på kanten af et nyt paradigme

304 Pages·2017·11.7 MB·English

Roskilde
University
Kollaboration
på kanten af et nyt paradigme
Hansted, Alfred Birkegaard
Publication date:
2016
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF
Citation for published version (APA):
Hansted, A. B. (2016). Kollaboration: på kanten af et nyt paradigme. Roskilde Universitet.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain.
• You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal.
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact [email protected] providing details, and we will remove access to the work
immediately and investigate your claim.
Download date: 22. Feb. 2023

Indhold
FORORD 3
0. Indledning 5
0.1 Forskningens opgave og problemfelt .......................................................................5
0.2 Tilgangen til ”verden” og metodiske overvejelser ................................................9
0.3 Begrebsafklaring og problemet med begrebet kollaboration ...........................13
0.4 Opsamling og afhandlingens tese ..........................................................................26
0.5 Afgrænsning.... ............................................................................................................28
0.6 Afhandlingens opbygning .........................................................................................30
1. FRA HUMBOLT TIL BOHR 33
1.1 Det moderne forskningsuniversitet – det humboldtske universitet...............33
1.2 Frihed i det humboldtske universitet ....................................................................37
1.3 De pædagogiske læringsprincipper i det humboldtske universitet ................39
1.4 Tendenser i tiden efter Humboldt ..........................................................................45
1.5 Grundforskning og anvendt forskning .......................................................49
1.6 Filosoffen og videnskabsmanden Niels Bohr ......................................................50
1.7 Komplementaritetsopfattelsen: et erkendelsesmæssigt udgangspunkt .......52
1.8 Bohr og ”The Open Letter” .......................................................................................55
2. C.P. SNOW OG THOMAS KUHN 63
2.1 C.P. Snow – de to kulturer ........................................................................................63
2.2 Fysikkens udvikling efter 2. verdenskrig – opgør med de filosofisk tænkende? 69
2.3 Refleksioner over Snow og Kaiser ...........................................................................71
2.4 Kuhn og paradigmetænkningen .............................................................................72
2.5 Paradigmebegrebet ...................................................................................................74
2.6 Inkommensurabilitet og substansen af paradigmeforskelle ............................79
2.7 Kuhn og det mangfoldige forskningsfællesskab .................................................82
3. TEKNOLOGIENS NYE MULIGHEDSRUM? 86
3.1 Berkeley-universitetet – optakt og oprør ..............................................................87
3.2 Teknologi – en ny drejning .......................................................................................92
1
3.3 ARPANET – det tidlige internet. ..........................................................................103
3.4 Teknologiens grænser – en filosofisk teknologikritik ......................................107
3.5 Hubert Dreyfus ..........................................................................................................112
3.6 Opgør med Descartes og et bud på en læringsfilosofi .......................................114
3.7 Dreyfus-brødrene og kollaboration ......................................................................119
3.8 Opsamling og overgang ..........................................................................................127
4. KAMPEN OM VIDENSSAMFUNDET 132
4.1 Den postmoderne tilstand.......................................................................................133
4.2 Problemet med peer review ....................................................................................141
4.3 Evnen til triangulering ...........................................................................................149
4.4 Roskilde Universitetscenter – et tværdisciplinært eksperiment....................154
4.5 Filosoffens rolle ........................................................................................................158
4.6 Dokumentarfilmen – viden i lyset af ny teknologi.............................................167
5. KOLLABORATION FRA TEORI TIL PRAKSIS 181
5.1 Inspiration forud for opstarten i Novozymes .....................................................185
5.2 Opstarten af projektet i Novozymes .....................................................................191
5.3 Leadbeater og de fem c’er .......................................................................................194
5.4 Projektets udfoldelse i Novozymes .....................................................................202
5.5 Vidensrejsen begyndes – mødet med Birger Lindberg Møller .......................205
5.6 Mødet med Silicon Valley ......................................................................................208
5.7 Eksperimentet ..........................................................................................................216
5.8 Afslutning af eksperimentet ..................................................................................224
6. AFSLUTNING 229
6.1 Opsamlende konklusion ........................................................................................230
6.2 Perspektivering .........................................................................................................239
7. Bibliografi 246
8. Bilag 258
8.1 Bilag 1 258
8.2 Bilag 2 259
8.3 Bilag 3 277
8.4 Bilag 4 300
2
FORORD
Der er især to ting, som adskiller denne afhandling fra mere traditionelle ph.d.-af-
handlinger i videnskabsfilosofi. Det første er, at afhandlingen formelt set bygger på
en samfinansieret ph.d. mellem Afdeling for Filosofi og Videnskabsteori på Roskil-
de Universitet (RUC) og forskning- og udviklingsafdelingen i biotekvirksomheden
Novozymes. Det særegne ved ph.d.-samfinansieringsmodellen er, til forskel fra en
industriel ph.d., at Novozymes reelt set ikke har krav på et specifikt produkt eller
nogen direkte indflydelse i forhold til forskningen. Dette har skabt en unik forsker-
frihed i forhold til både universitetet og Novozymes.
Det andet er, at jeg har valgt at benytte denne frihed til at udvide tekstafhandlingen
med en tilhørende dokumentarfilm: Collaboration – On the Edge of a New Paradigm?
(2014). Dette er utraditionelt, men mit håb er, at dokumentaren demonstrerer en
måde, hvorpå man kan engagere en bredere del af befolkningen i vigtige forsk-
nings- og samfundsmæssige problematikker omkring forskning og i særdeleshed
kollaboration. Dokumentarfilmen og en række understøttende forskningsinter-
views kan ses på CollaborativeSociety.org.
Afhandlingen og dokumentarfilmen var aldrig blevet til, uden at mange menne-
sker generøst havde delt deres erfaringer og viden. I afhandlingens redegørelse for
begrebet kollaboration vil læseren også bemærke, at det ville være performativt
inkonsistent udelukkende at skrive om kollaboration uden at forsøge at praktisere
det selv.
Tak til alle dem, som gennem projektet har diskuteret, eksperimenteret og udfor-
dret til nye erkendelser. Det har hele tiden skubbet processen frem og mindet om,
at der er en signifikant forskel på filosofisk teori og menneskelig praksis.
Der er rigtig mange, som fortjener anerkendelse, men jeg vil særligt fremhæve nog-
le få herunder.
Der skal lyde en særlig tak til Novozymes og Roskilde Universitet for at turde gå
nye veje med denne afhandling. Jeg vil også gerne sige tak til min vejleder, Søren
Riis, som har ydet fortrinlig vejledning og hele tiden støttet og bakket op om pro-
jektet. Til Hubert Dreyfus for mange kritiske samtaler om læring og teknologi i det
21. århundrede og fordi han indvilligede i at vejlede mig, da jeg dukkede op på hans
kontor i Berkeley, og siden åbnede både sit hjem og netværk for mig. En særlig tak
til Kristian M. Martiny og David Budtz for mere end hundrede timers diskussion
3
om filosofiens rolle i forbindelse med kollaboration, samt for at skabe rammerne
for en forsættelse af den kollaborative forskning gennem vores nyetablerede forsk-
ningsinitiativ Collaboratorium.net. Til Markus Mohr, Lauge Hendriksen og Jonas
A. Jeppesen for det langvarige samarbejde om forståelsen af samspillet mellem
tekst og film samt udformningen af fundamentet for Open Media Lab på Roskilde
Universitet. Dertil mange tak til Ejner Bech Jensen, Frank Hatzack, Christian Til-
legreen og Gernot J. Abel fra Novozymes. Birger Lindberg Møller og Nanna Heinz
fra Center for Syntese Biologi. Emil Polny og Malthe Borch, fra det danske bio-
hackerspace BiologiGaragen. James Mathews, Daniel Oxenhandler, William Sloan
og Mads Bjørnvad for at være med til at videreføre projektet i en indisk kontekst.
Jeg vil benytte lejligheden til at takke Jakob Thomsen for tålmodigt at komme med
tekstmæssige opstramninger og forbedringer. Dertil en særlig tak til Hanne Leth
Andersen, rektor for Roskilde Universitet, for at støtte op om dokumentarfilmpro-
jektet og give ledelsesmæssigt rum for nye kollaborative udfoldelsesmuligheder i
en tid, hvor universitetet er under økonomisk og politisk pres.
Til sidst vil jeg gerne sige tak til min hustru, Katja Gry, for at følge med på rejsen,
være en stor del af arbejdet med dokumentarfilmen og ikke mindst for at have født
vores to døtre under tilblivelse af denne afhandling.

Lillerød, april 2016
4
Indledning
Nanos gigantum humeris insidentes
If I have seen further it is by standing on the shoulders of giants
–Isaac Newton
0.1 Forskningens opgave og problemfelt
Metaforen, at vi som dværge står på skuldrene af giganter, kan blandt andet føres
tilbage til et brev skrevet af Isaac Newton i 1676 til filosoffen Robert Hooke1. At
Newton, manden som formulerede lovene om tyngdekraften og legemers bevæ-
gelse, har så klar en bevidsthed om, at hans arbejde hviler på et fundament skabt
af andre, beretter om ydmyghed, men også om, at videnskabelig frembringelse af-
stedkommer af et netværk af mennesker. Vi er som samfund, hvor vi er, fordi vi
bygger videre på andres viden. I den forstand er vores fornemmeste opgave som
akademikere og forskere at udvikle viden, der er til gavn for den videnskabelige og
samfundsmæssige udvikling i bred forstand.
Denne opgave er i dag problematisk. Den bygger på en præmis om, at viden kan
forstås og betragtes i en sammenhæng, hvor hver brik udgør en del af et større
puslespil. Historisk set har det været universitetets opgave at være denne sam-
lende instans, heraf begrebet universitas, hvilket på latin betyder et hele. Her
udgjorde biblioteket universitetets centrum, og en væsentlig opgave for forskeren
var at publicere en artikel eller bog til denne vidensbank. Ideen om et hele er i dag
problematisk. Med udviklingen af det moderne videnssamfund og informations-
teknologien, som internettet, er produktionen af viden eksploderet. Resultatet er,
at viden er blevet stadig vanskeligere at kategorisere og skabe struktur i og om-
kring. Som studerende eller forsker er det i dag, som Ole Thyssen allerede i 1994
formulerede det: ”umuligt at sætte sig ind i den relevante litteratur, før man skriver,
fordi der er for mange titler” (Thyssen 1994:19).
Det betyder, at vi ikke automatisk bliver opdateret med den sidste nye viden.
Tværtimod må man som studerende og forsker i dag sande, at der er en overflod af
information og viden. Ingen kan følge med, og på trods af internettets muligheder
for deling af viden har vi ingen garanti for, at forskningen finder derhen, hvor der er
brug for den. Eller slet og ret at den overhovedet bliver læst, citeret eller på andre
1 Citatet indgår hos Newton i et brev til Robert Hooke i 1676, hvor han yderligere skriver:
”What Descartes did was a good step. You have added much several ways, and especially in
taking the colours of thin plates into philosophical consideration. If I have seen a little further
it is by standing on the shoulders of Giants” (Turnbull 1959:416). Udtrykket har sin oprindelse
hos John of Salisbury (1118-1180).
5
måder cirkuleret.
Evnen til at lokalisere, sortere, filtrere og formidle viden bliver derfor i stadig højere
grad et nyt legitimationskrav, der pålægges den enkelte. Det kan sommetider virke
vilkårligt, hvad og hvem der flytter forskningen og forskeren fremad. Her bliver
det relevant at spørge ind til, hvordan læring og viden ændrer status og funktion
i en hastigt forandrende verden, domineret af teknologi. Hvad der førhen synede
af stabile ”vidensklodser”, fremstår nu som formbare, vekselvirkende og flydende
videnskomponenter. Viden er kommet i flertal, og vi kan af samme grund ikke tale
om vidensamfund i ental, men om videnssamfund med dobbelt s i betydningen vi-
denssamfund i flertal (se også Sociologisk Leksikon, red. Kryger Pedersen og Nepper
Larsen 2012:758). Dette indikerer et lærings- og videnskabelses-skifte, der bryder
med det newtonske verdensbillede med dets forudsigelighed, lineære kausalitet og
centrale perspektiv (Thyssen 1994:15f.).
Skiftet er resultatet af mange udviklingstendenser, hvoraf nogle har været under-
vejs i flere årtier, mens andre er accelereret de seneste år. Afgørende er skredet i
videnskabens basale indre og ydre betingelser. For det klassiske forskningsuniversi-
tet, med tilhørende traditionelle publiceringsformer, citations- og meritstrukturer,
er i stigende grad ved at blive udfordret. Et kendetegn ved den nye videnskabelige
kultur, som jeg vil argumentere for i afhandlingen trækker tråde flere hundrede
år tilbage, er, at den primære agent i videnskaben ikke længere er individet eller
renæssancens enestående geni, men interagerende kollaborative netværk, der in-
tegrerer viden og forskere i langt større sociale, politiske, økonomiske og kulturelle
økosystemer, end det hidtil har været tilfældet.
I The Global Risks Report 2016 udarbejdet for World Economic Forum (Davos) bli-
ver ”The Failure of climate-change mitigation and adaptation” (The Global Risks
Report 2016) set som den største trussel mod verdenssamfundet og økonomi-
en. Hertil følger andre trusler som befolkningstilvækst, der ifølge FN forventes at
gå fra 7 til tæt på 10 milliarder frem mod 2050 (Ifølge FN 20142), som skaber endnu
mere pres på ressourcerne. Der er altså et konkret behov for at tænke i nye løsnin-
ger og nye former for samarbejde, hvor siloer nedbrydes, og hvor forskere søger
efter forståelse og løsninger på tværs af respektive fag-systemer og verdenssyn.
Fælles for disse ”Grand Challenges3”, som er begyndt at definere det 21. århund-
rede, er, at de er komplekse og består af mange vekselvirkende faktorer. Som Ole
2 http://www.un.org/en/development/desa/news/population/2015-report.html(hentet
08.04.2016).
3 Termen bliver bl.a. benyttet i EUs ramme-program Horizon 2020: https://ec.europa.eu/pro-
grammes/horizon2020/en/news/grand-challenge-design-and-societal-impact-horizon-2020
(hentet 10.03.2016).
6
Wæver, professor i international politik ved Københavns Universitet, udlægger
The Global Risk-rapporten i en artikel Ellen Ø. Andersen: ”Der, hvor det bliver
superinteressant, er det billede, rapporten tegner af, at tingene i stigende grad
hænger sammen. Koblingerne på tværs bliver tydeligere og tydeligere: At de poli-
tiske forhold påvirker, hvor godt vi tackler klimaet, som påvirker vandsituationen,
som påvirker flygtninge osv. osv.” (Andersen 2016).
At de største problemer, vi i dag konfronteres med, er kendetegnet ved at være
forbundne og interagerende, fordrer, at vi i stigende grad forstår de dynamiske
og vekselvirkende påvirkninger, hvilket er forbundet med stor kompleksitet. Det
betyder samtidig, at det bliver stadig mere urealistisk, at noget enkelstående geni
eller nogen isoleret faglighed, virksomhed eller nation alene kan imødekomme
kompleksiteten og løse problemerne isoleret. Men det kræver, som afhandlingen
vil argumentere for, en tværgående kultivering af viden ud fra et kvalificeret grund-
lag. Betragtet i dette lys er der meget, som indikerer, at nutiden og fremtidens store
udfordringer skal løses i nye former for samarbejde på tværs af mange forskellige
mennesker, systemer og landegrænser. Hvilket også kan være med til at forklare,
hvorfor tværgående vidensbaseret kollaboration er blevet så centralt og aktuelt
netop nu.
Informationsteknologien udgør en vigtig rolle i vidensbaseret kollaboration. Det
pointeres af Douglas Engelbart, en af de største pionere inden for informations-
teknologien i slut 60’erne, i et tilbageblik om visionen for hans udviklingen af
computeren og den første bølge af digital kollaboration: ”It just dawned on me,
that the complexity of our problems was growing exponentially and our abili-
ty to cope with it wasn’t” (Engelbart, 19954). Informationsteknologien, centeret
omkring udviklingen af internettet, har i høj grad katalyseret dette lærings- og vi-
denskabelsesskifte og er ifølge Engelbart også et muligt redskab til at hjælpe os
med at håndtere og forstå de forbundne og komplekse problemer.
Med opfindelsen og udviklingen af internettet er verden på en måde blevet meget
mindre i den forstand, at jeg i skrivende er forbundet til et bredt netværk af menne-
sker på tværs af geografiske grænser. Internettet gør det muligt at koordinere, hvor
og hvornår jeg senere skal møde en af Indiens nye internetentreprenører, samti-
digt med at jeg koordinerer det igangværende dokumentarfilmprojekt, forbereder
en Skype-samtale med min vejleder om nærværende afhandling og har mulighed
for at søge i næsten uendelige mængder af information og vidensdatabaser. Afstan-
dene i tid og rum er næsten ophævet. Men mulig tilgængelighed og stadig større
kommunikativ forbundethed løser intet i sig selv og gør heller ikke, at vi automatisk
4 Fra et videointerview, som kan findes på siden: http://www.dougengelbart.org/about/visi-
on-highlights.html (hentet 14.09.2015).
7