Ordklasserne. Partes orationes. Studier over de sproglige kategorier

293 Pages·1928·93.247 MB·Danish

by  Viggo Brøndal

,
.
tJ.
OHDKLASSEHNE
-
AARHUS
UNIVEHSiTET
Tidligere udkom:
SUJJSTRA '/'Hil OG LAAi\'
i Roman.~k oy Germ,111.~k.
Studier i /,ycl· og Ordhis/orie.
G. E. C. Gad. 11117.
IN3TITUT fOR
NORDISK SPROG 00 LITTERATUR
VIGGO BR.ØNDAL
1
ORDKLASSERNE
PARTES ONATIONIS
I
STUDIER OVEH DE SPHOGLIGE
KATEGOHIEH
AVEC UN R~:smut EN FHAN<;AIS
G. E. C. GAD - K.TØBENHAVN
li li ,ll li 1l S 11 0 Cl 'f 11 ,. K K E II I
1!1!!11
AA1HIUS
UNl V Elli:llTET
I>lc Sprachc l•l Mlclch""m die ,lu. .• rllchc
~nchelnunø det r.elatc• der \'(llkcr. lhrc
~(lt'1Chc l•t 1hr f.clat un,I 1hr C.clal lhrc
Spmchc: man iiann alch helclc nlc ldcnllach
tents,C denkcn.
\VJLtl. VO!'f Ht>JNOl.llT.
INSTITUT FOR
NORDISK SPROG OG UTTERATUR
FOHTALE
DET hedder paa fors te Side af DESC:ARTEs' Discmws de let
Methode, at menneskelig FornufL er overalt og altid
identisk med sig seh•; ,toute entiere en vn chascun«.
Denne Opfattelse havde - bevidst eller ubevidst - været
Peripatetikernes i Oldtiden, Skolastikernes i Middelalderen;
den ble,· - mere eller mindre dogmatisk, og netop under
Indflydelse af Di-:scAtrl'ES - rastholdt af Rationalisterne i
det 18. Aarhundrede, ja den beherskede de mest revolu
tionære blandt Tidens Tænkere. Selv en radikal Empirist
som DAvm Hmrn udtaler: ,For at kende Grækerne ·og Ro
merne bor man studere Nutidens Franskmænd og Englæn
dere; de Mennesker der skildres af Po1.Y11 og TACJTUS, ligner
dem vi ser om ose. Og Rationalisternes Banemand, selve
,JEAN·,lACQlJHs RoussEAU, erklærer ligefrem: , Der er nu om
Dage ikke længer Franskmænd, Tyskere, Spaniere, Englæn
dere; der er nu kun Europæere«. Theorien eller Dogmet
om Menneskeanndens absolule Enhed hyldedes endnu af
mange i det realistiske Hl. Aarlmndrede; hverken Positiv
ismen (AUGUSTE Cmn·E) eller den engelske anlhropologiske
Skole (Tnon, LANG, FnAZEn) fandt Anledning li) en Revision,
Og del 1H . Aarhundredes mange internationale Bevægelser
kunde heri finde deres theol'eliske Grundlag - ligesom Old
tidens og Oplysningstidens Kosmopolitisme og clen kristne
Mission til alle Tider U\'ilkaarligl havde hygget derpaa.
VI
Den empiriske og historiske Orientering, der - ikke
mindst under Paavirkning netop af Hu~rn og HoussEAU (til
dels gennem KANT) - ble\' herskende i det 19. Aarhundrede,
førte imidlertid lidt efter lidt bort fra dette som fra andre
rationalistiske Postulater. T,mm kritiserer saaledes den ældre
simplificerende Psykologi: >On connaissail l'homme, on ne
connaissait pas les bommes«. Især de langt mere omfat
tende ethnograliske Erfaringer, som det blev nødvendigt al
samle, sigte og analysere for at grunde den af AUGUSTE
Cm.rrn skitserede Sociologi, maatte føre Forskerne til at er
kende, al Menneskeaanden er kvalitali\'l forskellig sau vel
i Indhold som i Virkemaadc fra Tidsalcler til Tidsalder, fra
Folk til Folk, fra Gruppe til Gruppe, ja frn Individ til In
divid. Ogsaa Mathcmalikens Nyorientering syntes at pege
i denne Hetning: den af Grækerne erkendte, klare og enkle
Verden (den saakaldle euklidiske) var ikke clen eneste mu
lige; andre, maaskc endog mange andre, kunde tænkes og
fremstilles med lige saa stor l(onsekvens. Man maatte da
spurge: om ikke Filosofiens (og Sprogets) Kategorier, saa
vel som Mathematikens Axiomer, \'ar af mindre selvfølgelig
og mindre almengyldig Karakter end hidtil antaget.
Tanker af denne Art førte den franske sociologiske Skole
(DunKHEIM, MAuss og især L1h·\'-BUUHL) til en oyerordenllig
interessant og - som del har ,·iisl sig - frugtbar Theori:
Der gives irø)ge den i Samfund af la\'Cl'C Type særlige
Aandsfunklioner af >prælogisk« Natur, en saakaldt primitiv
Mentalitet. Denne Aandsform, der fra vort Standpunkt kan
hetegnes som magisk og mystisk, er snare vanskelig al
falle for os ,moderne« Mennesker og at udtrykke i \'ore
vesteuropæiske, af græsk Kultur gennemsyrede, Sprog. Theo
rien søger merl andre Ord al gennemføre en Tvedeling af
Vil
menneskelig Fornurt: den logiske Type - der er Yor An·
fra Grækerne, og som betingede Grundlæggelsen af Filosoli
og Lheorclisk Videnskab i Europa - skilles herved ud som
,·æsensforskellig fra den prælogiske eller primilive.
Denne Lære er i de sidsle Aar slødl paa Modstand
haade fra Teknikens Historikere (L. W1m1m) og l'ra psyko
logisk orienterede Ethnologer (F. C. BAn1'Ll,T1', H. A1.1.11m).
Paa den ene Side kan man nemlig spurge: Gives der i Virke
ligheden ikke en hel Hække Former for Primitivitet og
endog Aandsformer der fjerner sig slærkl fra den europæiske
uden derfor i mindste Maade al staa lavere eller ,•ære pri·
miliye'! Paa den anden Side maa man spurge: Mon ikke
disse Variationer, hyor talrige og dybtgaaende de end er, i
Virkeligheden alle kan rummes indenfor den samme fælles
menneskelige Aandsform? Psykologerne har i al Fald ikke
hidtil - alle sociologiske Erfaringer og Theorier lil Troels
- kunnet føres til al opgive Tanken om el væsentlig o,·er
all identisk Grundlag for all menneskeligt Sjæleliv.
Den store Vanskelighed ved al samle Psykologer og
Sociologer om en fælles og bimlende Løsning af delle Pro·
hlem beror for en væsentlig Del paa de Kilc1ers Natur man
her nødsages til al operere med; disse er, som bekendt,
ofte Rejsendes og Missionærers Beretninger hvori Fakla og
Fortolkning, Oplevelse og Tydning ukritisk er blandet sam
men. Tilmed vil Forskerne i udstrakt Grad være henvist
til Oversættelser af Originalvidnesbyrdene, altsaa til subjek
tivt farvede Transpositioner i el fremmed Folks Tanke
former. Den eneste farbare Vej ud af denne Vanskelighed
synes nu al være, at Folkepsykologcn (Ethnologen, Socio•
logen) bliver Sprogforsker - eller omvendt Linguisten Elh·
nolog. Thi selve Sproget - dets Betydningssystemer og
VIII
Kategorier - turde ,•ære det dybest gaaende Vidnesbyrd
om en given Psyche: som hvert Individ har sin Stil, har
hvert Folk sil Nationalsprog og hver ethnisk Gruppe sin
Sprogtype. W11.11m.M voN Hmmo1.1>T har med Helle sagt:
• Die Geisteseigenlhiimlichkeit und die Sprachgestaltung cincs
Volkes sleben in solcber Innigkeit der Verschmelzung in
einander, dass ,venn die eine gegeben wiire, die andere
miisstc ,·ollstiindig aus ihr ubgeleilet werden kunnen<,
Er delte rigtigt - det er i al Fuld det Princip der hat·
inspireret den følgende Undersøgelse - , man Mentalitets
problemet bedst kunne belyses ved en Analyse af de funda
menlalesle Kategorier der gor sig gældende i el givet Sprog
og i Sproget overhovedet. Disse Kategorier turde være de
Begreber ved hvis Hjælp det hele Ordforraad klassificeres.
En Undersøgelse af Sprogenes Klassifikation og klassilika
toriske Grundbegrebet· bliver med andre Ord nødvendig;
ar
og den maa antages al kunne føre til Resultater en vis
filosofisk Interesse.
Blandt mine danske Lærere havde HAHAJ.1> HoFF1>1:-1,;
ført mig ind i den filosofiske Kategorilæres Historie, Orro
.h-:sP1ms1-:N i den kritiske Revision af den overleverede Gram
matik. En Snmmenarbejden og Videreførelse uf disse Tanke
gange forte til at søge den sproglige Klassedannelses almene
lieyavoJJ; og allerede for snart li Anr siden mente jeg at
have rundet et Grunding for en Theori. Længe søgte jeg
Bekræftelse het·paa ved [{rydstogter i Sprogenes Verden og
i Gl'nmmatikens Historie. Del opsamlede Stofs Mængde,
Spredthed og Ufuldslændighed saa vel som de lleste nyere
Forskeres lokale Bundethed og positivistiske Angst for Ana
lyse htgde mig dog al \'orlige Hindl'inger i Vejen; forsl
IX
gradvis ,·andl jeg - og enkelle Venner med mig - Tillid
til den fundne Methode.
Nnar jeg nu omsider vo,·er at forelægge Offentligheden
en Fremstilling af denne Methode - en Fremstilling der
uh·ivlsoml vil synes Filologer for filosofisk og Filosofer
for filologisk, og hvis Lakonisme og Lakuner jeg bedre
kender og mere beklager end nogen -, saa skyldes
del disse forslaaende Venners indtrængende Opfordring
og især den Opmuntring der Ina i deres aktive Inter
esse for de Prøver jeg i Aarenes Løb havde foredraget
for dem. .Jeg beder dem her modtage min oprigtige Tak.
Og jeg føler del som en kærkommen Pligt hertil at foje
Udtrykket for min ærbødige Taknemmelighed overfor Carls
bergfondets Direktion, hvis tillidsfulde Understøttelse disse
Sider skylder deres Fremkomst som Bog.
Clwrlollcnlrwd, J11/i- ScJJlc111/1cr 1!12tl.
l'ltris, Jan11ar- ,1larts 1928.
\Tl<i<iO JJUØN/JAJ,