Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal her nævnes enkelte, af hvilke en føres ...

640 Pages·2010·17.01 MB·Danish

Nielsen. Af de talrige Slægter med Patronymet N. skal her
nævnes enkelte, af hvilke en føres tilbage til Taffeldækker Mathias
N. (1694—1762), hvis Søn Kammertjener hos Kong Frederik VI.
Christian N. (1751—1835) var Fader til Provst, Sognepræst i Kalle
have Carl N. (1805—84), til nedenn. Stiftsprovst Frederik (Frits)
N. (1809—67) og til Marie Caroline N. (1811—89), gift med
Personalhistorikeren Ferdinand Emil Hundrup (1808—79, s. d.).
Provst Carl N. var Fader til Højesteretsassessor Frederik (Frits)
Vilhelm Ludvig Peter N. (1846—1904), til nedenn. Storkøbmand
Albert Emil Adolph N. (1840—1926), til nedenn. Provst Michael
Cosmus Bornemann N. (1847—1930) og til Departementschef i
Krigsministeriet, Oberstløjtnant Christian Axel N. (1831—86), hvis
Børn kaldte sig Holten-N. og Busck-N.; han var Fader til Oberst
løjtnant Einar Holten-N. (1864—1935, s. d.). — En sønderjysk
Slægt udspringer fra Kromand i Augustenborg Marcus N. (1712
—97), hvis Søn hertugelig Overjæger, senere Stutmester paa Fr.-
borg Nicolai N. (1737—98) i sit Ægteskab med Friederike Hen
riette Wagrien (1747—1811) —• illegitim Datter af Hertug Frederik
Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Pløn (1706—61, s. d.) — var
Fader til nedenn. Stutmester Frederik Carl Emil N. (1769—1851),
til Anna Charlotte Amalie N. (1778—1852) — der først ægtede
Professor, Forstander for Veterinærskolen Erik Nissen Viborg
(1759—1822, s. d.) og derefter dennes Brodersøn, Professor, For
stander for Veterinærskolen Carl Viborg (1783—1844, s. d.) —
samt til Overkirurg Christian August Carl N. (1783—1809), hvis
Søn Proprietær, Branddirektør August Carl Nicolaj N. (1809—85)
til Endrupholm var Fader til nedenn. Raadstuearkivar Oluf August
N. (1838—96), hvis Sønner er Direktør for Kbh.s Begravelses
væsen August Karl Nikolaj N. (f. 1870), Stabslæge, Dr. phil. Kri
stian Brunnich N. (f. 1872, s. d.) og Folkemindeforskeren Hakon
Harald Griiner-N. (f. 1881, s. d.). Ovenn. Stutmester Frederik
Dansk biografisk Leksikon. XVII. Okt. 1939. I
2 Nielsen.
Carl Emil N. (1769—1851) var Fader til nedenn. Skuespiller
Nicolai Peter N. (1795—1860), gift i° med nedenn. Skuespiller
inde Caroline Louise Sophie Amalie N., f. Walter (1795—1869),
og 20 med nedenn. Skuespillerinde Anna Helene Dorothea N.,
f. Brenøe (1803—56). — En i Hjørring fremstaaende Haand-
værker- og Handelsmandsslægt stammer fra Smed i Vejrum Jens
N. (ca. 1653—1719), hvis Sønnesøn Hattemager i Hjørring Chri
stian N. (ca. 1739—89) var Fader til Overbirkedommer i Grev
skabet Jarlsberg Niels Christian N. (1773—1842) — Stamfader til
en norsk Slægt Nilsen — til Købmand i Hjørring, senere Ejer af
Aastrup Christen Christian N. (1780—1836) og til Købmand,
Brændevinsbrænder i Hjørring Poul Christiansen N. (1784—1858),
hvis Sønnesøn var nedenn. Kirkehistoriker Fred(e)rik Kristian N.
(1846—1907). Christen Christian N. var Fader til nedenn. Køb
mand i Hjørring, Konsul Christian Henrik N. (1809—81), hvis
Datter Christiane Cathrine Nicoline N. (1851—1932) var gift med
Etatsraad Chresten Andreas Olesen (1845—1920, s. d.). — Niels
Knudsen (d. 1755) i Bolbro var Bedstefader til Sognepræst til
Ramløse og Annise Lars N. (1767-—1849), af hvis Sønner skal
nævnes Rektor i Aarhus, Professor Knud Christian N. (1792—
1862), Apoteker i Silkeborg Carl Frederik N. (1807—65) •— Fader
til Theodora Christiane Sophie N. (1850—1926) — og Silke- og
Klædekræmmer i Kbh. Bernt N. (1806—75), hvis Søn nedenn.
Skibsbygningsingeniør Knud Christian Julius N. (1845—1909) i
Ægteskab med sin ovenn. Kusine Theodora Christiane Sophie N.
havde Sønnen nedenn. Entreprenør og Søofficer Aage N. (f. 1873).—
Niels Berthelsen (1785—1847), Husmand i Rorslev, var Fader til ne
denn. Filosof Rasmus N. (1809—84) og til Lysestøber i Kbh. Christian
N. (1821—90), hvis Søn nedenn. Teaterdirektør, Skuespiller Marti-
nius N. (1859—1928) i sit Ægteskab med nedenn. Skuespillerinde
Oda Laurenze Helmine N., f. Lars(s)en (1851—1936) havde Søn
nen, nedenn. Tegner Kay Rasmus N. (f. 1886). — Snedkermester
i Kbh. Andreas (Anders) N. (ca. 1781—1807) var Bedstefader til
Klaverfabrikant Jens Anthon Edvard N. (1835—90), der var Fader
til nedenn. Nationaløkonom Axel Eduard Hjorth N. (f. 1880) og
til Hovedarkivar Henning Emil Hjorth-N. (f. 1878, s. d.).
F. E. Hundrup: Stamtavle over Mathias Nielsens Descendenter, 1875.
Th. Hauch-Fausbøll: Slægthaandbogen, 1900, S. 680—88. — Personalhist.
Tidsskr., 9. Rk., II, 1929, S. 85—100. —Jørgen H. Nielsen: Stamtavle over
Efterkommere af Christian Nielsen i Hjøring, 1908. Th. Hauch-Fausbøll i
Berl. Tid. 17. Marts 1932. — A. Krog: Stamtavle over Familien Nielsen,
1917' Albert Fabritius.
Nielsen, A. H. 3
Nielsen, Anders Hansen, 1809—90, Præst, Personalhistoriker.
F. 24. Sept. 1809 i Aalborg, d. 30. Dec. 1890 sst., begr. sst. For
ældre: Købmand, senere Agent og Forligskommissær Joseph N.
(1772—1848, gift 1° 1798 med Bolette Nørager, ca. 1767—1806)
og Christiane Jacobi Tranmoes (1772—1835, gift l0 x797 med
Klædehandler i Aalborg Anders Hansen, 1764—1802). Halvbroder
til Peder Hansen (1798—1880, s. d.). Gift 31. Marts 1840 i Aalborg
med Vilhelmine Constance Møller, f. 28. April 1819 i Aalborg,
d. 3. Marts 1905 sst., D. af Købmand, Agent Poul M. (1783—1854)
og Bartholine Clementine Gleerup (1786—1852).
N. blev Student 1828 fra Aalborg, cand. theol. 1833 og atter
1834, hvorefter han s. A. blev konstitueret som Lærer ved Aalborg
Latinskole og 1835 Adjunkt sst. samt Bibliotekar ved Stiftsbiblio
teket. 1839 blev han Sognepræst i Aggersborg, 1842 i Understed
og Karup og 1852 i Skæve, alle Steder i Aalborg Stift. Fra sidst
nævnte Embede tog han 1876 sin Afsked paa Grund af Svage
lighed og levede derefter i Aalborg optaget af genealogiske og
personalhistoriske Studier, som Rektor E. Tauber i Aalborg
havde vakt hans Interesse for, og han arvede Taubers skrevne
Samlinger paa dette Omraade. N. var en uhyre beskeden
Mand og var mere Samler end Publicist. Hans Hovedarbejde
er »Personalhistoriske Notitser om Embeds- og Bestillingsmænd
i Aalborg i Fortid og Nutid« (1879—80) med senere Tillæg (sluttet
1890), til hvilket Rektor Tauber havde efterladt ham nogle mindre
Forarbejder, saa det lødige Værk som Helhed set maa betragtes
som N.s. Endvidere har han udgivet nogle Stamtavler (over Slæg
terne Berlin, Hasselbalch, Kiellerup og Strøyberg, Kold), men en
meget væsentlig Del af hans Fortjeneste ligger i den Bistand, han
har ydet andre Forskere som F. E. Hundrup, S. V. Wiberg, Sofus
Elvius m. fl. En Del af hans haandskrevne Samlinger findes i
Aalborg Stiftsbibliotek, de øvrige i Det kgl. Bibliotek (S. Elvius'
og N.s Papirer).
F. E. Hundrup i Program for Aalborg Kathedralskole, 1870, S. 76, 79. S. V.
Wiberg: Alm. dansk Præstehistorie, I, 1870, S. 11 (Fortalen). r> xri't J
Nielsen, Andreas Sixtus, 1832—1909, Præst i Amerika. F. 6. Aug.
1832 i Aalborg, d. 26. Marts 1909 i Withee, Wisc, begr. sst. For
ældre: Skrædder Hans Hendrik Sathmann N. (1809—68, gift 2°
1855 med Karen Marie Johansen, 1822—tidligst 80) og Marie
Cathrine Seerup (1808—54). Gift 29. Okt. 1858 i Dronninglund
med Johanne Poulsen, f. 20. Maj 1835 i Elsø, Mors, d. 1910 i
Withee, D. af Bolsmand Poul Jensen og Maren Pedersdatter.
4 Nielsen, A. S.
N. kom i Skrædderlære hos sin Fader, og senere rejste han som
Svend til Udlandet. Paa en Rejse i Norge blev han stærkt grebet
af Kristendommen og ønskede fra nu af at komme i Kirkens
Tjeneste. Han virkede nogle Aar som Lægprædikant i Vendsyssel
og blev i denne Tid grundtvigsk paavirket. Da Udvalget for
Evangeliets Forkyndelse blandt Danske i Nordamerika i Foraaret
1871 søgte om Præster til Danske i Amerika, meldte N. sig straks,
blev antaget og blev den første Udsending. I Juni 1871 rejste han
og blev efter nogen Søgen derovre antaget som Præst for den
danske Menighed i Cedar Falls, Iowa. Umiddelbart derefter tog
han tilbage til Danmark, dels for at hente sin Kone og sine Børn,
dels for at blive ordineret af Biskop Kierkegaard i Aalborg. Men
da det var imod Folkekirkens Regel at ordinere ustuderede Læg
mænd, maatte han samme Efteraar rejse tilbage til Amerika med
Familien, og blev derefter ordineret af den danske Præst C. L. Clau
sen i St. Ansgar i Iowa. Det var Nybyggertiden for Danske i
Amerika, ogsa.a i Kirkens Arbejde, og N. fik snart en ledende Stil
ling i dette. Hvert Aar øgedes Tallet baade af Menigheder og
Præster, saa der maatte nogen Organisation til for at holde de
spredte Kræfter sammen. Men N. var ingen Ven af Organisation
og Bestemmelser, for ham var det saa afgjort Hovedsagen at lade
Aanden og Ordet virke og raade. Dog allerede Aaret efter sit
Komme ordinerede han andre til Præster, og da Kirkesamfundet
var stiftet, var han 1879—95 baade dets Formand og Ordinator,
og i disse Aar skrev han jævnligt Artikler om Kirkens Forhold i
»Dannevirke« og andre Blade. Men hans egentlige Betyd
ning laa i hans aandelige Myndighed og i den Forening af Kraft
og Varme, hvormed han baade forkyndte Ordet og traf kirkelige
Bestemmelser. Han fulgte helst sit milde og barnlige Sind, men
kunde ogsaa vise stor Bestemthed. Mange søgte Trøst og Raad
hos ham, og var der Vanskeligheder mellem Præst og Menighed,
kunde han rejse mange Mil for at udjævne dem, hvad ofte lykkedes.
Da han var ca. 40 Aar ved sit Komme til Amerika, blev han snart
kaldt »gamle N.«, trods sit livlige, letbevægelige Sind, præget af
Alvor, Varme og Lune. Han var Præst i Cedar Falls, Iowa,
1871—76, i Chicago 1876—93 og i Withee, Wisc., 1893—1909.
— R. 1896. — Mindesmærke paa Graven med Portrætrelief rejst
1911 af den danske Kirke i Amerika. Mindesten 1924 i Minde
parken paa Holmen ved Sæby Aa.
Vendsysselske Aarbøger, 1931, S. 29—42. Thomas Larsen: En Gennem-
brudstid, IV, 1934, S. 69—95.
M. F. Blichfeld.
Nielsen, Aage. 5
Nielsen, Aage, f. 1873, Entreprenør, Søofficer. F. 24. Juni 1873
i Silkeborg. Forældre: Premierløjtnant, senere Kommandør, Direk
tør for Akts. Burmeister & Wain Knud C. N. (s. d.) og Hustru.
Gift i° 6. Nov. 1906 med Violet Christine de Ward, f. 29. April 1880 i
England, d. 22. Okt. 1920 i Kbh. Ægteskabetopløst. 2° 18.Juli
1922 i Svendborg med Bodil Jerichau, f. 20. Dec. 1889 i Svindinge,
Fyn, D. af Grosserer Johan Christian Schack J. (1855—1907) og
Ulrikke Elisabeth Engelsted (1865—94).
N. uddannedes som Søofficer, blev 1890 Kadet, 1895 Sekond
løjtnant og 1901 Premierløjtnant. 1904 gik han uden for Nummer
og startede, sammen med R. Christiani (s. d.), Firmaet Christiani
& N., som han siden har været Medindehaver af, og som i Aarenes
Løb har oprettet Filialer i alle Verdensdele. 1906 tog han sin
Afsked fra Marinen. 1914 var han til midlertidig Tjeneste under
Sikringsstyrken, og 1923 blev han Kaptajn i Flaadens Reserve.
1937 afskedigedes han som saadan. N. har som Medindehaver af
Firmaet Christiani & N. deltaget i Udførelsen af en Række store
Arbejder i Ind- og Udland. Et af de største er Firmaets Arbejde
ved Bygningen af den 1937 fuldførte Storstrømsbro. N. er For
mand for Bestyrelsen for Akts. Recks Opvarmningskompagni og
Medlem af Bestyrelsen for Svitzers Bjergnings Entreprise. End
videre er han Medlem af Bestyrelsen for Entreprenørforeningen og
for Akts. Titan. — R. 1920. DM. 1931. K.2 1937.
Christiani & Nielsen. Twenty rive Years of Civil Engineering, 1929.
Storstrømsbroen. Udg. af De danske Statsbaner, 1937. p 1 y .•
Nielsen, Niels Aage, f. 1887, Læge. F. 12. Dec. 1887 i Rørvig.
Forældre: Skibsfører Niels N. (1841—1927) og Kirstine Sørensen
(1849—1929). Gift 21. Jan. 1923 i Espergærde med Karen Pauline
Hartvig Schmidt, f. 6. Jan. 1901 paa Frbg., D. af Telegrafmekaniker
Christian Hartvig S. (f. 1859) og Anna Margrethe Westermann
(f. 1871).
N. blev Student 1906, privat dimitteret, og tog Lægeeksamen
1913, var tidligt videnskabeligt interesseret og arbejdede før sin
Eksamen paa Retsmedicinsk Institut, efter den hos Fibiger ved Uni
versitetets patologisk-anatomiske Institut; var 1913—14 klinisk Assi
stent i Kirurgi ved Rigshospitalets Afd. D. hos Schaldemose. Efter
Kandidattjeneste paa Kbh.s Amtssygehus F. og Turnus paa Rigs
hospitalets Afd. B. og D. 1915 var han Assistent paa Rigshospi
talets Rontgenklinik hos Panner 1916—18. 1915—18 udarbejdede
han sin omfangsrige Disputats »Om Resultaterne af medicinsk og
kirurgisk Behandling af Ulcus ventriculi s. duodeni, undersøgte
6 Nielsen, Aage.
med Henblik paa Valget mellem medicinsk og kirurgisk Therapi«,
som han forsvarede for Doktorgraden 1919 med Schaldemose og
Faber, paa hvis Afdelinger de undersøgte Patienter var behand
lede, som officielle Opponenter; ex auditorio opponerede bl. a.
Th. Rovsing, plæderende kraftigt for sine egne Synspunkter, der
findes gengivet i hans Anmeldelse af Disputatsen i »Hospitals-
tidende« s. A. Efter en radiologisk Studierejse til Stockholm var
N. i et Aar Reservelæge paa Sygehuset i Svendborg, derpaa 2.
Reservekirurg hos Schaldemose 1919—21. Efter et halvt Aars Studie
ophold (Arner. Scand. Foundation) i U. S. A. var han 1. Reserve
kirurg hos Schaldemose fra 1921 til 1924, derefter Overkirurg
ved Viborg Amts og Skive Bys Sygehus i Skive, hvor han vir
kede til 1937, da han efter Strandgaards Død blev Overkirurg
ved Aarhus Kommunehospital. 1939 blev han tillige Professor i Ki
rurgi ved Aarhus Universitet. Foruden mindre Afhandlinger, væ
sentlig med kirurgiske Emner, har N. vist sin stadige videnskabelige
Interesse bl. a. ved sin prisbelønnede Besvarelse af Holmers Pris
opgave 1933, »Osteochondritis dissecans capituli humeri«. For
skellige faglige og kollegiale Tillidshverv har i Aarenes Løb væ
ret ham betroet.
Univ. Progr. Nov. 1919, S. 148 f. Hospitalstidende, s. A., S. 972—86.
Ugeskrift f. Læger, LXXXI, s. A., S. 1640—47. Nordisk med. Tidsskrift, 1937,
' ' ' Otto C. Aagaard.
Nielsen, Alfred Valdemar Frederik, f. 1862, Musikbibliograf.
F. 22. Febr. 1862 i Kbh. (Trin.). Forældre: Kaptajn, Tømrer
mester Jacob Peter N. (1830—1905) og Jacobine Kirstine Birck
(1838-1916). Ugift.
N. kom 1877 i Boghandlerlære hos A. G. L. Schnipp i Helsingør,
var derefter Lærling og Medhjælper hos A. C. Riemenschneider
i Kbh. (Ungdomserindringer i »Bogormen« 1927—28). 1887 fik
han Ansættelse hos H. Hennings i Hof-Musikhandelen (senere Nor
disk Musikforlag), blev hurtigt hans højre Haand og overgik efter
Firmaets Sammenslutning med Wilhelm Hansens Musikforlag til
sidstnævnte 1925 som Fuldmægtig. Fra 1917 var han Musik
foreningens Forretningsfører indtil Foreningens Ophævelse 1932
og beklæder siden 1927 samme Post i Kammermusikforeningen.
1906 udgav han den populære Operafører: »Nibelungens Ring af
Richard Wagner« (4. Opl. 1910), 1907 med N. H. Rasmussen
»Syng! Marschsange for Gymnastikere« (9. Opl. 1923); forskellige
mindre Artikler om musikbibliografiske og musikhistoriske Emner
fra hans Haand findes i Tidsskriftet »Musik« (1917—25). — 1899—
Nielsen, Alfred. 7
1930 leverede N. den aarlige Fortegnelse over udkomne Musikalier
til Gads »Dansk Bogfortegnelse« (senere fortsat i »Musik og Handel«
samt som »Dansk Musikfortegnelse« 1931 fF.). Hertil slutter sig
den store tobinds »Sang-Katalog. Alfabetisk Stikords-Fortegnelse
over de paa danske, norske og svenske Forlag udkomne Sange«
(1916—24), et for dansk Musikhandel uundværligt Hjælpemiddel.
Han førtes herigennem ind paa Musikbibliografiens i Danmark
lidet opdyrkede Felt. N. har dels udarbejdet grundlæggende Værk
fortegnelser over flere af det 19. Aarh.s danske Hovedkomponisters
Produktion: Niels W. Gade (»Aarbogfor Musik« 1924, 1926; »Musik
historisk Arkiv«, I, 2, 1932); J. P. E. Hartmann (i Richard Hove:
J. P. E. Hartmann, 1934); P. E. Lange-Muller (»Musik«, IV, 1920);
Fr. Kuhlau og P. Heise (begge i Ms. i Det kgl. Bibliotek); dels
har han, der er en fin Kender af dansk Digtning, samlet Oplys
ninger om Musik til en lang Række af vore Digteres Arbejder:
Oehlenschlåger, Grundtvig, Chr. Winther, Aarestrup, H. C. Ander
sen, Chr. Richardt, Ernst v. d. Recke, Holger Drachmann, J. P.
Jacobsen, Thor Lange (alle i Ms., skænket af N. til Det kgl. Biblio
tek). I Ms. foreligger ligeledes »Fortegnelse over ældre danske
Sange 1650—1850«. Ved sin Kundskabsfylde, sin Hjælpsomhed
og sin store Elskværdighed har N. gennem det meste af et Par
Menneskealdre været en af dansk Musikhandels og dansk Musik
livs faste Støtter. — Maleri af K. Bjerre 1895 i Familieeje. Tegning
af N. Bjerre s. A. ligesaa.
Ovenn. Erindringer i Bogormen 1927, S. 38—41; 1928, S. 85—90.
H. Topsøe-Jensen.
Nielsen (Nilsson), Amanda Jensine (»Edith«), f. 1866, Visesanger
ske. F. 16. Febr. 1866 i Kbh. (Frbg.), D. af Arbejdsmand Jons N.
(1824—1909) og Jensine Jensdatter (1822—96). Gift 18. Sept. 1898
paa Helgoland med Købmand Bernhard Gerlach, f. 24. Marts
1868 i Hamburg, d. 28. Juli 1911 sst., Søn af Bagermester
Ludwig G. (1841—88) og Anna Ossenbrugge (1838—1910).
A. N. var født i et beskedent, men ingenlunde fattigt Hjem som
den yngste af tre Døtre. Familiens Kaar forværredes først, da
Faderen kom til Skade. Som attenaarig begyndte hun at synge
paa Varietéer. I Forsommeren 1887 krydsede Skæbnen hendes
Bane, da hun gjorde Bekendtskab med Digteren Holger Drach
mann, i hvis Produktion hun første Gang viste sit Ansigt, da hans
Roman »Med den brede Pensel« s. A. kom ud. Han besang hende
i »To dramatiske Digte«, »1001 Nat« og »Sangenes Bog« og viede
hende i Aaringer en tilbedende Dyrkelse, der for hans Vedkom-
8 Nielsen, Amanda.
mende ikke var uden Smerte, idet han følte sig alvorligt knyttet
til sit Hjem, mens hun med stærke Baand havde sluttet sig til en
anden. Navnet Edith gav han hende i »Forskrevet«, men hun
lever under mange andre Navne i hans Værker. Først 1891 kom
det paa begge Sider til et Brud med deres tidligere Forbindelser,
og deres Samliv blev en kort, lykkelig Episode. Han sad i en
beskeden Lejlighed i Eichenstrasse i Hamburg, mens hun hver
Aften stod paa en Sangerindetribune i St. Pauli. Hun vilde sørge
for sig selv, havde ogsaa det meste af Tiden sin egen lille Bolig.
Koleraen overraskede dem 1892, og de oplevede ængstende Dage
i den pestbefængte By, men undgik Smitten. I Begyndelsen af
1893 var de sammen i Dresden, hvor hun begyndte en Turné,
mens Digteren tog tilbage til Hamburg. Men da han fik et Nerve
sammenbrud, maatte hun opgive sine Engagementer og rejse efter
ham. Efter at have plejet ham slog hun sig ned med ham i Wild-
husen ved Liibeck. I Febr. 1895 kom Digteren til Skade, hun
plejede ham igen, og deres Lykke blev fra da af endnu dybere.
I Vinteren 1895—96 rejste de til Italien sammen. Men 1897, efter
et Ophold i Norge, brast Forholdet. Efter Førsteopførelsen af
»Vølund Smed« (Marts 1898), som helt er digtet til hendes Ære,
udbragte Drachmann et Leve for hende i Teatret og søgte paa ny
hendes Spor, men forgæves. Et halvt Aar efter ægtede hun en ung
Mand, som længe havde beundret hende; hendes kortvarige, børne
rige Ægteskab blev meget lykkeligt. Digteren glemte hende dog
ikke, hendes Erindring fylder helt Bogen »Den hellige Ild«, og han
døde med hendes Navn (Edith) paa Læben. — Portrætteret paa
Maleri af Aksel Jørgensen 1911 i Drachmanr.skroen, Frbg.
Paul V. Rubow: Gejstlige og verdslige Breve, 1937. Hver 8. Dag 12. Nov.
1899. Politiken n. Okt. 1906, 30. Sept. og 9. Okt. 1916. V. Vedel: Holger
Drachmann, 1909, S. 85 ff. Carl Muusmann: 90ernes glade Kbh., 1921,
S. 19. Frederik Graae: Københavner-Minder, 1929, S. 3—7. Olfert Jespersen:
Oplevelser, .930, S. 97-100.
pm[ y R g k m
Nielsen, Anders, d. 1494, Skriver.
A. N. blev 1494 hængt som Tyv. I samtidige udenlandske Kilder
kaldes han Kansler, og senere danske Kilder anbringer ham i
Finansstyrelsen. Han synes dog kun at have været Skriver i Kan
celliet. Formodentlig er han identisk med den Anders Skriver, der
1491 var med et dansk Gesandtskab i Liibeck, og med A. N.
»vor Skriver og Tjener og Kannik i Roskilde«, som 1493 var til
Stede paa Kongens Retterting. Ifølge Povl Helgesen var han
yndet af Kongen og viste den verdslige og gejstlige Adel sin
Nielsen, Anders. 9
Foragt, og nyere Historikere har med dette som Udgangspunkt
søgt at anbringe hans Død i en storpolitisk Sammenhæng.
William Christensen: Dansk Statsforvaltning i det 15. Årh., 1903, især S. 79 f.
E. Arup: Danmarks Historie, II, 1932, S. 389. p •
R
Nielsen, Anders, 1859—1928, Andeismand. F. 11. Juni 1859 paa
Jægergaarden, Ry, d. 10. Maj 1928 paa Svejstrup Østergaard,
begr. i Dover. Forældre: Gaardejer Niels Nielsen (1815—63) og
Maren Andersdatter (1828—69). Gift 30. Marts 1882 i Havre
bjerg med Kirstine Pedersen, f. 16. Dec. 1858 paa Kragsbjerg-
gaard, Havrebjerg, D. af Gaardejer, Sognefoged Peder Sørensen
(1816—72) og Else Marie Nielsdatter (1818—1904).
Efter i sin Barndom og første Ungdom at have deltaget i Hjem
mets Arbejde kom N. paa Emdrupborg Højskole ved Kbh. og fort
satte sin Uddannelse med et Studium paa Landbohøjskolen, hvor
fra han tog Eksamen som Landbrugskandidat 1879. I tre Aar var
han Lærer ved Karise Højskole, men virkede samtidig 1881—82
som Mejerikonsulent under Professor Th. R. Segelcke. Afgørende
for hans senere Virksomhed blev imidlertid hans udprægede Inter
esse for det praktiske Landbrugsarbejde, hvorfor han afbrød sin
Lærer- og Konsulentvirksomhed og 1882 købte Svejstrup Øster
gaard. I en Aarrække ejede han desuden sin Hustrus Fødehjem,
Kragsbjerggaard. Hans udprægede Virkelyst og faglige Dygtighed
blev snart taget i Anvendelse ogsaa uden for Hjemmet, og som
Deltager i og efterhaanden i stigende Grad som en af de ledende
Mænd inden for Landbrugets Foreningsarbejde kom han til at
yde sit Livs egentlige Indsats. N.s Udvikling i denne Henseende
var præget af, at han havde sit Udgangspunkt og sit stadige Hjem
sted i Landbruget. Under Varetagelsen af talrige og til Dels ret
forskelligartede Hverv gennem Aarene var hans Synspunkter og
hele Indstilling den praktiske Landmands. En Betragtning af hans
omfattende Deltagelse i Organisationsarbejdet kan desuagtet natur
ligt samles om to Hovedlinier, nemlig det rent landbrugsfaglige
og som Udbygning heraf det andelsmæssige Foreningsarbejde med
dettes Udløbere til Varetagelse af visse specielle Formaal.
1885 valgtes N. til Formand for Skanderborg Landboforening,
hvor han særlig virkede for Fremme af Planteavl og Regnskabs
føring. Fremdeles som Indehaver af dette Hverv, indtil 1903, blev
han 1894 indvalgt i Bestyrelsen for Det kgl. danske Landhushold
ningsselskab, hvor han havde Sæde til 1915. Inden for selve Land
boforeningernes Organisation udvidedes hans Virksomhed ved, at
han 1896 blev Formand for det paa dette Tidspunkt — og væsentlig
10 Nielsen, Anders.
paa hans Initiativ — nedsatte Regnskabsudvalg inden for For
eningen af jydske Landboforeninger, ligesom han 1900—09 var
Formand for denne Forenings Planteavlsudvalg og Medlem heraf
til 1914. I Foreningens Bestyrelse virkede han som Næstformand
1909—14 og som Formand 1916—18. Paa dette Grundlag vare
tog han en Række offentlige Hverv, bl. a. som Medlem af Statens
Planteavlsudvalg (1903—14), ligesom han i Krigsaarene deltog i
Løsningen af vigtige Opgaver særlig med Henblik paa Ordningen
af Landbrugets Produktionsforhold og Landets Eksport og Import.
I øvrigt var han 1917—19 Formand for De samvirkende danske
Landboforeninger og fra Landbrugsraadets Oprettelse 1919 Med
lem af dettes Præsidium til 1927.
Som paapeget danner N.s Stilling som Landbrugets Mand den
egentlige Baggrund for hans Virksomhed og paa adskillige Om-
raader Førerskab inden for den Del af Organisationsarbejdet,
der blev hans egentlige Virkefelt, nemlig Andelsbevægelsen. Fra
omkring Midten af 90'erne foregik inden for denne en betydnings
fuld Udvikling i Retning af, at ikke alene Landbrugets Produktion,
men ogsaa Indkøb af Raastoffer og Afsætning særlig af Eksport
produkter skulde iværksættes gennem andelsmæssigt Samarbejde.
I denne Fase indtog N. en Førerplads som Agitator og Organi
sator. I vigtige Tilfælde bragte han en foreliggende Sag ud over
det døde Punkt og bevirkede, at den paagældende Opgave blev
iklædt det foreningsmæssige Klædebon, som sikrede dens Løsning og
fremtidige Røgt. Hans Deltagelse i denne Andelsbevægelsens Ud
vikling fandt for første Gang sit særlige Udtryk ved Oprettelsen 1898
af Jydsk Andels-Foderstofforretning, hvis Virksomhed ogsaa prin
cipielt blev et typisk Udtryk for den nye Linie fra dette Tidspunkt.
N. var fra kort efter Selskabets Stiftelse indtil 1925 Formand for
dets Bestyrelse. Lignende Medvirken ydede han ved Dannelsen
1901 af Dansk Andels-Gødningsforretning, s. A. af Mejeriernes
Fællesindkøb og Maskinfabrik og 1911 af Dansk Andels Cement
fabrik.
Knyttet særlig til Mejeribruget var N.s afgørende Medvirken
til, at der ved Stiftelsen 1900 af Danske Mejeriers Smørmærke-
forening blev lagt Grund for Indførelse af et Nationalitets- og
Kvalitetsmærke for danske Landbrugsprodukter, Lurmærket, der
senere som et Statsmærke fandt Anvendelse paa alle danske Eks
portprodukter fra Landbruget. Ogsaa for Gennemførelsen af et
landsomfattende Samarbejde inden for Mejeribruget var hans Virk
somhed afgørende, og han blev 1912 ved Oprettelsen af De danske