John Holten-Andersen · Toke Haunstrup Christensen PDF
Preview John Holten-Andersen · Toke Haunstrup Christensen
Modvækst – omstilling til fremtiden rummer 14 danske samfundsdebattørers bud på, hvordan vi omstiller så at sige alle aspekter af samfundslivet til nutiden og fremtidens krav. Bogen søger ikke at underholde læserne med mere af det samme, men præsenterer udelukkende bydende nødvendigheder og søger derigennem at åbne læsernes øjne for de muligheder, som opgøret med tvangstanken om den økonomiske vækst giver os. John Holten-Andersen, redaktør: „Vi er nødt til at vriste os fri af den vækst-filosofi, som har præget udviklingen de seneste 100 år, og som et næsten enigt folketing fra højre til venstre fortsat konkurrerer om at tilbede.“ Safania Eriksen: „Vi skal satse på mere velfærd – frem for mere velstand, mere kvalitet – frem for mere kvantitet. For naturens såvel som vores egen skyld.“ Fra 14 forskellige faglige og menneskelige ståsteder beskriver forfatterne, hvorfor den fortsatte jagt efter økonomisk vækst er såvel udsigtsløs som meningsløs. Udsigtsløs, fordi vi har nået og overskredet grænserne for bæredygtighed, og meningsløs, fordi vi ikke bliver lykkeligere af at omgive os med flere ting. Samtidig tegnes konturerne af, hvordan en omstilling kan forme sig indenfor landbrug og fiskeri, børne- og familieliv, arbejde og fritidsliv, forbrug og hverdagsliv, byplanlæg- ning og arkitektur, økonomi og politik, sprog og kultur. Modvækst – omstilling til fremtiden rummer ydmyge, håbefulde, radikale og dybt kon- troversielle bud på en fremtid, vi tør se i øjnene. Bogen er udgivet i samarbejde mellem Noah Modvækst og Forlaget Hovedland John Holten-Andersen · Toke Haunstrup Christensen · Kristine Cecilie Holten-Andersen · Steffen Foss Hansen Kurt Berthelsen Christensen · Safania Eriksen · Maria Gjerding · Helle Heckmann · Jørgen Stig Nørgård · Ole Busck Petter Næss · Niels Johan Juhl-Nielsen · Peter Nielsen · Inge Røpke · Anders Lundkvist · Jesper Saxgren HOVEDLAND Forord af Ejvind Larsen Modvækst - omstilling til fremtiden trykt version kan købes på www.noah.dk MODVÆKST © Forfatterne, NOAH Modvækst og Forlaget Hovedland, 2011 Bogen er redigeret af: John Holten-Andersen, Toke Haunstrup Christensen, Steffen Foss Hansen og Kristine Cecilie Holten-Andersen Redaktionen er ansvarlig for titler, manchetter, pull-outs, figurer og figurtekster Omslag: Thomas Pålsson Illustrationer: Thomas Pålsson Figurer: Kristine Cecilie Holten-Andersen Tilrettelæggelse: Finn Brohus Sat med Mendoza Trykt hos Specialtrykkeriet, Viborg Udgivet med støtte fra Forskningsfonden af 1971 og Gaia Foundation ISBN 978-87-7070-242-3 www.modvaekst.dk Forlaget Hovedland www.hovedland.dk [email protected] FORORD Forord bryder ingen trætte, lyder et gam- inputtet: råstofferne, energien osv. Lang melt ord, hvad det så ellers skal betyde. levetid af produkterne bliver tilsvarende et Men er det ikke fyldt med alt for mange nøgleord i stedet for den indbyggede for- ord behøver det forhåbentlig ikke at trætte ældelse, der hidtil har været god økonomi. – mere end højest nødvendigt. Og forordet I dag fortæller reklamerne os, hvordan vi i denne bog har strengt taget intet andet kan forbruge mere. I fremtiden vil de hand- formål end på det varmeste at anbefale le om, hvordan vi forbruger mindre. Og overvejelse af bogens efterfølgende ord. ligesom traditionel vækst- og fordelings- Dog i dette tilfælde med en begrundelse, teori nu er forældet, er også Adam Smiths som ved et særligt held blev det skænket, grundsætning, om at den enkeltes stræben da et forord altid er et bagord, nemlig det efter velstand leder til samfundets velstand, sidste, der skrives. Her lørdag, den 21. maj passé. Det er rent nonsens i dag. Jo, måske 2011, refereres i Information et foredrag, bliver BNP højere, men det betyder ikke der bl.a. rummer disse ord: længere, at samfundets velfærd gør det. Det »Vi løber rundt i en kasse som en ho- er grunden til, at økonomer nu har taget vedløs kylling uden rigtig at vide, hvad vi spørgsmålet om lykke op: Hvordan kan vi skal stille op – med mindre vi faktisk ser indrette tingene, så mennesker bliver mere realiteterne i øjnene og frembringer en helt tilfredse og lykkelige, selv om de skal for- ny økonomisk og social model til håndte- bruge mindre i materiel forstand?« ring af ... hvad jeg kalder Transitionen. Den Lyder spørgsmålet. Århundredets – må- store omstilling fra 200 års industrialisme ske årtusindets – spørgsmål. Stillet af en til en æra af knaphed. Da jeg havde spildt tidligere departementschef i det danske fem et halvt år på Københavns Universitet udenrigsministerium. Forhenværende for til sidst at kunne fremvise et dokument, ambassadør, nuværende professor i både der sagde, at jeg var kandidat i økonomisk Singapore og København. Stillet i det på- videnskab – selv om økonomi intet har gældende foredrag og i en ny bog How med videnskab at gøre – fik jeg at vide, at Asia can shape the World. Med den sigende produktivitet er et spørgsmål om produkti- undertitel From the Era of Plenty to the Era on pr. mandtime. I fremtiden vil produkti- of Scarcities – fra overflodens æra til knap- vitet være et spørgsmål om, hvordan vi kan hedens æra. Inkarneret medlem af økolo- klemme et større output ud af én enhed giske mod-vækst bevægelser kan man ikke input. For den begrænsende faktor bliver kalde Jørgen Ørstrøm Møller, som står bag 3 det pågældende foredrag. Men det behø- bag den vestlige økonomiske model ikke ver man åbenbart heller ikke at være. For længere er brugbar.« Da har den asiatiske at kunne indse, at naturen har sine egne mentalitet andet end materialistisk forbrug grænser, og at evig økonomisk vækst i ma- at falde tilbage på. Men hvad har den vest- teriel forstand derfor er umulig. Og for at lige? »Derfor tror jeg, Asien vil præstere en kunne godkende naturvidenskabens påvis- ny økonomisk model med rødder i gamle, ninger af, at flere af grænserne allerede er asiatiske værdier. Jeg ikke bare tror det, jeg – og andre tæt på at være – overskredet. håber det også – for ellers ser fremtiden For udenrigsministeriets afgåede admi- ikke lovende ud for os« nistrative chef véd, hvad den toneangiven- Sagde manden, som dog også sagde: de moderne økonomi og vestlige mentalitet »Man er kun rede til at dele byrder med an- fundamentalt og fundamentalistisk bygger dre, hvis man er overbevist om, at det sker på. Og som den vil falde på: »Kristendom, på en retfærdig og gennemsigtig måde. Og islam og jødedom siger alle, at Gud har det har meget lidt med økonomi at gøre. givet naturen til mennesket. Mennesket Arbejde må være at gøre noget for andre, kan derfor gøre med naturen, hvad men- udøve sociale omsorgsfunktioner, selv om nesket synes er OK – der er ingen religiøse det ikke betyder økonomisk omsætning. indvendinger mod det misbrug, vi har set Det, der bestemmer lykken, er at gøre noget de seneste 200 år. I de asiatiske religioner for andre.« Udtryk for trods alt en helt an- og filosofier er det meget mere kompliceret. den vestlig tradition end den i dag sejrende Gud kan findes i et træ, i en flod, men hvis – og dødsdømte. Derfor er Ørstrøm god, Gud findes i et træ, hvordan kan man så står så alene og alligevel bliver han bare hugge træet ned, hvis man ikke behøver ved. Det skal læseren også gøre. Bare blive det? Der er en stærk barriere mod at udbyt- ved at overveje – alle de efterfølgende ord. te naturen, som det er sket i Vesten. I dag har man indhentet Vesten ved at kopiere Ejvind Larsen den, og nu registrerer man, at værdierne 4 INDHOLD 003 159 Forord Konsensus om vækst Ejvind Larsen Peter Nielsen 007 179 MODvækst Hvor mange kan vi byde opgør med et dogme velkommen til verden? Jørgen Stig Nørgård 017 Lav søm af dem! 193 Kurt Berthelsen Christensen Forbrug er benzin til vækstmotoren Inge Røpke 031 Landbrug i misvækst 205 Safania Eriksen Der er intet naturgivent ved vækst! Petter Næss og Peter Nielsen 045 Vækst og hverdagsliv 223 Toke Haunstrup Christensen Kapitalisme og bæredygtighed er som ild og vand 061 Vækst eller opvækst? Anders Lundkvist Maria Gjerding og Helle Heckmann 235 Symbolets magt 077 Mindre arbejde giver John Holten-Andersen gratis klimagevinst 253 Jørgen Stig Nørgård Det gode liv Jesper Saxgren 093 Bæredygtig beskæftigelse 263 Ole Busck Decrescita Italia. Et manifest for den italienske modvækst-bevægelse 107 Fremtidens arkitektur er landskab 269 Kristine Cecilie Holten-Andersen Modvækst Deklaration Barcelona 2010 127 Den tætte by 273 Petter Næss MODvækst optræk til oprør 145 Omstilling fra neden Niels Johan Juhl-Nielsen JOHN HOLTEN-ANDERSEN Ingeniør, lektor ved DTU og gennem en halv menneskeal- der aktiv i forskellige grene af miljøbevægelsen. TOKE HAUNSTRUP CHRISTENSEN Civilingeniør, ph.d., forsker ved Statens Byggeforskningsi nstitut, Aalborg Universitet STEFFEN FOSS HANSEN Cand. techn. Soc, uddannet i miljøregulering og miljøplanlægning KRISTINE CECILIE HOLTEN-ANDERSEN Arkitekt MAA, udøvende landskabsarkitekt og mangeårig græsrodsaktivist MODVÆKST OPGØR MED ET DOGME AF JOHN HOLTEN-ANDERSEN, TOKE HAUNSTRUP CHRISTENSEN, STEFFEN FOSS HANSEN OG KRISTINE CECILIE HOLTEN-ANDERSEN I denne antologi gør vi op med et dogme: det gode selskab, dvs. blive til én af dem, de Dogmet om vækst. Vi er i denne forbindelse andre ikke vil lege med. en rimelig overskuelig samling af personer Bekymrer man sig om den fremadskri- med rod i den danske miljøbevægelse, som dende økologiske krise, mens man samtidig siden 2007 under navnet Modvækst har ønsker at være ‘inde i varmen’, har taktik- organiseret os som en gruppe under miljø- ken hidtil været – også i hovedparten af bevægelsen NOAH. At begrebet ‘vækst’ har miljøbevægelsen – at tage vækst-begrebet cementeret sig som et dogme i vort sam- til sig frem for at modsige det. Det har ført fund har afspejlet sig i denne gruppes til- til formuleringen af en række bastard- bagevendende diskussioner om et passende begreber, som f.eks. Bæredygtig Vækst, navn. For selv om vi har været enige om det Afkoblet Vækst, Grøn Vækst osv. Problemet problematiske i det vækst-paradigme, der med denne taktik er, at man herved gør nu i flere århundrede har præget vort sam- begreberne fuldstændig plastiske og derfor funds udvikling, så har navnet Modvækst tømmer sproget for mening, for de to dele haft en svær fødsel. af disse sammensatte begreber udgør jo For i vor kultur er vækst jo et rungende i bund og grund et umage par: Det er og plus-ord, hvorfor navnet Modvækst klinger bliver det fremherskende vækst-paradigme, af noget negativt, noget tilbageskuende, der har bragt os på kollisionskurs med vo- noget der ikke har fremtiden for sig. Ordet res naturgrundlag, hvorfor omstillingen til vækst indgår i vort sprogs forråd af positivt en bæredygtig fremtid forudsætter et opgør ladede begreber, hvor det føjer sig til serien med samme. Og lige netop denne nødven- af andre værdiladede ord som: udvikling, dighed fortrænges med begreber som f.eks. modernisering, fremskridt og frihed. Til trods Grøn eller Bæredygtig Vækst. for at disse begreber er indholdsmæssigt ubestemte, så er de alle karakteriseret ved, Om begrebet MODvækst at de næsten per definition er umulige at Efter gentagne diskussioner besluttede vi anfægte. Gør man det, kan man være så derfor at melde kulør, kalde en spade for en godt som sikker på at blive ekskluderet af spade og give vores netværk navnet Mod- 7 vækst, hvilket også er blevet titlen for denne sering, fremskridt og frihed er begrebet vækst bog. slet og ret blevet indbegrebet af en ganske Dette navn signalerer to betydninger. bestemt samfundsmæssig udviklingsmodel, For det første at vi opfatter os som en mod- der efter vores mening har vist sig at være standsbevægelse, der kæmper mod det her- destruktiv. Som et led i opgøret med denne skende vækst-paradigme. For det andet at model er vi nødt til at gøre os fri af dens vi arbejder på at fremme en vækst i modsat herskende begreber, herunder ikke mindst retning af den herskende, dvs. en vækst i alt begrebet om vækst. det, som trædes under fode af det nuværen- de paradigme, altså f.eks. natur, livskvali- Om begrebet vækst tet, nærvær, fællesskab, omsorg, solidaritet Når politikere og erhvervsfolk siger Vækst – kort sagt de basale livsværdier. betyder det først og fremmest økonomisk Kunne vi så ikke ligeså godt definere vækst, dvs. vækst i alt det som kan måles vækst på denne mere livsbekræftende måde i penge, lægges sammen og indgå i diverse og derpå atter melde os ind i det gode sel- opgørelser over et selskabs omsætning el- skab og som andre kalde vort projekt for ler et lands samlede produktion. Begrebets Grøn eller Bæredygtig Vækst? Nej, for det helt afgørende betydning for det herskende står ikke i vor magt at omdefinere det her- paradigme fremgår af den panik, der breder skende paradigmes centrale begreber og slet sig overalt i systemet, når økonomien på ikke begrebet vækst. Sammen med de be- selskabs- eller samfundsniveau stagnerer slægtede begreber som udvikling, moderni- eller – endnu værre – direkte skrumper. D R Æ F L E V INDKOMST Figur 1. Ifølge vækstdogmet er der en lineær proportionalitet ml. vækst og velfærd. 8
Description:The list of books you might like
