ebook img

Officiele Fortegnelse af Dansk Handels Skibe 1907 PDF

3.8 MB·Danish
Save to my drive
Quick download
Download
Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.

Preview Officiele Fortegnelse af Dansk Handels Skibe 1907

i! OFFICIEL FORTEGNELSE „DANSK KRIGS- OG HANDELSSKIBE l>Ei ERE TILUELTE KENDrSGSSIGNALER ALFABETISK REGISTER OVER HANDELSSKIBENE ATTENUE L[K; FEBBUAE 1907 FOR'IANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-,vRKIV KJØBENHAVN FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som System- flag hejses denne Stan- der under Nations- flaget. Anvendt som Svar- stander hejses den paa Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS HANDELSFLAADE I AARET 1907 UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF INDENRIGSMINISTERIET OG MARINEMINISTERIET VED REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET KJØBENHAVN BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI FEBRUAR 1907 INDHOLDSFORTEGNELSE. Indledning. Side Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe................................................................. V. Det inter nationale Kendingssignal-System...................................................................................................... VI. Signalering med internationale Signalstationer................................................................................................ VI. Danske Kyst-Signalstationer............................................................................................................................ VII. Danske Stormvarsel-Stationer..........................................................................................................................VIII. Engelske Kyst-Signalstationer.......................................................................................................................... X. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret.................................................................... XI. Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler for Skibe under dansk Flag. Afsnit A. Kendingssignaler for Krigsskibe....................................................................................... XVI. „ B. Kendingssignaler for Handelsskibe hjemmehørende i Kongeriget Dan- mark, Færøerne undtaget................................................................................................. XVII. „ C. Kendingssignaler for Handelsskibe hjemmehørende paa Færøerne, Island og de dansk-vestindiske Øer............................................................................ XXX. Afdeling II. Alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit.a. Dampskibe1) af og over 100 Register-Tons Brutto............................................................... 2 „ b. Dampbaade1) af under 100 Register-Tons Brutto................................................................. 50 „ c. Dampskibs-Rederier.............................................................................................................. 56 „ d. Motorsejlskibe1) af og over 15 Register-Tons Brutto............................................................ 66 „ e. Sejlskibe1) af og over 20 Register-Tons Brutto..................................................................... 73 „ f. Sejlskibs-Rederier.................................................................................................................. 97 „ g. Færøske Damp- og Sejlskibe af og over 20 Register-Tons Brutto........................................ 103 „ h. Islandske Damp- og Sejlskibe af og over 30 Register-Tons Brutto....................................... 108 „ i. Dansk-vestindiske Skibe af og over 20 Register-Tons Brutto............................................... 112 1) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Kongeriget Danmarks Handelsflaades Størrelse d. 1. Januar 1907................................................................ 113 Tilføjelser og Rettelser................................................................................................................................... 113 INDLEDNING. Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som Tillæg til „International As an Appendix to the International Signalbog“ skal der, ifølge derom af- Code of Signals a Code List, con- sluttede internationale Overenskomster, af taining the names of ships to which Code hver Søstat med passende Mellemrum Signals have been allotted, ought, according udgives Lister over sammes Krigs- og to international arrangements, made to Handelsskibe, som have erholdt Kendings- that effect, to be published at proper signaler efter det internationale Signal- intervals by the maritime powers, which system, til Brug for Skibe i Søen og Sig- have adopted this system, for the purpose nalstationer. of enabling Officers at Signal Stations on I Overensstemmelse hermed indbefatter shore, and Masters of ships at sea, to de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) signal and report passing ships. optagne Lister alle Danske Skibe, der In accordance herewith the present ere tildelte Kendingssignaler efter dette Code List contains the names of all System, ordnede efter Signalbogstavernes Danish ships, to which signal letters alfabetiske Rækkefølge saaledes. at disse have been allotted; but, to avoid too Signaler hurtig kunne findes og aflæses; much prolixity, in this edition the Port dog er der her, for ikke at gøre Listen of Registry and the Registered Tonnage vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført has been left out. partly because these Navnene paa Skibene, idet Skibets Art data can be found by referring to Part II, eller Takling, i Forbindelse med Nations- (Section a, b, c, d, e, f, g, h and i), flaget, der selvfølgelig bør iagttages af de containing the Lists of steamers, motor- signalerende, vil afgive tilstrækkelige Op- boats and sailing vessels, separately arran- lysninger til Rapportering af det paagæl- ged in alphabetical order, and partly be- dende Skib. Ønskes imidlertid nærmere cause the rig, together with the national Underretning om Skibet, f. Ex. om Rede- flag, which of course will be observed by riet, Hjemstedet, Tonnagen m. m., op- the signalling parties, will suffice to report søges saadanne Oplysninger i de under the ship in question. Afdeling II, (Afsnit a, b, c, d, e, f, g, h In order to know immediately in what og i) optagne alfabetiske Lister. For List the ship in question is to be sought for, the letter „D“ (for steamers), or „M“ straks at kunne eftersøge det paagældende (for motor boats) has been added to the Skib i den rette Liste er der føjet Bog- names carried by these ships. In case stavet „D“ (for Dampere), eller „M“ of more than one ship bearing the same (for Motorfartøjer) til de Navne, som name, the subjoined signal letters will føres af disse Skibe. Findes der flere immediately show what ship is the right Skibe af samme Navn, ville Signalbog- one. staverne straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. VI Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende „International Signalbog“, benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver — der svare til det danske Alfabets 26 første Bog- staver — til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster1). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler2). Handelsskibenes Kendingssignaler betegnes, som hidtil, ved 4 af Konsonanter bestaaende Bogstaver. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G) er det paagældende Skib et Krigsskib; naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag) er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til GWVT (1440 Signaler) ere altsaa tildelte Krigsskibene, og fra HBCD til WVTS (53040 Signaler) Handelsskibene som Kendingssignaler. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme Kendingssignal. Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignaler give og modtage Meddelelse om deres Navn, Hjemsted, Tonnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationa- litet og Art, foruden Længde- og Breddegrad, samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 Register-Tons Brutto bliver der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn tildelt et Kendingssignal. Signalbogstaverne ere indførte i Skibets Nationalitets- og Registrerings- Certifikat, samt indhuggede i Dæksbjælken i en Dæksluge, og følge saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Til Forebyggelse af mulige Forvekslinger fremkomne ved, at det danske Handelsflag i større Afstand vanskelig kan skelnes fra nogle fremmede Nationers Handelsflag, begynder for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Kendingssignaleine med NBCD og slutter med NWVT. Alle disse Skibe føre altsaa N (Dambræt) øverst i deres Ken- dingssignal. For Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, begynder Signalerne derimod med KBCD, for Skibe, hjemmehørende paa Island, med LBCD og for Skibe, hjemmehørende paa de Dansk-vestindiske Øer, med MBCD. Signalering med internationale Signalstationer. Paa Kysterne af de fleste Søstater, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet inter- nationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af „Inter- national Signalbog“, dels kunne opgive deres Navn, Hjemsted og Netto Register-Tonnage, dels modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre Interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1.2). Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler3). Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet, befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post; pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Telegrafkonvention. 1) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side. 2) Se „International Signalbog“, Side 567. 3) „ „ „ 551. VII Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget „Signaltelegrammer“, og skal i Indledningen til Telegrammet gives denne Betegnelse, ligesom de, naar de ere bestemte til Skibe i Søen, skal indeholde Oplysning om Skibets Navn, Art og Nationalitet. Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagæl- dende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i „Inter- national Signalbog“. Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse i Søfartstidender Navnene paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal, Navn, Takling samt Hjemsted. Hertil føjes som Del af Adressen „Signaltelegram“ samt Signalstationens Navn. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid paa Stor- eller Krydstoppen, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Sta- tionen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig her- med bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. 3) Naar en Signalstation har Ordre til et Skib, maa det Signal, som angiver Havnen, hvortil det beordres, gentages af Skibet. Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc (Kr. 0,75). Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræ- ves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende Telegrammer. Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne i Kongeriget Danmark ere for Tiden følgende: Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt 320 Fod NV. for Fyrtaarnet. Hirshals. „ „ „ 150 „ Ø.t.N. „ „ Skagen. „ „ „ paa Klitten tæt Ø for det ny Fyrtaarn. Fornæs. „ „ „ 168 Fod ØSØ. for Fyrtaarnet Helsingør. „ „ „ paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. Hammeren. „ „ „ 280 Fod NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtage og afgive Signaler og Telegrammer fra Solopgang til Solned- gang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler. Paa Forlangende signalere Statio- nerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyr- skibenes Inddragelse, Is forhold o. s. v., ligesom de besørge Begæring om Lods, Bugser- damper m. m. Uden at afvente Forespørgsel signalere Stationerne hurtigst mulig til ethvert Skib Underretning om Farer ved Sejladsen. Skibe, der under Forbisejlingen af en af disse Stationer vise deres Kendingssignal, ville, uden Udgift, hver Dag Kl. 12 M. D. blive meldte pr. Telegraf til Børserne i Kjøbenhavn og Aarhus, og Meldingen offentliggjort samme Dags Aften i flere Blade deriblandt „Berlingske Tidende“ Kbhvn. Meldingen optages desuden i „Hamburgischer Correspondent, Neues Børsen Halle“ og i „Shipping & Mercantile Gazette and Lloyd’s List“, London. Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkom- mende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved VIII Signaler, samt, om nødvendigt, signalere Rederens Navn og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kunne ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe ere forsynede med „International Signalbog“ 1) og ville naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J. D. „De stævner mod Fare“. Danske Stormvarsel-Stationer. I Kjøbenhavn, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn og Esbjerg, ved Skagen Fyr og Blaavands-Huk Fyr samt paa Fyrskibene „Horns Rev“ og „Vyl“ er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra „Det Meteorologiske Institut“ i Kbhvn. saavidt muligt at give Underretning om Storme, som nærme sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejr- kortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder: Kjøbenhavn. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskassen ved Gitterporten foran „Det Meteorologiske Institut“. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslags- kassen paa Toldbodbygningen. Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa S.-Molen. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret. Frederikshavn. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontoret. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en 25 Fod høj Klit, c. 800 Fod NNV. fra Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en 96 Fod høj Gittermast med en i 38 Fods Højde anbragt Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkerne anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken, saaledes at hver Arm betyder 2 efter Beaufort’s Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45° over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke.] 1) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr, Fakkebjerg Fyr samt Skallingen Fyr for- synede med „International Signalbog“. IX Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Gnisttelegrafering, er anbragt 250 Fod N. t. V. for Fyrtaarnet. Esbjerg. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. fór Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagt- huset V. for Dokslusen. Paa Fyrskibene „Horns Rev“ og „Vyl“ hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast. om Natten paa den agterste Mast. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder: „Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammerne“. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: „Storm fra NV.“ 1 Kegle med Spidsen nedad, „ „ „Storm fra SV.“ 2 Kegler med Spidsen opad. „ „ „Storm fra NØ.“ 2 Kegler med Spidsen nedad, „ „ „Storm fra SØ.“ Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder: „Vinden drejer til højre“ (med Solen). 2 røde Flag, der betyder: „Vinden drejer til venstre“ (mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne, som for at undgaa Forveksling med andre Fyr, er skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet, hvor det gøres fornødent. I København, Helsingør, Odense, Aalborg, Frederikshavn og Esbjerg vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormvarsel-Signalmasterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser:

See more

The list of books you might like

Most books are stored in the elastic cloud where traffic is expensive. For this reason, we have a limit on daily download.