metoder til bestemmelse af toksicitet og andre sundhedsvirkninger generel indledning

220 Pages·2001·3.23 MB·Danish

AFSNIT B: METODER TILBESTEMMELSEAF TOKSICITET OGANDRE
SUNDHEDSVIRKNINGER
GENERELINDLEDNING: AFSNIT B
A.FORKLARENDEBEMAERKNINGER
Til denneindledninganvendes foelgendenummerering:
B.15Genmutation-Saccharomyces cerevisiae
B.16Mitotiskrekombination-Saccharomyces cerevisiae
B.17 Genmutationstest -pattedyrcellerin vitro
B.18DNA-skadeogDNA-reparation-UnscheduledDNAsynthesis -pattedyrcellerinvitro
B.19Soesterkromatidombytning(SCE)invitro
B.20Koensbundet recessivletal test -Drosophilamelanogaster
B.21 Celletransformationstest -pattedyrcellerinvitro
B.22Dominant letal test - gnavere
B.23 TESTFORKROMOSOMABERRATIONERISPERMATOGONIERHOSPATTEDYR
B.24 Spottest -mus
B.25Arveligtranslokationhos mus
B.26Subkronisktoksicitet,oral indgift: 90dages gentagenoral indgift til gnavere
B.27Subkronisktoksicitet,oral indgift: 90dages gentagenoral indgift under anvendelseaf andre
dyrearterend gnavere
B.28Subkronisktoksicitet,optagelse gennem huden: 90dages gentagendoseringpaahudunder
anvendelse af gnavere
B.29Subkronisktoksicitet,inhalation: 90dages gentageninhalationunderanvendelse af gnavere
B.30Undersoegelse afkronisktoksicitet
B.31Teratogenicitetsundersoegelsei gnavereogikke-gnavere
B.32Carcinogenicitetsundersoegelse
B.33Kombineret undersoegelseafcarcinogenicitet/kronisktoksicitet
B.34Reproduktionstoksicitetsundersoegelsei en generation
B.35Reproduktionstoksicitetsundersoegelsei togenerationer
B.36Toksikokinetik
B.GENERELLE DEFINITIONER PAATERMER,DER ER ANVENDT I
TESTMETODERNE IDETTE BILAG
i)Akut toksicitet: deskadeligevirkninger,deroptraederindenfor et givet tidsrum (saedvanligvis
14dage)efterudsaettelseforenenkelt dosis afet teststof.
ii)Tydeligetegnpaatoksicitet: generel term til beskrivelse afklaretegnpaatoksicitet efter
indgift afteststoffet.Dissetegnboervaeretilstraekkeligesom grundlagforrisikovurderingog
vaere
afensaadan art,at en foroegelseafdosenkanforventes at resulterei udviklingafalvorligetegn
paatoksicitet ogsandsynlighedfordoedelighed.
iii)Dosis: maengden afindgivet teststof.Dosis udtrykkes som vaegt (gram ellermilligram) eller
som
vaegt afteststoffet pr.vaegtenhed afforsoegsdyr(f.eks.mgpr.kglegemsvaegt)ellersom
konstante
koncentrationeri foderet (milliontedeleellermgpr.kgfoder).
iv)Denkritiskedosis: denhoejeste afde firefastdosisniveauer,som kanindgives,udenat det
medfoererstofrelateret doedelighed(aflivningaf etiskaarsag).
v)Dosering: generel term,deromfatterdosis,dosishyppighedogdoseringens varighed.
vi) LD50 (middel letal dosis): denstatistiskebestemteenkeltdosis af et teststof, som kan
forventes at foraarsage50%afforsoegsdyrenes doed. LD50-vaerdierudtrykkes som vaegt af
teststofpr.
vaegtenhed afforsoegsdyr (mg/kg).
vii) LC50(middel letal koncentration): denstatistiskebestemtekoncentrationafet stof,som kan
forventes at foraarsage50%afforsoegsdyrenes doedentenunder eksponeringen ellerinden for
et
fastsat tidsrum efter eksponeringi enbestemt periode.
LC50-vaerdierudtrykkes som vaegt afteststofpr.luftvolumenenhedvedstandardbetingelser
(mg/liter).
viii)NOAEL: forkortelse fornoobservedadverseeffect level,dvs.denhoejestedosis ellerdet
hoejesteeksponeringsniveau,hvorderikkeiagttages skadeligebehandlingsrelaterederesultater.
ix)Toksicitet vedgentagendosering/subkronisktoksicitet: deskadeligevirkninger,som
iagttages
paaforsoegsdyrsom foelge afdagligt gentagenindgift af ellereksponeringfor et kemiskstof
gennem
enlilledel afdyrenes forventedelevetid.
x)Maksimal tolerabel dosis (MTD): denhoejestedosis,som hartoksiskevirkningerudendogi
vaesentliggrad at paavirkeoverlevelsesgradeni det forsoeg,hvordenanvendes.
xi)Hudirritation: dannelseafinflammatoriskeforandringeri hudensom foelge af applikationaf
et
teststof.
xii)OEjenirritation: dannelseafforandringeri oejet som foelgeafapplikationafet teststofpaa
oejeaeblet.
xiii)Hudsensibilisering: (allergiskkontakteksem): immunologiskudloest hudreaktionpaaet
teststof.
xiv)AEtsningafhuden: dannelseafirreversibel vaevsskadei huden efterapplikationaf et
teststof
i et tidsrum fratreminuttertil firetimer.
xv)Toksikokinetik: undersoegelse afteststoffers absorption,distribution,metabolismeog
udskillelse.
xvi)Absorption: den(ellerde)proces(ser),hvorvedet teststoftraengerindi kroppen.
xvii)Udskillelse: den(ellerde)proces(ser),hvorvedet teststofog/ellerdets
stofskifteprodukterudskilles afkroppen.
xviii)Distribution: den(ellerde)proces(ser),hvorveddet absorberedeteststofog/ellerdets
stofskifteproduktercirkulereri ogudskilles fraforskelligeorganerogvaevi kroppen.
xix)Metabolisme: den(ellerde)proces(ser),derforaarsagerstrukturelleaendringeri teststoffet i
kroppenentenvedenzymatiskeellernon-enzymatiskereaktioner.
B.IAkut toksicitet,toksicitet ved gentagendosis,subkronisktoksicitet ogkronisktoksicitet
Et stofs akuttetoksiskevirkningerogdets toksiskevirkningerpaaenkelteorganerellerhele
organismenkanvurderes med enraekketoksicitetstests (metode B.1-B.5),hvorfrader efteren
enkelt
dosis kanudledes et foreloebigt tegnpaatoksicitet.
Afhaengigt afstoffets toksicitet kanderanvendes engraensetest i stedet forenfuldstaendig
LD50-test: dererdogikkespecificeret nogengraensetest forinhalationsundersoegelser,dadet
ikke
harvaeret muligt at definereen enkelt graensevaerdi for eksponeringvedinhalation.
Deranvendes saavidt muligt metoder,derbrugerfaerrest muligedyr ellermindskerdyrenes
lidelser,
f.eks.fastdosismetoden(metodeB.1.bis)ogmetoden til klassificeringsom akut toksisk(metode
B.1.ter). Vedniveau1-testningkanenundersoegelsepaaen andendyreart supplere
konklusionerneaf
denfoersteundersoegelse. Isaafaldkan deranvendes enstandardtestmetode,ellermetodenkan
tilpasses til et mindreantal dyr.
Testen fortoksicitet vedgentagendosis (metode B.7, B.8ogB.9)omfattervurderingaftoksiske
virkningerved gentageneksponering.Derlaegges vaegt paaomhyggeligekliniskeiagttagelseraf
dyrene,saaderudledes flest muligeoplysninger aftesten.Meddissetests skulledet vaeremuligt
at identificeremaalorganernefortoksicitet ogdetoksiskeogikke-toksiskedoser.Derkanvaere
behovformeretilbundsgaaendeundersoegelserafdisse aspekteri langtidsundersoegelser
(metode
B.26-B.30 ogB.33).
B.IIMutagenicitet - genotoksicitet
Vedmutagenicitet menes induktionafvedvarende,overfoerbare aendringer i maengden eller
strukturen
afcellers ellerorganismers genetiskemateriale.Disseaendringer, »mutationer«, kanberoereet
enkelt geneller gen-segmenter,ensammenhaengende raekke generellerhelekromosomer.
Virkningerne
paahelekromosomerkanbestaai aendringeri disses strukturog/ellerantal.
Et stofs mutageneaktivitet vurderes med invitro-tests for gen(punkt)mutationeri bakterier
(metodeB.13/14)og/ellerforstrukturellekromosomforandringeri pattedyrceller(metodeB.10).
Invivo-metoderkanogsaa accepteres,f.eks.mikronucleustesten(metode B.12) eller analyseaf
knoglemarvscelleri metafasen(metode B.11).Medmindrederforeliggerkontraindikationer,
boerin
vitro-metoderimidlertidklart foretraekkes.
Vedfremstillingafstoremaengderkanderkraeves supplerendeundersoegelsertil yderligere
paavisning
afmutagenicitet ellerprae-screeningforcarcinogenicitet og/ellertil udfoerelseelleropfoelgning
afenrisikovurdering; disseundersoegelserkananvendes til flere formaal: til at bekraefte
resultater,dererindhentet i basisundersoegelserne; til at analysere endepunkter,derikkeer
undersoegt i basisundersoegelserne,ogtil at paabegyndeellerudvideinvivo-undersoegelser.
DerforomfattermetodeB.15-B.25baadeinvivooginvitroeukariotiskesystemersamt en
udvidet
raekkebiologiske endepunkter. Dissetests giveroplysningom punktmutationerogandre
endepunkteri
organismer,derermerekomplekse enddebakterier,som bruges i basisundersoegelserne.
Naarmanplanlaeggeret supplerendeprogram til undersoegelseafmutageneffekt,boerdet
udformes
saaledes, at det giverrelevant yderligerevidenom det paagaeldendestofs mutageneog/eller
carcinogenepotentiale.
Hvilkeundersoegelserder erhensigtsmaessigei konkretetilfaelde,afhaenger aftalrige faktorer,
herunderogsaastoffets kemiskeogfysiske egenskaber,resultaterne afdeindledende
bakteriologiske
ogcytogenetisketests,stoffets omsaetningogindflydelsepaastofskifteprocesserne,resultaterne
af
andretoksikologiskeundersoegelserogdeneksisterendevidenom stoffets anvendelse.Valget af
test
boerderfor,i betragtningafdevarierende faktorerderskal tages hensyntil,ikkeunderlaegges et
stramt skema.
Direktiv93/67/EOEFindeholdervisse generelleprincipperforteststrategien; dentekniske
vejledningi risikovurderingindeholdermeredetaljeredeteststrategier,som ikkedestomindreer
fleksibleogkantilpasses dekonkreteomstaendigheder.
Metodertil yderligereundersoegelser eranfoert nedenfor,opdelt efterderes vigtigste genetiske
endepunkt:
Undersoegelseraf gen(punkt)mutationer
a)Fremad- ellertilbagemutationsundersoegelsermedanvendelseafeukaryotiske
mikroorganismer
(Saccharomyces cerevisiae) (metode B.15).
b) Invitro-undersoegelser af fremadmutationi pattedyrceller(metode B.17).
c)Denkoensbundnerecessiveletaletest i Drosophilamelanogaster (metode B.20).
d) In vivo somatiskcellemutationstest: spottest i mus (metodeB.24).
Undersoegelserafkromosomforandringer
a) Invivo cytogenetiskeundersoegelseri pattedyr.Det boerovervejes at foretageinvivo
analyser
afknoglemarvscelleri metafase,hvis deikkeer foretaget i denindledendevurdering(metode
B.11).Endviderekaninvivocytogenetiskeundersoegelserafkoenscellerinddrages (metode
B.23).
b) Invitrocytogenetiskeundersoegelseri pattedyrceller,hvis deikkeerforetaget i den
indledendevurdering(metode B.10).
c)Dominant letal test i gnavere(metodeB.22).
d)Arveligtranslokationhos mus (metode B.25).
Genotoksiskevirkninger-virkningerpaaDNA
Genotoksicitet,kendetegnet vedpotentielt skadeligevirkningerpaadet genetiskemateriale,som
ikkenoedvendigvis erforbundet medmutagenicitet,kanvisesigvedinduceret DNA-
beskadigelseuden
direktetegnpaamutation.Foelgendemetodermedanvendelseafeukaryotiskemikroorganismer
eller
pattedyrcellerkanvaerevelegnedetil saadanneundersoegelser:
a)Mitotiskrekombinationi Saccharomyces cerevisiae (metode B.16).
b)DNA-skadeogDNA-reparation-unscheduledDNAsynthesis i pattedyrceller (invitro)
(metode
B.18).
c)Soesterkromatidombytningi pattedyrceller(invitro) (metode B.19).
Alternativemetodertil undersoegelse forkraeftfremkaldendepotentiale
Derfindes tests forpattedyrcellers transformation,som maaleret stofs evnetil at fremkalde
morfologiskeogadfaerdsmaessigeaendringeri cellekulturer,dermenes at vaereforbundet med
maligne
transformationer -invivo(metode B.21).Derkanbruges en raekkeforskelligecelletyperog
transformationskriterier.
Vurderingafrisikoenforarveligeeffekteri pattedyr
Derfindes metodertil maalingaf arveligeffekt i intaktepattedyr,frembragt af
gen(punkt)mutationer,som f.eks.i specifiklocus test medanvendelse afmus,til maalingaf
koenscellemutationi foerste generation(ikkemedtaget i dettebilag)ellertil maalingaf
kromosomforandringer,som f.eks.i arveligtranslokationstests i mus (metodeB.25).Saadanne
metoderkananvendes vedvurderingafden eventuellehumangenetiske risikovedet stof. I
betragtningafdisseundersoegelsers kompleksekarakterogdet meget storeantal dyr,derer
behov
for,isaertil specifiklocus test,skal dervaerevaegtige grundetil at gennemfoeredisse
undersoegelser.
B.IIICarcinogenicitet
Kemiskestofferkanbeskrives som genotoksiskeellerikke-genotoksiskecarcinogener,
afhaengigt af
denformodedevirkningsmekanisme.
Mutagenicitets/genotoksicitetsundersoegelsernekan giveforeloebigeoplysningerom et stofs
genotoksiskekraeftfremkaldendepotentiale. Yderligereoplysningerkanfaas medtests for
toksicitet
vedgentagendosis,forsubkronisktoksicitet ellerkronisktoksicitet.Toksicitetstestenmed
gentagendosis,metodeB.7,oglaengerevarendeundersoegelsermed gentagendosis omfatter
vurdering
afhistopatologiske aendringer,dereriagttaget i toksicitetstests medgentagendosis,f.eks.
hyperplasi i vissevaev.Disseundersoegelserogtoksikokinetiskeoplysningerkan anvendes til at
paavisekemiskestoffermed carcinogent potentiale,som eventuelt boerundersoeges yderligerei
en
carcinogenicitetstest (metode B.32)elleroftei enkombineret undersoegelseforkronisk
toksicitet/carcinogenicitet (metodeB.33).
B.IVReproduktionstoksicitet
Reproduktionstoksicitet kanpaavises paaforskelligemaader (f.eks.mindskelse af
reproduktionsfunktioneneller -evnenhos hanneroghunner,identificeret som »virkningerpaa
fertiliteten«, ellerinduktionafikke-arveligeskadeligevirkningerpaaafkommet,identificeret
som
»udviklingstoksicitet«, derogsaaomfatterteratogenicitet ogvirkningerunderlaktation.
Forteratogenicitetsundersoegelserne,som indgaari udviklingstoksicitetstestningen, er
testmetoden
(metodeB.31)primaert beregnet paaoral indgift.Som alternativkanandreindgiftsveje
anvendes,
afhaengigt afteststoffets fysiske egenskaber ellerdensandsynlige eksponeringsvej for
mennesker. I
saadannetilfaeldetilpasses testmetoden underhensyntagentil derelevanteelementeri 28
dages-undersoegelserne.
Hvorderkraeves en reproduktions (fertilitets)test overtre generationer,kandenbeskrevne
metode
til reproduktionstest i togenerationer(metodeB.35)udvides medentredje generation.
B.VNeurotoksicitet
Neurotoksicitet kanpaavises paaforskelligemaader, f.eks.funktionelle aendringerog/eller
strukturellebiokemiskeaendringeri det centraleellerperiferenervesystem.Tests forakut
toksicitet kangive et foreloebigt indicium forneurotoksicitet.Toksicitetstestenmed gentagen
dosis,metodeB.7,omfattervurderingafneurotoksikologiskevirkninger; det ervigtigt,at der
foretages omhyggeligekliniskeobservationerafdyrene,saaderudledes mest muliginformation
heraf.Metodenkanbruges til at identificerekemiskestoffermedneurotoksiskpotentiale,som
eventuelt boerunderkastes yderligeretilbundsgaaendeundersoegelser. Derudovererdet vigtigt
at vaere
opmaerksom paastoffernes evnetil at foraarsagespecifikkeneurotoksiskeeffekter,som ikkeer
paavist
i andretoksicitetsundersoegelser. F.eks. et det paavist,at visseorganiskephosphorforbindelser
kan
foraarsage forsinket neurotoksicitet; dekanvurderes medmetodeB.37ogB.38efter enkelt eller
gentagendosis.
B.VI Immunotoksicitet
Immunotoksicitet kanpaavises paaforskelligemaader, f.eks.immunosuppressionog/eller
skaerpelse af
immunsystemets foelsomhed,hvilket fremkalderoverfoelsomhedellerinduceret autoimmunitet.
Toksicitetstestenmedgentagendosis,metode B.7,omfattervurderingafimmunotoksiske
effekter.
Dennemetodekanbruges til at identificerekemiske stoffermedimmunotoksiskpotentiale,som
eventuelt boerundersoeges yderligere.
B.VIIToksikokinetik
Toksikokinetiskeundersoegelserer enhjaelptil fortolkningogvurderingaftoksicitetsdata.
Formaalet meddisseundersoegelser er at belysesaerligeaspekterafdentestedekemiske
forbindelses
toksiskevirkning,ogundersoegelsesresultaternekanvaeretil stoettevedudformningaf
yderligere
toksikologiskeundersoegelser.Det erikkehensigtenmeddisseundersoegelseri alletilfaeldeat
bestemmealleparametre.Kuni sjaeldnetilfaeldevil det vaerenoedvendigt at gennemfoerehele
raekken
aftoksikokinetiskeundersoegelser(absorption,udskillelse,distributionogstofskifte). Foren
raekkekemiskeforbindelsers vedkommendekandet vaeretilraadeligt at aendredenne
raekkefoelge,ogdet
vil i nogletilfaeldevaeretilstraekkeligt at testeenenkelt dosis (metode B.36).
Oplysningerom denkemiskestrukturogde fysisk-kemiskeegenskaberkanogsaaindicere,
hvorledes
absorptionenkanforegaa,naardervaelges enbestemt fremgangsmaadeat administrerestoffet
paa,ogde
kangiveoplysningom stoffets skaebnei stofskifteprocesserogfordelingi vaev.Derkanogsaa
foreliggeoplysningerom toksikokinetiskeparametre fratidligereundersoegelser aftoksicitet og
toksikokinetik.
C.BESKRIVELSE AFTESTSTOFFET
Teststoffets sammensaetning,herunderdevigtigsteurenheder,ogdets relevantefysisk-kemiske
egenskaber,herunderdets stabilitet,skal vaerekendt forudforenhverundersoegelse af
toksicitet.
Teststoffets fysisk-kemiskeegenskaber giver enraekkevigtigeoplysninger forvalget af
administrationsmaade,udformningen afhverenkelt undersoegelsesamt haandteringog
opbevaringaf
teststoffet.
Forud forundersoegelsenboerderudvikles enanalysemetodetil kvalitativogkvantitativ
bestemmelse
afstoffet (herundervigtigeurenheder,saafremt detteermuligt)i doseringsmediet ogi det
biologiskemateriale.
Alleoplysningerom teststoffets identitet,fysisk-kemiskeegenskaber, renhedogadfaerd
medtages i
testrapporten.
D.PASNINGAFDYR
Ved toksicitetstests erdet afgoerende,at derfoeres noejekontrol medtestmiljoeet,ogat dyrene
passes korrekt.
i)Miljoe
Miljoeet i forsoegsstaldeog-bureskal afpasses efterdyrearten.Forrotter,mus ogmarsvineren
rumtemperaturpaa22±3°C ogenrelativluftfugtighedpaa30-70%passende; forkaninerboer
temperaturenvaerepaa20±3°C ogdenrelativeluftfugtighedpaa30-70%.
Nogle forsoegsteknikkerersaerligfoelsommeover fortemperaturafvigelser,ogi saadanne
tilfaelde
indeholderbeskrivelsenaftestmetodennaermereoplysningerom passende forsoegsbetingelser.
Vedalle
undersoegelseraftoksiskevirkningerskal temperaturenogluftfugtighedenkontrolleres,
registreres
oganfoeres i denafsluttendeforsoegsrapport.
Derboeranvendes kunstigbelysning,som foelgeren rytmemedtolvtimers lys ogtolvtimers
moerke.
Oplysningerom belysningsrytmen registreres oganfoeres i denafsluttende forsoegsrapport.
Medmindreandet erangivet i metoden, kandyreneopbevares i burehver forsigelleri smaa
grupper
afsammekoen,doghoejst fem dyrpr.bur.
Irapporteroverdyreforsoegerdet vigtigt at anfoere,hvilkentypeburederer anvendt,oghvor
mangedyrderharvaeret i hvert bur,saavel undereksponeringfordet kemiskestofsom i en
efterfoelgendeobservationsperiode.
ii)Fodring
Foderet skal opfyldealledeernaeringskrav,som denpaagaeldende art af forsoegsdyr stiller.
Hvis
teststofferneindgives med foder,kanreaktionermellem teststoffet ogfoderbestanddele
medfoere,at
naeringsvaerdiennedsaettes.Muligheden afensaadanreaktionskal tages i betragtning,naar
forsoegsresultaterne fortolkes.Derkananvendes normalt laboratoriefodermedubegraenset
forsyning
afdrikkevand.Valget affoderkan afhaenge af,at teststoffet skal kunneiblandes foderet paa
passendemaade,hvis teststoffet indgives medfoderet.
Forureningeri foderet,som vides at influerepaatoksiciteten,maaikkeforefindes i
interfererende
koncentrationer.
E.HENSYNVEDANVENDELSE AF FORSOEGSDYR
Vedudarbejdelseaftestmetoderneerdertaget skyldigt hensyntil dyrenes velfaerd. Idet
foelgende
erder givet noglefaaeksempler; listeneraltsaaikkeudtoemmende.Dennoejagtigeordlyd
og/ellerde
noejagtigebetingelser fremgaar afde enkeltemetoder:
-Til vurderingaf akut toksicitet vedoral indgift boertoalternativemetoderovervejes,nemlig
»fastdosis-metoden«og»metodentil klassificeringsom akut toksisk«. Fastdosismetodenhar
ikke
doedsfaldsom specifikt endepunkt.Metodentil klassificeringsom akut toksiskanvender
gennemsnitligt 70%faerreforsoegsdyrendmetodeB.1 forakut oral toksicitet.Beggemetoder
resultereri mindresmerteoglidelse enddenklassiskemetode.
-Antallet afforsoegsdyrreduceres til et videnskabeligt acceptabelt minimum,idet kunfem dyr
af
sammekoentestes forhvert dosisniveaui forbindelsemedmetoderne B.1og B.3; ti dyr(ogkun
fem
til dennegativekontrolgruppe) anvendes til bestemmelseafhudsensibiliseringvedhjaelpaf
maksimeringstest paamarsvin(guineapigmaximumzationtest)(metodeB.6); antallet af
forsoegsdyr
til denpositivekontrol i forbindelsemedinvivo-testningafmutagenicitet reduceres ligeledes
(metodeB.11ogB.12).
-Dyrenes smerteroglidelserunder forsoegene reduceres,idet dyr,derudviseralvorligeog
vedvarendetegnpaalidelseogsmerte aflives humant; doseringafteststofferpaaenmaade,som
vides
at foraarsagesmerteoglidelsepaa grund afstoffernes aetsendeellerlokalirriterendeegenskaber,
kanudelades (metode B.1,B.2ogB.3).
-Forsoegmedalt forhoejedoser undgaas vedindfoerelseaf graensetests,ikkeblot i forsoegfor
akut
toksicitet (metodeB.1, B.2ogB.3),menligeledes invivo-forsoegformutagenicitet (metode
B.11og
B.12).
-Enstrategi fortestningforirriterendeegenskaber goerdet numuligt at undgaaforsoeg,eller
forsoeget kan reduceres til undersoegelse af et enkelt dyr,naarderforeliggertilstraekkelig
videnskabeligdokumentation.
Ensaadanvidenskabeligdokumentation kanbaseres paastoffets fysisk-kemiskeegenskaber,
resultaterne af andretidligereudfoertetests ellerresultaterneafvelvaliderede invitrotests.
Hvis derf.eks. er gennemfoert enundersoegelse afakut dermal toksicitet med graensetestdosis af
stoffet (metode B.3),hvorderikke eriagttaget hudirritation,kan yderligeretestningfor
hudirritation(metodeB.4) vaereunoedvendig; materialer,som harudvist klart aetsende eller
alvorligehudirriterendeegenskaberi en undersoegelse forhudirritation(metodeB.4),boerikke
undersoeges foroejenirritation(metode B.5).
F.ALTERNATIVTESTNING
DenEuropaeiskeUnionharsat sigsom maal at udvikleogvaliderealternativemetoder,som kan
give
oplysningerpaasammeniveausom denuvaerendedyreforsoeg,mensom anvenderfaerredyr,
foraarsager
mindresmerte,ellerhvorbrugenafdyr fuldstaendigkanundgaas.
Efterhaandensom saadannemetoderudvikles,skal desaavidt muligt tages i anvendelsei
forbindelse
medrisikobeskrivelseogefterfoelgendeklassifikationogetiketteringbaseret paadenpotentielle
fareveddepaagaeldendestoffer.
G.VURDERINGOGFORTOLKNING
Vedvurderingogfortolkningafresultaterneafdyreforsoegoginvitro-undersoegelserskal der
tages
hensyntil,at derer graenserfor,i hvilket omfangdekan ekstrapoleres direktetil mennesker;
dokumentationforskadeligevirkningerpaamennesker,hvorsaadan foreligger,skal derfor
anvendes
til at bekraeftetestresultaterne.
Testresultaternekananvendes til klassificeringogetiketteringafnye ogeksisterendekemiske
stoffermedhensyntil disses sundhedsvirkningerformenneskerpaa grundlagafderes iboende
egenskaber,som paavist ogkvantificeret meddissemetoder.Detilsvarendekriterier for
klassificeringogetiketteringi bilagVIerogsaabaseret paaendepunkternei
forsoegsprotokollerne
fordissetestmetoder.
Disseresultaterkanogsaa anvendes til risikovurderingsundersoegelser afnyeogeksisterende
stoffer,ogpassendeundersoegelsesstrategiertil disseformaal eranfoert i detilsvarende
vejledninger.
H. LITTERATURHENVISNINGER
Defleste afdissemetoder erudviklet inden forrammerne afOECD's program for retningslinjer
for
forsoegsvirksomhed(OECD-Test Guidelines)ogboerudfoeres i overensstemmelsemed
principperne for god
laboratoriepraksis,saaderkanopnaas stoerst mulig »gensidigaccept afdata«.
Yderligereoplysningerkanfindes i henvisningernei OECD-retningslinjerneog relevant
litteratur,
dereroffentliggjort andetsteds.