og sundhedsmæssig vurdering af fluorforbindelser i imprægnerede produkter og ...

158 Pages·2008·0.58 MB·Danish

Kortlægning og miljø- og
sundhedsmæssig vurdering af
fluorforbindelser i imprægnerede
produkter og imprægneringsmidler

Allan Astrup Jensen & Pia Brunn Poulsen
FORCE Technology

Rosanna Bossi
DMU
Aarhus Universitet

Kortlægning af kemiske stoffer
i forbrugerprodukter, Nr. 99 2008
Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren,
finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling.

Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis
betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens
synspunkter.

Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet
udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.
Indhold

FORORD 7
Liste med brugte akronymer 9
SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 11
1 BAGGRUND, MÅL OG MÅLGRUPPE 17
1.1 BAGGRUND 17
1.1.1 Kemi 17
1.1.2 Produktion og brug 19
1.1.3 Globale forureningskilder 19
1.1.4 Kendte polyfluorforbindelser 20
1.1.5 Projekter om fluorstoffer tidligere udført i Danmark 20
1.2 FORMÅL 21
1.3 ANVENDTE METODER I KORTLÆGNINGEN 22
2 PRODUCENTER AF FLUOREREDE FORBINDELSER 23
3 IDENTIFICEREDE FLUORSTOFFER 27
3.1 KONTAKT TIL FIRMAER 27
3.2 INTERNETSØGNING 28
3.3 OPLYSNINGER INDHENTET FRA PRODUKTREGISTRET 30
3.3.1 Søgningen i Produktregistret 31
3.3.2 Fluorstoffer identificeret i Produktregistret 31
3.3.3 De identificerede stoffer og deres anvendelser 36
3.3.4 De identificerede stoffer og deres OECD-gruppering 37
3.3.5 Sammenligning med den tidligere søgning i 2001 41
4 FOREKOMST I FORBRUGERPRODUKTER 43
4.1 FOREKOMST I IMPRÆGNERINGSMIDLER 45
4.1.1 Imprægneringsmidler til fodtøj 48
4.1.2 Imprægneringsmidler til tæpper og måtter 49
4.1.3 Imprægneringsmidler til tekstiler, læder og møbler 49
4.1.4 Imprægneringsmidler til bilinteriør (tekstiler) 50
4.2 FOREKOMST I IMPRÆGNEREDE PRODUKTER 51
4.2.1 Tøj 51
4.2.2 Vandtæt tøj og all-weather tøj 51
4.2.3 Fodtøj 53
4.2.4 Møbler 53
4.2.5 Tæpper og måtter 53
4.2.6 Markiser/presenninger, telte, paraplyer og parasoller 55
4.3 FOREKOMST I ANDRE RELEVANTE PRODUKTER 56
4.3.1 Malinger 56
4.3.2 Printerblæk 57
4.3.3 Bilpolérmidler og voks 57
4.3.4 Gulvpolermidler 58
4.3.5 Skivoks 59
4.3.6 Rengøringsmidler til glas 59
3
5 FORBRUG AF FLUORSTOFFER I DANMARK 61
5.1 ERFARINGER 61
5.2 RESULTATER 61
6 MILJØVURDERING AF POLYFLUORALKYLEREDE
STOFFER 65
6.1 MILJØKEMI, VEJE OG NIVEAUER 65
6.1.1 Baggrund 65
6.1.2 Fysisk-kemiske egenskaber 65
6.1.3 Nedbrydning 68
6.2 MILJØFORURENING 70
6.2.1 Udslip til miljøet 70
6.2.2 Niveauer i den omgivende luft og deposition 71
6.2.3 Niveauer indendørs 74
6.2.4 Forekomst i fjerne egne og langdistancetransport 76
6.2.5 Niveauer i vandmiljøet, grundvand og drikkevand 79
6.2.6 Niveauer i spildevand og slam 80
6.2.7 Niveauer i jord og sediment 81
6.2.8 Niveauer i natur og dyreliv 82
6.3 ØKOTOKSICITET 90
6.4 MILJØMÆSSIG RISIKOVURDERING 91
7 HUMAN EKSPONERING 93
7.1 FORBRUGERPRODUKTER 93
7.2 LUFTEKSPONERING 94
7.3 SLIP-LET KØKKENGREJ 94
7.4 IMPRÆGNERING AF PAPIR OG AFSMIDTNING TIL FØDEVARER 95
7.5 FØDEINDTAGELSE 96
7.6 DRIKKEVAND 96
7.7 GENERELLE EKSPONERINGSSCENARIER 96
8 NIVEAUER AF POLYFLUORALKYLSTOFFER I
MENNESKEVÆV 97
8.1 NIVEAUER I MODERMÆLK 97
8.2 NIVEAUER I MENNESKEBLOD 98
8.2.1 Erhvervsmæssig eksponering 99
8.2.2 Eksponering af den generelle befolkning 99
8.2.3 Navlestrengsblod 106
8.3 NIVEAUER I SÆD 107
8.4 NIVEAUER I LEVEREN 107
9 TOKSICITET I MENNESKER 109
9.1 BIOKEMISKE PÅVIRKNINGER 109
9.2 CANCER 109
9.3 UDVIKLINGSTOKSICITET 109
10 DYREFORSØG OG IN VITRO TESTS 111
10.1 TOXICOKINETIC OG METABOLISME 111
10.1.1 Optagelse 111
10.1.2 Bioomdannelse 111
10.1.3 Akkumulering 111
10.1.4 Eliminering 111
10.2 TOKSIKOLOGI 112
10.2.1 Akut toksicitet 112
10.2.2 Påvirkninger på leveren 113
4
10.2.3 Toksikologisk mekanisme 113
10.2.4 Toxicogenomic 114
10.2.5 Påvirkninger på cellemembraner 115
10.2.6 Påvirkning af energiproduktionen i mitochondrier 115
10.2.7 Påvirkning af intercellulær kommunikation 115
10.2.8 Påvirkning af fosterudvikling mv. 116
10.2.9 Hormonforstyrrelser 117
10.2.10 Mutagenitet 118
10.2.11 Cancer 118
10.2.12 Cocktail-effekter 119
10.3 STRUKTUR-AKTIVITETSRELATIONER 119
11 HUMAN RISIKOVURDERING 121
11.1 TOKSIKOLOGISK SAMMENFATNING 121
11.2 TOLERABELT DAGLIGT INDTAG 122
12 GENEREL DISKUSSION, KONKLUSIONER OG
ANBEFALINGER 125
12.1 DISKUSSION, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
VEDRØRENDE DEN KEMISKE FAMILIE 125
12.2 DISKUSSION, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
VEDRØRENDE ANVENDELSE AF DENNE UNDERSØGELSE 125
12.3 DISKUSSION, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
VEDRØRENDE DE MILJØMÆSSIGE PÅVIRKNINGER 128
12.4 DISKUSSION, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER
VEDRØRENDE PÅVIRKNINGER AF MENNESKERS SUNDHED 130
13 REFERENCER 135

5
6
Forord
Den voksende miljømæssige bekymring over perfluoroctansulfonsyre (PFOS)
og perfluoroctansyre (PFOA) og beslægtede stoffer skyldes, at disse
miljøskadelige forbindelser nu er globale forureninger, der findes overalt i luft,
vand, jord og organismer, heriblandt i isbjørne, der lever i fjerne arktiske
områder. I mange lande forekommer PFOS, PFOA og relaterede stoffer
desuden i blodprøver fra den almindelige befolkning.

Årsagerne til denne udbredte forekomst menes at være, at der er et øget
forbrug af de miljømæssigt persistente og bioakkumulerende
polyfluorforbindelser (PFC), som bruges i adskillige industriprodukter og
forbrugerprodukter på grund af deres specielle kemiske egenskaber, f.eks.
evnen til at sky både vand og olier.

De mest undersøgte og kendte polyfluorforbindelser er relateret til PFOS, som
er blevet forbudt og ikke produceres mere De er gennem de seneste år blevet
erstattet med andre fluorforbindelser – enten perfluorforbindelser med kortere
kædelængde eller andre polyfluorerede forbindelser, som f.eks.
fluortelomeralkoholer.

PFOA bruges fortsat som hjælpemiddel ved fremstillingen af polyfluorethen-
polymere, f.eks. Teflon®. PFOA er en veldokumenteret urenhed i sådanne
polymere og i fluortelomere. PFOA og andre perfluorcarboxylsyrer
(PFCA’er) kan desuden blive dannet via nedbrydning af visse fluorpolymere
og -telomere.

Dette projekt blev igangsat af Miljøstyrelsen som en del af arbejdet med at
identificere kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Denne projektrapport
indeholder en kortlægning af brugen af polyfluorforbindelser i
forbrugerprodukter, fortrinsvis til imprægnering, i Danmark samt en
opdatering af den miljø- og sundhedsmæssig vurdering af denne store gruppe
af stoffer, der blev foretaget i en tidligere rapport fra 2005.

Rapporten er udarbejdet i perioden april 2007 – november 2007, og den
indeholder referencer til videnskabelige afhandlinger, som er blevet
offentliggjort indtil november 2007.

Frank Jensen fra Miljøstyrelsen fulgte projektet.

Juni 2008
7
8
Liste med brugte akronymer
AcOH Eddikesyre
DPPC Dipalmitoylphoshatidylcholin
EtFHpSA N-Ethylperfluorheptansulfonamid
EtFOSE N-Ethylperfluoroctansulfonamidoethanol
EtFOSEA N-Ethylperfluoroctansulfonamidoethylacrylat
EtFOSEMA N-Ethylperfluoroctansulfonamidoethylmethacrylat
EtFOSA N-Ethylperfluoroctansulfonamid
EtFOSAA N-Ethylperfluoroctansulfonamidoacetat
8:2 FTMA 1H,1H,2H,2H-Perfluordecylmethacrylat
8:2 FTA 1H,1H,2H,2H-Perfluordecylacrylat
FTCAs Fluortelomercarboxylater
FTI Fluortelomeriodid
FTUCAs Fluortelomerumættedecarboxylater
FTOHs Fluortelomeralkoholer
4:2 FTOH 1H,1H,2H,2H-Perfluorhexanol
6:2 FTOH 1H,1H,2H,2H-Perfluoroctanol
8:2 FTOH 1H,1H,2H,2H-Perfluordecanol
10:2 FTOH 1H,1H,2H,2H-Perfluordodecanol
12:2 FTOH 1H,1H,2H,2H-Perfluortetradecanol
14:2 FTOH 1H,1H,2H,2H-Perfluorhexadecanol
GJIC Gap junction intercellular communication
M570 N-Methylperfluoroctansulfonamidoacetat
MeFBSE N-methylperfluorbutane ulfonamidoethanol
MeFOSA N-Methylperfluoroctanesulfonamid
MeFOSAA N-Methylperfluoroctanesulfonamidoacetat
MeFOSE N-Methylperfluoroctanesulfonamidoethanol
MeFOSEA N-Methylperfluoroctane sulfonamidoethylacrylat
NOAEL No observed adverse effect level
OECD Organization for Economic Co-operation and Development
PFAS Perfluoralkylforbindelser eller perfluoralkylsulfonat
PFBA Perfluorbutansyre/perfluorbutanoat
PFBS Perfluorbutansulfonat/sulfonsyre
PFCs Polyfluorforbindelser/-stoffer
PFCAs Perfluorcarboxylsyrer/salte
PFDA Perfluordecansyre
PFDoA Perfluordodecansyre
PFDS Perfluordecansulfonat
PFHpA Perfluorheptansyre
PFHpS Perfluorheptansulfonat
PFHxA Perfluorhexansulfonat
PFNA Perfluornonansyre
PFNS Perfluornonansulfonat
PFOA Perfluoroctansyre/perfluoroctanoat
PFOS Perfluoroctansulfonat/sulfonsyre
(P)FOSA Perfluoroctansulfonamid
(P)FOSAA Perfluoroctansulfonamidoacetat
(P)FOSE Perfluoroctansulfonamidoethanol
PFOSF Perfluoroctansulfonylfluorid
PFPeA Perfluorpentansyre
PFPeS Perfluorpentansulfonat
PFTeA Perfluortetradecansyre
PFTrA Perfluortridecansyre
PFUnA Perfluorundecansyre
9
PNEC Predicted no effect concentration
POPs Persistent organic pollutants
WWTPs Waste water treatment plants
TDI Tolerable daily intake
USEPA U.S. Environmental Protection Agency

10