ebook img

og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte PDF

330 Pages·2017·2.76 MB·Danish
by  
Save to my drive
Quick download
Download
Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.

Preview og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte

Aalborg Universitet Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata Shamshiri-Petersen, Ditte Publication date: 2010 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for published version (APA): Shamshiri-Petersen, D. (2010). Holdnings- og partiskift blandt danske vælgere på basis af paneldata. Aalborg: Centre for Comparative Welfare Studies, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. General rights Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights. ? Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research. ? You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain ? You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ? Take down policy If you believe that this document breaches copyright please contact us at [email protected] providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim. Downloaded from vbn.aau.dk on: May 04, 2019 Forord Denne afhandling er skrevet ud fra en nysgerrighed om og i så fald hvordan de danske vælgeres holdningsskift og partiskift er relaterede til hinanden. Nysgerrigheden udspringer dels af, at der i kontekst ikke foreligger ret meget viden om de to fænomener. Navnlig ikke når det gælder individuelle skift frem for aggregerede. Dels udspringer den af, at sammenhængen mellem de to kan gøres os klogere på en grundfæstet teoretisk forståelse af vælgernes adfærd. Særligt i nordisk kontekst har man kunnet se en sammenhæng mellem vælgernes holdninger og deres partivalg, og dette er blevet tilskrevet, at vælgerne på rationel vis først og fremmest vælger parti efter, hvilket et der repræsenterer deres holdninger bedst. Men spørgsmålet er, om de på tilsvarende rationel vis vælger partier fra. På den måde søger afhandlingen at belyse et eksisterende teoretisk perspektiv, ved at stille et spørgsmål, der udfordrer det og dets rækkevidde. Afhandlingens indhold og udformning kan kun undertegnede tages til indtægt for. Jørgen Goul Andersen har igennem sin inspirerende vejledning dog haft stor betydning for de afgørende retninger den har taget. Det samme gælder Johannes Andersen og den begejstring han har udvist. Tak til dem begge, for at have været en betydningsfuld del af processen. Også stor tak til min mand, Kaveh Shamshiri-Petersen, der har støttet og lyttet hele vejen igennem. Slutteligt vil jeg gerne dedikere afhandlingen til min far, Stig Ejner Petersen. Hans tiltro har betydet alt. Aalborg, april 2010 Ditte Shamshiri-Petersen Indhold 1 Indledning 5 Stigende partiskift 7 Makroforklaringer på partiskift 9 Mikroforklaringer på partiskift 12 Holdningsskift som forklaring på partiskift? 15 Partiernes holdningsskift som forklaring på partiskift? 17 Afsluttende 22 2 Metodeovervejelser 24 Forskningsdesign 24 Panelstudier 27 Præsentation af de tre sæt panelstudier 29 Udfordringen: Måling af holdninger og holdningsstabilitet 32 Udvalgte eksempler på partiholdningsskift 36 Præsentation af eksemplerne 38 Empirien: Partivalgmateriale og tværsnitsvalgdata 39 Afsluttende 42 3 Den teoretiske forståelsesramme 44 Teoretiske perspektiver på holdninger 44 Værdier, holdninger og meninger 48 Politiske holdninger: Ideologi og holdningsstrukturer 50 Holdningsdannelse: Socialisering eller ad hoc-konstruktioner? 54 Holdningsstabilitet og -skift 56 Teoretiske perspektiver på vælgernes adfærd 62 Issue voting: En kort introduktion 63 Vælgernes billede af partierne: Image 67 Teoretiske perspektiver på partiernes adfærd 70 Partiernes udvikling: Professionalisering og flydende form 72 Issue competition 75 Strategier til holdningsoverensstemmelse 78 Afsluttende 81 4 Holdningsstabilitet og -skift blandt de danske vælgere 83 Holdningsspørgsmål og måling af stabilitet 86 Stabilitetsmål 87 Holdningsstabilitet: Et overblik 89 Omfanget af holdningsstabilitet og -skift 89 Mønstre i holdningsspørgsmålenes stabilitet 92 Holdningsdimensioner via faktoranalyse 93 Stabilitet på den ”værdipolitiske” dimension 96 Stabilitet på den ”fordelingspolitiske” dimension 99 Stabiliteten på de øvrige dimensioner 102 På tværs af holdningsdimensionerne 104 Saliens: Større eller mindre stabilitet? 105 Hvad betyder graden af ideologi i spørgsmålene? 108 Ideologisk stabilitet 113 Konstruktion af holdningsindekser 113 Holdningskonsistens 115 Stabilitet på holdningsindekserne 117 Afsluttende 118 5 Holdningsstabilitet og -skift set over tid 120 Udviklingen i holdningsstabiliteten: Et overblik 122 Holdningsstabilitet i 1970erne 124 Mønstre i 1971-1973-holdningsspørgsmålene 125 Holdningsstabilitet i 1980erne 129 Mønstre i 1987-1988-holdningsspørgsmålene 131 Afsluttende 135 6 Hvem skifter holdning og hvem er stabile? 137 Køn, alder og uddannelse 143 Politisk opmærksomhed eller interesse 148 Den politiske orientering 151 En samlet model 154 Enkeltspørgsmål 155 Afsluttende 160 7 Holdningsskift og partiskift 162 Fører holdningsskift til partiskift? 167 Ideologisk” ustabilitet og partiskift 172 Betydningen af saliens 174 Konkrete holdningsskift og partiskift 180 Har der tidligere været sammenhæng ml. holdningsskift og partiskift? 185 1971-1973 186 1987-1988 187 Afsluttende 188 8 Holdningsstabilitet og -skift blandt partierne 191 Stabilitet på fire politikemner 192 Partiernes gennemsnitlige stabilitet på de 4 emner 198 Stabilitet i partiernes ideologiske placering 201 Stabilitet i kompetenceimage 205 Vælgerkarakteristika og oplevet partiustabilitet 209 Hvad forklarer oplevet partiustabilitet? 211 Afsluttende 216 9 Partiernes holdningsskift og vælgernes partiskift 218 Partiholdningsskift og partiskift? 220 Betydningen af partiholdningsustabilitet for egne vælgere 222 Partiernes holdningsskift på saliente spørgsmål 224 Skift i kompetenceimage og partiskift 230 Skift i sympati og partiskift 234 Afsluttende 239 10 Tre eksempler på partiernes holdningsskift 242 Eksempel 1: Venstre og velfærd 244 Eksempel 2: Socialdemokraterne og flygtninge-/indvandrerpolitikken 249 Eksempel 3: Venstre og miljø 254 Afsluttende 258 11 Opfatter vælgerne partiernes skift - og følger de med? 261 Venstre og velfærd 265 Opfatter vælgerne Venstres skift? 265 Følger vælgerne Venstre? 269 Socialdemokraterne og flygtninge-/indvandrerpolitikken 273 Hvad mener Socialdemokraterne ifølge vælgerne? 275 Hvilken betydning har Socialdemokraternes skift? 278 Venstre og miljø 281 Blev Venstres image først mindre så mere grønt? 283 Lader vælgerne sig overtale? 285 Afsluttende 289 12 Konklusion og afsluttende diskussion 292 Omfang og udvikling i holdningsstabilitet 294 Sociale forskelle i holdningsstabilitet? 296 Holdningsskift og partiskift 297 Saliens som betingende faktor? 298 Kan issue voting forklare partiskift? 300 Fokus på partierne 302 Partiernes holdningsskift påvirker vælgerne 303 Hvem påvirker hvem? 306 Dansk resumé 309 English summary 312 Referencer 315 Kapitel 1  Indledning  Denne afhandling undersøger, hvilken betydning holdningsskift har for partiskift. Målet er at  opnå større viden om holdningsændringer både blandt de danske vælgere og de politiske par‐ tier, og at finde ud af, om sådanne holdningsændringer er årsagen til, at så mange vælgere  skifter parti mellem valgene.   At en stor del af de danske vælgere skifter partipræference fra valg til valg er både  velkendt og veldokumenteret. I dag er det typisk omkring hver fjerde vælger, der ved et folke‐ tingsvalg sætter sit kryds ved et andet parti end det, krydset blev sat ved valget før (eksempel‐ vis Goul Andersen & Hoff 2001; Nielsen & Thomsen 2003; Hansen Slothuus & de Vreese 2007).  I de fleste lande har vælgernes omskiftelighed været stigende, hvilket også har været genstand  for udførlige analyser. Imidlertid er der gjort overraskende få forsøg på at undersøge vælger‐ skift på individniveau og forklare, hvad der ligger bag. Systematiske studier af emnet har navn‐ lig fokuseret på makroforklaringer, mens der kun er få mikrostudier. Det kan undre. Ikke alene  er vælgernes (ofte stigende) omskiftelighed et fænomen, der kalder på studier på mikroniveau.  I princippet er det jo også en metode til at forklare partivalg at se netop på de vælgere, der  skifter parti, og undersøge, hvad der får dem til det.  Når det drejer sig om at forklare vælgernes adfærd, har litteraturen igennem mange  år sat fokus på politiske holdninger. Det skyldes den i grunden ret simple kendsgerning, at indi‐ viders holdninger og partivalg er tæt forbundne, ikke mindst i de nordiske lande. Dette sam‐ menfattes igennem den brede teoriretning, der kan betegnes issue voting (Borre 2001), hvor  netop holdninger fremhæves som det mest bestemmende for, hvor vælgerne lægger deres  stemme: Lidt firkantet udtrykt vil vælgerne stemme på det parti, hvis holdninger stemmer  bedst overens med deres egne.  Et sådant ”rationelt” perspektiv har siden slutningen af 1970erne præget europæisk  valgforskning, ikke mindst i Danmark og de øvrige nordiske lande. Men mens overensstemmel‐ sen mellem vælgernes holdninger og deres partivalg er dokumenteret på kryds og tværs gen‐ nem mange år, finder man ikke tilsvarende analyser af sammenhængen mellem holdningsskift  og partiskift. Det kunne ellers forekomme naturligt netop at sætte direkte fokus på, i hvilken  udstrækning det er skiftende holdninger, der får vælgerne til at skifte parti: Såfremt vælgernes  partivalg bestemmes af politiske holdninger, er det nærliggende at antage, at skift i partivalg  typisk skyldes skift i holdninger.   5 Imidlertid kunne man også forestille sig, at en vælgers skift af parti kan skyldes, at  partiet har skiftet holdning. Der er inden for valgforskningen i stigende grad blevet sat fokus på  de politiske partier aktører, der både er blevet mere omskiftelige og som i større udstrækning  aktivt forsøger at påvirke deres vælgertilslutning. Navnlig en nedgang i vælgernes klasse‐ og  dermed partitilhørsforhold har betydet, at partiernes sikre stemmer er svundet ind, mens an‐ tallet af potentielle vælgere er vokset. Det har medført, at partierne er blevet både mere pro‐ fessionelle og centraliserede samt mere ”flydende” i deres form (se eksempelvis Katz & Mair  1995; Mair, Müller & Plasser 2004; Krouwel 2006) i forsøget på at appellere til så mange væl‐ gere som muligt.  På den baggrund kan man udmærket forestille sig, at det ikke alene er vælgerne, der  handler mere ubundet af traditioner og gruppetilknytning, men at partierne inden for visse  grænser gør det samme. På mikroniveau betyder det, at det også kan være holdningsskift hos  politiske partier, der får i øvrigt stabile vælgere til at skifte parti: Hvis en vælger oplever, at det  parti vedkommende har stemt på flytter sig holdningsmæssigt, og ikke selv har flyttet sig til‐ svarende, så vil vedkommende potentielt kunne skifte til et andet parti. Faktisk er denne hypo‐ tese i dansk sammenhæng allerede for mange år siden foreslået af Nannestad (1989), dog  uden at det har været fulgt systematisk op.   Udgangspunktet er, at det ikke kun er relevant at se på vælgerne og deres holdnings‐ skift når partiskift skal forklares. I princippet bør partierne også inddrages. Vælgere og partier  kan ikke ses isoleret, men skal som udgangspunkt betragtes som aktører, hvis adfærd gensidigt  påvirker hinanden. Derfor undersøger afhandlingen, hvilken betydning holdningsskift, både  blandt vælgere og partier, har for vælgernes partiskift. Datagrundlaget er først og fremmest  tre sæt paneldata, hvor der er mulighed for at undersøge holdningsændringer over tid på indi‐ vidniveau frem for aggregeret. Hvor der særligt i amerikansk litteratur har været tradition for  dette, er der i dansk kontekst ikke foretaget mange systematiske undersøgelser af vælgernes  holdningsstabilitet. De der foreligger, har typisk været begrænset til enkelte, særlige issues.  Dette gælder i endnu mindre grad partiernes holdningsstabilitet og ‐skift. Her foreligger der  udelukkende analyser af aggregerede ændringer i vælgernes holdningsmæssige placering af  dem. Af den grund er deskriptive analyser, forud for undersøgelsen af sammenhængen med  partiskift, af stor betydning. Formålet med afhandlingen er således ikke at forklare partiskift  bedst muligt ved at inddrage en lang række af faktorer. Formålet er i stedet en udførlig under‐ søgelse af holdningsstabilitet og ‐skift blandt både vælgere og partier i Danmark og af, hvilken  betydning dette har for partiskift.   6 Stigende partiskift  Op igennem 1970erne oplevede de fleste vestlige lande det, der refereres til som ”a new vola‐ tility in the mass electorate” (Crewe & Denver 1985:4; for fremkomsten af øget volatilitet se  eksempelvis også Pedersen 1979, 1983; Budge 1982; Ersson & Lane 1982; Maguire 1983; Dal‐ ton, Flanagan & Beck 1984; Lane & Ersson 1999; Dalton & Wattenberg 2000; Drummond  2006). Hvor partiernes opbakning fra vælgerne i gennem adskillige år havde været så stabil, at  man i litteraturen talte om, at partisystemerne var ”frosset fast” (Lipset & Rokkan 1967, se  også Rose & Urwin 1970; Bartolini & Mair 1990), begyndte der 1970erne at tegne sig et ganske  andet mønster. I modsætning til tidligere, hvor vælgernes stemme nærmest var givet på for‐ hånd, så man nu en stigende andel vælgere der skiftede partipræference fra valg til valg. Den  stabilitet og kontinuitet der tidligere havde karakteriseret vælgernes adfærd, var pludselig  blevet afløst af en øget grad af partiskiftere.   I de nordiske lande syntes denne tendens at kunne spores tidligere end andre steder.  I en sammenlignende analyse af Danmark, Sverige, Norge og Finland finder Borre (1980) at der  allerede fra midten af 1950erne kan ses en stigning i ustabiliteten i disse lande. Borre undersø‐ ger perioden 1950‐1977 og konkluderer, at der i alle fire lande ses en opadgående tendens til  at skifte mellem partierne fra valg til valg (1980:142‐143). I Danmark var dette særligt tydeligt.  Dette bekræftes af Goul Andersen & Hoff (2001) ifølge hvem Danmark i 1950erne og 1960erne  tog  føringen,  som  det  nordiske  land  med  største  vælgervandringer  mellem  partierne  (2001:63). Det toppede med jordskredsvalget i 1973, hvor et rekordstort antal vælgere skifte‐ de parti: Ved dette historiske valg var der tale om nettoforskydninger i partiernes vælgermæs‐ sige opbakning på hele 29,1 pct. I sammenligning var de gennemsnitlige forskydninger i perio‐ den 1966‐1971 på 10,3 pct. ‐ og de var endnu mindre i perioden før det (Worre 1976:13). Si‐ den er der ikke set tilsvarende forskydninger i vælgernes partipræferencer.  Vælgernes stigende tilbøjelighed til at skifte parti er i litteraturen blevet sammenfat‐ tet som stigende volatilitet. Volatilitet refererer til omfanget af partiskift fra et valg til et næ‐ ste, og der skelnes mellem netto‐ og bruttovolatilitet. Nettovolatilitet er summen af nettoæn‐ dringer i partiernes stemmeandel fra valg til valg, og måles ofte igennem det såkaldte Peder‐ sen indeks1 (Pedersen 1979, 1983). Bruttovolatiliteten, også kaldet individual level volatility, (jf.  Pedersen 2001:266) angiver summen af individuelle vælgere, der har skiftet parti fra valg til  valg Her er det klart, at en høj grad af nettoændringer i partiernes vælgertilslutning nødven‐ digvis er resultat af en mindst lige så stor grad af bruttoændringer: Hvor der ved jordskredsval‐ get i 1973 var tale om nettoændringer på omtrent 30 procent, dækker det over en noget høje‐ 1    Indekset måler nettovolatilitet ved at summere den procentvise ændring i hvert partis stemme‐ andel ved et valg i sammenligning med valget før, divideret med 2. (Pedersen 1979).  7 re bruttovolatilitet: Ved dette valg var det tæt ved 40 pct. af vælgerne der stemte på et andet  parti end det de havde stemt på ved valget i 1971. Dette fremgår af følgende Figur 1.1, der  viser udviklingen i andelen af partiskiftere blandt danske vælgere i perioden 1971 til 2007,  foretaget på baggrund valgdata fra samme periode:  Figur 1.1: Udviklingen i partiskift blandt danske vælgere, 1971‐2007. I pct.  40 35 30 25 20 15 10 5 0 1971 1973 1975 1977 1979 1981 1984 1987 1988 1990 1994 1998 2001 2005 2007   Anm: N=493‐1669. Procentandele afrundet til hele tal.  I beregningerne er kun vælgere, der har stemt ved begge valg medtaget, og de er alle baseret  på vælgernes hukommelse om deres partivalg valget forinden, på uvægtet data2. Fordi nogle  vælgere glemmer, hvilket parti de stemte på sidst, og da er tilbøjelige til at angive samme par‐ ti, de stemmer på nu, er der tale om en vis underdrivelse af omskifteligheden.3 I denne sam‐ menhæng gør det dog blot problemstillingen mere relevant.  Som det tydeligt kan aflæses af  figuren, er andelen af partiskiftere på sit højeste ved valget i 1973‐valget, og er ikke siden set  tilsvarende. Fra slutningen af 1970erne og igennem 1980erne falder andelen af partiskiftere til  at ligge omkring de 20 pct. med 1988 som det år, hvor andelen var på sit laveste: Blot 15 pct. af  vælgerne angiver at have stemt på et andet parti end det de stemte på ved valget forinden i  1987. En sammenligning med paneldata viser dog, at andelen nærmere er det dobbelte. En  forklaring kan være, at valgene lå så tæt på hinanden, at vælgerne følte sig mere forpligtede til  at angive samme parti og dermed signalere konsistens. Som det fremgår, stiger andelen af  partiskiftere igen i starten af 1990erne igennem de seneste 17 år har den befundet sig mellem  23 og 29 pct. Samlet tyder det på, at trods ”bølger”, ser den ud til at have lagt i et relativt højt  leje.  2    Recall er anvendt også for de år, hvor der kunne have været anvendt paneldata. Dette er gjort for  sammenlignelighedens skyld. Vægt er undladt, da det er fravalgt i alle analyser, jf. metodekapit‐ let. Det betyder dog også, at der forekommer afvigelser i forhold til tidligere beregninger af parti‐ skift (se eksempelvis Nielsen & Thomsen 2003).  3   Dette fremgår også, når der sammenlignes med paneldata. I 1973 viser paneldata en andel part‐ skiftere på 40,8 pct. mod 37 via recall. I 1988 viser paneldata at 29,3 pct. er partiskiftere, hvor  kun halvdelen tilkendegiver dette ved recall. I 2005 er tallene dog tættere på hinanden. 26 pct.  på paneldata og 25 pct. via recall. 8 Danmark er ikke unik i den sammenhæng. Også i særligt de øvrige nordiske lande er  der set et nogenlunde tilsvarende mønster for den individuelle omskiftelighed (Valen 1981:26;  Holmberg 1981:36, 2000:19; Holmberg 1990:106; Gilljam & Holmberg 1993:71; Holmberg &  Oscarsson 2004:83; Aardal 1999:35, 2003a:34). For de øvrige europæiske lande kan der gisnes  om at partiskift er lige så udbredt. Lane & Ersson (1997) påpeger, at nettovolatiliteten blot  udgør omtrent 50‐75 pct. af bruttovolatiliteten, og ses der på nettovolatiliteten ligger Danmark  og de nordiske lande ganske vist i den høje ende, men synes ikke at adskille sig markant (se  Goul Andersen & Hoff 2001; Klingemann 2005; for sammenligning af volatilitet i 46 lande se  Thames, Patterson & Robbins 2008:26).   Makroforklaringer på partiskift  Til trods for dette, er partiskift igennem litteraturen oftest blevet behandlet som et makrofæ‐ nomen. Man kan argumentere for, at summen af ændringer i partiernes tilslutning og summen  af individuelle skift ikke er de samme fænomener (jf. Pedersen 2001:266) og begrebspar som   the floating vote og the floating voters (Daudt 1961) samt deep structural stability og surface  stability (Lane & Ersson 1997) er blevet anvendt i analytisk øjemed. Alligevel har fokus primært  været på nettovolatiliteten4 og på makroorienterede forklaringer (eksempelvis Pedersen 1979,  1983; Rose & Urwin 1970; Bartolini & Mair 1990; Mair 1990; Klingemann 2005; Thames, Pat‐ terson & Robbins 2008). Dette synes også at have været tilfældet i dansk kontekst (se Dam‐ gaard 1974; Borre 1980, 1981; Glans 1989).  Én forklaring vender sig mod partisystemerne.  Ofte har analyser af volatilitet været  en del af mere omfattende, sammenlignende analyser af partisystemerne i de vesteuropæiske  demokratier og deres tilstand ‐ og netop egenskaber ved disse systemer og strukturelle foran‐ dringer internt i disse er blevet udpeget som en forklaring på at nettovolatiliteten begyndte at  stige: Opblomstringen af en række nye partier samt gamle partiers forsvinden rundt om i de  vestlige lande havde ændret partispektret og dermed også det grundlag, hvorpå vælgerne  kunne træffe deres politiske valg (Budge 1982, se eksempelvis også Bartolini and Mair 1990;  Bowler & Lanoue 1996). Dette betød nødvendigvis større omskiftelighed i vælgernes partivalg.  Også i dansk kontekst blev den stigende vælgervolatilitet ofte kædet sammen med de ændrin‐ ger, der kendetegnede det partipolitiske landskab i Danmark i 1960erne og 1970erne (se Borre  1980, 1985; Glans 1989). Ses der nærmere på jordskredsvalget i 1973 var dette da netop også  kendetegnet ved, at hele 5 nye partier blev repræsenteret i Folketinget. Ikke mindst Frem‐ skridtspartiet, der blev stiftet året før, vandt frem som et protestparti, og fik knap 16 pct. af  4 Dette har også sin forklaring i, at beregninger af nettovolatiliteten er et mere pålideligt mål end  volatilitet på individniveau, da dette som oftest må beregnes på recall data (Pedersen 2001:266). 9

Description:
og de var endnu mindre i perioden før det (Worre 1976:13). Si- den er der ring, men også social tillid (se eksempelvis Putnam 2000). Det samme
See more

The list of books you might like

Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.