, . tJ. OHDKLASSEHNE - AARHUS UNIVEHSiTET Tidligere udkom: SUJJSTRA '/'Hil OG LAAi\' i Roman.~k oy Germ,111.~k. Studier i /,ycl· og Ordhis/orie. G. E. C. Gad. 11117. IN3TITUT fOR NORDISK SPROG 00 LITTERATUR VIGGO BR.ØNDAL 1 ORDKLASSERNE PARTES ONATIONIS I STUDIER OVEH DE SPHOGLIGE KATEGOHIEH AVEC UN R~:smut EN FHAN<;AIS G. E. C. GAD - K.TØBENHAVN li li ,ll li 1l S 11 0 Cl 'f 11 ,. K K E II I 1!1!!11 AA1HIUS UNl V Elli:llTET I>lc Sprachc l•l Mlclch""m die ,lu. .• rllchc ~nchelnunø det r.elatc• der \'(llkcr. lhrc ~(lt'1Chc l•t 1hr f.clat un,I 1hr C.clal lhrc Spmchc: man iiann alch helclc nlc ldcnllach tents,C denkcn. \VJLtl. VO!'f Ht>JNOl.llT. INSTITUT FOR NORDISK SPROG OG UTTERATUR FOHTALE DET hedder paa fors te Side af DESC:ARTEs' Discmws de let Methode, at menneskelig FornufL er overalt og altid identisk med sig seh•; ,toute entiere en vn chascun«. Denne Opfattelse havde - bevidst eller ubevidst - været Peripatetikernes i Oldtiden, Skolastikernes i Middelalderen; den ble,· - mere eller mindre dogmatisk, og netop under Indflydelse af Di-:scAtrl'ES - rastholdt af Rationalisterne i det 18. Aarhundrede, ja den beherskede de mest revolu tionære blandt Tidens Tænkere. Selv en radikal Empirist som DAvm Hmrn udtaler: ,For at kende Grækerne ·og Ro merne bor man studere Nutidens Franskmænd og Englæn dere; de Mennesker der skildres af Po1.Y11 og TACJTUS, ligner dem vi ser om ose. Og Rationalisternes Banemand, selve ,JEAN·,lACQlJHs RoussEAU, erklærer ligefrem: , Der er nu om Dage ikke længer Franskmænd, Tyskere, Spaniere, Englæn dere; der er nu kun Europæere«. Theorien eller Dogmet om Menneskeanndens absolule Enhed hyldedes endnu af mange i det realistiske Hl. Aarlmndrede; hverken Positiv ismen (AUGUSTE Cmn·E) eller den engelske anlhropologiske Skole (Tnon, LANG, FnAZEn) fandt Anledning li) en Revision, Og del 1H . Aarhundredes mange internationale Bevægelser kunde heri finde deres theol'eliske Grundlag - ligesom Old tidens og Oplysningstidens Kosmopolitisme og clen kristne Mission til alle Tider U\'ilkaarligl havde hygget derpaa. VI Den empiriske og historiske Orientering, der - ikke mindst under Paavirkning netop af Hu~rn og HoussEAU (til dels gennem KANT) - ble\' herskende i det 19. Aarhundrede, førte imidlertid lidt efter lidt bort fra dette som fra andre rationalistiske Postulater. T,mm kritiserer saaledes den ældre simplificerende Psykologi: >On connaissail l'homme, on ne connaissait pas les bommes«. Især de langt mere omfat tende ethnograliske Erfaringer, som det blev nødvendigt al samle, sigte og analysere for at grunde den af AUGUSTE Cm.rrn skitserede Sociologi, maatte føre Forskerne til at er kende, al Menneskeaanden er kvalitali\'l forskellig sau vel i Indhold som i Virkemaadc fra Tidsalcler til Tidsalder, fra Folk til Folk, fra Gruppe til Gruppe, ja frn Individ til In divid. Ogsaa Mathcmalikens Nyorientering syntes at pege i denne Hetning: den af Grækerne erkendte, klare og enkle Verden (den saakaldle euklidiske) var ikke clen eneste mu lige; andre, maaskc endog mange andre, kunde tænkes og fremstilles med lige saa stor l(onsekvens. Man maatte da spurge: om ikke Filosofiens (og Sprogets) Kategorier, saa vel som Mathematikens Axiomer, \'ar af mindre selvfølgelig og mindre almengyldig Karakter end hidtil antaget. Tanker af denne Art førte den franske sociologiske Skole (DunKHEIM, MAuss og især L1h·\'-BUUHL) til en oyerordenllig interessant og - som del har ,·iisl sig - frugtbar Theori: Der gives irø)ge den i Samfund af la\'Cl'C Type særlige Aandsfunklioner af >prælogisk« Natur, en saakaldt primitiv Mentalitet. Denne Aandsform, der fra vort Standpunkt kan hetegnes som magisk og mystisk, er snare vanskelig al falle for os ,moderne« Mennesker og at udtrykke i \'ore vesteuropæiske, af græsk Kultur gennemsyrede, Sprog. Theo rien søger merl andre Ord al gennemføre en Tvedeling af Vil menneskelig Fornurt: den logiske Type - der er Yor An· fra Grækerne, og som betingede Grundlæggelsen af Filosoli og Lheorclisk Videnskab i Europa - skilles herved ud som ,·æsensforskellig fra den prælogiske eller primilive. Denne Lære er i de sidsle Aar slødl paa Modstand haade fra Teknikens Historikere (L. W1m1m) og l'ra psyko logisk orienterede Ethnologer (F. C. BAn1'Ll,T1', H. A1.1.11m). Paa den ene Side kan man nemlig spurge: Gives der i Virke ligheden ikke en hel Hække Former for Primitivitet og endog Aandsformer der fjerner sig slærkl fra den europæiske uden derfor i mindste Maade al staa lavere eller ,•ære pri· miliye'! Paa den anden Side maa man spurge: Mon ikke disse Variationer, hyor talrige og dybtgaaende de end er, i Virkeligheden alle kan rummes indenfor den samme fælles menneskelige Aandsform? Psykologerne har i al Fald ikke hidtil - alle sociologiske Erfaringer og Theorier lil Troels - kunnet føres til al opgive Tanken om el væsentlig o,·er all identisk Grundlag for all menneskeligt Sjæleliv. Den store Vanskelighed ved al samle Psykologer og Sociologer om en fælles og bimlende Løsning af delle Pro· hlem beror for en væsentlig Del paa de Kilc1ers Natur man her nødsages til al operere med; disse er, som bekendt, ofte Rejsendes og Missionærers Beretninger hvori Fakla og Fortolkning, Oplevelse og Tydning ukritisk er blandet sam men. Tilmed vil Forskerne i udstrakt Grad være henvist til Oversættelser af Originalvidnesbyrdene, altsaa til subjek tivt farvede Transpositioner i el fremmed Folks Tanke former. Den eneste farbare Vej ud af denne Vanskelighed synes nu al være, at Folkepsykologcn (Ethnologen, Socio• logen) bliver Sprogforsker - eller omvendt Linguisten Elh· nolog. Thi selve Sproget - dets Betydningssystemer og VIII Kategorier - turde ,•ære det dybest gaaende Vidnesbyrd om en given Psyche: som hvert Individ har sin Stil, har hvert Folk sil Nationalsprog og hver ethnisk Gruppe sin Sprogtype. W11.11m.M voN Hmmo1.1>T har med Helle sagt: • Die Geisteseigenlhiimlichkeit und die Sprachgestaltung cincs Volkes sleben in solcber Innigkeit der Verschmelzung in einander, dass ,venn die eine gegeben wiire, die andere miisstc ,·ollstiindig aus ihr ubgeleilet werden kunnen<, Er delte rigtigt - det er i al Fuld det Princip der hat· inspireret den følgende Undersøgelse - , man Mentalitets problemet bedst kunne belyses ved en Analyse af de funda menlalesle Kategorier der gor sig gældende i el givet Sprog og i Sproget overhovedet. Disse Kategorier turde være de Begreber ved hvis Hjælp det hele Ordforraad klassificeres. En Undersøgelse af Sprogenes Klassifikation og klassilika toriske Grundbegrebet· bliver med andre Ord nødvendig; ar og den maa antages al kunne føre til Resultater en vis filosofisk Interesse. Blandt mine danske Lærere havde HAHAJ.1> HoFF1>1:-1,; ført mig ind i den filosofiske Kategorilæres Historie, Orro .h-:sP1ms1-:N i den kritiske Revision af den overleverede Gram matik. En Snmmenarbejden og Videreførelse uf disse Tanke gange forte til at søge den sproglige Klassedannelses almene lieyavoJJ; og allerede for snart li Anr siden mente jeg at have rundet et Grunding for en Theori. Længe søgte jeg Bekræftelse het·paa ved [{rydstogter i Sprogenes Verden og i Gl'nmmatikens Historie. Del opsamlede Stofs Mængde, Spredthed og Ufuldslændighed saa vel som de lleste nyere Forskeres lokale Bundethed og positivistiske Angst for Ana lyse htgde mig dog al \'orlige Hindl'inger i Vejen; forsl IX gradvis ,·andl jeg - og enkelle Venner med mig - Tillid til den fundne Methode. Nnar jeg nu omsider vo,·er at forelægge Offentligheden en Fremstilling af denne Methode - en Fremstilling der uh·ivlsoml vil synes Filologer for filosofisk og Filosofer for filologisk, og hvis Lakonisme og Lakuner jeg bedre kender og mere beklager end nogen -, saa skyldes del disse forslaaende Venners indtrængende Opfordring og især den Opmuntring der Ina i deres aktive Inter esse for de Prøver jeg i Aarenes Løb havde foredraget for dem. .Jeg beder dem her modtage min oprigtige Tak. Og jeg føler del som en kærkommen Pligt hertil at foje Udtrykket for min ærbødige Taknemmelighed overfor Carls bergfondets Direktion, hvis tillidsfulde Understøttelse disse Sider skylder deres Fremkomst som Bog. Clwrlollcnlrwd, J11/i- ScJJlc111/1cr 1!12tl. l'ltris, Jan11ar- ,1larts 1928. \Tl<i<iO JJUØN/JAJ,