Indsattes organisering af selvforplejning

17 Pages·2014·0.14 MB·Danish

24 RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137
Indsattes organisering af selvforplejning
– spisestuen som showroom1
Linda Kjær Minke
AF LINDA KJÆR MINKE, ADJUNKT, SYDDANSK UNIVERSITET, JURIDISK INSTITUT
Abstract: Det danske fængselsvæsen var igennem en omfattende reform i slutningen af
1960’erne og starten af 1970’erne. I forlængelse af reformtankerne blev ordningen med selvfor-
plejning og selvforvaltning indført som forsøg i et lukket fængsel i 1976. Ordningen er siden
hen udvidet til at omfatte alle fængsler bortset fra arresthusene og indsatte i fængslernes isolati-
onsafdelinger samt nogle særafdelinger. Selvforplejning betyder, at de indsatte gennemfører ind-
køb af dagligdagsvarer og sørger for egen kostforplejning. De modtager i den forbindelse et
kostbeløb til brug for indkøb af dagligvarer. Hensigten med ordningen begrundes med et akti-
verende og ansvarliggørende formål.
Det fremgår af en nyere empirisk baseret undersøgelse, at langt hovedparten af de indsatte er
mentalt optaget af indkøb og tilberedning af mad en stor del af tiden. Det fremgår ligeledes, at
en stor del af de indsatte organiserer sig i madgrupper. Dette dels af økonomiske og praktiske
hensyn, men madgrupperne fungerer også som mulighedsrum til fremvisning af forskellige for-
mer for kapital, positionering og magt. Madgrupperne har derfor både økonomiske og sociale
formål og har betydning for indsattes strategier i forbindelse med håndtering af fængselshverdagen.
Keywords: Fængsler, forplejning, identitet, madgrupper, kapitalformer.
Indledning
I1Danmark er det staten, der har ansvar for fuldbyrdelsen af de straffe, som domsto-
lene idømmer. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, varetager ad-
ministrationen af de idømte straffe. Kriminalforsorgen råder over 4117 fængsels-
pladser. I 2010 var det gennemsnitlige daglige belæg på 3965 indsatte. Dette giver
71 indsatte pr. 100.000 indbyggere.2 Af de 3965 fængselsindsatte var mere end en
tredjedel (1731 personer) varetægtsfængslede og placeret i arresthus eller arrestafde-
ling. 1342 personer afsonede i et af de i alt 8 åbne fængsler og 891 personer afsone-
de i et af de fem lukkede fængsler eller på lukkede fængselsafsnit i åbne fængsler.3

1 En stor tak for konstruktiv kritik og kvalificerede kommentarer fra de to anonyme referees.
2 International Centre for Prison Studies 2011.
3 Direktoratet for Kriminalforsorgen 2010: 19.
Linda Kjær Minke
RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137 25
Uanset regimets karakter (åbent eller lukket) forsøges fængselsforholdene tilret-
telagt på en sådan måde, at forholdene inden for murene tilnærmelsesvist minder
om forholdene uden for murene. Som følge heraf bærer indsatte fx ikke en særlig
»fangedragt« men deres egen beklædning. Ifølge straffuldbyrdelsesloven § 43, stk.
1 skal en indsat i videst muligt omfang selv varetage praktiske opgaver vedrørende
sine personlige forhold, herunder madlavning og rengøring.4 De fleste indsatte til-
bereder derfor deres kost fremfor at få den tilberedt og serveret fra centralt hold.
Denne ordning betegnes som indsattes selvforplejning. Fængselsforplejning finder
som udgangspunkt kun sted, når selvforplejning ikke lader sig realisere på grund af
bygningsmæssige forhold (de fleste arresthuse), eller der er forhold omkring den
indsatte, der begrænser muligheden fx, hvis den indsatte er under isolation.5 Det er
således (endnu) alene omtrent halvdelen af de indsatte i danske fængsler, der er ind-
befattet af ordningen med selvforplejning. Af betænkning nr. 1334 om offentlig
kostforplejning i Danmark fremgår det, at ordningen med selvforplejning i krimi-
nalforsorgens institutioner: »Har et aktiverende formål, og er med til at »normalisere« de
indsattes hverdag under afsoningen«.6 Men hvilke overvejelser har de straffuldbyrdende
gjort sig med ordningen og hvordan bliver den administreret?
I forbindelse med tilblivelsen af mit ph.d. projekt fulgte jeg de indsattes fængsels-
tilværelse med fokus på de indsattes tilpasning til og påvirkning af fængselsforhol-
dene. Undersøgelsen viser, at de indsatte bruger en stor del af deres tid på selvfor-
plejning og ordningen har stor betydning for fængselshverdagen. Det fremgår end-
videre, at flere indsatte indgår i madgrupper af forskellige årsager. Men hvordan
fungerer ordningen med selvforplejning blandt de indsatte? Hvilke forklaringer kan
der findes på dannelsen af madgrupper? Hvilke sociale regler regulerer madgrup-
perne?
Samfundsvidenskabelige metoder, empirisk grundlag
og analysepopulation
Ud over anvendelse af forskellige retskilder såsom lovforarbejder, lovgivning, admi-
nistrativ praksis og udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, benyttes kvalitativt
og kvantitativt empirisk materiale indsamlet i forbindelse med tilblivelsen af ph.d.
projektet Fængslets indre liv.7 Materialet består dels af feltnoter indsamlet i et lukket
fængsel som led i en etnografisk studie af en varighed på 13 måneder (1090 timer).

4 Lovbekendtgørelse nr. 435 af 15/05/2012 (straffuldbyrdelsesloven).
5 Engbo & Smith 2012: 118.
6 Betænkning nr. 1334/1997: 56.
7 Minke 2010.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
26 RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137
Det kvalitative materiale består også af 68 interview med indsatte, der afsonede på
forskellige afdelinger i fængslet såsom fællesskabsafdelinger, behandlingsafdelinger,
afdeling for indsatte med rocker- eller bandetilknytning og isolationsafdelinger. Det
kvantitative materiale indbefatter en spørgeskemaundersøgelse blandt 1647 indsat-
te, der repræsenterer 12 afsoningssteder. 803 indsatte har besvaret spørgeskemaet
adækvat, hvilket giver en svarprocent på 49.
Den kvalitative studie blev gennemført i et lukket fængsel, der anno 2007 havde
en pladskapacitet på 240 mandlige indsatte. Som udgangspunkt var de indsatte æl-
dre end 23 år, omtrent 30 pct. var af anden etnisk oprindelse end dansk, omtrent
halvdelen afsonede frihedsstraffe på mere end otte år, og den begåede kriminalitet
vedrørte hovedsageligt grov narkokriminalitet, drab og røveri. På undersøgelses-
tidspunktet (2006-2007) bestod fængslet af 13 afsnit. Heraf fungerede seks afsnit
som »almindelige« fællesskabsafsnit, hvor de indsatte er i fællesskab på afsnittet i
fritiden; der foregår ikke nogen behandling på afsnittet; de indsatte er ikke af politi
eller fængselsmyndigheder registreret som bande eller rockerrelateret. De øvrige syv
fængselsafsnit var specialafsnit til bestemte grupper af indsatte såsom rockerrelate-
rede, misbrugere i behandling, indsatte i isolation, på sygeafsnit eller i varetægt
(Engbo 2007:11). I den tid den etnografiske studie varede, bar jeg nøgler til fængs-
let og havde mulighed for på egen hånd at færdes stort set alle steder i fængslet.
Ordningen med selvforplejning er forskellig for indsatte på fx behandlings-, isola-
tions- eller fællesskabsafsnit. På behandlingsafsnit er der ansat personale til at bistå
de indsatte med madlavningen og af behandlingshensyn indtager ind- og ansatte
måltider sammen. På isolationsafsnittene har de indsatte begrænsede mulighed for
selvforplejning, og de er i sagens natur isolerede en stor del af døgnet. På fælles-
skabsafsnittede er de indsatte i fællesskab, de indsatte vælger selv, hvem de vil in-
teragere med og administration af selvforplejning er de indsattes eget ansvar.8 Det
er overvejende denne gruppe, der er genstand for forskningsmæssig interesse i nær-
værende artikel.
Det kvalitative materiale er analyseret med udgangspunkt i interviewpersonens
perspektiv – altså nedefra og op.9 Analyseresultaterne er verificeret ved hjælp af
feed-back fra informanterne. Undersøgelsens metode og analysestrategier er derved
forankret i den gren af fængselsforskningen, der betragter indsatte som subjekter
med agens, hvis handlinger tilskrives mening, og kan forklares med etiske og moral-
ske dimensioner af fængselskonteksten.10

8 Minke 2010.
9 Spradley 1979.
10 Se fx Sykes 1958; Galtung 1959; Goffman 1967[1961]; Carlen 1983; Rhodes 2007; Crewe
2009; Ugelvik 2011; Lauritzen 2011.
Linda Kjær Minke
RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137 27
Teoretisk analyseramme
Analytisk opfattes fængslet i en bourdieusk optik som et felt, der tilbyder et rum af
handlemuligheder til de personer, der er involveret i feltet. De indsattes potentielle
handlemuligheder er inkorporeret som habitus (erfaringer udviklet over tid). De to
niveauer nemlig feltets muligheder og aktørernes habitus betinger bestemte former
for praksis. I feltet bliver indsattes positioneringer (magt, hierarki og styrkeforhold)
fastlagt i forhold til mængden og sammensætningen af den indsattes kapital (per-
sonlige ressourcer og kompetencer). Afhængig af den indsattes sammensætning af
kapital (kulturel, økonomisk og social) har den pågældende større eller mindre mu-
lighed for at udøve magt og indflydelse inden for feltet. Det er i den forbindelse væ-
sentligt, at den specifikke sammensætning af kapital genkendes og værdsættes af de
andre (indsatte), der indgår i det specifikke felt.11 Det skal forstås på en sådan måde
at en persons sociale netværk (fx madgruppe) kun har værdi, såfremt netværket op-
fattes som magtfulde af de øvrige aktører inden for det specifikke felt.
Feltet indeholder regler for, hvad der er rigtigt eller forkert, hvilket betegnes fel-
tets doxa.12 Denne doxa præsenteres for nytilkomne, der socialiseres til distinktionen
om rigtigt og forkert. Indsattes overvejelser med organisering af ordningen med
selvforplejning, kan derfor illustrere feltets logik og den doxa, det er omgivet af.
Undersøgelser af indsattes forplejning
I en dansk kontekst har indsattes selvforplejning været genstand for beskeden
forskningsmæssig interesse. Emnet kost og kriminalitet er analyseret i en hovedop-
gave i ernæringsterapi på Center for Ernæring og Terapi (CET) i 2008. I forhold til
indsatte, der er indbefattet af ordningen med selvforplejning, pointerer forfatteren,
at de kan have brug for supervision af en kostkyndig i forbindelse med indkøb og
tilberedning af mad.13 Det fremgår ikke af opgaven, hvordan de indsatte organiserer
ordningen.
I andre undersøgelser tager indsattes forplejning udgangspunkt i aspekter af pains
of imprisonment,14 forstået som manglende mulighed for opfyldelse af basale behov
under frihedsberøvelsen. Eksempler herpå er begrænset mulighed for selvbestem-
melse såsom muligheden for at vælge, hvad man gerne vil spise og manglende ad-
gang til vigtige ressourcer, når man har behov for dette såsom mad. Fokus i under-

11 Bourdieu 1997:163.
12 Bourdieu 1997: 213 f.
13 Koch 2008:22.
14 Sykes 1958.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
28 RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137
søgelserne er blandt andet, om fængslet lever op til minimum regler omkring ind-
sattes adgang til sufficient kost under afsoningen.15 Anden forskning vedrører
fængslets regler om kost og herunder også om fængslet tilbyder særkost til de ind-
satte, der af religiøse årsager ikke indtager bestemte levnedsmidler.16 Andre studier
er sociologisk og kriminologisk forankret og er koncentreret om subjektive og etiske
dimensioner af fængselsopholdet. Den engelske kriminolog Catrin Smith har under-
søgt sammenhængen mellem kvinder, helbred og fængsling. Det metodiske grund-
lag består af ni fokusgruppeinterview og 50 kvalitative interview med kvindelige
indsatte fra åbne og lukkede kvindefængsler. Omkring fængselsforplejningen finder
Smith, at kvinderne oplever denne som en straf i straffen og flere kvinder reagerer
ved at afvise at indtage fængslets mad. På denne måde opnår kvinderne kontrol
over fængslets subjektive disciplineringsteknikker.17
Den australske kriminolog Mary Bosworth har fokuseret på sammenhængen mel-
lem mad, magt og modmagt. I fængslet har de indsatte ikke indflydelse på, hvad de
får serveret eller på hvilke tidspunkter. Fængslet har med andre ord ikke alene kon-
trol over de indsattes fysiske kroppe men også over de kemiske processer som næ-
ringsstofferne danner inden i kroppen. Som en protest imod fængslets penetrering af
kroppen kasseres maden i åbenlys demonstration imod fængselsmyndighederne.18
Indsattes sultestrejke kan betragtes som det ultimative udtryk for modmagt og pro-
test over fængselsmyndighederne og lovgiver. I disse tilfælde handler protesten
sjældent om forplejningen alene, men at indsatte har en oplevelse af, at deres ret-
tigheder krænkes på en række områder under straffuldbyrdelsen.19
Den canadiske kriminolog Rebecca Godderis har undersøgt indsattes erfaringer
med fængslets forplejning. Undersøgelsen er baseret på kvalitative interview med
19 mandlige indsatte. Maden tilberedes i et samarbejde mellem køkkenpersonale og
en gruppe indsatte i et storkøkken. Det serveres og indtages i fængslets kantine,
hvor de indsatte sidder ved borde med faste pladser. Nogle indsatte klager højlydt
over maden eller måden, maden er blevet tilberedt på. Fængselsbetjentene følger
vagtsomt udviklingen, idet fængselsoprør angiveligt ofte starter i forbindelse med
spisesituationer, hvor en større gruppe indsatte er samlet i en kantine.20 Serveringen
og spisetiden foregår derfor ofte i en konfliktladet stemning, hvor kantinen generelt

15 Se fx Lester et al. 2003; Frechea 2005; Lines 2008; Edwards et al. 2009.
16 Liu 2003-4.
17 Smith 2002.
18 Bosworth 2007.
19 Ifølge en erklæring fra Amnesty International har indsatte i californiske fængsler i løbet af
det seneste år været involveret i flere sultestrejker. De protesterer blandt andet imod fæng-
selsmyndighedernes brug af kollektive straffe, tilfældig tildeling af status som bandemed-
lem med deraf forringede afsoningsvilkår, brug af langvarige isolationsfængslinger, mangel-
fuld og dårlig forplejning (Amnesty International 2011).
20 Godderis 2006: 264.
Linda Kjær Minke
RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137 29
opfattes som arena for konflikt. Undersøgelsen viser også, at grupper af indsatte
indgår i forskellige former for kulturelt betingede madgrupper. Disse grupper har
opnået tilladelse fra fængselsmyndighederne til indkøb og tilberedelse af kulturelt
betingede madvarer i madgrupper. Tilladelsen gælder medmindre fængselspersona-
let vurderer, at ordningen udgør et ordens- eller sikkerhedsmæssigt problem.21 De
indsatte har derfor på eget initiativ indført en tillempet form for selvforplejning i
fængslet.
Den norske kriminolog Thomas Ugelvik har gennemført en etnografisk studie i
et arresthus i Oslo. Undersøgelsen havde en varighed af ét år og fandt sted i to
fængselsfløje med en samlet kapacitet til 50 – overvejende – varetægtsfængslede.
De indsatte havde tidsbegrænset fællesskab i grupper af 8-10 indsatte af gangen på
et mindre fællesareal i den respektive fløj. Resten af tiden var de indelåste i deres
celler. Fængselsmyndighederne har ansvar for forplejningen af de indsatte. Om end
det er en overtrædelse af fængslets regler, tilbereder indsatte (ofte kulturelt betin-
get) mad i deres celler. Denne strategi tolkes af Ugelvik som modmagt i retning af
fængslet, fængselsmyndighederne eller det norske samfund per se.22
Endelig har den amerikanske ph.d. studerende Amy Smoyer udgangspunkt i ma-
dens betydning for forhandling om magt og identitet i et kvindefængsel. Studien er
endnu ikke afrapporteret, men det er muligt at følge projektet via blog.23
Man kan stille spørgsmålet, hvorfor det er væsentligt at beskæftige sig med ind-
sattes forplejning. Evalueringer gennemført i England og USA har fundet, at maden
er af stor betydning for de indsattes holdning til fængselsopholdet generelt.24 En
komparativ undersøgelse af forholdene i engelske og hollandske fængsler har ligele-
des fundet, at fængslets forplejning opfattes meget vigtig af de indsatte. I nogle hol-
landske fængsler havde de indsatte mulighed for at tilberede deres egen mad, hvil-
ket de indsatte italesatte som et positivt aspekt, som de indsatte satte stor pris på.25
Af en anden nyere engelsk evaluering understreger en engelsk fængselsinspektør
ligefrem, at kvaliteten af fængslets forplejning kan have indflydelse på fængslets or-
den og sikkerhed. I rapporten citeres fængselsinspektøren for følgende: »Food, com-
mented one prison governor, is one of the four things26 you must get right if you like having a
roof on your prison«.27

21 Godderis 2006: 262.
22 Ugelvik 2011.
23 Smoyer 2012.
24 Roos et al. 2008.
25 Kruttschnitt and Dirkzwager 2011:293.
26 De tre øvrige faktorer er indsattes mulighed for at modtage og afsende breve, muligheden
for at få besøg og at have adgang til varmt vand (National Audit Office 2006:1).
27 National Audit Office 2006:1.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
30 RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137
Opsamlende kan siges, at de forskellige undersøgelser viser, at indsattes forplej-
ning er af stor betydning for de indsattes velbefindende i fængslet. Måden de indsat-
te håndterer fængslets forplejning tolkes som udtryk for magt- og modmagtstrate-
gier i retning af et (fængsels-)system, der forsøger at kontrollere et grundlæggende
aspekt i forhold til individets opfattelse af selvstændighed og individualitet: retten
til at vælge, hvad man spiser. Denne mulighed/rettighed er gradvist indført i danske
fængsler.
Indførelsen af princippet om selvforvaltning
og selvforplejning
Jurist Lars Nordskov-Nielsen var direktør for fængselsvæsnet28 fra 1967-1971 og
stod i spidsen for en omfattende reform af fængselsvæsenet i denne periode.29 Re-
formen og de generelle samfundsmæssige strømninger resulterede i,30 at forsøget
med indsattes selvforplejning blev introduceret i 1976 i forbindelse med ibrugtag-
ning af Statsfængslet i Ringe.31 I 1982 nedsattes et udvalg vedrørende beskæftigel-
sen af de indsatte i kriminalforsorgens institutioner. Udvalgets arbejde udmøntedes
i den omfattende AUF-betænkning,32 hvor der stilles forslag om, at der indføres en
generel ordning med selvforvaltning: »For at normalisere og afinstitutionalisere tilværel-
sen i fængslerne«.33 Praktisk betød det, at en række servicefunktioner skulle nedlæg-
ges og overgives til de indsattes egen forvaltning såsom indkøb, madlavning, vask
og rengøring. Fængslets institutionaliserede praksisformer blev med andre ord set
som modsætning til (normal-) livet uden for murene og normalitet forventedes
skabt ved en såkaldt afinstitutionalisering. Det krævede dog, at medarbejderne ge-
nerelt var med på ideen. Kriminalforsorgens første udgivelser af »Nyt fra Kriminal-
forsorgen« består af temanumre om AUF. I det første nummer præsenterer den da-
værende direktør Anders Troldborg, hvilke strukturændringer AUF forventes at fø-
re med sig i de kommende år.34 I samme nummer af bladet beskrives forsøget med

28 Fængselsvæsenet ændrede i samme periode betegnelse til Direktoratet for Kriminalforsor-
gen.
29 Nordskov-Nielsen 1969.
30 Samfundsstrømningerne var ikke mindst funderet i opløsning af de traditionsbundne køns-
roller herunder forventning om og tiltro til mænds evner til madlavning. I 1971 blev der
blandt andet også gennemført en lovændring på folkeskoleområdet, der gjorde husgerning
obligatorisk for drengene (Benn 2006:99).
31 Andersen 1992:49.
32 Bogstaverne AUF er en forkortelse af arbejde, uddannelse, fritid.
33 Betænkning 1058/1986, Bind 2: 113.
34 Troldborg 1988: 3.
Linda Kjær Minke
RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137 31
»delvis forplejning« i det lukkede fængsel Vridsløselille som en succes – bortset fra
købmandens priser.35 I det følgende nummer remses de forskellige anstalter op med
status for, hvordan det går med implementeringen af AUF og herunder, status for
selvforplejning. I slutningen af 1980’erne var selvforvaltning og selvforplejning så-
ledes indført i de fleste fængsler.36 Flere ansatte i Kriminalforsorgen mødte det nye
tiltag med nogen skepsis, idet de antog, at de indsatte ikke mestrede at forvalte de-
res økonomi eller at tilberede egen forplejning.37 Dette viste sig dog at være undta-
gelsen snarere end reglen.
I en spørgeskemaundersøgelse af nyere dato blev de indsatte (N803) spurgt om
deres holdning til fængslets forplejning.38 Opgørelsen viser, at 81 pct. af de indsatte
i arresthusene (N125), havde det svært med, at maden var dårlig. Indsatte kom-
menterede til spørgsmålet, at portionerne var for små og ikke særlig velsmagende.39
Flere indsatte i arrestafdelingerne udtrykte derfor, at de så frem til at kunne tilbere-
de deres egen forplejning. Indsatte fra fængslernes isolationsafdelinger (N48) svare-
de for hovedpartens vedkommende (80 pct.), at de også havde det svært med, at
maden var dårlig. Når opgørelsen drejede sig om indsatte med selvforplejning, var
holdningen stort set diametralt modsat. Mindre end hver tredje (29 pct.) af de ind-
satte (N300) svarede, at de havde det svært med, at maden var dårlig. Undersøgel-
sen stillede ikke uddybende spørgsmål om begrundelsen for, hvorfor maden var dår-
lig, når de selv stod for forplejningen. Nogle hypoteser kan være, at det skyldes
manglende adgang til bestemte former for viktualier i fængselsbutikken eller mang-
lende interesse for madlavning.
Generelt set var opfattelsen imidlertid, at de indsatte var meget tilfredse med
ordningen. Dels får de indflydelse på kostens sammensætning, men selvforplejning
understøtter også behovet for autonomi. En indsat forklarede: »Jeg plejer at sige, at de
bestemmer sgu ikke, hvornår vi skal skide, sove og spise ellers bestemmer de alt.« Selvforplej-
ning er et af de få områder, der ikke er reguleret i mindste detalje af det lukkede
fængsels praksisformer og fastlagte rutiner. Muligheden for selv at regulere spiseti-
der har derfor en væsentlig indflydelse på oplevelsen af selvstændighed.

35 Jørgensen1988: 11.
36 Knudsen & Jørgensen 1988: 4.
37 Hansen 2001: 93.
38 Minke 2010.
39 Folketingets ombudsmand kommenterede endvidere fra en inspektion i arresthuset i Ring-
købing i 2007 følgende: »Jeg og mine medarbejdere spiste under inspektionen fire forskellige varme
retter fra statsfængslet. Maden forekom kedelig og mindre indbydende.« (Folketingets Ombuds-
mand 2007:15).
Jurist- og Økonomforbundets Forlag
32 RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137
Fængslets praksis med selvforplejning
For indsatte i åbne såvel som i de lukkede fængsler skal indkøb foretages hos en
købmand med butik i fængslet. Fængselsbutikkens varesortiment indbefatter de fle-
ste almindelige dagligvarer,40 men priserne er generelt højere sammenlignet med
discountpriser udenfor fængslets mure. Af ombudsmandens afrapporteringer om in-
spektioner af fængsler og arresthuse samt gennem udtalelser fra Landforeningen
KRIM fremgår det i den forbindelse, at problemstillingen omkring købmandens
priser er et tilbagevendende kritikpunkt fra de indsatte.41 Økonomisk er de indsatte
sådan stillet, at de anno 2011 modtager 63,42 kr. i døgnet til kost – eller 443,94
kr. pr. uge. Derudover modtager de 6,74 kr. pr. dag til selvforvaltning (sæbe,
shampoo, vaskepulver) altså 47,18 kr. pr. uge.42 Under afsoningen har de indsatte
beskæftigelsesret og pligt og modtager i den forbindelse et vederlag.43 Grundtime-
lønnen er i 2012 på 9,37 kr. eller 346,69 kr. om ugen. Den samlede indtægt på
godt 850 kr. pr. uge skal blandt andet dække udgifterne til personlig forplejning og
dagligdagsvarer.
De indsatte beskrev, at det havde betydning i positiv forstand, at fængselskøb-
manden blev drevet af en civil købmand og ikke af det uniformerede opsynspersona-
le. For nogen indsatte var købmandens butiksansatte stort set den eneste mulighed
for kontakt med personer, der som udgangspunkt ikke blev opfattet som en del af
fængselssystemet. Oplevelsen var ligeledes, at konfliktniveauet blev reduceret, når
købmandens betjening ikke blev varetaget af »nøglesvingere«.
De respektive fængselsafdelinger råder over et fængselskøkken, der i dette tilfæl-
de består af standardudstyr med en kogeø bestående af otte kogeplader, ovne, gry-
der, stegepander og diverse køkkenredskaber. Der kunne være store forskelle fra en
afdeling til en anden omkring udvalget af køkkenudstyr, men overordnet set var
omfanget af udstyr noget begrænset. Køkkenknive var – af sikkerhedsmæssige år-
sager – fastgjort på væggen over køkkenbordet ved hjælp af en stålwire. Dette
skabte store besværligheder for de indsatte omkring håndteringen af knivene og
indsatte omtalte flere tilfælde af ulykker i fængselskøkkenet som direkte følge af
indretningen.
Jeg observerede, at køkkener på fængselsafsnit i perioder fremstod relativt affol-
kede selv på tidspunkter for spidsbelastninger omkring madtilberedning. Andre

40 Dog ikke alkohol og gær. Hvad angår gær kan dette anvendes til produktion af alkohol.
41 Ombudsmanden har i sin beretning fra 1993 medgivet, at købmandsbutikkerne i fængs-
lerne vanskeligt kan drives på linje med tilsvarende købmandsbutikker uden for fængslet
(UfR: FOB1993.132). Købmandens priser er dog fortsat til genstand for kritik fra de ind-
satte. Se FOB2002:600; FOB2004:683; FOB2007:749; KRIM 2008.
42 Bekendtgørelse nr. 1019 af 31/10/11.
43 Der gives samme vederlag for deltagelse i uddannelses- eller behandlingsprogrammer.
Linda Kjær Minke
RETFÆRD ÅRGANG 35 2012 NR. 2/137 33
gange var der myriader af forskelligartede køkkenaktiviteter på samme tid, hvor der
kunne opstå trakasserier om, hvorvidt svine- og oksekød kunne tilberedes med
samme køkkenredskaber. Trakasserierne skyldtes ikke mindst den begrænsede plads
i køkkenerne. På trods af dette lykkedes det i langt de fleste tilfælde for de indsatte
at indrette sig under de givne omstændigheder.
Fængslet har ikke nedfældet regler omkring, hvordan forvaltningen af selvfor-
plejning konkret skal administreres. Denne del af regulering af fængselshverdagen
er overladt til de indsatte. Om organiseringen af selvforplejningen henviser fængslet
imidlertid til en internetside, hvor ordlyden er: »Det er almindeligt, at de indsatte
danner madgrupper sammen«.44 Der er dog ikke nogen uddybende beskrivelse af,
hvordan madgrupperne etableres herunder, hvilken betydning sammensætningen
kan have for såvel den enkelte som de øvrige indsatte.
Madgrupper, status og positionering
Nogle resultater fra undersøgelsen Fængslets indre liv er, at omtrent 1/3 af de indsat-
te ikke var tilknyttet en fast madgruppe og i de fleste tilfælde derfor spiste alene.
Der var forskellige årsager til dette. Nogle indsatte holdt en pause fra madgruppen
af diætmæssige årsager. En indsat fortalte eksempelvis: »Jeg er gået ud af madgruppen i
14 dage, fordi jeg holder en pause. Jeg er træt af alt det piskefløde. Jeg skal lige have drænet
maven.« Efter en periode på diæt indgik de atter i madgruppen. Der var også indsat-
te, der ikke var socialt anlagte, og ikke havde lyst til at socialisere med de øvrige
indsatte. I disse tilfælde var der ofte tale om indsatte, der generelt levede en tilbage-
trukken tilværelse i fængselssamfundet. Det kunne også være indsatte, der overord-
net set ikke ønskede at være afhængige af andre og derfor strukturerede deres egen
tid. Endelig kunne der være tale om indsatte, der overvejende levede (sparsomme-
ligt) af krydderboller og toastbrød, som blev indtaget i cellen.
Omtrent 2/3 af de indsatte på fællesskabsafsnittene indgik imidlertid i madgrup-
pe. En almindelig begrundelse var, at madgrupper var økonomisk rentable, idet
fordelen ved stordrift kunne opnås. Den mest almindelige størrelse på madgruppen
var fra to til fire personer. Denne størrelse blev foretrukket, fordi det var nemmest
at organisere med hensyn til planlægning af menu, spisetider mv. Den største mad-
gruppe omfattede ni medlemmer. Der var i dette tilfælde tale om en gruppe res-
sourcestærke indsatte idømt længerevarende fængselsstraffe. Flere af medlemmerne
havde en udtalt interesse for madlavning og funktionen som kok gik på skift med-
lemmerne imellem. Hvervet som kok var forbundet med nogen prestige. Madgrup-
pens deltagere skulle have tillid til de gastronomiske evner og ikke mindst, at reg-

44 http://www.dr.dk/NYHEDER/htm/magasiner/kriminalitet/vridslose/
Jurist- og Økonomforbundets Forlag