Kompendium til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo

28 Pages·2015·1.19 MB·Danish

Kompendium til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo
Kære dig,

Dette kompendium er tænkt som en støtte for dig i forbindelse med din Aikido træning.

Der er ikke tvivl om, at træningen først og fremmest opleves som et fysisk samspil, mens vi træner på
måtten. Ikke desto mindre er der aspekter omkring etikette, som er fremhævet nedenfor for at støtte op
omkring en respektfuld og sikker træning. Aspekter som også understreger Aikido træningens mere
åndelige sigte.
For den nyankommne til aikidoens verden er det tit lidt af en udfordring, at angreb og teknikker samt
mange andre vigtige forhold i forbindelse med træningen er beskrevet med japanske termer. Det bliver der
ikke lavet om på, for Aikido er en kampkunst, med en stærk forankring i traditionelle japanske værdier og
kultur, men nedenfor finder du forklaringer på og oversættelse af de fleste af de japanske ord og begreber,
som anvendes under træningen. Stille og roligt og med tiden vil du lære disse ord. Det har ingen hast, men
kan ikke desto mindre være en stor støtte for dig i din tilegnelse af Aikido.
Indledningsvis beskriver kompendiet imidlertid vores taknemlighed over for Aikidoens grundlægger og to af
dens mest fremtrædende videreførere, ligesom vores klubs navn kortfattet forklares og motiveres.
Gratitude commes first!

DEN HISTORISKE BAGGRUND FOR AIKIDO OG DEN SUI AIKIDO DOJO

AIKIDO OG O-SENSEI MORIHEI UESHIBA
Aikido er en moderne Budo form, som er udviklet fra traditionelle japanske Budo-former af O-Sensei
(stormester) Morihei Ueshiba (1883-1969). Ueshiba, som blev født i byen Tanabe i den sydlige del af Japan,
trænede selv i sin ungdom under nogle af de store mestre i Japan og blev lidt efter lidt en af sin tids største
Budo-udøvere. Han blev i særdeleshed inspireret af Sokaku Takeda Sensei’s Daito Ryu Aiki-jutsu, som kom
til at danne det tekniske grundlag for Aikido. Den anden store indflydelse på Ueshiba var Onisaburo
Deguchi, som var det spirituelle overhoved for Omoto Kyo, en åndelig gruppe som praktiserede en form for
Shintoisme, Japans ur-tro. Det var herigennem Ueshiba fandt grundlag for udviklingen af princippet ‘aiki’; at
harmonisere det kropslige og det åndelige i teknisk henseende såvel som i dagligdagen. Ud fra sin viden
udviklede han en Budo-form, som han kaldte Aikido. På trods af Aikidoens nye oprindelse er det en
traditionel Budo-form, som bygger på gamle og velprøvede principper indenfor såvel kropsteknikker som
våbenbrug.
Aikido har gennemgået forskellige stadier i takt med Ueshibas egen udvikling: fra 1930-ernes Daito Ryu
inspirerede teknikker til den Aikido, man kender i dag. I 1927 stiftede han Hombu Dojo (hovedkvarteret) i
Tokyo, men flyttede under anden verdenskrig til landsbyen Iwama nord for Tokyo. I denne tid samlede han
sit livs træning både spirituelt og teknisk, og han citeres for, at det er i denne periode den egentlige Aikido
blev konsolideret. Det var i Iwama Dojo han fuldendte og underviste Aikidoens grundteknikker, og det var
udelukkende her, at Ueshiba regelmæssigt underviste i Aikidoens våbenteknikker (Aiki Bukiwza).

MORIHIRO SAITO SENSEI
Morihiro Saito begyndte at træne Aikido i 1946 efter at have trænet Kendo, Judo og Karate. Morihiro Saito
Sensei er den af de japanske mestre, der har været uchi-deshi (på skolen boende elev) Ueshiba i længst tid:
fra 1946 til Ueshibas død i 1969. Allerede under Saito Sensei’s tid som uchi-deshi blev han pålagt den
specielle opgave, at skulle forestå træningen, ikke kun når O-Sensei var bortrejst, men også under hans
tilstedeværelse. Ved O-Sensei’s død overdrog han Iwama Dojo og Aiki Jinja (templet) til Saito Sensei som
udtryk for respekt og taknemmelighed over for den person, som har tjent og trænet hos ham længst.
Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 2
Saito Sensei døde i år 2003 og er dybt savnet af dem som har været så heldige at træne under ham. Den
måde Aikido trænes på i Den Sui Aikido Dojo, er en så tro videreførelse af Saito Sensei’s tekniske og
pædagogiske tilgang til Aikido, som det er muligt for instruktøren i klubben.

SHIHAN ULF EVENÅS SENSEI
Ulf Evenås Sensei blev født den 3. november 1946 tæt på Göteborg, Sverige og startede med aikido i 1968. I
1973 rejste han for første gang til Iwama Dojo for at studere under Morihiro Saito Sensei i Japan. Ulf Evenås
Sensei var en af de første udenlandske uchi-deshi under Morihiro Saito Sensei. Senere fulgte utallige
yderligere besøg og sammenlagt har Ulf Evenås Shihan studeret 29 år under Morihiro Saito Sensei. Ulf
Evenås Sensei er pt. 7 dan aikido og har modtaget det højeste Takemusu Aikido våben underviser certifikat
fra Saito Sensei. Han leder Göteborg Aikido Klubb, der er en af de ældste Takemusu Aikido klubber i Europa.
Ulf Shihan er også leder af Scandinavian Takemusu Aikido Clubs netværk. Han har en omfattende
kursusvirksomhed og giver seminarer overalt i verdenen. Shihan titlen gives til en Aikido lærer med
minimum 6 dan og er et udtryk for at man er et særligt eksempel og bærer et særligt ansvar for at give
aikidoens ånd og indhold videre (alle dan grader over 4 dan er, indenfor Takemusu Aikido, æresgrader, som
ikke fordrer nogen teknisk prøveaflæggelse, men som udtrykker andre bidrag og dedikation til Aikido).
Efter Saito Sensei’s bortgang i 2003, er Ulf Shihan den, som vi i særligt grad ser op til for hans klare
forståelse af Aikido og vedholdende engagement i at dele denne forståelse med så mange udøvere, som
det er muligt. Alle medlemmer af Den Sui Aikido Dojo opfordres på det varmeste til at deltage i hans
træningslejre og til at besøge hans Dojo i Gøteborg.

DEN SUI AIKIDO DOJO
Den Sui Aikido Dojo blev grundlagt i år 2013 af Morten Kjærgaard.
Klubbens navn angiver dens sigte, idet ”Den” betyder at transmittere, altså at give noget videre og ”Sui”
betyder vand.
Essensen af Aikido er som vand. Vand er blødt at røre ved og rummer samtidigt en kraft, der kan slibe selv
de hårdeste klipper runde. Vand flyder, vand er energi, vand giver liv til alt der lever på jorden.
Vand er dermed et stærkt billede på det energi flow, der karakteriserer veludførte Aikido teknikker, hvor
man flyder sammen med et angrebs energi og med smidighed, vedholdende indre kraft og fokus, opløser
dets destruktive karakter.
Sigtet med klubben er at bringe flest mulige af dens elever op på det højest tænkelige tekniske niveau,
gennem glædesfyldt træning, med vægt på gensidig respekt og nærvær. Må vi alle efter bedste evne
bidrage til dette!

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 3
DOJO ETIKETTE - REIGI

Etikette er en væsentlig og uadskillelig del af kampkunst træning. Vejen via kampkunst (Budo) er ikke kun til
for at udvikle én i fysisk forstand, men også for at træne ens spirituelle udvikling og evne til at indgå i
meningsfulde relationer med andre mennesker.
At øve sig i vedholdende nærvær og i at opføre sig bedst muligt over for sine medmennesker og omgivelser,
selv under prøvende omstændigheder, er en dyd og et mål for den åndelige træning inden for Aikido.
Den første del af ordet "Reigi" (etikette/høflighed): "rei" betyder både "høflighed" og "at bukke". "Gi"
betyder i denne sammenhæng "regel" eller "ceremoni" og dette tydeliggør de japanske etiketteformer. Et
gammelt japansk ordsprog siger:

”Al Budo starter og slutter med Reigi”

Dette skal forstås på to måder. For det første starter og slutter man træningstimen med at bukke både for
sin lærer og for sine medtrænende. For det andet er grundlaget og endemålet for al Budo høflig og ærbødig
opførsel. Det er i denne ånd, der skal trænes. Vi konkurrerer ikke – vi løfter hinanden OP!
I gensidig taknemmelighed til og påskønnelse af hinanden.

Når man træner teknikker, som er potentielt skadelige for træningspartneren, er det simpelthen
fuldkomment naturligt og sundt at vise denne den største mulige respekt. Noget vi altid ønsker at
kommunikere til hinanden.

Eksempelvis symboliserer et vestligt håndtryk, at hånden ikke skjuler våben og i japansk etikette viser et
buk kroppens sårbarhed. Kropssproget og etiketteformerne er forskellige, men idéen er den samme, nemlig
at vise ærbødighed over for den anden.
Aikido’ens japanske form for etikette er med til at vise respekt for ens træningspartner og instruktør. Man
anvender den overalt i verdenen som norm for korrekt opførsel i Budo-træning. Ved at vise respekt for sin
partner, medtrænende og instruktør kan man også forvente at modtage samme behandling.
Kommer bukkene til, og respekten for, træningspartneren, fra ens hjerte, er de samtidigt med til at minde
en om at træne med den nødvendige opmærksomhed og forsigtighed. Ordentlig og oprigtig etikette er
således grundlaget for en sikker afvikling af træningen, og er fundamentet for den afbalancerede og
harmoniske stemning, som vi ønsker at skabe og fastholde i vores Dojo.

Udover at bukke ordentligt og nærværende over for vores træningspartner ved træningens start og
afslutning indebærer etikette også, at sørge for, at man selv kommer til træningen rettidigt og i rimelig
renvasket tilstand, uden lange negle, ringe, halsbånd eller lignende, som kan skade vores træningspartnere.
Vores gi skal ligeledes gerne være lugtfri.

Et andet element i god Budo etikette er at lytte opmærksomt efter i stilhed i forbindelse med lærerens
undervisning og stille spørgsmål til denne på en veltimet og respektfuld måde. Spørgsmål stilles også bedst,
efter man forinden har undersøgt det man er nysgerrig på, ved først at forsøge at træne teknikken selv.
Budo og Aikido træning er meget oplevelsesbaseret. Det forventes at man prøver sig frem og nødvendigvis
begår fejltagelser på vejen. På denne måde bliver træningen til en dybt baseret erfaring, frem for et forsøg
på en teoretisk forståelse. Der skal mange gentagelser til…

Når vi træner, vil det altid være den som har været i Dojo’en i længst tid (sempai’en), som udfører
teknikken først, dernæst den som har været i Dojo’en i relativt kortest tid (kohai’en). Alt andet lige, sikrer
dette, at erfaring hurtigt bliver givet videre til klubbens medlemmer. Det kan samtidigt have stor værdi at
”spionere” og ”lure” kunsten af fra de mere erfarne elever, før man selv forsøger sig.
Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 4
Respekt for ens træningspartnere vises også ved at tale absolut minimalt under træningen, da sådan
ledsagende snak kan forstyrre andre der træner på måtten (ud over, at den også kan fjerne noget af ens
eget fokus, fra det man burde være i gang med…). Altså; Mærk mere – Tal mindre!

Som angriber (uke) under aikido træningen med den partner, som udfører aikido teknikken på én (nage),
bør det altid tilstræbes, ”at dosere” sin modstand, efter dennes erfaring, styrke, alder mv. Det skal kunne
lade sig gøre for nage at udføre teknikken korrekt, med den grad af modstand som angriberen sætter ind.
Senere kan man øge modstanden overfor nage, i takt med at vedkommendes forståelse, evner og erfaring
øges. Igen kun i det omfang at det er muligt for nage at gennemføre teknikken korrekt. Træningen bør
således ikke udvikle sig til en kamp, men er i høj grad et samarbejde med sigtet på at udøverne lærer noget
sammen på en harmonisk måde. Til dem som godt kan lide udfordringer tilbyder træningen hen af vejen
sådanne udfordringer i form af mere flydende teknikker, spontane forsvar mod ukendte angreb, forsvar
mod flere modstandere samtidigt mv. Overordnet set, tilstræbes det dog altid, at udvide elevernes evner
på en måde, hvor de kan følge med og som bygger videre på det, som allerede er blevet godt og grundigt
lært.

Aikido etikette vises også over for Dojo’en, stedet hvor vi træner vejen, ved at rengøre den hyppigt og ved
at bukke idet vi træder ind og ud fra måtten. Vi bukker i denne sammenhæng mod Kami-samaen
(bogstaveligt oversat ”Gudernes sæde”), hvor et billede af O-sensei vil befinde sig. Den vises også over for
vores våben. Vi træder ikke hen over egne eller andres våben, som ligger på måtten. Når vi bukker over for
andre, er vores egne våben placeret på en måde, som gør det svært for os at angribe dem med dem.
Sammenfattende kan man sige at Respekt, Koncentration, Sikkerhed, Taknemmelighed og Glæde er
nøgleord i forbindelse med etikette baseret træning.
Det er den ånd, som vi ønsker at træne i.

Etikette uden for Dojo’en kan også meget vel vise sig en dag at forebygge, at du selv ender i konflikter og
slagsmål og har i så fald også vist sin værdi der.

LOVE wins…

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 5
AIKIDO TERMER – TEKNIKKER – ANGREBSFORMER MM

KAMAE (STILLING)
Principielt er der ikke nogen stilling i aikido, men i den daglige træning udføres alle teknikker fra
stillingen ”hamni” (halv krop), hvor fødderne danner et ”T”:

FALDTEKNIK – UKEMI
Ukemi betyder, ”at modtage gennem kroppen”. Det er super vigtigt at træne ukemi, indtil det bare sidder!
God ukemi skaber en sikker træning, ligesom den skaber tryghed både for den som modtager, såvel som for
den som udfører aikido teknikker.
Mae Ukemi – forlæns rullefald

Ushiro Ukemi – baglæns rullefald

Yoko Ukemi – sidefald
Dette fald, som ikke er vist her, kan både udføres ved at lade sig falde ned på siden eller som et sidefald ved
afslutningen af et forlæns rullefald eller som et højt sidefald, efter man forinden har udført en saltomortale.

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 6
INDLEDENDE GRUNDBEVÆGELSER

Tai no henko (tai: krop, henko: vending): Indledende grundbevægelsestræning hvor man vender sig i
samme retning som uke.

Kokyu-ho (kokyu: åndedræt, ho: metode): Grundbevægelsestræning/kast ved timens begyndelse stående
(tachi-waza) og i siddende form (suwari-waza), som afslutning af træningen.

AIKIDO GRUNDTEKNIKKER – Aikido kihon waza

GRUNDLÆGGENDE LÅSETEKNIKKER – Kihon osae waza (kihon: basis, osae: låse, waza: teknik)
Låseteknikkerne omtales ofte med ordet "dai" foran. Dette er et ord som anvendes som tælle prefix på
Japansk.

Dai ikkyo: (ichi: et, kyo: lære) Første låse teknik.

Denne teknik er grundlaget for alle låseteknikker

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 7
Dai nikyo: (ni: to) Anden låseteknik. Håndledslås, uke’s lillefinger mod næsen.

Dai sankyo: (san: tre) Tredje låseteknik. Lodret håndledsdrejning i retning mod uke.

Dai yonkyo: (yon: fire) Fjerde låseteknik. Nervetryk på underarmen.

Dai gokyo: (go: fem) Femte låseteknik, mod kniv. Nedtagning på uke’s arm som i ikkyo, men med ændret
Hånd stilling.

Dai rokkyo: (roku: seks) Sjette låseteknik, på albuen. (Ikke vist her). Findes kun i ura version.

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 8
GRUNDLÆGGENDE KASTETEKNIKKER – Kihon nage waza (nage: kast):

Shiho-nage: (shi: tallet fire, ho: retning) Kast baseret på sværdbevægelse (første suburi) samt
kropsdrejning.

Kote-gaeshi: (kote: håndled, gaeshi: drejning) Kaster ved at vride uke’s håndled udad.

Tenchi-nage: (ten: himmel, chi: jord) Balancebrydning foregår til siden og ned (jord) samt op under uke’s
hage (himmel).

Irimi nage (Irimi: at bevæge sig ind). Træd dybt ind bagved uke.

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 9
Kaiten-nage: (kaiten: rotation) Kastet indledes ved enten at gå ind under uke’s arm (uchi kaiten) eller
udenom (soto kaiten).

Koshi-nage: (koshi: hofte) Hoftekast ved placering under uke’s tyngdepunkt.

Juji-garami/nage: (juji: kors, garami: vikle) Kaster ved at føre uke’s arme over kors.

Sumi-otoshi: (sumi: hjørne, otoshi: smide/fælde) Uke’s arm føres bagud og ned, nage’s hånd fejer uke’s
ben for at bryde balance (hører ind under kokyu-nage variationer).

Kompendie til Aikido træningen i Den Sui Aikido Dojo Side 10