Officiele Fortegnelse af Dansk Handels Skibe 1907

3.8 MB·Danish

by  Eberhard Hewicker

i!
OFFICIEL FORTEGNELSE
„DANSK
KRIGS- OG HANDELSSKIBE
l>Ei ERE TILUELTE
KENDrSGSSIGNALER
ALFABETISK REGISTER OVER HANDELSSKIBENE
ATTENUE L[K;
FEBBUAE 1907
FOR'IANDLES FRA
DET KONGELIGE SØKORT-,vRKIV
KJØBENHAVN
FLAGTABEL
TIL DET
INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM
SYSTEMFI/A&
OG
SVARSTANDER
Anvendt som System-
flag hejses denne Stan-
der under Nations-
flaget.
Anvendt som Svar-
stander hejses den paa
Mastetoppen eller hvor
den bedst ses.
DANMARKS

HANDELSFLAADE

I AARET 1907

UDGIVET
EFTER FORANSTALTNING AF
INDENRIGSMINISTERIET OG MARINEMINISTERIET

VED
REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET

KJØBENHAVN

BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI
FEBRUAR 1907

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Indledning.

Side
Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe................................................................. V.
Det inter nationale Kendingssignal-System...................................................................................................... VI.
Signalering med internationale Signalstationer................................................................................................ VI.
Danske Kyst-Signalstationer............................................................................................................................ VII.
Danske Stormvarsel-Stationer..........................................................................................................................VIII.
Engelske Kyst-Signalstationer.......................................................................................................................... X.
Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret.................................................................... XI.
Afdeling I.
Fortegnelse over Kendingssignaler for Skibe under dansk Flag.
Afsnit A. Kendingssignaler for Krigsskibe....................................................................................... XVI.
„ B. Kendingssignaler for Handelsskibe hjemmehørende i Kongeriget Dan-
mark, Færøerne undtaget................................................................................................. XVII.
„ C. Kendingssignaler for Handelsskibe hjemmehørende paa Færøerne,
Island og de dansk-vestindiske Øer............................................................................ XXX.
Afdeling II.
Alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag.
Afsnit.a. Dampskibe1) af og over 100 Register-Tons Brutto............................................................... 2
„ b. Dampbaade1) af under 100 Register-Tons Brutto................................................................. 50
„ c. Dampskibs-Rederier.............................................................................................................. 56
„ d. Motorsejlskibe1) af og over 15 Register-Tons Brutto............................................................ 66
„ e. Sejlskibe1) af og over 20 Register-Tons Brutto..................................................................... 73
„ f. Sejlskibs-Rederier.................................................................................................................. 97
„ g. Færøske Damp- og Sejlskibe af og over 20 Register-Tons Brutto........................................ 103
„ h. Islandske Damp- og Sejlskibe af og over 30 Register-Tons Brutto....................................... 108
„ i. Dansk-vestindiske Skibe af og over 20 Register-Tons Brutto............................................... 112
1) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget.
Tillæg.
Kongeriget Danmarks Handelsflaades Størrelse d. 1. Januar 1907................................................................ 113
Tilføjelser og Rettelser................................................................................................................................... 113
INDLEDNING.

Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe.
Som Tillæg til „International As an Appendix to the International
Signalbog“ skal der, ifølge derom af- Code of Signals a Code List, con-
sluttede internationale Overenskomster, af taining the names of ships to which Code
hver Søstat med passende Mellemrum Signals have been allotted, ought, according
udgives Lister over sammes Krigs- og to international arrangements, made to
Handelsskibe, som have erholdt Kendings- that effect, to be published at proper
signaler efter det internationale Signal- intervals by the maritime powers, which
system, til Brug for Skibe i Søen og Sig- have adopted this system, for the purpose
nalstationer. of enabling Officers at Signal Stations on
I Overensstemmelse hermed indbefatter shore, and Masters of ships at sea, to
de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) signal and report passing ships.
optagne Lister alle Danske Skibe, der In accordance herewith the present
ere tildelte Kendingssignaler efter dette Code List contains the names of all
System, ordnede efter Signalbogstavernes Danish ships, to which signal letters
alfabetiske Rækkefølge saaledes. at disse have been allotted; but, to avoid too
Signaler hurtig kunne findes og aflæses; much prolixity, in this edition the Port
dog er der her, for ikke at gøre Listen of Registry and the Registered Tonnage
vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført has been left out. partly because these
Navnene paa Skibene, idet Skibets Art data can be found by referring to Part II,
eller Takling, i Forbindelse med Nations- (Section a, b, c, d, e, f, g, h and i),
flaget, der selvfølgelig bør iagttages af de containing the Lists of steamers, motor-
signalerende, vil afgive tilstrækkelige Op- boats and sailing vessels, separately arran-
lysninger til Rapportering af det paagæl- ged in alphabetical order, and partly be-
dende Skib. Ønskes imidlertid nærmere cause the rig, together with the national
Underretning om Skibet, f. Ex. om Rede- flag, which of course will be observed by
riet, Hjemstedet, Tonnagen m. m., op- the signalling parties, will suffice to report
søges saadanne Oplysninger i de under the ship in question.
Afdeling II, (Afsnit a, b, c, d, e, f, g, h In order to know immediately in what
og i) optagne alfabetiske Lister. For List the ship in question is to be sought
for, the letter „D“ (for steamers), or „M“
straks at kunne eftersøge det paagældende
(for motor boats) has been added to the
Skib i den rette Liste er der føjet Bog-
names carried by these ships. In case
stavet „D“ (for Dampere), eller „M“
of more than one ship bearing the same
(for Motorfartøjer) til de Navne, som
name, the subjoined signal letters will
føres af disse Skibe. Findes der flere
immediately show what ship is the right
Skibe af samme Navn, ville Signalbog-
one.
staverne straks vise, hvilket Skib det er,
hvorom der er Spørgsmaal.
VI

Det internationale Kendingssignal-System.

Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende „International Signalbog“, benyttes det
engelske Alfabets samtlige Bogstaver — der svare til det danske Alfabets 26 første Bog-
staver — til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en
Stander af forskellig Farve og Mønster1). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig:
To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne
skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler2). Handelsskibenes
Kendingssignaler betegnes, som hidtil, ved 4 af Konsonanter bestaaende Bogstaver.
Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G) er det paagældende Skib et
Krigsskib; naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag) er Skibet et Handelsskib.
Fire-Flags Signalerne fra GQBC til GWVT (1440 Signaler) ere altsaa tildelte Krigsskibene,
og fra HBCD til WVTS (53040 Signaler) Handelsskibene som Kendingssignaler.
Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt
de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme
Kendingssignal. Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig.
Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignaler give
og modtage Meddelelse om deres Navn, Hjemsted, Tonnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse
af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationa-
litet og Art, foruden Længde- og Breddegrad, samt Datum, optegnes til videre Rapportering
efter Ankomst til Havn.
Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 Register-Tons Brutto
bliver der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i Kjøbenhavn tildelt et
Kendingssignal. Signalbogstaverne ere indførte i Skibets Nationalitets- og Registrerings-
Certifikat, samt indhuggede i Dæksbjælken i en Dæksluge, og følge saaledes Skibet, saa længe
dette eksisterer.
Til Forebyggelse af mulige Forvekslinger fremkomne ved, at det danske Handelsflag
i større Afstand vanskelig kan skelnes fra nogle fremmede Nationers Handelsflag, begynder
for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Kendingssignaleine med NBCD
og slutter med NWVT. Alle disse Skibe føre altsaa N (Dambræt) øverst i deres Ken-
dingssignal.
For Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, begynder Signalerne derimod med KBCD,
for Skibe, hjemmehørende paa Island, med LBCD og for Skibe, hjemmehørende paa de
Dansk-vestindiske Øer, med MBCD.
Signalering med internationale Signalstationer.

Paa Kysterne af de fleste Søstater, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet inter-
nationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe af hvilken som helst Nationalitet,
ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af „Inter-
national Signalbog“, dels kunne opgive deres Navn, Hjemsted og Netto Register-Tonnage, dels
modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre Interesserede
efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger,
som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1.2).
Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige
Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler3).
Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet,
befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post;
pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har
tiltraadt den internationale Telegrafkonvention.
1) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.
2) Se „International Signalbog“, Side 567.
3) „ „ „ 551.
VII
Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget „Signaltelegrammer“, og skal i
Indledningen til Telegrammet gives denne Betegnelse, ligesom de, naar de ere bestemte til
Skibe i Søen, skal indeholde Oplysning om Skibets Navn, Art og Nationalitet.
Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagæl-
dende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i „Inter-
national Signalbog“.
Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen
udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog.
En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse i Søfartstidender Navnene
paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsflag.
I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om:
Skibets Nationalitet, Kendingssignal, Navn, Takling samt Hjemsted. Hertil føjes som
Del af Adressen „Signaltelegram“ samt Signalstationens Navn.
Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke:
1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid paa Stor- eller
Krydstoppen, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en
Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Sta-
tionen med Svarstanderen.
2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig her-
med bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret,
vises de andre Signaler under iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er
besvaret.
3) Naar en Signalstation har Ordre til et Skib, maa det Signal, som angiver Havnen,
hvortil det beordres, gentages af Skibet.
Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc (Kr. 0,75).
Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræ-
ves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for
de fra Skibe kommende Telegrammer.

Danske Kyst-Signalstationer.

Stats-Signalstationerne i Kongeriget Danmark ere for Tiden følgende:
Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt 320 Fod NV. for Fyrtaarnet.
Hirshals. „ „ „ 150 „ Ø.t.N. „ „
Skagen. „ „ „ paa Klitten tæt Ø for det ny Fyrtaarn.
Fornæs. „ „ „ 168 Fod ØSØ. for Fyrtaarnet
Helsingør. „ „ „ paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet.
Hammeren. „ „ „ 280 Fod NV. for Fyrtaarnet.
Stationerne modtage og afgive Signaler og Telegrammer fra Solopgang til Solned-
gang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler. Paa Forlangende signalere Statio-
nerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyr-
skibenes Inddragelse, Is forhold o. s. v., ligesom de besørge Begæring om Lods, Bugser-
damper m. m. Uden at afvente Forespørgsel signalere Stationerne hurtigst mulig til ethvert
Skib Underretning om Farer ved Sejladsen.
Skibe, der under Forbisejlingen af en af disse Stationer vise deres Kendingssignal,
ville, uden Udgift, hver Dag Kl. 12 M. D. blive meldte pr. Telegraf til Børserne i Kjøbenhavn
og Aarhus, og Meldingen offentliggjort samme Dags Aften i flere Blade deriblandt „Berlingske
Tidende“ Kbhvn. Meldingen optages desuden i „Hamburgischer Correspondent, Neues Børsen
Halle“ og i „Shipping & Mercantile Gazette and Lloyd’s List“, London.
Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkom-
mende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved
VIII

Signaler, samt, om nødvendigt, signalere Rederens Navn og Adresse. Hele Depecher til Redere
og Andre kunne ligeledes signaleres.
Alle danske Fyrskibe ere forsynede med „International Signalbog“ 1) og ville naar
et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J. D. „De stævner mod Fare“.
Danske Stormvarsel-Stationer.

I Kjøbenhavn, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg, Frederikshavn og Esbjerg, ved
Skagen Fyr og Blaavands-Huk Fyr samt paa Fyrskibene „Horns Rev“ og „Vyl“ er oprettet
Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra „Det Meteorologiske Institut“
i Kbhvn. saavidt muligt at give Underretning om Storme, som nærme sig. Paa hver Station
i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejr-
kortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i
Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder:
Kjøbenhavn. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskassen
ved Gitterporten foran „Det Meteorologiske Institut“.
Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen ved
Havnekontoret.
Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslags-
kassen paa Toldbodbygningen.
Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa S.-Molen. Opslagskassen paa
Havnekontorets Mur.
Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa
en Mur ved Havneingeniørkontoret.
Frederikshavn. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende.
Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontoret.
Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en 25 Fod høj Klit, c. 800 Fod NNV.
fra Skagen Fyrtaarn.
[Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og
ved Anholt, bestaar af en 96 Fod høj Gittermast med en i 38 Fods Højde anbragt
Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast
og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver
Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret
angiver Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø.
Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa
denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af
Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver
Vindens Retning og Styrke ved Anholt.
Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for
Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra.
Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter,
angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod
de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket
altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkerne anbragte
Bogstaver Ø og V.
De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken, saaledes at hver Arm betyder
2 efter Beaufort’s Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter.
At intet Signal kan gives betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45° over
vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter.
Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om
Vindens Retning og Styrke.]
1) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr, Fakkebjerg Fyr samt Skallingen Fyr for-
synede med „International Signalbog“.
IX
Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Gnisttelegrafering, er anbragt 250 Fod N. t. V.
for Fyrtaarnet.
Esbjerg. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. fór Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagt-
huset V. for Dokslusen.
Paa Fyrskibene „Horns Rev“ og „Vyl“ hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen
under en Raa paa forreste Mast. om Natten paa den agterste Mast.
Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses
følgende Signaler:
1 Ballon, der betyder: „Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammerne“.

1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: „Storm fra NV.“

1 Kegle med Spidsen nedad, „ „ „Storm fra SV.“

2 Kegler med Spidsen opad. „ „ „Storm fra NØ.“

2 Kegler med Spidsen nedad, „ „ „Storm fra SØ.“

Ballon og Kegler ere sorte.
Under den anden Raanok kan samtidig hejses:
1 rødt Flag, der betyder: „Vinden drejer til højre“ (med Solen).
2 røde Flag, der betyder: „Vinden drejer til venstre“ (mod Solen).
Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne,
som for at undgaa Forveksling med andre Fyr, er skærmet i Retning af Indløb til Havn
eller over Farvandet, hvor det gøres fornødent.
I København, Helsingør, Odense, Aalborg, Frederikshavn og Esbjerg
vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende
Steder: Hammeren, Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk.
Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormvarsel-Signalmasterne,
undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa
Havnens S.-Mole. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver
det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser: