Oversættelse af udvalgte epigrammer fra Anthologia Graeca

809 Pages·2014·2.5 MB·Danish

Indledning til Den Græske Antologi
ved oversætter Carsten Weber-Nielsen
Den Græske Antologi, sådan vi nu kender den, består af ca. 4.100 digte eller
epigrammer,fordeltpå16bøger.Denfikførstnoget,derlignerdensnuværendeudse-
ende,daKonstantinKefalassamledeenantologiidet10.årh.e.Kr.Hanssamlinghavde
sombasisældresamlinger,nemligMeleagrosfraGadarasKransfrabegyndelsenafdet
1.årh.f.Kr.,FilipfraSalonikisKransfrabegyndelsenafdet1.årh.e.Kr.,AgathiasScho-
lastikos’ Kyklos fra det. 6. årh. e.Kr., suppleret med Straton fra Sardes’ Musa Paidike
(pædofile digte) og med Rufinos og Palladas fra Alexandria (Straton er fra det 2. årh.
e.Kr., mens de to sidstnævnte er betydeligt senere).
DenPalatinskeAntologi(efterdentyskelokalitetPfalz)blevsamletimidtenafdet
11.årh.ogerenbetragteligtudvidetversionafKefalas’arbejde,menogsåmedendel
udeladelser.
I1299-1301samledeMaximosPlaudesennyantologivedatudvideKefalas’samling,
oghanharmedtagetenantaldigte,dervarmediDenPalatinskeAntologi,ligesomhan
har strøget nogle digte herfra.
DigteneiDenGræskeAntologispænderoverenperiodepå1600år(fra700f.Kr.til
900 e.Kr.). Alle digtene er naturligvis skrevet på græsk, men ikke nødvendigvis af
digtere, der var født i et græsk område. Således har flere romere forsøgt sig på græsk.
Digtene har man konventionelt inddelt i perioder:
1. Den klassiske periode (fra det 7. til det 4. årh. f.Kr.)
2. Den hellenistiske periode (fra det 4. til det 1. årh. f.Kr.)
3. Den romerske periode (fra det 1. årh. f.Kr. til det 4. årh. e.Kr.)
4. Den byzantinske periode (fra det 5. til det 8. årh.)
I vor tid er digtene lettest tilgængelige i W.R. Patons Loebudgave i fem bind fra
1916-1918 (der er efterfølgende blevet rettet og tilføjet i de engelske prosaoversæt-
telser), Hermann Beckbys udgave i fire bind fra 1957-1958, 2. udg. 1966 (med tysk
metrisk oversættelse) og den franske Budéudgave.
AIGIS 14,1 1
AfkommentarerskalisærfremhævesA.S.F.Gow&D.L.Page,HellenisticEpigrams,
Cambridge1965(ca.850epigrammer),A.S.F.Gow&D.L.Page,TheGarlandofPhilip,
Cambridge 1968 (et tilsvarende antal) og D.L. Page, Further Greek Epigrams,
Cambridge 1981.
Indholdet i Den Græske Antologi
1. bog: Kristne epigrammer.
2. bog: Beskrivelser af bronzestatuer i Zeuxippos’ gymnasion i Byzans, forfattet af
Christodoros fra Theben i Ægypten.
3. bog: Versindskrifter på monumenter i Kyzikos.
4. bog: Indledninger til forskellige samlinger af epigrammer.
5. bog: Erotiske epigrammer af forskellige digtere (det er her, Den Græske Antologi
bliver rigtig interessant).
6. bog: Digte om ting, der er indviet til guder.
7. bog: Gravepigrammer (i længden lidt kedelig).
8. bog: Epigrammer af teologen Gregor (kedelig fra begyndelsen).
9. bog: Epideiktiske epigrammer.
10. bog: Protreptiske epigrammer.
11. bog: Epigrammer om selskabelighed og satiriske epigrammer.
12. bog: En overvejende del består af Stratons Musa paidike (pædofile digte).
13. bog: Epigrammer i forskellige versemål.
14. bog: Matematiske problemer, gåder og orakler.
15. bog: En blandet landhandel, bl.a. med figurdigte.
16. bog (Planudes’ Appendix, ikke med i Den Palatinske Antologi): Epigrammer om
skulpturer.
Den Græske Antologi på svensk og dansk
De første oversættelser til dansk findes i Frederik Plum, Valgte Stykker af den Græske
Anthologie, Revideret Text, metrisk Fordanskning og oplysende Anmerkninger, Kjøben-
havn og Odense 1828. Frederik Plum var da biskop over Fyns stift. På titelbladet står
der,at“Indtægten(er)bestemttiletLegatforungeGrækeresUnderviisning.”Plumhar
AIGIS 14,1 2
udgivet og oversat næsten 200 epigrammer. Det kan ikke nægtes, at tiden er løbet fra
hans oversættelser.
I 1906 udgav Vilhelm Ekelund en samling oversættelser med titlen Grekisk bukett,
Stockholm. Ekelund nævner forfatternavne, men uden at angive bog og nummer.
I1922udgavEmilZilliacusensamling,Grekiskepigram,iHelsingforsogåretefter
enudvidetudgave,tryktiStockholm.Eteksemplarfra1922ejesafDetKongeligeBibli-
otek, og det bærer en dedikation til Vilh. Andersen:
“Mottag en hälsning, en bok af de brokiga blommor jag plockat:
bergens blåa viol, parkernes purprade ros.
Mycket af färger och doft försvunnit i plockerens händer,
än på herbariets blad lefver dock någonting kvar.
Emil Zilliacus”.
Zilliacus behøver dog ikke være så beskeden: Hans oversættelser er rigtig gode.
Ogsåi1923udsendteHaraldHundrupensamlingoversættelsermedtitlenAntikke
Vers af Ovid og andre. Heri optræder syv digte fra Den Græske Antologi. I 1971
udsendte han en samling oversættelser, Glimt fra Hellas og Rom, hvori der findes 33
digte fra Den Græske Antologi. Hundrup forholder sig meget frit til de originale
versemål.Hanharikkekunnetdysigforenlillepolemik:Hannævner,atetafdedigte,
hans selv har oversat, tidligere er oversat af Otto Gelsted og tilføjer: “Kuriøs ved sin
gengivelseavλάχαναsom‘potteplanter’(pot-herbs!).”Detmereendantydes,atGelsted
har kigget lidt for meget i Patons oversættelse.1
I1941udsendteOttoGelstedensamlingdigtemedtitlenGræskeDigte,2.udg.1961
medillustrationerafHelgeKühn-Nielsen.HeriharGelstedoversato.100digtefraDen
Græske Antologi. Han bevarer i de fleste tilfælde det originale versemål, men nævner
ikke bog og nummer. Gelsteds oversættelser er i det store og hele vellykkede.
1. OgsåiGelstedsoversættelseafApuleius,DetgyldneÆsel,1942,kanmansporeenvisafhængighed
af Frederik Schaldemoses oversættelse fra 1842 og Adlingtons Loeb-oversættelse.
AIGIS 14,1 3
AfandrebidragkannævnesOttoFoss,somharoversattoepigrammerafStratoni
Manmåstudere...–festskrifttilG.Torresin,Aarhus1984ogStenEbbesen,somiAigis
har oversat et par epigrammer med æblemotiv (2012).2
Litteratur om Den Græske Antologi af danskere
IPeterAllanHansen,ABibliographyofDanishContributionstoClassicalScholarship
from the Sixteenth Century to 1970, Copenhagen 1977, kan man s. 5 læse om en
disputats af O.E. Torm, Disputatio philologico-philosophica super vetus illud
epigramma græcorum ex lib. 1. epigram. c. 91. epig. 1. Ἕξ [sic] ὧραι μόχθοις &c.
Franeker 1662, på 38 sider.
I1727udsendteenO.Lange,DisqvisitioinvetusilludepigrammaGræcorumexlib.
1.epigram.c.91.epig.1.Ἓξὧραιμόχθοις&c.Kbh.1727,på24sider.Dennedisputats
består af s. 3-29 af den foregående med meget få afvigelser i ordvalget. Bedraget blev
åbenbart aldrig afsløret i samtiden, og forfatteren fik senere en kirkelig karriere.
PerOlsen,Livetbliverikkegenudsendt,Carpediem-temaet,SyddanskUniversitets-
forlag 2010, har ganske kort berørt Den Græske Antologi.
Udvalget her
Kriteriet har først og fremmest været, om digteren havde noget på hjerte og kunne
beretteomdetpåeninteressantmåde.Naturligviserderogsåskelettiltidligeredanske
oversættelser(ogenkeltetilandresprog).Deflesteoversættelsererdaogsåhentetfra
5., 7., 9., 11. og 12. bog.
2. EndvidereThorLange,Euterpe1874(tredigteafMeleagros),J.A.BundgaardiGyldendalsBibliotek
2,1928-1930(noglefåepigrammer,somergenoptryktiLoneChristensen,AnthologiaEpigram-
maton, Søllested 1989).
AIGIS 14,1 4
Den græske Antologi: Indhold (klik på navnet. Bogmærke viser tilbage til indholdsfortegnelsen.)
I. Klassisk tid
1. Aischylos fra Athen
2. Anakreon
3. Archilochos
4. Bacchylides
5. Demodokos
6. Empedokles
7. Euripides
8. Fokylides
9. Kleobulos
10. Platon
11. Pythagoras
12. Sapfo
13. Simonides
14. Speusippos
15. Xenofanes
II. Hellenistisk tid
16. Aischines fra Milet
17. Alexander
18. Alkaios fra Messene
19. Ammonides
20. Antagoras fra Rhodos
21. Antigonos fra Karystos
22. Antipatros fra Saloniki
23. Antipatros fra Sidon
24. Anyte
25. Aratos
26. Archias
27. Argentarius, Marcus
28. Aristodikos fra Rhodos
29. Ariston
30. Artemon
31. Asklepiades fra Samos
32. Damagetos
33. Diodoros (fra Sardes?)
34. Diofanes fra Myrina
35. Dionysios fra Rhodos
36. Dioskorides
AIGIS 14,1 5
37. Diotimos fra Athen
38. Diotimos fra Milet
39. Erinna
40. Erykios fra Kyzikos
41. Euenos
42. Euforion
43. Falaikos
44. Fanias
45. Filemon
46. Filetas fra Samos
47. Filip den Femte af Makedonien
48. Filodemos
49. Gallus
50. Hedylos
51. Hegemon
52. Hegesippos
53. Herakleitos fra Halikarnassos
54. Hermodoros
55. Hermokreon
56. Julius Polyainos
57. Kallimachos fra Kyrene
58. Karfyllides
59. Krates
60. Krinagoras
61. Kyrillos
62. Leonidas fra Tarent
63. Makedonios I
64. Meleagros fra Gadara
65. Menekrates fra Smyrna
66. Mnasalkas
67. Moiro fra Byzans
68. Moschos fra Syrakus
69. Myrinos (?)
70. Nikainetos
71. Nikias
72. Nossis
73. Parmenion
74. Perses
75. Poseidippos
76. Ptolemaios
77. Rhianos
78. Satyros
79. Simias
AIGIS 14,1 6
80. Skythinos
81. Statilius Flaccus
82. Theaitetos fra Kyrene
83. Theodoridas
84. Theokrit fra Syrakus
85. Thyillos
86. Timon fra Flius
87. Tymnes
88. Xenokritos fra Rhodos
89. Zonas, Diodoros
III. Romersk tid
90. Adaios fra Makedonien
91. Alfeios fra Mytilene
92. Ammianos
93. Antifanes
94. Antifilos
95. Antimedon fra Kyzikos (Automedon?)
96. Apollinarios
97. Apollonides
98. Athenaios
99. Automedon
100. Bassus, Lollius
101. Bianor
102. Demokritos
103. Diogenes Laërtios
104. Dionysios fra Andros
105. Dionysios sofisten
106. Filip fra Saloniki
107. Filon
108. Gaetulicus
109. Gregor fra Nazianz
110. Hadrian
111. Honestos
112. Julian, kejser
113. Kallikter el. Killaktor
114. Leonides fra Alexandria
115. Libanios
116. Lucilius
117. Lukian
118. Maccius, Quintus
119. Metrodoros, filolog
AIGIS 14,1 7
120. Metrodoros, matematiker
121. Nikarchos
122. Oinomaos
123. Palladas fra Alexandria
124. Platon den Yngre
125. Pollianos
126. Pompeius
127. Proklos
128. Rufinos
129. Sekundos fra Tarent
130. Straton
131. Thallos
132. Theosebeia
133. Tiberius, kejser
134. Tiberius Ilus
135. Trajan, kejser
136. Tullius Geminus
137. Tullius Sabinus
IV. Byzantinsk tid
138. Agathias Scholastikos
139. Anastasios den Læspende
140. Christodoros fra Koptos
141. Damaskios
142. Damocharis
143. Eratosthenes Scholastikos
144. Fotios
145. Johannes, digteren
146. Julianos Antecessor
147. Julianos fra Ægypten
148. Julianos Scholastikos
149. Konstantinos Kefalas
150. Kyros
151. Leon, filosoffen
152. Leontios
153. Makedonios II
154. Marianos Scholastikos
155. Paulos Silentiarios
156. Rufinos Domestikos
157. Stefanos
158. Theaitetos Scholastikos
159. Theofanes Confessor
AIGIS 14,1 8
V. Anonyme og ikke daterbare
160. Aisopos
161. Anonyme digte
162. Glaukos
163. Glykon
164. Kalleas fra Argos
165. Kapiton
166. Nikodemos
AIGIS 14,1 9
Aischylos fra Athen
Aischylos(525/524-456f.Kr.)erdenberømtetragediedigterfraAthen.Afhansproduk-
tionpåca.80tragediererkun7overleveret.AischylosdeltogiSlagetvedMarathoni
490 og sandsynligvis også i Slaget ved Salamis i 480.
Tekstgrundlag:
D.L. Page, Epigrammata Graeca, OCT 1975
D.L. Page, Further Greek Epigrams, Cambridge 1981
H. Beckby, Anthologia Graeca 1-4, München 1957-1958
Anden litteratur:
J.W. Mackail, Select Epigrams from the Greek Anthology, rev. ed., London 1906, 309
Peter Jay, The Greek Anthology, Penguin 1981, 42
Aischylos I Page, OCT, I Page, FGE 130 (7.255)
ΑΙΣΧΥΛΟΥ
κυανέη καὶ τούσδε μενεγχέας ὤλεσεν ἄνδρας
Μοῖρα πολύρρηνον πατρίδα ῥυομένους.
ζωὸν δὲ φθιμένων πέλεται κλέος, οἵ ποτε γυίοις
τλήμονες Ὀσσαίαν ἀμφιέσαντο κόνιν.
Aischylos 7.255, Plum 1828, V.15, Penguin no. 22, Page, FGE 130 [disticha]
Thessalerne, der kæmpede ved Marathon
Disse standhaftige mænd blev dræbt af den mørke Skæbne,
mens de værned om det fårevelsignede land.
Dog er de dødes ry i live, som dengang tålmodigt
indhylled lemmerne i jorden ved Ossas bjerg.
AIGIS 14,1 10