Medborger eller modborger? PDF
Preview Medborger eller modborger?
Medborger eller modborger? Dansksomalieres kamp for at opbygge en meningsfuld tilværelse i det danske samfund - gennem et arbejde ---------------------------------------------------------------------------------------------- Christina BÆkkelund Jagd Ph.d. Afhandling Institut for Antropologi Københavns Universitet Maj 2007 1 Indholdsfortegnelse FORORD 4 RESUMÉ 8 ABSTRACT 10 KAPITEL 1: INDLEDNING 12 AT FØLE SIG SOM EN DEL AF SAMFUNDET 12 VEJE TIL MEDBORGERSKAB 15 Arbejdsmarkedet 32 Motivation, identitet og handling 36 Dobbeltperspektivet og afgrænsning af studiet 44 Analytiske niveauer 51 Afhandlingens opbygning 53 KAPITEL 2: SOMALIERE I DANMARK 58 NØGLEN TIL ET GODT LIV 58 BAGGRUNDEN FOR FLUGTEN 60 Flygtninge fra Somalia i Danmark 64 Nøgletal i forhold til arbejdsmarkedet 66 Nøgletal i forhold til uddannelse 72 Relevante sociale forhold 77 Religiøsitet 79 Skilsmisser 82 Hjemløshed 88 Misbrug 89 Den tavse lidelse 92 Opsummering 97 KAPITEL 3: FELTEN OG KRITISK FORSKNING 103 IND I FELTEN: SAGSBEHANDLEREN, KRISECENTRET OG HERBERGET 103 FLERSTEDET ETNOGRAFI 107 Informanter 109 Kritisk forskning 111 Antropologiens implicitte normativitet 117 Min egen normativitet: refleksioner om integrationsbegrebet 120 Dominerende diskurser og normativitet 124 Forskning i et politiseret felt 126 Opsummering 132 KAPITEL 4: METODER, ROLLER OG ETISKE OVERVEJELSER 134 ET MØDE MELLEM POSITIONER 134 VALG AF METODER 135 2 Klassisk antropologisk deltagerobservation 135 Steder og situationer 139 Socialarbejderrollen 141 Alternative former for deltagerobservation 142 Coaching og coachrollen 142 Historiefortælling 147 Interviews 149 Open Space og projektsamarbejde 153 Etiske overvejelser 159 Første dilemma: majoritetspositionen 160 Andet dilemma: retten til at tilegne sig viden 163 Tredje dilemma: tillidsrelationer og midlertidighed 165 Opsummering 167 KAPITEL 5: DISKRIMINATIONEN OG DENS KONSEKVENSER 169 FORGÆVES JOBSØGNING 169 DISKRIMINATIONSBEGREBET 171 Forskellige former for diskrimination 174 Den isolerede hverdagsdiskrimination 178 Den institutionelle diskrimination 189 Institutionel diskrimination på arbejdsmarkedet 190 Institutionel diskrimination i forhold til uddannelse 202 Opsummering 215 KAPITEL 6: ANSVAR OG VIGTIGHEDEN AF ET INKLUDERENDE MEDBORGERSKAB 219 DE GIDER IKKE AT ARBEJDE 219 RESPONS PÅ MEDIEDEBATTEN 221 Påstanden om den manglende motivation 224 Medier, magt og hegemoni 229 Den dominerende diskurs om selvansvarlighed 230 Refleksioner om anvarlighed og inklusion 238 Reciprocitet, moral og værdighed i velfærdssamfundet 245 Opsummering 253 KAPITEL 7: MOTIVATION, ERFARINGER OG FØLELSER 257 JEG SKAL SPØRGE MIN SAGSBEHANDLER FØRST - SOM ET BARN 257 SELVBESTEMMELSE 260 Motivation som analytisk begreb 263 Relevante metodiske overvejelser 269 Motiverende skemaer 271 Hvor stammer motivationen fra? 280 Job og uddannelsesønsker - i Somalia og Danmark 282 Børnenes perspektiver 286 Opsummering 287 KAPITEL 8: REAKTIVE STRATEGIER, RESIGNATION OG SELV- OBJEKTIVERING 291 3 OPGIVET 291 PARADOKSET 293 Proaktiv og reaktiv jobsøgning 295 Umulighedstankegangen og doxa 297 Ofre eller aktører 300 Internalisering 303 Selvopfattelser 305 Handlemuligheder og strategier 311 Modborgerskabets alternativ - håndteringsstrategier 315 Opsummering 325 KAPITEL 9: PROAKTIVE STRATEGIER, STØTTENDE RELATIONER OG SUBJEKTIVERING 328 ABDULKADIR 328 PERSONLIG AFVIKLING ELLER UDVIKLING 332 Sociale relationer 335 Mobilisering af netværk og jobinformationer 336 Mentor lignende relationer og min egen rolle 342 Strategiske valg i forhold til netværk 345 Personlig anerkendelse og subjektivering 349 Støttende relationer og mønsterbrud 360 Opsummering 365 KAPITEL 10: KONKLUSION 368 AFSLUTTENDE ANBEFALINGER 379 COACHENDE MOTIVATIONSARBEJDE 380 En bred uddannelsesstrategi 384 Mentorordninger 386 LITTERATURLISTE 390 4 Forord At lære en ny verden at kende er et privilegium. Det har været en "øjenåbner" at få mulighed for at knytte bånd til mennesker, som lever bag døre i opgange i etage- ejendomme, som jeg ellers ikke ville have fået muligheden for at træde ind af, havde det ikke været for det feltarbejde, jeg påbegyndte i januar 2004 blandt dansksomaliske mænd og kvinder. Jeg fik min daglige gang på Ydre og Indre Nørrebro, i Sydhavnen, i Brønshøj, på Amager og andre steder i Københavnsområdet. På egen krop oplevede jeg, at den danske musikgruppe Gnags' motto "En fremmed er en ven, du ikke har mødt" - det holder. Igennem otte måneders feltarbejde voksede mit indblik i de oplevelser, erfaringer, relationer, spændinger og tilhørsforhold, som mine dansk- somaliske informanter har opbygget i relation til det danske samfund. Da jeg startede mit feltarbejde, kendte jeg ikke en eneste af de personer, som siden blev så betydningsfulde for min undersøgelse. I den forstand var personerne fremmede, og i den forstand var situationen fuldstændig sammenlignelig med, hvad andre antropologer oplever, når de drager i felten eller - som jeg - drager ud for at finde felten. Felten var ikke defineret på forhånd, men blev til hen ad vejen i takt med at mine informanter introducerede mig til personer, steder og begivenheder. Heller ikke termerne lå klar på forhånd - og det rejste spørgsmålet om, hvordan jeg skulle omtale dem, jeg mødte i felten. Jeg kunne hurtigt konstatere, at mine informanter selv brugte termerne "somaliere" eller "somalianere" (om sig selv) og "danskere" om de indfødte (som mig). I deres øjne fik jeg dog nogle gange en "måske-ikke-rigtig-dansk" status med henvisning til mit mørke hår og brune øjne. Oftest var jeg dog for dem en "majoritetsdansker" i den forstand, at jeg tydeligvis var bekendt med mange flere aspekter af, hvordan samfundet fungerer, end de var (dog ikke på alle områder - mine informanter var for eksempel mere vidende om, hvordan kontanthjælpssystemet fungerer). Termen majoritetsdansker har jeg valgt at tage i brug i denne afhandling for at indikere denne forskel i viden - og dermed magt og muligheder - i hverdagen. Derudover har jeg valgt at benævne mine informanter "dansksomaliere", fordi de både orienterer sig mod at være "danskere" i den forstand, at de ønsker anerkendelse som medborgere i det danske samfund, og samtidig identificerer sig selv som somaliere. Termerne "etniske minoriteter" og "flygtninge og indvandrere" bruger jeg udelukkende, når jeg ønsker at drage nogle paralleller til 5 forhold, som jeg mener gør sig gældende ikke kun for dansksomaliere, men mere generelt for minoritetsgrupper i Danmark med anden etnisk baggrund end dansk. Med denne afhandling håber jeg at kunne bidrage med en indsigt i, hvordan forskellige aktører i det danske samfund kan være med til at skabe de mest optimale vilkår for, at dansksomaliere (og formentlig andre flygtninge- og indvandrergrupper) proaktivt vælger at træde ind i samfundet og opbygge et aktivt og fuldt medborgerskab. Med det mener jeg at skabe en situation, hvor disse borgere føler et tilhørsforhold til samfundet, proaktivt søger jobs og oplever, at de har (eller i hvert fald repræsenterer) en reel værdi for samfundet og derfor opnår social anerkendelse fra omgivelserne. Jeg har bevidst valgt at give mine dansksomaliske informanter en vægtig stemme i denne afhandling. Det er det konkrete nærvær med dem i felten, som har åbnet op for en indsigt og forståelse for afhandlingens problematikker. Det nærvær ønsker jeg også afspejler sig i afhandlingen. Derfor har jeg systematisk valgt at indlede hvert kapitel med ofte temmelig lange vignetter, der bringer os tæt på felten. Jeg har ligeledes valgt at inddrage mange empiriske cases og eksempler undervejs i afhandlingens kapitler. Det sidste er en konsekvens af, at analysen fortløbende har udviklet sig i et tæt samspil med det empiriske materiale. Tak Lad mig straks takke Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd (der siden har taget navneforandring til Forskningsrådet for Samfund og Erhverv) for at have finansieret dette studie gennem et kandidatstipendium. Uden dem havde der ikke været noget studie, og ingen afhandling. Dernæst skal mine dansksomaliske informanter udtrykkeligt takkes for at have mødt mig med så stor imødekommenhed og åbenhed i forhold til at ville dele erfaringer, bekymringer, ufordringer og glæder med mig. Tak til alle de mennesker, der gennem deres beretninger og den måde, de har inddraget mig i deres hverdag, i deres jobsøgning, i deres møder med sagsbehandlere og så videre, har gjort dette studie muligt. Jeg nævner ikke folks navne (heller ikke i afhandlingen) for at værne om deres anonymitet, men i alt har omkring 110 dansksomaliere, og omkring 50 majoritetsdanskere bidraget til denne undersøgelse. Heriblandt har især 40 dansk- somaliske mænd og kvinder i særlig grad taget del. Tak til alle. 6 Tak til sundhedsplejerske Saida Sonne (tidligere leder af Servicebutikken i Københavns Nordvest Kvarter) og sundhedsplejerske Birgith Søndergaard fra Servicebutikken på Amager for at have hjulpet mig med nogle af de første kontakter til felten. Endvidere tak til etnograf og leder af det tidligere Somaliske Rådgivningscenter i Århus Ingeborg Kragegaard for værdifuld indsigt i dansksomalieres forhold og vilkår i Danmark. Dernæst går min tak til min vejleder og professor Kirsten Hastrup ved Institut for Antropologi for at have vist så stort et engagement hele vejen igennem projektet, fra designet af undersøgelsen tilbage i 2003 og hele vejen igennem analysefasen. Tusinde tak til Kirsten for at have støttet mig i analyseprocessen med relevante spørgsmål, teoretiske drøftelser og et altid skarpt overblik. Jeg vil også gerne takke ph.d. kollegaerne, Kristina Wimberley (ved Institut for Sociologi) og Anika Liversage (ved Socialforskningsinstituttet), for uvurderlig inspiration, konstruktiv kritik og begejstret støtte undervejs i hele projektfasen. Dernæst tak til Eric Tinor-Centi for værdifuld sparring omkring diskriminationens mange facetter. Tak til Finn Sandø fra 3Q Research for hjælp med de statistiske bearbejdninger. Ved Institut for Antropologi skal adjunkt, Steffen Jöhncke, takkes for indsigtsfulde kommentarer i forbindelse med et oplæg, jeg holdt vedrørende kritisk og aktions- orienteret forskning på en konference om integration. Jeg vil også gerne takke mine ph.d. kollegaer for altid hyggelige samtaler over frokostbordet, faglig inspiration og frugtbar feedback på diverse oplæg. Mange tak til Bente Jensen for korrekturlæsning på afhandlingen. Hernæst vil jeg takke Det Kommunale Momsfond (under Kommunernes Lands- forening) for finansielt at have støttet dele af mit forskningsprojekt. Først og fremmest har fonden gjort det muligt for mig at afholde et værdifuldt Open Space seminar som led i mit feltarbejde. Tak til Amina Jibrel, Mahamud Adam, Bashir Fahra og Said Adam for stort engagement og uundværligt projektsamarbejde i forbindelse med afholdelse af Open Space seminaret, og også tak til Abdulkadir M. Ga'al, Khalid Hussein, Gurhan Gurhan og Ahmed Saad Musse, der deltog i mindre grad. Tak til Facility Service Manager Charlotte Lindahl, som sagde ja til, at Open Space kunne afholdes hos rengøringsvirksomheden ISS, og tak til projektleder i ISS´ Jobcenter, Liselotte Erichsen, for stor velvillighed og praktisk hjælp i planlægningsprocessen. Derudover skal en stor tak gå til direktør for Foreningen til integration af nydanskere 7 på arbejdsmarkedet, Torben Møller-Hansen, for engagement og involvering af værdifulde netværk i forbindelse med planlægningen af Open Space og senere i forbindelse med formidlingen af resultaterne i Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Tak også til Vesna Nikolic i Foreningen til integration af nydanskere på arbejdsmarkedet for altid med et smil at stille sin hjælp til rådighed. Jeg vil også gerne takke fascilitator, Gerard Muller, fra Open Space Institute Denmark, uden hvis bistand seminaret slet ikke var blevet til noget. Tak til Gerard for stort engagement, kompetent mødeledelse og spændende sparring omkring Open Space metoden. Hernæst vil jeg også gerne takke syv antropologistuderende, som var en stor hjælp i forhold til at registrere, hvad der foregik og blev talt om i de mange diskussionsgrupper på Open Space seminaret: Gry Thorsen, Louise Stenstrup, Marjukka Laitenen, Miriam Latif Sandbæk, Susan Starling Jeritslev, Jens Haugaard Jakobsen og Anna Sellebjerg Møller. Sidst, men ikke mindst, en stor tak til skoleleder, Luqman Pedersen, fra den somaliske friskole Al-Kowain på Nørrebro for velvilligt at gå med på ideen om at involvere skolens elever i Open Space begivenheden gennem en tegningsudstilling, og tak til de mange børn som lavede de flotte tegninger. Til allersidst en tak til min mand og mine børn - de kan slet ikke takkes nok. Først og fremmest for at have været der, og sat tingene i perspektiv, når lange arbejdsdage var ovre. Og særligt til min mand for stor tålmodighed og støtte, når arbejdet har krævet mig ekstraordinært meget. Tak til alle. 8 Resumé Denne afhandling er en antropologisk praksisanalyse af spændingsforholdet mellem en synlig minoritet og majoritetssamfundet. Formålet er at undersøge, hvad der henholdsvis fremmer og hæmmer dansksomalieres motivation og strategier for at komme i arbejde og opnå et aktivt medborgerskab i samfundet, og i den forbindelse blandt andet indkredse, hvilken betydning oplevelsen af diskrimination har. Desuden er det et helt centralt omdrejningspunkt for analysen at forklare, hvorfor dansk- somaliere vælger vidt forskellige - henholdsvis proaktive og reaktive - jobsøgnings- strategier, når de umiddelbart lader til at være lige motiverede for at komme i arbejde og ud af kontanthjælpssystemet. Analysen er baseret på i alt otte måneders feltarbejde blandt dansksomaliere i Københavnsområdet fordelt over to faser i henholdsvis 2004 og 2005. I alt har jeg været i kontakt med hen ved 110 dansksomaliere og 50 majoritetsdanskere. Heraf udgør 40 dansksomaliere mine primære informanter. Dataindsamlingen foregik primært foregået gennem forskellige former for deltagerobservation og kvalitative interviews. Analysen viser, at vi nødvendigvis må forstå informanternes motivationer og strategier for at komme i arbejde og opnå medborgerskab i samfundet ud fra en bagvedliggende (daglig) kamp for at opnå anerkendelse og opbygge en meningsfuld tilværelse i det danske samfund. Afhandlingen, der falder i 10 kapitler, er opbygget således, at de analytiske perspektiver, teorier og begreber udvikles undervejs igennem afhandlingen. Resultatet er en dynamisk syntese af et strukturelt, fænomenologisk, kognitivt og eksistentielt analytisk perspektiv. Jeg trækker primært på antropologiske teorier, men for at forstå de mange facetter af mine informanters kamp for at opbygge en meningsfuld tilværelse i eksilsamfundet, inddrages der også litteratur fra nabodiscipliner som sociologi, psykologi og filosofi. Studiet bidrager både til det tværfaglige forskningsfelt vedrørende arbejdsmarkeds- integrationen for indvandrere og flygtninge i Danmark og til antropologiske og sociologiske felter, der vedrører studier i inklusions- og eksklusionsmekanismer. Samtidig er praktikere, embedsmænd og politikere på integrationsområdet også en 9 målgruppe. Analysen har således et aktionsorienteret fokus, og forsøger konkret at bidrage til udvikling af konstruktive løsninger på området. Afhandlingens konklusion er på den ene side, at konkrete ringeagtserfaringer hæmmer udviklingen af proaktive medborgerskabsstrategier (primært afledt af tonen i mediedebatten og diskrimination fra majoritetsdanskeres side). Disse ringeagts- erfaringer igangsætter en selvobjektiveringsproces hos nogle af mine dansksomaliske informanter, som kommer til udtryk i offergørelse, resignation og reaktiv jobsøg- ningsadfærd. På den anden side konkluderer jeg, at konkrete erfaringer med personlig og social anerkendelse omvendt fremmer motivationen og de proaktive strategier i forhold til at søge jobs og opnå et aktivt medborgerskab i det danske samfund. Det viser sig, at der skal markant mere konstruktive moderfaringer til, for at de nævnte ringeagtserfaringer nedtones. Støttende relationer til majoritetsdanskere udgør sådanne moderfaringer. De af mine dansksomaliske informanter, som har fået adgang til sådanne relationer, lader til at kunne overkomme diskriminationens negative konsekvenser. De undergår en subjektiveringsproces, der afføder, at de i højere grad tror på deres egne muligheder i Danmark og udviser en udpræget proaktiv jobsøgningsadfærd. Nøgleord: Diskrimination, ringeagtserfaringer, anerkendelse, motivation og handling, identitetsorienteringer, med- og modborgerskabsstrategier.
Description:The list of books you might like
