Kant - Kritik af dømmekraften

180 Pages·2009·14.27 MB·Danish

REDAKTIONFILOSOFI,redigeretafPeterThielst
HannahArendt:Omvold,tænkningogmoral
Aristoteles:Etikken
Aristoteles:Omsjælen
Aristoteles:Poetikken
MikhailBakhtin:Karnevaloglatterkultur
GillesDeleuze:Proustogtegnene
GillesDeleuze:Foucault Immanuel Kant
JacquesDerrida:Differance
ReneDescartes:Meditationeroverdenførstefilosofi
MichelFoucault:Galskabenshistorieidenklassiskeperiode
MichelFoucault:Vigentilviden.Seksualitetenshistorie1
MichelFoucault:Brugenafnydelserne.Seksualitetenshistorie2
MichelFoucault:Omsorgenforsigselv.Seksualitetenshistorie3
Kritik afdømmekraften
SigmundFreud:Psykoanalysenigrundtræk
JurgenHabermas:Teknikogvidenskabsom'ideologi'
JurgenHabermas:Diskursettk
G.W.F.Hegel:Retsfilosofi
MartinHeidegger:Hvadermetafysik?
J.G.Herder:Endnuenhistorie.filosofitilmenneskehedensdannelse
Oversat ogudgivet af
UlrichHorstPetersen:IH.C.Andersensverden
DortheJørgensen:Videnogvisdom Claus Bratt østergaard
ImmanuelKant:Kritikafdenrenefornuft
ImmanuelKant:Prolegomena
ImmanuelKantKritikafdømmekraften
ImmanuelKant:MetafySikkensfremskridt
JohnLocke:Andenafltandliugomstyrefimnen
JohnLocke:Etbrevomtolerance
Marx& Engels:Detkommunistiskemanifest.Dentyskeideologi
FriedrichNietzsche:Denmuntrevidenskab
FriedrichNietzsche:SåledestalteZarathustra
FriedrichNietzsche:Hinsidesgodtogondt
FriedrichNietzsche:Moralensoprindelse
FriedrichNietzsche:Antikrist
FriedrichNietzsche:EcceHomo
Osbome& Edney:Filosofihistorieforbegyndere
Platon:Faidon
Platon:Faidros
Platon:Sokrates'forsvarstale.Kriton
Platon: Symposion
JohnRawls:Enteoriomretfærdighed
PeterSloterclijk:Kritikafdenkyniskefornuft
PeterSloterdijk:Masseogforagt
PeterThie1st:Livetforståsbaglæns,menmålevesforlæns
PeterThie1stManbørtvivleomalt- ogtropåmeget
PeterThie1st:Detsande,detgodeogdetskønne
PeterThie1st:Nietzschesfilosofi
PeterThielst:Livetsmening
Øvrigetitlererudsolgt.Sewww.detlilleforlag.dk
IDII
DET FORLAG
Kritikafdømmekraften
Indhold
eroversatfraryskefter
'KritikderUrteilskraft', 2. udgaven 1793(1792),
og'ErsteFassungderEinleitung'pågrundlagaf
Akademiudgaven(bd. 5og20)ogmedstøtteihhv.
HeinerF. Klemmestekstkritiskeudgave2001
ogWilhelmWeischedelsværkudgave 1977
©for nærværende danskeudgave
DETlilleFORLAG, Frederiksberg2005
Oversætterensforord 11
Omslag:essensenApS, medmaleriC. D. Friedrich
Forordtilførsteudgave, 1790 29
Sats& tryk: BookPartnerMediaAIS, København
PrintedinDenmark2005
INDLEDNING 33
ISBN87-91220-23-8
I. Omillosollensinddeling 33
II. Omillosollensgebetoverhovedet 35
Eftertrykforbudt. Enhvermuliggengivelse erkuntilladt
inøjeoverensstemmelse medgældendelovom Ill. Om kritikken afdømmekraften som et middel til at forbinde illosollens to
ophavsretogindgåede Copy-Dan-aftaler. deletilethele 37
IV. Omdømmekraftensomenapriorilovgivendeevne 39
Udgivetmedstøttefra Kunststyrelsen/Litteraturtådet, V. PrinåppetfornaturensformelleformålstjenlIghederettranscendentaltprin
DronningMargrethe ogPrinsHenriksFond, åpfordømmekraften 41
LitteraturcentretogGoethe-Instituttet. VI. OmforbindelsenmellemfølelsenaflystogbegrebetomformålstjenlIghedi
naturen 46
VII Omdenæstetiskeforestillingomnaturensformålstjenlighed 48
VIll. OmdenlogiskeforestillingomnaturensformålstjenlIghed 51
IX. Omsammenknytningenafforstandenslovgivningmedfornuftensveddøm
mekraften 53
Inddelingafheleværket 56
Førstedel_Kritikafdenæstetiskedømmekraft 57
FØRSTEAFSNIT. Denæstetiskedømmekraftsanalytik 57
FØRSTEBOG.Detskønnesanalytik 57
Smagsdommensførstemomentihenseendetilkvalitet 57
§l. Smagsdommeneræstetisk 57
§2. Detvelbehag,derbestemmersmagsdommen,erudenenhverinteresse 58
§3. Velbehagetveddettiltalendeerforbundetmedinteresse 59
§4. Velbehagetveddetgodeerforbundetmedinteresse 61
§5. SammenlIgningmellemdetrespeåfiktforskelligeslagsvelbehag 62
Smagsdommensandetmoment,nemligihenseendetildenskvantitet 64
§6. Detskønneerdet, derudenbegrebforestillessomobjektforetalmentvel
behag 64
www.detlilleforlag.dk
5
§29. Ommodaliteteniden·dom,derfældesoverdetophøjedeinaturen 110
§7. Ensammenligningafdetskønnemeddettiltalendeogdetgodeihenholdtil
Almenbemærkningtildeæstetiskreflekterendedommeseksposition 111
ovenståendekarakteristik 65
Deduktionafdereneæstetiskedomme 123
§8. Det velbehageliges almenhed forestilles i en smagsdom udelukkende som
§30. Deduktionenafdereneæstetiskedommeovernaturensgenstandebørikke
subjektivt 66
rettes mod det i dem, vi omtaler som ophøjet, med alene mod det skøn
§9. Undersøgelseafspørgsmålet:omfølelsenaflystgårforudforellerfølgerefter
ne 123
bedømmelsenafgenstanden 68
§31. Ommetodenfordeduktionafsmagsdomme 124
Smagsdommens tredje moment i henhold til hensigten i de formål, der inddrages i
§32. Smagsdommensførstesæregenhed 125
betragtningenafden 71
§33. Smagsdommensandensæregenhed 127
§10. Omformålstjenlighedsomsådan 71
§34. Intetobjektivtprincipforsmagenermuligt 128
§11. Smagsdommenharsomgrundikke andetendformen forgenstandensfor-
§35. Smagsprincippeteroverhovedetdømmekraftenssubjektiveprincip 129
målstjenlighed 7Z
§36. Omopgavenvedendedukrionafsmagsdomme 130
§12. Smagsdommenberorpåapriorigrunde 7Z
§37. Hvad er det egentlig, der a priori hævdes om en genstand i en smags-
§13. Denrenesmagsdomeruafhængigafpirringogsindsbevægelse 74
dom? 132
§14. Afklaringvedeksempler 74
§38. Deduktionafsmagsdomme 132
§15. Smagsdommenerheltuafhængigafbegrebetomfuldkommenhed 77
§39. Omensansefomemmelsesmeddelelighed 134
§16. Den smagsdom, hvorvedengenstanderklæres for smukunderetbestemt
§40. Omsmagsomenslagssensuscommunis 135
begrebsbetingelse,erikkeren 79
§41. Omdenempiriskeinteresseidetskønne 138
§17. Omskønhedensideal 81
§42. Omdenintellektuelleinteresseidetskønne 140
Smagsdommensfjerdemomentihenholdtilmodalitetenidetvelbefindende,somgen
§43. Omkunstoverhovedet 144
standenvækker 85
§44. Omdenskønnekunst 145
§18. Hvadensmagsdomsmodaliteter 85
§45. Den skønne kunster en kunst, for såvidt som den samtidig synes atvære
§19. Densubjektivenødvendighed,somvitillæggersmagsdommen,er
natur 147
betinget 86
§46. Denskønnekunsteretgeniskunst 147
§20. Betingelsenfordennødvendighed,somensmagsdomforegiver,erideenom
§47. Nærmereredegørelseforogbekræftelseafovenståendeforklaringpågenia-
enfællessans 86
litet 148
§21. Hvorvidtvihargrundtilatforudsætteenfællessans 87
§48. Omgenietsforholdtilsmagen 150
§22. Nødvendighedenafdetalmenesamtykke,dertænkesismagsdommen,eren
§49. Omdeåndsevner, derindgårigenialiteten 152
subjektivnødvendighed, derbliverforestilletsomobjektivunderforudsæt
M
§50. Omforbindelsenafsmagmedgenialitetidenskønnekunstsværker 157
ningafenfællessans 88
§51. Ominddelingenafdeskønnekunster 158
Almenbemærkningtilanalytikkensførsteafsnit 89
§52. Omforbindelsenmellemdeskønnekunstarterietogsammeværk 163
§53. Sammenligning af de skønne kunstarters æstetiske værdier med hinan
ANDENBOG. Detophøjedesanalytik 92
den 164
§23. Overgangfradetskønnestildetophøjedesbedømmelsesevne 92
§54. Bemærkning 167
§24. Ominddelingenafenundersøgelseaffølelsenafdetophøjede 94
A.Omdetmatemarisk-ophøjede 95
ANDETAFSNIT. Denæstetiskedømmekraftsdialektik 173
§25. Forklaringpåbetegnelsendetophøjede 95
§55 173
§26. Omvurderingenafstørrelsenafdenaturting,dermåfordresafenideomdet
§56. Forestillingomsmagensantinomi 173
ophøjede 98
§27. Omvelbehagetskvalitetivurderingenafdetophøjede 103 §57. Løsningpåsmagensantinomi 174
§58. Omidealismeninaturensogikunstensformålstjenlighedsomenesteprincip
B.Omdetdynamisk-ophøjedeinaturen 106
fordenæstetiskedømmekraft 181
§28. Omnaturensomenmagt 106
7
6
§59. Omskønhedensomsymbolpådetsædelige 185 §83. Omdetultimativenaturforrnålsometteleologisksystem 255
§60. Tillæg.Omsmagensmetodelære 188 §84. Omendemåletforverdenseksistens,dvs.forselveskaberværket 259
§85. Omfysikoteologi 261
Andendel.Kritikafdenteleologiskedømmekraft 191 §86. Ometikoteologi 266
§61. Omnaturensobjektiveformålstjenlighed 191 §87. OmdetmoralskebevisforGudseksistens 270
§88. Begtænsningafgyldighedenafdetmoralskebevis 275
FØRSTEAFDELING.Denteleologiskedømmekraftsanalytik 195 §89. Omnyttenafdetmoralskeatgument 280
§62. Om den objektiveformålstjenlighed, derblot erformel, til forskel fra den §90. OmgodtagelsesmådenafetteleologiskbevisforGudseksistens 282
materielle 195 §91. Omgodtagelsesmådenvedenpraktisktro 287
§63. Omnaturensrelativeformålstjenlighedtilforskelfradenindre 199 Almenbemærkningomteleologi 294
§64. Omtingenessæregneksraktersomnaturformål 201
§65. Tingsomnaturformålerorganiseredevæsener 204 APPENDIKS. Førsteindledning 305
§66. Omprincippetforbedømmelsenafdenindreformålstjenlighed iorganise I. Omfilosofi sometsystem 305
redevæsener 207 11. Om detsystemafhøjereerkendelsesevner, somliggertilgrundfor filosofi-
§67. Omprincippetfordenteleologiskebedømmelseafnaturenoverhovedetsom en 309
etsystemafformål 208 III. Omsystemetforalledetmenneskeligesindsevner 312
§68. Omteleologiensprincipsometindrenaturvidenskabeligtprincip 211 IV. Omerfaringensometsystemfordømmekraften 314
V. Omdenreflekterendedømmekraft 316
ANDENAFDELING.Denteleologiskedømmekraftsdialektik 215 VI. Om naturformernes formålstjenlighed som lige så mange specifikke syste
§69. Hvaddømmekraftensantinomier 215 mer 320
§70. Forestillingenomdenneanrinomi 216 VII. Om dømmekraftens teknik som grundlaget for ideen om en naturtek-
§71. Forberedelseafløsningenpåovenståendeantinomi 218 nik 321
§72. Omdemangeslagssystemerfornaturensformålstjenlighed 219 VIII. Ombedømmelsesevnensæstetik 323
§73. Ingenafdeovenforomtaltesystemeryder,hvaddeforegiver 221 IX. Omdenteleologiskebedømmelse 331
§74. Årsagentil, atdeterumnligtatbehandlebegtebetOmennaturteknikdog X. Omeftersøgningenafetprincipfordentekniskedømmekraft 336
matisk.ernaturformåletsuforklarlighed 224 XI. Encyklopædiskintroduktionafkritikkenafdømmekraftenikritikkenafden
§75. Begtebetom en objektiv formålstjenlighedi naturen er etkritiskprincip i renefornuftssystem 339
fornuftenfordenreflekterendedømmekraft 226 Xli. Inddelingafkritikkenafdømmekraften 344
§76. Bemærkning 229
§77. Omdensæregenhedveddenmenneskeligeforstand. dergørbegtebetomet Oversættelsesnøgler 349
naturformålmuligtforos 233 Tysk-dansk 349
§78. Omhvorledesprincippetommateriensalmenemekanismekanforenesmed Dansk-tysk 355
detteleologiskeprincipinaturensteknik 238
TILLÆG.Denteleologiskedømmekraftsmetodelære 243
§79. Hvorvidtteleologienskalbehandlessomhørendeundernaturlæren 243
§80. Omdennødvendigeindordningafdetmekaniskeprincipunderdetteleolo
giskeiforklaringenpåentingsomnaturformål 244
§81. Omtilforordningenafenmekanismetildetteleologiskeprincipiredegørel
senforetnaturforrnålsometnaturprodukt 248
§82. Omdetteleologiskesystemideorganiseredevæsenersydreforhold 251
8
Oversætterens forord
DaKantsktevKritikafdenrenefornufti1781,havdehaningenplaneromendnu
to kritikker. Det kritiske arbejde var i princippet tilendebragr, for han havde,
somhansktev, leveretenudtømmenderedegørelsefor metafysikkensproble
mer.1forordettilførsteudgavenhedderdetsåledes:»1dettearbejdeharjegisær
holdtmigfor øje atvære udførlig- ogjegdristermigtil athævde, atderikke
findesetenestemetafysiskproblem,somjegikkeharløst, ellerhvisløsningjeg
ikkeidetmindsteharfremskaffetnøglentil.«(AXU)Deterikkekundenteore
tiske fornuft ogerkendelseskritikken,dererfærdigbehandlet: det ermetaJYsik
kensgrundlagsproblematik, dersomsådanerblevetkritiskløst.
MeningenmedKritikkenvarat»ryddeetstykkejord,dervarhelttilgroet.«
Efter erkendelseskritikken ville følge et værk betidet Naturens metaJYsik. Og
dette arbejde, tilføjede Kant, villebesiddeetusammenligneligr rigere indhold
ogdertilværeulige megetlettere atsktive.Sombekendtblevnaturmetafysik
kenaldrigtilnoget.'Istedetfølte Kantsigaltsåforanledigettilatgenoptagedet
ellersafsluttedektitiskeprojektmedenændretandenudgaveafKritikafdenrene
fornuft(1787), derudviklervisse centraleantagelserfra førsteudgaven. Detføl
gende år udkom derpå den anden Kritik, derpå samme måde kan ses som et
supplementtildenpraktiskefilosofi,hvisområdehanalleredehavdeudstukket
iden første Kritik. Herhavde Kant da ogsåbemærket, at et dybere sigre med
erkendelsesktitikkenvaratryddefeltetforfornuften, sådenkunnebeskæftige
sig med frihedens og morallovens problem. Deternemligførst som praktisk
filosofi, fornuftenkommertilsinegentlige(dvs.positivemetafysiske)ret. Fori
denpraktiskefilosofierfornuftenabsolut,friogistandtilatlovglveforsinegen
aktivitet.
SåledeskandetoførsteKritikkersessomafstemteiforholdtilhinanden For
atnådettebalanceforholdharfornuftenmåttetindse,atdenikkebesidder.hvad
l Kantopfattedegivetvisdetkritiskearbejdesomnoget,derkomførdenegentligemetafysik.Iførsteafsnittilden
såkaldteførsteindledningtildentredjeKritikbetonerbandiedes,atkritikkenikkeerendelaffilosofienssystem,
menenforudsætningfordet.Kritikeraltsåetforarbejde,derskalgøres,førdetegentligemetafysiskearbejdekan
tagesinbegyndelse.Denomstændighed,atKantfortsattemedkritikken,efteratdenspropædeutiskearbejde
angiveligtvartilendebragt,ogathanundlodarskrivedetmetafysiskeværk.kanmanfristendesesomudrrykfor
detumuligeiatopretholdedenskelnenmellemkritikogmetafysik,haninsisteredepå.Rimeligereforekommer
detatbetragtekritikkensometbestemtaspektaffornuften,nemligdensevnetilselvbevidsthed.Kortsagt,det
heleermetafysik,dvs.filosofi.
11
fornuftenserkende1sesic:!~rnligsma~k;i!!kken,ligesomdømmekraftensQ..m
de.::;;kaltil for atudtale sigomden~~tielleverden: ,?yerfor tin~~uk!l
fremmed ogmåforblive tavs. Voverdensigalligevelindpånaturen~_Q!u~c1~, r41ekteren~~.~~.~~)g~.f!_.lllfp~§.J;!!..m: beD:.<!!:.i.!!-$;..!?et lyder uskyldigt; nok. I
deres...0l'"!.~lse ~~y~~~~;i~k~To;estJ!!i.!!g~r realitetenbetyd~rtilføjelsenintetmindreendenrekonstruktionafdetsamlede
kommerdenpåafveje,de!:har i
bal~115~oE~.~I~:mil!i~~~~i~~;[~~~~?i~~~~kturen,pundlaget.
o~evner. ~~~~~ensgræ!.'.s__~!.?_~gy!!.cl~E.tg.g.ffifÆld.f9.r~!.~.nd~!Æ -
område: de~~e:. hva.~f().rnE.ften st~_rna.gt_~~I!,!§..ov~r.X%.!,_"mlig.a"erkeRqe dethe!~~~~~ts:":~'?g_~l!:y"~~.~:;g~"'~e,re!~tn,y!l!tii?x~vsæ,gtforholdmeller:>
tingene1nature'l:~.~.M!i§lseJJ'!ming.p.å_metatYsi!<k,~!!s.Pr9.blem..fiuder.med erk:::~:~~~!,-e':!:~,9$,9!:~~!' Bygningenbestår,ogdenerblevetpræg-
andreor~jJorr!L~f~!!iQ!!:l.e!i!!glliomr~.cle.J:Qgkc.9mpe$ES.!'Llllcll!:...ru.dl:J:o tigere end nogensinde, men efter den tredje Kritik er det mindre indlysende,
erKen.:Jeis~~e'::'ler,S;,~rn-"_!!..~.~_c1~E~le 0rn.e!!.Is2rnl'!ementæ.ut!lIktuJ;.h..'ZOJ: hvordanområdernesbegreber, principperogideerbinderden sammen tilden
færdige helhed, der hævdes i ovenstående udtalelse fra førsteudgaven afden
den.eneevnebegynder,slutteLdenande.!;o~FiS'O.::eE.~,pm empiriskeobjekter
ud;alerforst~~ensig.!!ons~i~vt(dvs~medudgan~E'lnktiapg2!ipriNipper), førsteKritik.TilgengældtilføjerdentredjeKritikperspektiver,somikkebloter
mensfornuftengørtilsvarendeindenformoralensQtnJåde.Skalfornuftenud- nye,menradikale- dvs. degårnedtildetfundamentforbygningen,somKant
talesigo~empiriske ob]ekte;:ta•l.~._;-d_~•;.....i-.k.•k.•e.f_~;;;;~di~---;;_;;-~i-.h_-~-.~.-h..;-ld.e~ ofte omtaler. Dermed tvinges læseren til atgenoverveje de10første Kritikker.
til~e-t_så.k_al-d-tr-eg-u-la-ti-vt_p.rin-c.ip_,"dv_s. den kanvejlede forstanden igenerelleven-- Anderledes formuleret: det kritiskegrundlagsarbejdeerblevetgenåbnet, ikke
diniei;meii:denSiie~-;;;reta prioriomobjekterne. Blandesområderne,gårdet tilendebragt,ogdetsforestillingerersålevendesomnogensinde,trodsdetpres
derudgårfra detarkitektoniske ræsonnement.
galt,somsagt.
Deninstans,dervaretagerdette ordensstiftende arbejde, erkritikken. Kri- Med ankomsten afden tredje Kritik'§'~get samle.!k-filosofiske system nu
ti~en!il~~~~~~!:aei:§~!~:r:~~~'§::I~~~!~:.~~~§Eå at.§ig~~2m~h;'erk~n såledesud:FørsteKritikre~gør[or~~~.t~nd'O!!!.kcQmRetencerogtilknytning;.il
sanserne,fastlæggeridialektikkennegativtfornuftens grænserogdefinereret
om tingenej_~~.~.!.:.":~!'.':E.orn....rno.'.:~~_o'?Le.tl!'.r:~tikke!!.._e!_~!§1.Lllli_~n
erkendelsesevne,ogdenudtalersigidetheletagetikkeomverden,mentildeler felt,detpraktiske,udenforerkendelseskritikken.AndenKritikuddyberdetprak-
b!Ot1Clr;t;nde~-;;gforn;ft-;;~d~;;;;~;p~kti;eområder7§"itikEiri~r·SpijfoIdeler. tis~efeltipositivforstand,idetfornuftensfordringpåabsolutværdisesatkunne
Kamo~~~iCf2ffiJ§):n!!.!!fiis tiig§mes§"i."M"nkanogså, r;>ereforsonligt, vi~keliggøresimoralloven ()gviljensubetingedefuhed. Såvelforstanden som
fornuften erkonstitutive indenfor deres respektive områder, dvs debestem-
sige, atkritikkenrepræsenterer fornuftens selvindsigt: denvejlederdenpåtil-
mer deres objekter ved henholdsvis begreberog ideer og udtaler sig apriojj
bagetogettildensegentligefeltfradendialektiskeselvovervurderingogdeled-
sagende sofistiske ræsonnementer, som den (i sin præ-kritiske periode) havde h~. I tredje Kritik ser vi derpå, at den æstetiske dømmekraft inddrages!
ligesomdenrefl~!<terendedømmekraftsesatspilleennyogafgørenderollefoS
forvildet sig i inden for forstandens område. Når fordelingen afområder og
fornuften idens forhol~ftir;:cliglOn-ognanir.·Et··~-;,-;;;:;aftpunkt er,_'at også den
kompetencer mellem forstand og fornuft er fuldført, er det filosofiske grund
lagsarbejdetilendebragt.Dermedharfilosofienfundetsinendelige,systemiske reflekterende_dømmekra.fti§1!!l..~_~'l!_.1I.~ta.1.~E.s.ig':..l'.r:J().r:J~..().1Ldettiltrodsfor, at
form: denerblevettilenarkitektur-idetKantbrugerbilledetafenbygningsom de_tl~~~q!!§!ltB.1jv=.tob.~,:,melser,der ellershidtilharful~hinanden.
Kant.srxrerdermeddirektemodetparadc:ks.Såvelparadoksetsomdetsløsning
ettidligtudtrykfordet, somenseneretidharbetegnetsomenstruktur.
centrerersigomkdng-dømmekraftensfunktion ogrepræsentererensamlettil·
Kritikafdømmekraftenudkomi1790, ogforandengangerklærerhansitkri-
føjelsetildetfilosofiskesystem.Idennesidsteordningafdensamledearkitektur
tiske projekt for at være afsluttet. Umiddelbart kunne man forvente, at den
in<tra~~_~~.:~ft.e.ll_c:.n..EQ!_!'.!!!j~i:f~Ei?;;ende·~sitii;:;~om
tredje Kritik på samme måde som den anden og andenudgaven afden første brobyggermeT-
Kritikrepræsentereretsupplementtildetfilosofiske systemsalleredekortlagte
område. Man kunne formode, at dette supplementladerden grundlæggende
Z DenmåskeklaresteforskelsmarkørpåtredjeogførsteKritiksesidennote,somKantgøromsmagsdommeni
atkitektonikidenfilosofiskekonstruktionuanfægtet.Mankunneantage,atbyg sidstnævnteværk,hv.orhanlæggerafstandri!.,1)exand::..!~~~~~ brugafordetæstettk;»Deterkunty
ningenerenbygning,ogatgrundlageteretgrundlag,ogatdeenkelteområder skerne,derbenytterSlgafordetæstetikforatbetegneaet,andreomtalersomkritikafsmagen.Bagbenævnelsen
liggeretforfejlethåbfradenfortrreffelige-'!!l~h:.t~ldm~'!l-q~~kede atbringedenpiti§Js;edomover
indgår medhinanden ien helhed, der erstørre endsummenafdelene vedat def'SKØnneuriaerfom\lftellSprin~ipperforpådenmådeatophøjeskønhedens~rtilvidenskab.Enhversåchn
motiveredensamledearkitekturpåenmåde,derretfærdiggør,atKantomtaler beslræoefse"er"fmfdferti,(forgæves,'Yorde'regkrclIe~kriterier;~~"h;~renkt, erheltigennemempiriske,
hvadangårderesvigtigstekilder.Dekanaltsåaldrigtjenesombestemteapriorilove,somvorsmagsdomskal
kritikkensarbejde somfærdiggjort. indrettesefter-faktiskerdetsnareresmagsdommen,derfastlæggerlovene.«Kritikafdenrenefornuft835;jf.også
Detteerikketilfældet. ~den r:=djeKritikføjes i!!alit~t.~_et._n)'t~l KantsbemærkningeromordetæstetikidenførsreindledningtildentredjeKritik(VIII,appendikss.303).
13
12
lemforstand ogfornuft. Systemeterblevetrigere. Samtidigergrundlagetrok mektaftendeduktivbevægelsefradetalmenetildetindividuelle,ellerfrareg·
keITefiiSestem:r-onffang:········""··_·--_······_·__·~·_·······._-_.---'...__..... le~ ~"g..."'.!!3tund:.:~i!:~:t.Ævet ~~r­
til fænomenet; her drejer det fænomen
Kntika]7lømmeTifJji;enbeståraftodele:enkritikafdenæstetiskedømmekraftog stanaer;§Q..egr..e!?~.J;_~h::s.".f'!.'lgee!.!.ogQ.'.!,!",D~IIly.e.i_c1~!.!..t;!",~j,,,,,J(1jti~_~trodukti:­
enefterfølgendekritikafdenteleologiskedømmekraft. Dertiletganskekortforord o!.!.~!.!,.ftl,en !!f!ektE!.endedømmekraft, derg~.'?~~~taf~"'.!_1?,,s.~~!!!.mende,dvs.
samtenindledning,'hvorKantforetagerensammenfatningafdetsamledeom bevægers!g,i!.!.4yA~!YLfra de!1~~i~~~;,~..e.!lL<i.~!..~'.'}_e.Il-"J ftafænome!.!.ettilreg
råde ogi en længere (ogtemmeligkompliceret) argumentation søger at fast len~·Tden;,e modsatte erkendelsesretninger dømmektaften ikke læn ere for
lægge den nye vægtfordeling i det filosofiske system, hvorafdet fremgår, at anktetI egre er,og enerdermedikkelængereistandtildirekteatudtalesig
dømmektaftenkommertilatspilleenafgørenderollevedsidenafdetoøvrige om objekter i erkendelsesteoretisk forstand (men nok indirekte, som det vil
erkendelsesktæfter. Indledningenbetegnersåledes nokså megetenpræsenta fremgå nedenfor). Hvor den bestemmendedømmektaft er konstitutiv, erden
tionafdetfilosofiskesystemilysetafdømmektaftensnyebetydningsfuldeplads dømmendeproblematisk(medbegreberfradenførste Kritik).
idet samlede arbejde som en faktiskindledningtil de IO efterfølgendedele af Deternuisinreflekterendefunktion,dømmektafteosesatforbindeværket;s
dømmektaftensområde. to deleme;rhinan'den:Bå&J~-;stetiskeogden teleologiske domernemlig
Spørgsmålet, som ingenlunde erindlysende.~E.~.c:~,:~~-,.gJl.eI~jj:J'-l",Jly~e­ refleksionsdomme. Det betyder ikke (endnu engang: i Iøi:sre;:;;ngaiiii), at de
desf.;tste delsæstetiskeaØnime§.ff.@Sr:!l~\Si\:Jt;ig~L~g_"!!.e.~~.e.<lqmm.el~af respektive omraQ:rer ens, me~atdebed~mmeiser,der~res,betjenersigaf
detskønnei.1.unsten~!!!.~d~~~'.'12g_4m!<2'.'!l.e.()gg.et;.l)pp.Rj.ec!ejJ).,tJ!l"!'n) sam;r;et9Tn1.Ommanvil:dommeomdetskønneogdetophøjedeforbinder..:>ig
ståriforhold til anden dels t.elWQgiJk.e_~2.m.m.e~_af!_m...e.~LcI.e!.!§j!.!g5k.g.else af i;-ubjektetmeddomme overnatureIl' for såvidtsomdetikke ernaturen som
na§'ens f=Jllgi~!.!l!gheLmoE~!I~ve~.,2KI.e!lg;S?1!:.ePJkIU;l=enbimkode erkendelse, men naturen som meningsgivende sammenhæng,.der er på tak
ktaft ernaturligvisdømmekJ:..fteJl...M.~dermeddrEg",detsig..Qg§å omdenne M;;" kan sige, at ref1ekSionsdommenTicraft"afsj;,f;rm subsumererområder
erkendelsesevnes (nye) forhol~!~0.:~..:~.:'~,.:.I.:_~.Ki~Iklige,SQItLll.eUndi­ undersig,derindholdsmæssigtikkeharnogetmedhinandenatgøre- mensom
rem, komme.:til atdrejesigoIIl;~nÆS'~2ii§~eenhedskarakteraf~lllU.\Lm­ pådenmådefardet. Kants centralebegreb erher(ormdlstjenlighed. Såvelæste
lecteTmtiskeaEoej<i!':!orsåv~'!t_~'.':'_ge~ga~gen2Jd~!1 æst<:.tisk.edQ;n.kan tiske domme som domme overnaturfænomenererteleologiske, dvs. baseret
ses atledefrem tilandendelsteologiskedom, kanmaIlsig.e, atdøml!l.e..lg~ft~n påenforestillingometformål, ogdermederdeistandtilatindfangeetaspekt
[ii(ffiretden~pg~;e.so;-;;·brObigg.e~~:;';~E.eQ;~4~n:§il?it.~r­
somDegreflhar afkunstenognaturen,somdedelshartilfælles, ogsomdelsadskillersigfraden
dere,so~tlideiigVi;;-h~:i_~!IiiI;4~,J:'l_a.''Clllerbeest~~!''.tdeooe
nuftsto erkendelsesmåde, der gælder, hvis de samme genstande opfattes begrebsligt
funktionfincle7tedvedatsed;;n-æstetiskedomsometdelfeltafdetmereover- (vedforstanden).
or~nedePe~ti;;~~i;=~~~l~;;f?g;:~~~rr;m~~~iG.a~t.;;gi~:····
....."._-- Såledesevnerdenreflekterendedømmektaftpåetvistalmentniveauatsam
,Ogsåiden første Kritikspillerdømlll~?!!~.-"!'.!l)!I.e,".e!J1ligifQ!'bindelse menb"yttedenæstetiskedom(herunderden.æstetiskebedømmelseafkunstog
medskematismen, ogdererenvisJm!lli!.!~L~t...l!9J3L~!l.tQp.fu!.t.I:.(l.e.d=m natur) ognaturen (forståetsom en helhed afgenstande ogegen§kaber, derer
knyttettiletobskun:.ie.!ti<!,-~=skeligl:..!'.l"lse!l!'!.e\§e§.eV~~gglIllIDili~fj:en afstemtefteretprincipomformålstjenlighed), Idenneoverensstemmelsemel
erher, iden f?~~!~,_r.t;,UUyJ:mLIl!.e.r..e.'.'c1.e).A)I,s,,_<ll:llj!l.<l.Qj"dn"-Lgjvne.Jællo­ lemellerssærskilteområder.kanmanspore Kantssyntetiskebestræbelse,dvs.
menerunder forstandell_L!?w~p.$ll!lefunk.t:iQ.Il.J:>.e!~~E..Ka!1t IlJl i >le.n man kan se den komplementærebevægelse til denbestræbelse på områdead
tredjeÆ<!iti~~~mbeste,;;"wgnde.c.~ål~~~~l'E~~~te::e.:_~en b"~~e'.l1'.l1,,.,!~m-
skillelse,somellersgældermellemnaturogfornuft idenførste Kritik.Ja, man
kunnesige,atfornuftenvendertilbagetilnaturenidentredjeKritikefteratvære
separeret fra deo i den første Kritik, Fornuftens forhold til naturtingen ses at
3 Denneindledningrepræsentererenomarbejdningafentidligereognogetlængereindledning(somregelbeteg
være knyttet til en konstruktioll afskønhed, ikke en vildfarelse baseret på en
netden[ørsreindledning),somKantlodliggeogerstatteafdenindledning,derblevbragt,daværketblevtrykti
1790. ManuskriptettildenførsteindledningoverlodKanttilenafsinetrofasteelever,ogdetblevfundetaf illusion. Dettefinder dogkun stedpåbetingelse afendnu en forsonende syn
WilhelmDiltheyiRostock1889ogførstegangtryktiErnstCassirersudgaveafKantssamledeværker(Berlin tese:nemligmellemnaturogmor~l,dvs.mellemderespektiveemnerfordeto
1912-22,bd.V).DetOindledningerrummerprincipieltsammestofområde,menerikkeidentiske.Inærværende
danskeoversættelsebringesdenførste'indledningsomappendiks. . førsteKritikker.
4 »Overforfænomenerogderesblotteformerforstandensskematismeenhemmeligkunstbegravetidybetafden
menneskeligesjæl-enkunst.hvishåndgrebvikunmedstørstevanskelighedafæskernaturen,såvikanblot
læggedemfarvortøje.«KritikafdenrenefornuftBIBI. SomnævntbestIIrKritikafdømmekraftenaftodele:enkritikafdenæstetiskedøm-
14 15
mekraftogenkritikafden teleologiskedømmekraft. Idenførste deldrejerdetsig formelle formålstjenlighed.) Subjektets forestilling om tingen knytter det der
omdetodomsområderdetskønneogdetophøjede,'somdisseevnerrealiseresi med tiltingens formålstjenlighed. Detspringendepunkt erher. atderikke er
kunsten, inaturen og(i etvist mål) i moralen. Iværkets anden del diskuteres taleomdentypeforestillin omtin en, dererbaseretpåforstandensbegreber.
derpåfænomenersåsomorganismer,dererbaseretpå ennatur, deralmenter At etragteentingsomsmukerikkedetsa!.Ilmesomaterkendeden.Hvad~r
formålstjenligtindrettet. ertale om er, atsubjektet meddenæstetiskedømmekrafteribesiddelseafen
Kritikkenafdenæstetiskedømmekrafttagerførstfatpådetskønnesanalytik(§§ e~etil at opfatte tingen på en anden måde endsom erkendelse- en lystfuld
1-22).Analysensemneersmagsdommen.Ensmagsdomlydereksempelvis:denne måde.NårKantbetegnerdennemådesominteresseløs,betyderdetselvsagtikke,
roseersmuk. Detsubjekt,derfremsætter ensådan dom, gørdetikke for at er atsubjektetforholdersigligegyldigttiltingen, menatdetsforholdtildenikke
kendeenegenskabvedrosen,menfordidetfølerlystveddensomfænomen, og gårhinsidesaenæste~erfaringafd~n.Istedetfor forstandens begrebslige
dererikkeandrebevæggrundeendlysten, derdriverdettilatfremsætte dom forståelse forstårsubjektetforsmagsdommentingensomknyttettiletformål,
men(enantagelse, somogsåEdmundBurkegjorde).Nårsubjektetfremsætter dertranscendererforstandens område.
ensådandom,gørdetsamtidigimplicitfordringpå, atdetikkekunerdetselv, Efterathavepointeretdette, hævderKantdernæst, atforstanden alligevel
menenhveranden,derfindergenstandensmuk.Dommenerdermeddelssub harenrolle atspilleidenæstetisk.:'..?0IE2.~gd~tnetopvedatstillebegrebettil
jektiv (oghar sin kilde i følelsen aflyst) ogdels almen. Og det er nu i denne rådighedforden. Endnu en~servialtsådenneparadoksale,ellerantinomi
almengjortesubjektivitet,manfindersmagsdommenshemmelighed.Nårman ske, strukturia.eudsagn, Kant mobilisereriforbindelse medrefleksionsdom
fælderensmagsdom,forudsættermannemlig,atdenereksemplarisk,»dvs. der men. Han indfører d~.æL~n sk~lnen~ell~1tlto forskellige slags skønhed:fii
ertaleomnødvendighedenaf, atallesamtykkeriendom, derkanansesfor at skønhedogvedføjetskønhed(§ 16). Førstetypeforanlediger etvelbehagisub
væreeksempelpåenalmenregel,somviikkeserosistandtilatangive«(§18); jektet,dererbaseretpåpirring(Reiz)ogaltsåerrentsanseligt,oghvorindbild
menhvisalleskalaccepteresmagsdommenseksemplariskestatus,forudsætter nipgskraftenhengiversigtllsitfriespil.Denanden,vedføjedeskønhedbetje~r I,
det, atdenlyst,somsubjektetharveddenpågældendegenstand, erudeninter sigpåsinsideikkekunafindbildn~~skraft':.'.:.IEenben'ytter~Qgsåaff9.m:m:
esse. »Forhvisnogenfindervelbehagvednoget,mensamtidigersigbevidst,at dens begreb i sin dom ogbinder det dermed til forestilliggen om et formål,
hangørdetudeninteresse, kanhanikkeladeværeatdømme, atdetmåinde hvorefterindbildningskraftogforstandis~ag;dommenindtræderidetomtalte
holdeengrundforvelbehag,dergælderenhver«(§6).Interessenknyttersigher frie spil.
tiltingenseksistens. Deninteresseløseinteressefortingenerderimodforanledi Ligesomdenæstetiskedomkanbenyttesigafforstandensbegreb,kanvisse
get afspørgsmåletom »hvordan vibedømmerden ivorblottebetragtningaf æstetiskedommeogsåbetjenesigaffornuften vedatinddrage enide(ogaltså
den« (§2).Ogdennesærligetypeopmærksomhed(ellerinteresseløseinteresse) ikkeblotetbegreb)iforestillingen omdetskønneobjekt. Denslagsdommeer
erpåsinsideforbundet med,attingen,fordi denersmuk, muliggør, atsubjek ideale. Deerimidlertidogsåuhyre ekskiusiveideres emnevalg. Faktiskerder
tets erkendelseskræfrer(forstanden ogindblldningskraften)engagerersigi»et kunetenkeltobjekt,forestillingenomdenmenneskeligeskikkelse,derkanrepræ
frit spil«idenforestllling, derknyttersigtilden. Ogdetfrie spiliforestillingen sentere idealet. For kun den menneskelige skikkelse kan forestllle den ideale
om tingen skyldes et bestemt trækved denfOrm! som denbesidder ismags skønhed. »Enidebetyderetfornuftsbegreb, ogetidealerforestillingen omno
dommen, nemligdensformålstjenlighed(Kanttaleromtingenssubjektiveeller getindividueltsometvæsen, dereradækvatiforholdtilideen«(§ 17).Menne
sketsekskiusivepositionherskyldes, atdetaleneeristandtilatbestemmesin
eksistens'formålvedfornuften. Ibilledetafdenmenneskeligeskikkelsetllveje
5 Kanthavdei1764publiceretetmindre,før-kritiskskriftomemnet:BetrachtungenfiberdasGejUhldesSchOnenund
Erhabenen.Detobegrebervarpåmodeitiden.DenmestindflydelsesrigekildevarformentligEdmundBurkes bringes en forestilling om den menneskelige moral. Og dermed er dommen
PhiwsophicalEnquiryintotheOrigino[OUTldeasoftheSublimeandtheBeautijUlfra1757.Idenførsteindledningtil ikkeblotudformetifornuftensperspektiv,mendenerspecifiktenmoralskdom.
nærværendeværkkarakterisererKantBurkesarbejdesomhenhørendeunderdenempiriskepsykologiogder
medunderlagtetbegrænsetperspektiv-enkarakteristik,derudenvidereogsårammerhansegetskriftfra1764. Medandreord:detfremgårnu,hvorledesetmoralskindholdkanfindeenæste
MosesMenclelssohnanmeldteoggennemgikBurkesskrifti1758,ogLessingbegyndteatoversættedet(men
tiskform. Eller omvendt: hvorledes en æstetiskform kanbevægeen moralsk
fuldførteikkearbejdet).Kantkendtealts1\.tilBurke.ChristianGarvesoversættelseafværketti!tyskudkomi
1773,alts1\.mellemKantsførste(empiriske)oganden(kritiske)diskussionafemnet. indSigt.
6 Fonnherforst1\.etimodsæcoingti!stofellermaterie;denomstændighed,atentingsfonntranscendererdensstof, Efterdetskønnes analytikfølger derpå Kants diskussion afdetophøjede(§§
gørdetmuligtatsamordneforskelligetingundersammeprincipellerbegreb.Fonnålstjenlighederdermeden
betegnelseforetformeltforhold. 23-29).Vikanherførstbemærke,atKantititlenpå§23taleromovergangenfra
16 17
detskønnetildetophøjede. Detophøjedeersåatsigedet,deropståriogmed Dertil kommer det dynamisk ophøjede (§§ 28-29), hvor indbildningskraften
at den æstetiskedom ikke fuldt oghelt ladersigudtømme ibegrebetom det engagerersigmednaturkræfter,derersåvoldsomme,atdetmersubjektetmed
skønne.Bådedetskønneogdetophøjedevækkerbehagogerknyttettilfølelsen tilintetgørelse. »Og dog er synet afdisse fænomener så meget mere tiltræk
aflyst. Detnaturskønne erknyttettilgenstandensbegrænsning, mens det op kende, jo mere frygt de indgyder, hvis blot vibefinder os isikkerhed" (§ 26).
højedefindes iforbindelse medenformløsgenstand. Såledesforestillesdetop Frygteneraltsåaleneenfmgtafindbildningskraften.Subjektetbefindersigbe
højede som ubegrænset. Ikke desto mindre erdets helhed også medtænkt. Og kvemtpåafstandaf, hvaddetforestillersig, ogglædersigoverdetskrækindja
»såledessynesdet, somblevdetskønnefremstilletsometubestemtforstands gende, somdetbådekanunderholdesigmedogtriumfereover. Naturenfore
begreb,mensdetophøjedeblevopfattetsometpåsammemådeubestemtfor stilles som umådelig og umådeholden, men forestillingen selv reducerer det
nuftsbegreb« (§ 23). I modsætningtildet skønne, derbåde operererinden for forestillede indhold tilnoget småt, somden hæver sigsuverænt over. Således
kunstognatur,gælderdetophøjedekuniforbindelsemednaturen.Følelsenaf besidderdetnaturligeherredømmeikkenogenmagtoversubjektet.
ophøjethedopståriflere faser. Iførste omgangforsøgerindbildningskraftenat Derpåfølgeretafsnitomhandlendedenæstetiskedomsdeduktion(§§30-40),
opfattenaturenienhelhedsforestilling, idetdenbetjenersigafforstandensbe somKantansåforvigtigtfordepåstandeomdennedomsegenskaber,somhan
greb; ianden omgangmislykkesdette, fordi naturobjekteterformløst ogder varnåetfremtil.8Detspecifikkeproblem, derskalgodtgøresiforbindelsemed
medresistentoverforetableringenafdenskønneform, somindbildningskraf deduktionenafdømmekraftensoperationsfeltkanopsummeressomfølger: l)
ten insisterer på; subjektet erfarer dermed, at det står over for et objekt, der nårvi siger, at noget erskønt, erårsagen rent subjektiv, dvs. etspørgsmålom
overskrider, hvad dets forstand formår. Således svækkes forstanden, samtidig den enkeltesfølelse aflyst; aliigevel hævdervi som nævnt også, at sætningen
med at fornuften vinder i styrke. Heller ikke indbildningskraften har kunnet rosen ersmuk har gyldighed for enhver, dvs. dommen optræder, som om den
syntetiseredenhelhed,dererdenssærligekompetence.Dermedbeherskessub også var objektiv. 2) Hvis vi siger rosen er smuk, har sætningen en form, der
jektetafenophøjetfølelseafenkompetentfornuft. Denneføleiseerikkeknyt tilskrivergenstandenenegenskab,mentilskrivningenafenegenskabtilenting
tettilgenstanden,derjoerformløs,mentiloplevelsenafbegrebetssejroverdet fordreretbegreb,ogdenæstetiskedomerikkeenobjektivdom(dvs. enerken
sammenbmdidetfrie spil,somindbildningskraftogforstandpåføres.Nederla delsesdom). Medandre ord: denæstetiskedomgørkravpåalmenhed, mener
getstriumf, ommanvil. privat, og den hævder noget om objektet, men har intet begreb. Ifølge Kant
Kantskelnermellemtoformerforophøjethed.Førstdetmatematiskophøjede forløberdeduktionenafdømmekraftensantagelserganskeuproblematisk.For,
(§§26-27),hvorsubjektetkonfrontererenstørrelse,derharetsådantomfang,at som han siger, »skønhederikke etbegreb om et objekt, ogsmagsdommener
detikkeladersigerfareindenforrammerneafordinæremålestoksforhold. Når ikke en erkendelsesdom« (§ 38 Bemærkning). Den eneste fomdsætning, som
subjektetståroverforetobjektafdennekolossaletype,iværksættestokræfter manbehøveratgøre for atgennemførededuktionen, er, atdensubjektivebe
idet: fordetførste enopfattelse(apprehension), derbestårafdemangedelfore tingelsefordenæstetiskedømmekrafterdensammeforallemennesker,forså
stillinger,somobjektetersatsammenaf,ogsomsubjektetopregnerenefteren vidtangårdeerkendelsesevner,dermedvirkervedden(dvs.forstandenogind
foratetablereforestillingenomstørrelsen;dernæstensammenfatning(compre bildningskraften). Ogatdetforholder sigsåledes, kan manvide, eftersomden
hensio),hvorsubjektetskalbringeobjektetpåhelhedsform.Hvoropfattelsenpå æstetiske dom er meddelelig; selve meddeleligheden rummer således et fælles
sinsideikkevoldernogenvanskelighed(denbevægersigadditivt: fra delfore indhold, eller en almen form. Dertil kommer, for det andet, at den æstetiske
stiliingtildelforestilling),7erderproblemermedsammenfatningen,jolængere domerren; denforholdersigudelukkendetilspørgsmåletomdenne meddele
erfaringenafobjektetudstrækkestilstadigfleredelforestillinger.Påettidspunkt lighedogbliverdermedikkeindfangetafdetaspektafobjektivitetogsanselig-
overmandes subjektets evne til apprehension af antallet af delforestiliinger,
hvorefterindbildningskraftengiverfortabt, ogsubjektetsøgertilflugtidetsu
verænefornuftsbegreb-hvorpådetopleveretvelbehag»vedenforestilling,der 8 OgsådetoforegåendeKrit1.kkerharderesdeduktion,hvorKantisærgørmegetudafdentranscendentalededuktion
iførsteKritik.DeduktionbetyderretfærdiggørelseogdrejersigforKantomatgodtgøremulighedenafatforene
gørosopmærksompåsinegenutilstrækkelighed« (§26).
empirioglogikisammeerkenclelseshanclling. IsidsteinstanshandlerdeduktionenaltidomatbeviseKants
generelletranscendentaleantagelseom,atsyntetiskeapriOrisætningerermulige.Dentranscendentalededuktion
ersåledesKantsargumentationfor,atforstandenskategorier(deregentligbloterlogiskeformer),ogfænomenet
(derblotforeliggeritidogrumsomsansematerialeforbevidstheden),kanforbindesmedhinanden,selvom
7 Omreproduktionenssynteseiindbildningenjf.bl.a.KritikafdenrenefornuftAlOO. sansningoglogiktilhørerforskelligebegrebsligeordener.
18 19
hed, dererforbundet mederkendelsesdomme.Såledesudnytterdenæstetiske perspektiv:»Hvadjegderimodpåstårer,atdetaltideretkendetegnpådengode
domdetbegreb,derfindesierkendelsesdommen,mendenbetjenersigreflek sjælatudviseenumiddelbarinteresseinaturensskønhed.« Detskalunderstre
sivtafbegrebetistedetforbestemmende.Ogdermedvinderdenæstetiskedom ges, atforskellen mellem naturogkunstikke drejersigom enkvalitetsforskel
sinalmenemeddelelighed.Ogtilsvarende:nårsubjektetformulererenæstetisk ellerenformel forskel iden æstetiskedom. HvadKantvilvise er, atdenæste
dom,kandetkunfindested,somomdervartaleomenerkendelsesdom.Sma tiskedom,skøntden,somtidligerenævnt,ikkehareninteressesomsinbestem
genbetegnerKantderpåsomensensuscommunis(fællessans)(§40)- etudtryk, melsesgrund, alligevelgodtkanforbindes medensådan. Dennelegitimeinter
derformidlerforeningen afdetprivatsanseligelystforholdidenæstetiskeople esse finder den æstetiskedom inaturen. Ogsom det ses: hvis ikke det kunst
velse ogdenalmene("forstandige«)meddelelighedafdenneoplevelse. skønneformidlesvednaturen, stårdetifare foratfordærves afsmagensvirtu
Denæstfølgendetoparagraffer(§§41-42)rummeren analyse af,hvorledes oser.
den empiriskeinteresseismagen udvikler sigtil en intellektuelinteresse: naturen Omkunsten gælderiøvrigt, atden erknyttettil etformål, som om dertil
stilleriførste omgangen række pirrendefænomener til rådighed for menne grundforetgivetkunstværklåetbegreb,dervarårsagtildet'- ogdetskøntvi
skene ogbindertilgengældderesnydelsetilsig. Forsåvidtmenneskenes om ervidende om, atetsådantbegreb ikkefindes. Ikkedesto mindre skabesskøn
gangmeddettetilbudinkorporeresideresindbyrdessamvær- blivermedde kunst,somomdetvartilfældet.Altsåmåkunstnerenværebegavetmedensærlig
leligt- knyttesdettilnogetandet, nemlig»nogetintellektuelt,somdenegenskab evne, dersætterhamistandtil såatsige attrædeibegrebetssted. Deterikke
vedviljen, somdeteraprioriatkunneværebestemtvedfornuft« (§41). Imid tilsttækkeligtatfølgebestemteregler,forhvisreglernevarkonsistente,villede
lertidersamværetmedandre- meddeleligheden afsmagsinteressen- kun en værebundet til et objektoghave status afbegreb, hvad derjo netop ikke er
første bestemmelse. Næstetrinbeståriatvise, atdenneindarbejdelseafinter tilfældet. »Genialiteterdettalent(dennaturgave), derforeskriverkunstenreg
esseismagenapriorierknyttettiletmoralskperspektiv. Kunhvisdetskønne ler« (§ 45). Man skalbemærkesigparentesensindhold, derindsætternaturen
(medsitudgangspunktidennaturligepirring)kanknyttestildetmenneskelige somledmellemgenialitetogregel: geniet,hvisarbejdeforbinder sigmednatu
samfund, undgår man, at naturen ståruformidlet med menneskene ogderes ren,skaberreglen. Betegnelsenfordengenialekunstevneertalent.Talenteter,
formål. Omvendterindarbejdelsenafdetmoralskeperspektivogsåafgørende ligesom den individuelle dømmekraft, en gave, ikke noget, der kan læres.
IO
forsynetpånaturen. Nårmannemligbetragterensmukforminaturen, erdet Kunstnerenfølgersittalent(hvishaneretgeni). Mankaneftergørehansværk,
ikkekunskønheden,manhæftersigved;ogsådetforhold, atdennetopeksiste fordihanrepræsentererregler(hvadhanmå,eftersomværketfungerereksem
rer som natur, er vigtigt. I Kants eksempel: det er altidbedre at lytte til den plarisk). Manbliverimidlertidikkegenialblotvedatfølge (andres)regler. Kun
naturligenattergal, selvomdenkunstige eventueltsyngersmukkere. Forkun genietrealisererdetfriespil,derkendetegnerdenkunstneriskeaktivitet- hvor
dennaturligenattergalesangharobjektiveksistens, ogdermederdetkunden, frit spilbetyderregelsættende aktivitet, derikkeselv erunderlagtregler. Kant
dertilladermennesket atreflektereoverskønhedensomnogetobjektivtfore formulerer sig her tilsyneladende ganske romantisk," At være et talent er at
liggende. værenatur: skabende. »Ophavsmandentil detværk, somhanskyldersit geni,
Tekstafsnittetfradeduktionenafdenreneæstetiskedømmekraftogfrem tilden vedsåledesikkeselv,hvorfrahanfiksinide«(§46). Genialekunstværkerbesid
æstetiskedømmekrafts dialektikerimindregradfastholdt iet enkelt perspektiv. der ydermere det særkende, at de repræsenterer ideer i anskuelig form. I sit
Afsnittet drejer sig ihovedsagen om den skønne kunst, dens skabelse og om
genioggenialitet. Denskønnekunstergenstandfordenæstetiskedompålige
fodmednaturen, ogdennelighedersomnævntvigtigfordetsamledesynteti 9 Kants(nogetsnørklede)bestemmelseafetsådantfonnållyder:etformåleretobjekttilvejebragtvedenårsag
vedhjælpafetbegreb.somdenneårsagharomdet.
skeperspektiv,somKantserdømmekraftensomformidleraf.Hanstillerimid 10 ]f.Kritikafdenrenefornuft8173.
lertid også det modsatte perspektiv op ogspørger, hvorledes kunst og natur 11 Kantsbetydningfordetyskeromantikerekandanæppehellerovervurderes.Såledesimplicererhansbetoning
afdetfriespilenforestillingomenselvregulerendeerfaring,derudspillersigheltindenforkunstensegetsuve
adskillersigfrahinanden.Hanhævderderpå,at»smagensvirtuoser« regelmæs rænevirkefelt.Ja,eftersomkunstengagementetforbliverimmanentierfaringenafkunsten,kunnemansågar
sigt(og»ikkeblot ofte«)hengiversigtil »forfængelige, egensindige ogfordær taleomenegentligselvforglemmelse.IkkedestomindreopståtdetfriespUikunstenforKantietsamvirke
mellemforstandogindbildningskraft.Kunst,derudelukkendeerbaseretpåenpirringfranaturensside,bindes
velige lidenskaber.« Han erklærer derfor også, at denskønne kunst ikke uden
derimodtUsanserneoghæmmesderforsomegentligkunstneriskudfoldelse.FørstmedFichteogJena-roman
videre befordrer et moralsk sindelag. Sagen er, som ovenfor antydet, at det tikkenpromoveresindbildningskraftensomensuverænevne,der(sooderso)laderforstandenbagsigogbliver
enevne,derlovgiverforegenaktivitet.OgdeterdenneemancipationogselvstændiggørelseafindbUdnings
kunstskønne har behov for naturlighed, hvis den skal indarbejde et moralsk
kraften,Kantinærværendeværkadvarerimodsometpotentieltfordærv.
20 21