavia Peter-
senip (3e,a) taalliaa "Paavia Fetersens digt" ; iffia'qaqortumik
( 3e, nik ) " (reed ) franskbrod" ; ullo' qeqqarpoq `'holder middag"9 ul-
loqeqqasiorpoq "spiser middag" (vedfojet osioqV) ; tuttup neqitor-
poq (af afh6angeforbindelsen tuttup neqaa "rensdyrkod°") "spiser
rensdyrkod" ; illuatungeqarpoq (af illuvatotungi2 .a, garmlelt for
illu.ataotungi2 .a (3e,3o,a)(3e,3oe,g) "(dens) anden side''} '~(sa-
gen) har flere sider9' ; Kunuup kigaatstuaik nukki artuleriartorlu-
gu, kiisaluunniit seeqquraiartillugu orlutinnea artulerpaa "lang-
sor1t blev Kunuk ude of stand til at klare sin lillebror, og til-
sidst kunne han ikke ergang vwlte hart nar han la pa knu," ; silap
alianaannera asiutikkumanngitsutut illugu "som om de ikke anskede
at lade det Bode vejr ga til spilde" . I de 3 sidste eksempler