Oplysningens verden. Idé, historie, videnskab og kunst PDF
Preview Oplysningens verden. Idé, historie, videnskab og kunst
65388_om_r2_oplysn verden.qx4 15/10/07 20:49 Page 1 oplysningens aarhus universitetsforlag Verden Idé, historie, videnskab og kunst V Feudalismens økonomi i Europa kulminerede, den industri- o elle revolution med dampmaskinen satte i gang, og europæer- p ne systematiserede global arbejdsdeling og handel med totalt e herredømme til søs og magtfulde kolonier rundt om i verden. l Nu var verden og livet ikke længere styret af Gud, men af for- y nuftige love, som mennesket kunne erkende og udnytte, og r s de menneskelige fællesskaber baserede sig på frie og lige men- n neskers indgåelse af en fornuftig kontrakt. Oplysning var, d med Immanuel Kants berømte definition, menneskets ud- i gang af dets selvforskyldte umyndighed, og oplysningens n valgsprog formulerede han som ”Hav mod til at betjene dig af din egen forstand!” eg Denne verdsliggjorte verdensopfattelse med dens udvikling af e en empirisk erkendelsestradition har sammen med det globa- n n le udsyn været et helt specielt europæisk fænomen. Måske finder vi heri det egentlige grundlag for Europas politiske og s økonomiske verdensherredømme, som derefter udviklede sig, og for den videnskabsopfattelse, som stadig er globalt domi- nerende. Dette var perioden, hvor de eksperimentelle viden- skaber blev grundlagt, og hvor varetagelsen af dem blev lagt ind i det, der blev til det moderne universitet. Både oplysningstidens mangfoldighed og dens grundlæggen- de betydning for nutiden viser sig i de mange forskellige bidrag, dette værks forfattere – alle forskere på det nye store Aarhus Universitet – ud fra mange forskellige faglige perspek- tiver bidrager med. Bogen er en mosaik af oplysningstidens vigtigste tanker og begivenheder og ligger i forlængelse af Renæssancens Verden. a isbn978 87 7934 325 2 aarhus universitetsforlag ,!7II7H9-dedcfc! 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 1 O P L Y S N I N G E N S V E R D E N Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 2 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 3 OPLYSNINGENS VE RDEN Idé, historie,videnskab og kunst r e d i g e r e t a f Ole Høiris og Thomas Ledet a Aarhus Universitetsforlag | Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 4 Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 5 Forord ”Der skal skrives bøger på dansk om allehånde nyttige skerne mod moralsk og socialt forfald, men mod videnskaber og håndværk”. internationale konkurrenter. Aarhus Universitet udsendte i forbindelse med re- Sådan sagde Københavns Universitets rektor,Rasmus næssanceåret 2006 og som et led i universitetets for- Bartholin, i 1674, og han fortsatte med at betone, at midlingsstrategi en tilsvarende bog om Renæssancens derved kunne man fremme danskernes flid og fore- Verden.Da den fik en yderst positiv modtagelse,blev tagsomhed.Bartholin kunne konstatere,at jævne folk det besluttet at udgive en tilsvarende bog om oplys- havde en tilbøjelighed til at tilbringe deres fritid på ningstiden – den periode hvor den tvivl,der karakteri- kroer og værtshuse,og de kunne på helligdage lægge serede renæssancen, blev omsat til de fundamentale sig ud med andre folk,bruge skældsord,yppe klam- principper for erkendelse, som stadig har gyldighed. meri og søge de simpleste fornøjelser.Midlet mod al Oplysningstiden var den periode, hvor det moderne denne dårligdom var ifølge Rasmus Bartholin,at man universitet og mange videnskaber blev grundlagt, på dansk udgav skrifter om blandt andet de forskellige hvor empiriske iagttagelser og eksperimenter blev videnskaber og på den måde gav mange mulighed for vejen til en ren verdslig indsigt i verden, og denne at samle kundskaber. Dette ville anspore de fleste til periode synes også at have bidraget væsentligt til den dyd og arbejdsomhed – ja selv kvinderne ville have globale dominans, Vesteuropa herefter fik. Dengang glæde heraf,så de ikke forfaldt til tant og fjas. som nu var målet at forstå de kræfter,der styrede ver- Denne store samfundsmæssige nytte afuniversite- den og mennesket.Mens målet dengang var at beher- tets forskningsformidling på dansk – som Rasmus ske verden med henblik på at fremme menneskelig Bartholin i øvrigt agiterede for på latin – fremgår afet lykke og velstand,er vi nok blevet lidt mere ydmyge i af bidragene i denne bog om Oplysningens Verden. forhold til denne magtbestræbelse i dag,men den øv- Selv om jeg måske ikke lige ville formulere det på rige del afmålet er stadig intakt. samme måde og slet ikke på samme sprog,betragtes Bredden i oplysningstidens fornyelse afspejler sig i formidling af universitetets forskning også i dag som denne bog ved,at der er bidrag fra samtlige universite- så vigtig,at den indgår i universiteternes formålspara- tets fakulteter samt fra næsten alle de nye hovedområ- grafved siden afforskning og undervisning – nu som der,der nu er blevet en del afAarhus Universitet.Op- et centralt element i opbygningen afDanmark som et lysningens Verdenafspejler næsten alle aspekter afden videnssamfund i en globaliseret verden. tids erkendelsesmæssige tilgang til verden, og det er Universitetets formidling af kundskaber på dansk mit håb,at den vil blive modtaget på samme positive til en bredere offentlighed skulle dengang og skal sta- måde som Renæssancens Verdenblev det. dig underholde på et lødigt niveau. Forskningsfor- midlingens opgave er dog ikke længere at ruste dan- Rektor Lauritz B.Holm-Nielsen Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 6 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 7 Indhold 11 Indledning Ole Høiris og Thomas Ledet 29 Prolog Peter C.Kjærgaard,Idéhistorie,og Jens Erik Kristensen,Pædagogisk filosofi: Drømmen om enhed – oplysningstidens akademiske verden OPLYSNINGENS TID OG IDÉ 45 Svend Erik Larsen,Litteraturhistorie: Jordskælvet i Lissabon – et vendepunkt i oplysningstiden 63 Martin Paldam,Økonomi: Den økonomiske udvikling – oplysningstiden i perspektiv 73 Michael Böss,Engelsk: Den britiske oplysning og det moderne nationsbegreb 83 Anders Moe Rasmussen,Filosofi: At komme til rette med kaos Noget om tilblivelsen afoplysningsfilosofien og en afdens senere former 97 Johannes Adamsen,Systematisk teologi: Religion – fornuft – historie 113 Hans-Jørgen Schanz,Idéhistorie: Oplysningens idéhorisont Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives 65388_oplysningens_r1 10/10/07 9:29 Side 8 NATURVIDENSKAB 125 Finn Olesen,Informationsvidenskab: Livets mekaniske grundlag 137 Helge S.Kragh,Videnskabshistorie: Kosmologi og naturfilosofii 1700-tallets Danmark-Norge 151 Kurt Møller Pedersen,Stenomuseet: Lys og stjerner og deres underlige bevægelser 159 Kirsti Andersen,Videnskabshistorie: Matematikken i oplysningstiden – og dens skyggebilleder i Danmark 179 Philippe Provençal,Naturhistorisk Museum: Peter Forsskål og rejsen til Det Lykkelige Arabien 189 Ole Sonne,Fysiologi: Animalsk elektricitet – opdagelsen afmusklers og nervers elektriske aktivitet 207 Thomas Ledet og Helmer Søgaard,Biokemisk patologi: Thomas Bartholin og Niels Stensen – en betydningsfuld dansk anatom og hans elev 225 Ulrik Baandrup og Flemming Brandt Sørensen,Patologisk anatomi: Giovanni Battista Morgagni – grundlæggeren afpatologisk anatomi 235 Niels Ehlers,Kirurgi,øjet: Øjenkirurgen Jacques Daviel. Operation for grå stær – et behandlingsmæssigt gennembrud i oplysningstiden 245 Christian Brahe Pedersen,Kirurgi,øret: Georg Heuermann – dansk kirurg og læge i 1700-tallet 255 Niels Nørskov-Lauritsen,Klinisk bakteriologi: Koppeindpodningen i Danmark i det 18.århundrede Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
The list of books you might like
