Præsentation af Familieafdelingens strategiske, faglige og økonomiske styring af området for børn

60 Pages·2015·0.71 MB·Danish

Præsentation af Familieafdelingens
strategiske, faglige og økonomiske
styring af området for børn, unge
og familier med særlige behov
En indsats der løbende justeres i forhold til nye behov
og opgaver indenfor rammerne af
den politiske vedtagne sektorstrategi for området.
November 2014
Indholdsfortegnelse
1 Indledning.....................................................................................................................3
2 Politik og strategi...........................................................................................................4
2.1 Sektorstrategi...........................................................................................................4
2.1.1 Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov................................4
2.1.2 Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik........................................4
2.1.3 En model for tilbuddenes tilrettelæggelse ...............................................................7
2.1.4 Handlingsaktiviteter i planperioden fra 2010 til 2015................................................7
3 Sektorens udvikling frem til i dag....................................................................................10
3.1 Befolkning pr. 1. januar 2014....................................................................................10
3.2 Befolkningsudviklingen for de 0 til 24 årige i Frederiksberg Kommune fra 2011 til 2015.....10
3.3 Anbringelsesområdet................................................................................................11
3.3.1 Udviklingen i antal henvendelser og underretninger................................................12
3.4 Økonomistyring.......................................................................................................14
3.4.1 Analyse af områdets økonomi og styringspraksis....................................................15
3.4.2 Resumé af Budgetanalysen og anbefalinger...........................................................16
4 Metodebeskrivelse........................................................................................................21
4.1 Helhedsorienteret systematisk undersøgelse................................................................21
4.2 Undersøgelsens resultat............................................................................................23
4.3 Supplere forældrekompetencen..................................................................................23
4.4 Kvalificere forældrekompetencen ...............................................................................24
4.5 Erstatte forældrekompetencen...................................................................................24
4.6 Visitationsudvalget...................................................................................................25
5 Sagsbehandlingsområdet...............................................................................................27
5.1 Familieafdelingens organisering .................................................................................27
5.1.1 Modtageteamet.................................................................................................27
5.1.2 Børnesagsbehandlergruppen...............................................................................28
5.1.3 Specialkonsulentgruppen....................................................................................28
5.1.4 Handicapkonsulentgruppen.................................................................................29
5.1.5 Øvrige funktioner og opgaver der varetages af Familieafdelingen.............................29
6 Foranstaltningsområdet.................................................................................................32
6.1 Udmøntning af den lokale strategi på foranstaltningsområdet.........................................32
6.2 Analyse af de lokale døgntilbud til børn og unge...........................................................33
7 Særlige indsatser i 2013 og 2014 ...................................................................................38
7.1 Anbragte børns skolegang – lær for livet.....................................................................38
7.2 Børneinstituttet .......................................................................................................39
7.3 Effekt/Resultatdokumentation....................................................................................40
7.4 Klagesager..............................................................................................................41
7.5 Uledsagede mindreårige asylansøgere ........................................................................42
7.6 Psykisk syge unge....................................................................................................42
7.7 Sagsbehandling i handicapsager.................................................................................43
7.8 Psykoedukation .......................................................................................................44
8 Lokale ambulante foranstaltninger og døgntilbud..............................................................45
9 Familiepleje anbringelser...............................................................................................50
10 Anbringelser i socialpædagogiske opholdssteder...............................................................52
11 Anbringelser på kost- og efterskoler................................................................................53
12 Anbringelser på døgninstitutioner udenfor Frederiksberg....................................................54
12.1 Anbragte børn og unge med handicap.........................................................................54
13 Forebyggende foranstaltninger.......................................................................................55
2
1 Indledning
Frederiksberg Kommune har med sine forudsætninger som storby og tidligere erfaringer som
amtskommune samt med sin begrænsede geografiske størrelse arbejdet med at udvikle en indsats
indenfor området vedr. børn, unge og familier med særlige behov. Indsatsen har til formål at tilbyde
en lokal sammenhængende indsats for målgruppen i nærmiljøet.
Familieafdelingen har ansvaret for, at børn, unge og familier med særlige behov tilbydes individuel
hjælp og støtte efter bestemmelserne i Lov om Social Service samt oprette og drive tilbud, der yder
støtte og vejledning i form af specialiserede døgntilbud og ambulante foranstaltninger.
I serviceloven opstilles målsætningen for kommunens indsats for de børn og unge, der har et særligt
behov for støtte, dvs. et behov som rækker ud over de behov, som kan opfyldes af de tilbud, som i
almindelighed står åbne for alle børn og unge og deres familier.
Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov, er at sikre, at disse børn og
unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv
som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og
skal have til formål at:
1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til
voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige
netværk,
2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til
at indgå i sociale relationer og netværk,
3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse,
4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og
5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv.
Servicelovens målsætning for indsatsen overfor børn, unge og familier med særlige behov retter sig
mod, at støtten skal ydes tidligt og helhedsorienteret, så begyndende problemer hos barnet eller den
unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø.
Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte
barns eller den enkelte unges og familiens forhold, og støtten skal bygge på barnets eller den unges
egne ressourcer. Barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i
overensstemmelse med alder og modenhed.
Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med
dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold
tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge.
Indsatsen skal derfor altid tilpasses den konkrete og individuelle situation, hvilket stiller krav om
fleksible og fagligt specialiserede tilbud samt et velfungerende tværfagligt samarbejde mellem de
professionelle, der er i kontakt med barnet og familien.
Familieafdelingen har tillige et drift og udviklingsansvar overfor 4 selvejende døgninstitutioner med
tilhørende ambulante tilbud til at indgå i opgaveløsningen overfor målgruppen af børn, unge og
familier med særlige behov og Sundhedsplejen, der retter sig mod alle børn og unge og med særlige
indsatser overfor udvalgte målgrupper.
3
2 Politik og strategi
Tilrettelæggelsen af Familieafdelingens arbejde og det konkrete arbejde med borgerne tager sit
udgangspunkt i:
 en undersøgelsesmetode hvor barnets ressourcer og udækkede behov er i centrum
 en visitation hvor barnets behov sammenholdes med en vurdering af forældrenes
kompetencer og udviklingspotentiale samt
 en overordnet strategi for anvendelsen, tilrettelæggelsen og udviklingen af lokale dag- og
døgntilbud ud fra målgruppens behov for støtte- og udviklingsmuligheder
 en økonomisk styringsmodel der bygger på rammestyring af egne lokale tilbud,
dispositionsregnskaber på individniveau på en række udvalgte områder og DUBU –
Digitalisering Udsatte Børn og Unge
2.1 Sektorstrategi
Familieafdelingens sektorstrategi sætter rammerne for de kommende års udvikling for området børn,
unge og familier med særlige behov. Sektorstrategien er udarbejdet i fagudvalgene og vedtaget i
Kommunalbestyrelsen i 2010.
Frederiksberg Kommunes sektorstrategi for området for udsatte børn, unge og familier består af en:
 Overordnet vision
 En sammenhængende børnepolitik.
 En strategi for tilbuddenes overordnede tilrettelæggelse og anvendelser.
 En handleplan der understøtter udmøntningen af den samlede strategi.
2.1.1 Overordnet vision for børn, unge og familier med særlige behov
 Børn og unge oplever, at der bliver reageret hurtigt og konsekvent så ingen børn og unge
oplever vold, overgreb og omsorgssvigt.
 Alle børn, unge og familier med særlige behov oplever, at de modtager relevant hjælp og
støtte i deres nære miljø.
 Hjælpen i tilbuddene skal ydes sammenhængende, koordineret og så tæt på det normale
som muligt.
2.1.2 Frederiksberg Kommunes Sammenhængende Børnepolitik
I henhold til Serviceloven1 skal Kommunalbestyrelsen udarbejde en Sammenhængende Børnepolitik,
der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den
målrettede individorienterede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte.
1 Lovbekendtgørelse 1096 af 21. september 2010, § 19 stk. 2
4
Frederiksberg kommunes Sammenhængende Børnepolitik2 er udarbejdet i overensstemmelse med
FN’s Børnekonventions børnesyn, der har fokus på barnets ret til et godt liv og en tryg opvækst. Som
tillæg til Den sammenhængende Børnepolitik har Kommunalbestyrelsen i 20123 vedtaget Plan for
indsatsen mod ungdomskriminalitet.
FN’s konvention om barnets rettigheder (Børnekonventionen) blev vedtaget på FN’s
generelforsamling i 1989. Børnekonventionen er et udtryk for, at børn skal respekteres som individer
og selvstændige personer med politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder.
Børnekonventionen er et sæt retningslinjer, som de enkelte landes regeringer har pligt til at
overholde. Gør landende ikke det, kan de kritiseres af andre lande og organisationer, eksempelvis
FN’s Børnekomité.
Børnekonventionen gælder for alle børn under 18 år uanset hvor i verden, de kommer fra.
Konventionen tager udgangspunkt i barnets bedste for at sikre:
 Børns grundlæggende rettigheder til eksempelvis mad, sundhed og et sted at bo.
 Børns ret til udvikling – eksempelvis skolegang, fritid, leg og information.
 Børns ret til beskyttelse – eksempelvis mod krige, vold, misbrug og udnyttelse.
 Børns ret til medbestemmelse – eksempelvis indflydelse, deltagelse og ytringsfrihed.
192 lande i verden har tiltrådt Børnekonventionen. Danmark ratificerede Børnekonventionen i 1991
og har derfor pligt til at implementere konventionen.
Den sammenhængende Børnepolitik tager sit udgangspunkt i hensynet til, hvad der er bedst for
barnet og til, at indsatsen for den særlige støtte tilrettelægges gennem en tværfaglig koordineret
indsats.
En række af Servicelovens bestemmelser bl.a. om gennemførelse af børnesamtale, uanset barnets
alder, og barnets inddragelse i hele sagsbehandlingen hviler på FN’s børnekonvention. Det
understreges at barnet eller den unges synspunkter altid skal inddrages og tillægges passende vægt
afpasset efter barnets alder og modenhed.
Folkeskolelovens opgaver tager ligeledes udgangspunkt i børnekonventionen og er det
lovgivningsmæssige grundlag vedr. barnets ret til udvikling og undervisning, og af Folkeskolens
formål fremgår det, at der lægges vægt på, at eleverne forberedes til medbestemmelse, medansvar,
rettigheder og pligter.
Et afgørende begreb i FN’s konvention om barnets rettigheder er ”Barnets bedste”. Dette begreb er
nu medtaget i Servicelovens bestemmelser og sikrer, at såfremt der er en konflikt mellem
forældrenes interesser og hensynet til barnets bedste, skal der lægges afgørende vægt på, at støtten
ydes ud fra barnets bedste. Denne regel sikrer, at der kan skabes den nødvendige kontinuitet i
barnets opvækst og udvikling.
2 Kommunalbestyrelsens møde 21. maj 2007
3 Kommunalbestyrelsen vedtog i sit møde den 10. september 2012 - Plan for indsatsen mod ungdomskriminalitet – et
tillæg til den sammenhængende børnepolitik
5
Frederiksberg Kommunes sammenhængende børnepolitik tager herefter sit udgangspunkt i at:
 Børns og unges rettigheder skal respekteres
 Det enkelte barn og den enkelte unge skal have samme muligheder for et godt liv trods
forskellige forudsætninger
 Der lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra ”barnets bedste”.
 Børn er forældres ansvar, og familien og de nære omgivelser er fundamentet i børns og unges
liv
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK PÅ FREDERIKSBERG
Børn og unge, der har behov for hjælp, skal opleve rummelighed og opleve, at der
arbejdes opsøgende og helhedsorienteret.
Børn med behov for særlig støtte skal gives mulighed for at modtage denne indenfor
normalsystemets rammer, så længe det vurderes at være i barnets udviklings- og trivselsmæssige
interesse.
Børn og unge med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne har krav på ligeværdighed
og ligestilling og et liv så tæt på ’det normale’ som muligt.
Børn med fysisk og/eller psykisk nedsat funktionsevne sikres et fagligt relevant og udviklende skole-
/daginstitutionstilbud under hensyntagen til kvalitetskrav som geografisk afstand, faglig kvalitet
samt familiens og barnets behov.
Indsatsen overfor barnet tilrettelægges i respekt for forældrenes ansvar og myndighed.
Indsatser og tilbud søger at fremme, synliggøre og udvikle børnenes og forældrenes ressourcer.
Familier og børn med særlige behov har krav på en tidlig indsats.
Børn og familier tilbydes hjælp fra relevante fagpersoner så tidligt som muligt efter opstået behov.
Forældre og børn skal opleve sammenhæng i indsatsen og opleve tydelighed i
sagsbehandlingen.
Forældre og børn skal altid vide, hvem der gør hvad i en sag, og hvor de kan henvende sig.
Når børn og unge viser tegn på mistrivsel, skal deres nærmiljø inddrages.
Børn og unges mulighed for støtte i nærmiljøet i forhold til skole, uddannelse, venner, fritid og
familie skal altid afdækkes.
Børn og unge skal sikres, at der er fokus på deres samlede livssituation.
Børns samlede livssituation indtænkes i valget af indsats. Der er løbende fokus på unges særlige
vilkår, og deres medindflydelse vægtes højt.
Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet retter sig gennem den almene indsats og det
forebyggende arbejde mod alle børn og unge i kommunen. Derudover retter en række konkrete
indsatser sig imod børn og unge i kommunen, som er tiltrukket af kriminalitet, har en uroskabende
eller voldelig adfærd, eller som er kendetegnet ved gentagen og alvorlig kriminalitet.
4 Kan læses i sin fulde længe på Familieafdelingen ABC
5 Kan læses i sin fulde længe på Familieafdelingen ABC
6
Den sammenhængende Børnepolitik4 og Plan for indsatsen5 imod ungdomskriminalitet har til formål
at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for alle børn i kommunen. Der er derfor fokus på
barnet og den unges udvikling, og inddragelse af alle de voksne der kan bidrage til at fremme en
positiv udvikling for barnet eller den unge.
2.1.3 En model for tilbuddenes tilrettelæggelse
Børneudvalget reviderede i 2010 Frederiksberg Kommunes strategi fra 2002 på baggrund af et oplæg
fra forvaltningen om tilrettelæggelsen af tilbuddene overfor børn, unge og familier med særlige
behov.
Det overordnede mål med indsatsen er:
 En optimal udnyttelse af Frederiksberg Kommunes mangeårige erfaring på baggrund af sin
tid som såvel primær som amtskommune.
 Målretning af såvel forebyggende- som døgntilbud.
 Gennem en faglig indsats hvilende på en tæt dialog, udvikling og opfølgning at gøre
området fagligt og økonomisk styrbart.
Døgnplaceringer:
 At der anvendes lokale døgninstitutioner til akutanbringelser, undersøgelser, anbringelser og
behandlingsopgaver.
 At der fortrinsvis anvendes familiepleje til yngre børn, når der er behov for en
længerevarende anbringelse.
 At der i de tilfælde, hvor der med økonomisk og faglig fordel kan ske opkvalificering af
eksisterende lokale døgninstitutioner med tilførsel af ekstra ressourcer, vælges lokale
løsninger.
 At der ved anbringelser, hvor barnet eller den unge har behov for miljøskift eller har særlige
behandlingsmæssige behov, som ikke kan imødekommes på en lokal døgninstitution,
anvendes ”udeanbringelser” (gruppen af børn og unge med handicap, indgribende
psykiatriske lidelser, misbrug med behov for døgnbehandling samt børn og unge med behov
for et miljø skifte fx p.g.a kriminalitet).
Forebyggende foranstaltninger:
 At ikke-fagligt og økonomisk ustyrbare forebyggende foranstaltninger, afløses af egne
foranstaltninger, så de faglige og økonomiske ressourcer anvendes optimalt.
2.1.4 Handlingsaktiviteter i planperioden fra 2010 til 2015
 Styrket samarbejde mellem Sundhedsplejen og Familieafdelingen med fokus på børn af
psykisk syge og behovsfamilier.
 Styrket samarbejde mellem Familieafdelingen og Dagtilbud med fokus på
underretningspligten.
7
 Styrket samarbejde mellem Familieafdelingen og skole/SFO med fokus på tidlig indsats ved
mistrivsel i skolen.
I forhold til handleplanens 3 første hovedområder, har der været fokus på ”Tidlig Indsats” i
planperioden i form af:
 Oplæg vedr. underretningspligten for institutioner, skoler, PPR mv.
 Afholdelse af månedlige møder mellem ledelsen i Sundhedsplejen og
Familieafdelingens med henblik for erfaringsudveksling og tilrettelæggelse af den
fremadrettede indsats i forhold til udsatte børnefamilier
 Udvidelse af mor/barntilbuddet i 2012 – indsats rettet mod skrøbelige mødre til
spædbørn
 Etablering af socialrådgivere på skolerne en dag ugentligt
 Udarbejdelse af nyt materiale vedr. underretningspligten
 Udarbejdelse af en forebyggelsespolitik
 Evaluering og revitalisering af samarbejdet vedr. børn og unge med behov for et
særlig tilrettelagt undervisningstilbud, herunder revision af visitationsprocedure
 Digitalisering med fokus på implementering af DUBU - Digitalisering Udsatte Børn og Unge.
Der har i planperioden været fokus på:
 Deltagelse i DUBU ledernetværk
 Interne undervisningsdage
 Uddannelse af superbrugere
 Deltagelse i det nationale DUBU superbruger netværk – erfaringsudveksling
 Deltagelse i DUBU referencegruppen
 Udvikling af myndighedsarbejdet med fokus på styrket samarbejde på tværs af Børne- og
Ungeområdet med udgangspunkt i en fælles faglig forståelsesramme ICS - Integrated
Children System, hvor barnets behov sættes i centrum for opgaveløsningen.
Der har i planperioden været fokus på:
 Implementering af ICS statusskemaer på dagtilbuds- skole og døgntilbudsområdet
 Uddannelse af superbrugere
 Deltagelse i det nationale ICS superbruger netværk – erfaringsudveksling
 Uddannelse af alle nye medarbejdere i ICS
 Deltagelse i Socialstyrelsens koordinations- og styregruppe i forhold til den
nationale udvikling og styring af ICS
 Uddannelse i den løsningsfokuserede samtale ud fra ICS tankegangen
 Styrket indsats for overgangen fra ung til voksen med henblik på udarbejdelse af en
samarbejdsmodel, hvor den unges behov for arbejde og uddannelse sættes i centrum
Der har i planperioden været fokus på:
 Udarbejdelse af samarbejdsaftale
8
 Etablering af et UKO - ungekoordinationsforum med fokus på overgangen fra barn
til voksen indeholdende en konkret visitation med faste månedlige møder for
overdragelse af konkrete sager fra Børne- og Ungeområdet til voksen området.
 Styrket indsats for at sikre at områdets indsats kan dokumenteres og måles.
Der har i planperioden været fokus på:
 Fokus på udvikling af handleplanens mål og opfølgning
 DUBU anvendes til ledelsesinformation, overholdelse af lovgivningsmæssige
tidsfrister mv.
 Deltage i Socialstyrelsens udviklingsarbejde vedr. udvikling af en
resultatdokumentationsmodel
9
3 Sektorens udvikling frem til i dag
3.1 Befolkning pr. 1. januar 2014
Antallet af borgere på Frederiksberg udgør pr. 1. januar 2014 - 102.838 personer.
I løbet af perioden fra 2014 til 2026 skønnes det, at befolkningen vil stige fra 102.838 til 118.774,
det vil sige med i alt 15.936 personer svarende til 15,3 pct. Befolkningsprognosen viser følgende
tendenser inden for Familieafdelingens målgruppe af børn og unge i alderen fra 0 til 23 år:
 Folketallet stiger i budgetperioden 2014 til 2018 med i alt 6.705 personer.
 Prognosen forventer at befolkningsvæksten helt overvejende sker gennem fortætning i den
eksisterende boligmasse i hele perioden.
 Antallet af småbørn (0-5-årige) stiger igennem hele prognoseperioden, i alt med 1.234
personer. I budgetperioden stiger gruppen med 357 personer.
 Antallet af skolebørn (6-16-årige) stiger igennem hele perioden. I budgetperioden stiger
antallet af skolebørn med 1.046 personer, og i prognoseperioden med 1.992 personer.
 Antallet af unge (17-24-årige) stiger indtil 2020, hvorefter det falder en smule og for igen
at stige i slutningen af prognoseperioden. I budgetperioden stiger antallet af unge med 982
personer, og i prognoseperioden stiger gruppen 860 personer.
I forhold til prognosen for 2013 endte det faktiske befolkningstal 1. januar 2014 900 personer
lavere end forudsagt. Afvigelsen skyldes især en overvurdering af de 0-2-årige med 227 personer
og de 25-39-årige med 492 personer. For de 0-2-årige skyldes afvigelsen især en markant
nedgang i fødselstallet. Det lave fødselstal var ikke blot en lokal tendens, men gjorde sig også
gældende på landsplan. 2013 endte med det laveste fødselstal i 26 år i Danmark.
3.2 Befolkningsudviklingen for de 0 til 24 årige i Frederiksberg Kommune fra 2011 til
2015
Befolkningsprognose Befolkningsprognose Forskel Udvikling
2011 2015 2011-2015 2011 -2015
0 til 2 år 4.454 4.538 84 1,9 %
3 til 5 år 3.210 3.648 438 13,6 %
6 til 16 år 8.557 9.534 977 11,4 %
17 til 24 år 10.652 11.019 367 3,4 %
10