Manglende appetit og vægttab

44 Pages·2014·1.59 MB·Danish

Patientstøtte | Kræftens Bekæmpelse
Manglende appetit
og vægttab
- Kogebog til kræftpatienter, der skal spise mad
med højt indhold af kalorier og protein
Tekst:
Sygeplejerske Tina Bastrup
Klinisk diætist Pia Gronemann
Klinisk diætist Vivi Bruun Becktoft
Kommunikationskonsulent Nanna Kathrine Riiber
Opskrifter:
Klinisk diætist Pia Gronemann
Foto:
Colourbox
Layout:
Rumfang
Tryk:
Zeuner Grafisk as
1. udgave 2009
8. udgave juni 2014
2
Denne pjece er skrevet til Dig, der i forbindelse med din syg-
dom eller behandling oplever spiseproblemer, nedsat appet it
og vægttab. Pjecen beskriver, hvilke ernæringsmæssige behov
du har under en kræftsygdom, og den giver gode råd om, hvor-
dan du kan sammensætte den mad, du spiser, så du undgår at
tabe dig.

I pjecen kan du finde en række opskrifter på morgenmad,
middags mad, aftensmad og mellemmåltider, når maden skal
være mere nærende end ellers.

Pjecen henvender sig også til dig, der er pårørende. Ofte er det
den pårørende, som laver maden, og som derfor har brug for
viden og praktiske råd. Vi håber, at du også kan få god hjælp i
denne pjece.

Ikke alle kræftpatienter taber sig i forbindelse med sygdom og
behandling. Hvis du tager på i vægt, er det en god idé at søge
råd og vejledning hos en diætist. Du kan også finde gode råd
ved vægtstigning på cancer.dk/kost.
3
4
Indhold
Indhold
Mad og kræft 7
Madens betydning 8
Mad til kræftpatienter 8
Kost ved sygdom og behandling 9
Energiberigelse 11
Dumping 13
Alternativ kost 14
Hvad indeholder maden? 17
Makro- og mikronæringsstoffer 18
Fedtstoffer 18
Kulhydrater 18
Proteiner 20
Væske 20
Vitaminer 21
Mineraler 21
Opskrifter 23
Morgenmad 24
Frokost 25
Aftensmad 26
Mellemmåltider 29
Desserter 30
Hjemmelavede protein- og energirige drikke 31
Snacks 33
Rådgivning og støtte 35
Mad til døren 36
Hjemmeplejen 36
Henvisning til en diætist 36
Hjælp og støtte hos Kræftens Bekæmpelse 36
Ernæringspræparater og særlig kost 37
Tilskud fra den offentlige sygesikring 37
Tilskud efter den sociale lovgivning 37
Læs mere 38
Adresser og telefonnumre 39
5
6
Mad og kræft
Madens betydning 8
Mad til kræftpatienter 8
Kost ved sygdom og behandling 9
Energiberigelse 11
Dumping 13
Alternativ kost 14
7
Mad og kræft
Hvad gør jeg som pårørende?
Madens betydning Mad til kRæftpatienteR
Mad er en vigtig og nødvendig del af livet. Når du har en kræftsygdom, stiger beho-
Vi skal spise for at leve, men mad og drikke vet for protein og kalorier. Hvor meget
er for mange samtidig forbundet med ernæringsbehovet stiger er forskelligt fra
velvære, socialt samvær, hygge og nydelse. menneske til menneske. Det påvirkes også
Som kræftpatient oplever du måske, at af, hvilken type kræft du har, og om du er
mange ting i din hverdag pludselig er vendt i gang med et behandlingsforløb. Hvis du
op og ned. Måske er du chokeret over at vil vide præcist, hvad dit behov er, kan du
være blevet alvorligt syg, og det har taget spørge en sygeplejerske eller en diætist. De
hårdt på appetitten og lysten til at spise. vil kunne udregne dit energi- og prote-
Måske er du i gang med kemoterapi eller inbehov med udgangspunkt i netop den
strålebehandling og har problemer, som situation, du befinder dig i.
forhindrer dig i at spise, som du plejer. Det
kan være svært at acceptere og takle, ikke energibehov
mindst hvis man taber sig og har brug for at Energibehovet er normalt 100 KJ/kg
spise flere kalorier end normalt. legemsvægt for raske, men er du syg, stiger
behovet til 130 KJ/kg. I praksis betyder det,
Din appetit påvirkes af mange forhold. at en rask person, der vejer 60 kg, vil have
Fysisk aktivitet, sygdom og behandling kan et basalt energibehov på 6000 KJ.
have indflydelse. Det samme kan sociale
og psykologiske påvirkninger. Nervøsitet, Får samme person konstateret en kræft-
angst, utryghed og tristhed kan nedsætte sygdom, stiger behovet til 7800 KJ. Det
lysten til at spise. samlede energibehov vil stige yderligere
alt efter hvor fysisk aktiv, man er. Er man
Prøv at lægge mærke til, hvad der påvirker sengeliggende, er behovet ikke så stort
din appetit positivt. For nogle har det en som, hvis man er oppegående eller fysisk
positiv indflydelse på appetitten at spise aktiv. For at udregne det samlede energibe-
sammen med venner og familie. Måske hov ganger man med en aktivitetsfaktor, der
finder du kold mad mere tiltalende end afhænger af hvor aktiv, man er. En kræftpa-
varm mad eller omvendt. Præsentationen af tient, der er oppegående og vejer 60 kg, har
maden kan også være vigtig – skal den være f.eks. et samlet behov på 10140 KJ*.
farvestrålende? I små portioner? Serveret i
smukke skåle? Proteinbehovet stiger ligeledes. Fra normalt
at have brug for 0,8 g protein pr. kg, vil
behovet generelt stige til 1,0-1,5 g pr. kg
* Harris og Benedicts formel. Klinisk Ernæring, Ib Hessov.
8
legems vægt. Læs mere om protein og kalo- Samtidig kan fokus på en mere næringsrig
rier i kapitlet ”Hvad indeholder maden?” på kost gøre en stor forskel. På de næste sider
side 17. følger en række råd og opskrifter, der kan
give kalorier og proteiner til kroppen – også
Hold øje med vægten når lysten til mad ikke er særlig stor.
Din vægt er et godt mål for, om du får
dækket dit behov for næringsstoffer. Det er
derfor en god idé at holde øje med vægten kOst ved sygdOM Og beHandling
og søge hjælp og vejledning, hvis du begyn-
der at tabe dig. Mere energi i mindre mad
I dag er der meget fokus på at spise magert,
Det kan dog til tider være svært at spise spise meget frugt og grønt og få masser af
tilstrækkeligt og dermed holde vægten. Du fibre som groft brød, kartofler, fuldkorns-
kan f.eks. døje med problemer som: pasta osv. Det er gode kostråd, når man er
rask og har en god appetit, men hvis man er
• Manglende appetit syg og taber sig, er behovet som sagt større,
• Kvalme/opkast og derfor gælder andre kostråd.
• Angst og utryghed
• Smerter Kosten skal sammensættes, så kroppen
• Træthed får den nødvendige mængde energi og
• Mundproblemer protein, selvom den samlede mængde mad,
• Halsbrand der spises, er mindre end normalt.
• Smagsforandringer
• Diarre/forstoppelse spis 6-7 små måltider om dagen
Spis gerne ofte og regelmæssigt. Når appe-
Hvis du har kvalme, manglende appetit titten er lille, er mængderne, der kan spises,
eller diarre, kan det virke uoverskueligt, at ofte små. Spis derfor hyppigere, så du
du skal spise flere kalorier og proteiner end sikrer, at du får mad nok. Det kan du gøre
normalt. Her kan det være en god idé at tale ved at spise 3-4 mellemmåltider udover
med din læge eller sygeplejerske om at få hoved måltiderne. Det kan være en god idé
hjælp til at mindske generne. at starte og slutte dagen med et lille let mål-
tid i sengen. Det kan være en kiks, yoghurt
Forskellige former for medicin kan være til eller et glas mælk eller en energidrik.
gavn. Det kan f.eks. være smerte- og kval-
mestillende medicin, forskellige midler til få mere energi i din mad
mundskylning, syreneutraliserende medicin Tilsæt fløde eller andet fedtstof til din mad.
og midler mod diarre eller forstoppelse. Det øger energiindholdet. Brug også gerne
æg, kvark og ymer som proteinberigelse.

9
Kroppen skal have den nødvendige mængde energi, selv om du måske spiser
mindre mad end normalt.
Spis derfor mindre:
• Brød
• Grøntsager
• Ris
• Pasta
• Kartofler
Spis i stedet mere:
• Ost
• Fede mejeriprodukter
• Æg
• Kød og fisk
• Nødder og mandler
• Avocado
• Planteolier
10