Hent pdf'en

60 Pages·2016·3.96 MB·Danish

Grønt Miljø
5 / JUNI 2016
MOUNTAINBIKE. Sådan bygger man MTB-spor og løser konflikter med andre gæster. 4
GRÆSBANER. Tag udgangspunkt i brugerne, jorden - og det kommende driftspersonale. 12
FLISEVIP. Variation i tykkelser og formater kan kræve at fliserne sættes som brosten. 18
VANDBALANCE. Med god kortlægning kan lokal afledning af regn også lykkes på ler. 26
PLAN & NATUR. En ny lille naturplan blev fulgt af en planlovaftale med flere lempelser. 54
GRØNT MILJØ 5/2016 1
2 GRØNT MILJØ 5/2016
RUL DIN KOMMENTAR
GRÆSPLÆNE UD DEN LILLE NATURPAKKE
Naturpakken har fyldt meget politisk set, men spiller i sig
ÅRET RUNDT
selv kun en perifær rolle for naturen. Den afgørende na-
turbeskyttelse ligger i vore love, især naturbeskyttelseslo-
vens §3. Naturpakken er kun en omprioritering af ret få
midler der i forvejen var reserveret naturen. En stor del af
midlerne er taget fra det som under den foregående rege-
ring var afsat til ’Det Grønne Danmarkskort’ og et forbud
mod sprøjtning og gødskning på naturbeskyttede arealer.
At naturpakken kun omfatter cirka 1% af landbrugsstøtten
pr. år siger sit. Lidt af landbrugsstøtten kommer nok natu-
ren til gode. På den anden side kommer landbrugs- og na-
turpakkerne også landmændene til gode. Det gør de gen-
nem udvidede tilskudsordninger der øger landmandens og
den private skovejers rolle som betalt naturforvalter, mens
SMÅ RULLER: Priser pr. m2 excl. moms & transport:
den generelle lovbaserede naturbeskyttelse mindskes. Det
61 x 164 x 1,5 cm 1-29 m2......................................................kr. 30,- er en klar principiel tendens i de to pakker og den debat
= 1m2 pr. rulle 30-99 m2...................................................kr. 25,-
100-299 m2............................................kr. 18,- der har fulgt dem. Man skal ikke tvinge private lodsejere til
STORE RULLER: 300-999 m2............................................kr. 15,- for meget og ikke have regler der står for meget i vejen.
Bredde 50-81 cm. 1000-2999 m2......................................kr. 13,- Samme tendens mærkes i planlovdebatten og EU-signaler-
Længde op til 35 meter. Over 3000 m2......................................kr. 12,- ne om at tage habitat- og fugledirektivet op til revision.
Græstage, 1-39 m2.........................kr. 40,-
Græstage, over 40 m2.................kr. 30,- Det kan også få betydning for naturbeskyttelsesloven.
I dette lys er det oplagt at statens egne arealer skal tage en
uforholdsmæssig stor del af slæbet i naturpakken. Urørt
skov i statens skove har fået hovedopgaven med at løfte
4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 biodiversiteten. Men det er et problem at kun statens sko-
ve er i spil, mens private skove kun kommer i småspil gen-
www.leopolds-rullegraes.dk [email protected]
nem frivillighed og tilskud. Så får man ikke alle de bedste
arealer, og man tilsidesætter også ‘brandmandens lov’ om
at beskytte den mest værdifulde natur først. Det er også et
problem at agerlandet kun tildeles en birolle, og at lysåbne
naturtyper ikke prioriteres højere selv om de rummer man-
ge truede arter. Der er måske andre planer med dem?
En anden tendens i pakkerne og debatten er at statsskove
alene skal være for rekreationens og biodiversitetens skyld.
Det mener bl.a. naturpolitikere fra Alternativet og Liberal
Alliance. Noget af en omvæltning når det kun er en gene-
ration siden at statsskovene kun skulle producere træ. Men
hvorfor? Man kan kombinere målene og få en indtægt og
mere selvforsyning oven i. Og begrænse importen fra lan-
de uden bæredygtig skovdrift. I længden får naturen det
kun bedre hvis skovdriften er flersidig over det hele i ste-
det for at zoneopdele mellem f.eks. biodiversitet i statssko-
vene og vedproduktion i private skove. SØREN HOLGERSEN
FORSIDEN: Mountainbikesporten er eksploderet på få år,
og MTB-stier er blevet en ny anlægstype. Men der er også
problemer med slid og andre brugere. Foto: Lars Thorsen.
Grønt Miljø www.grontmiljo.dk
www.facebook.com/grontmiljo
Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sh). [email protected]. Tlf. 2065 1507.
Lars Lindegaard Thorsen (lt). [email protected]. Tlf. 6116 9394.
Abonnement: Tenna Palmberg, [email protected]. Tlf. 4613 9000.
Annoncer: Steen Lykke Madsen, Teknovation ApS. [email protected].
Tlf. 3035 7797. Tlf. 4613 9000.
Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S.
Tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S. Trykoplag: 5.000.
Oplag: 1.7.14-30.6.15: 4.739 ifølge Danske Mediers Oplagskontrol.
Medlem af Danske Specialmedier. 34. årgang. ISSN 0108-4755.
Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af
have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig
virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende.
Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster
425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales.
GRØNT MILJØ 5/2016 3
Mountainbikernes spor i skoven
MTB-STIER. På ti år er antallet af mountainbikere i skovene eksploderet. Samtidig er der samlet
erfaring med at bygge cykelspor og håndtere de tit konfliktfyldte møder mellem brugerne
Af Lars Thorsen første mountainbikerute på deres måde, ligger også bag Mange af pointerne nikker
Naturstyrelsens arealer blev la- det inspirationskatalog til at Jes Aagaard genkendende til.
Vi kunne godt indlede med vet i 2000, og der er i dag over mindske konflikter i naturen Han er ansvarlig for bl.a. sti-
dramatiske historier om 350 km mountainbikeruter på som Friluftsrådet netop har erne i Rude Skov og Geel Skov,
livsfarlig sabotage hvor vrede Naturstyrelsens arealer. Som sendt på gaden med fokus på og her er de netop ved at have
skovgæster lægger søm ud og fra Skagen til grænsen. mountainbikes. Det handler opnået en ligevægt mellem
spænder wirer på tværs af I Naturstyrelsen Hovedsta- om at sikre god dialog, gerne brugergrupperne. Hvor han
mountainbikernes stier. Hvad den sidder Jes Aagaard som i gennem sociale medier, net- tidligere modtog klager hver
der er flere eksempler på. Eller 2003 var med til at lave sit før- værk og samarbejde, særlige uge fra andre skovgæster over
om hasarderet kørsel som ste mountainbikespor. Han be- stier og ruter for mountabike- mountainbikerytterne, er der
f.eks. dengang hvor en moun- skriver situationen således: ryttere, skiltning og kampag- næsten ikke nogen der klager
tainbiker kom flyvende ud fra „Forestil dig en fyldt bybus ner der oplyser om regler eller længere.
et MTB-spor og ind på en hvor der kommer en moun- opmuntrer til god adfærd. „Da klagerne begyndte at
skovsti hvor han landede oven tainbiker ind med cykel på „Ofte er der behov for at hobe sig op, nedlagde vi de
på en hund og dræbte den. ryggen. Han bliver jo ikke gøre mere end en ting. Men tidligere spor og gik i gang
Eller om hvordan mountainbi- modtaget med glæde. Han grundlæggende er et ønske med at anlægge nye i udkan-
kere kører op og ned af grav- vender sig og slår måske fire i om god dialog afgørende. Et ten af skoven, væk fra områ-
høje og ødelægger dem. hovedet med cyklen, og der netværk med forskellige bru- derne med stor publikumskon-
Men grundlæggende hand- bliver skældt ud fra begge si- gere og lodsejere kan føre til centration. Og de steder hvor
ler det mere om at skoven på der. Men det ender jo med at både gensidig forståelse, nye MTB-sporene stadig krydser
et enkelt årti har skullet tilpas- man finder en ligevægt.“ mtb-spor og et fælles kodeks skovens stier, har vi gjort det
se sig en ny brugergruppe ef- for god opførsel. Men dialo- sådan at sporet kommer ud af
ter i århundreder at have til- Sporet væk fra konflikt gen er udgangspunktet,“ siger skoven og kører parallelt med
hørt de gående og rytterne. Ønsket om at opnå en balance Jan Ejlsted, direktør i Frilufts- skovstien i 5 meter før de lø-
Og løbere de sidste 40 år. Den hvor alle kan nyde skoven på rådet. ber sammen. Det betyder at
Først skrabes en rende til sporet i den ønskede bredde. Derefter lægges
stabilgruset ud med dumper, afrettes og pladevibreres. Derefter er
mountainbikesporet i princippet klar til brug, men der kan også lægges
et toplag af lergrus på, bl.a. for æstetisk at gøre sporet mindre tydeligt
for de andre skovgæster. Foto: Mads Aarsdal, Sven Bech A/S.
4 GGRRØØNNTT MMIILLJJØØ 55//22001166
Det kan gå ned ad bakke selv om man er direktør i Sven Bech A/S. Michael Dall stiller tit sine maskiner gratis til rådighed eller optræder som
sponsor når der skal bygges nye MTB-spor. Ruten viser også hvordan skovbunden kan få slidskader og eksponere træernes rødder. Foto: lt.
folk nu får en chance for at se Svinkø Klitplantage i Nordvest- ikke bleg for at stille med gra- pelthen rundt som om han la-
hinanden og reagere så der jylland til Klinteskoven på tis grus og udlån af maskiner vede cykelstier. Det at han ik-
ikke bare kommer cykelryttere Møn springer sporene frem. til kostpris eller som sponsorat ke skulle ud og bruge vater-
susende ud af skoven uden En af forklaringerne er at der når det lokale cykellaug efter pas, kunne han slet ikke vende
varsel,“ fortæller Jes Aagaard. er sket en professionalisering aftale med Jes Aagaard går i sig til. Det er jo nogle helt an-
Han understreger at der og- og en systematisering i tilgan- gang med et nyt spor. dre principper end når du an-
så bliver gjort meget ud af gen til de frivillige. „Et slag på tasken er at det lægger terrasser eller fortove.
kommunikationen, både med „Det er ildsjælene som bæ- koster 250 kr. inklusiv moms at Men efter 2 km havde han
de lokale cykelklubber, men rer værket, men i starten var anlægge en meter mountain- fundet metoden, og så var han
også i form af skiltning og an- det jo sådan at der måske kom bikespor, og det er med frivil- slet ikke til at stoppe igen.“
noncering i lokalavisen. 10 frivillige med trillebøre og lig arbejdskraft,“ anslår Mi-
puklede, og da weekenden var chael Dall. „Så det er på ingen Spor i skoven, sådan
Flere og flere og flere omme, så havde vi fået et par måde en overskudsforretning. I Geel Skov og i Rude Skov har
Da Jes Aagaard i 2003 var med meter spor. Så vi fandt hurtigt Men det er nødvendigt for Terry og Mads anlagt sporene
til at udpege Naturstyrelsen ud af at hvis vi ville have dette sporten for når vi kommer ved at køre en lille gravema-
Hovedstadens første moun- til at fungere og have de man- med maskinerne, så går det skine igennem og skrabe en 80
tainbikespor, var der næsten ge meter spor vedligeholdt, så hurtigt.“ cm rende. Derefter kører en
ingen som benyttede det. I blev vi nødt til at få professio- Så rykker de ud med et hold dumper med en specialmon-
dag anslår han at de 6-7 km nelle maskiner ind. Og nu er med maskinfører Mads Aars- teret tragt som lægger en ‘pøl-
spor i Geel Skov og de 8 km der efterhånden kommet sy- dal fra Sven Bech A/S og se’ af stabilgrus ned i renden.
spor i Rude Skov hver bliver stem i det blandt de frivillige mountainbikeentusiast Chri- Ikke mere end 15-20 cm, og
benyttet af 80.000-100.000 sporbyggere. Og det er jo her- stian Terry som er selvstændig kun 5-10 cm hvor bunden er
cyklister om året. Det er nær- ligt at der også er nogle an- med firmaet Flowteknik. De er fast. Så bliver gruset kompri-
heden til hovedstaden som er lægsgartnere iblandt som kan begge anlægsgartnere og har meret med en pladevibrator
med til at skabe den enorme låne nogle maskiner og ved fået erfaringen og indrettet og sporet er klart.
tilvækst i brugere, men i hele hvad de har med at gøre,“ arbejdsgangene så de hurtigt Stabilgrus kan måske lyde
landet er de ved at få øjnene pointerer Jes Aagaard. får udrettet noget. For selv om som et problematisk materia-
op for mountainbikestiernes man er anlægsgartner, så gi- levalg da det mister bærevne
muligheder. Cyklende anlægsgartnere ver sporbyggeriet ikke altid sig når det er vådt. „Men det låser
Således har Viborg Kom- En af de frivillige som er an- selv, pointerer Jes Aagaard. og bliver ikke kørt op,“ siger
mune netop barslet med at de lægsgartner og ved hvad han „Vi havde tidligere en an- Michael Dall. Han fortæller
i 2018 vil stå klar med hele 100 har med at gøre, er Michael lægsgartner ude i Geel Skov dog at der også er erfaringer
km mountainbikespor, støttet Dall fra anlægsgartnerfirmaet som ikke havde prøvet at an- med at bruge paksten og ma-
af bl.a. Nordea-Fonden og Lo- Sven Bech A/S. Han er selv ak- lægge mountainbikespor før. kadam fra områder hvor sta-
kale- og Anlægsfonden, og fra tiv mountainbikerytter og er Og hans gravefører kørte sim- bilgruset er mindre leret. „Vi
GRØNT MILJØ 5/2016 5
Mads Aarsdal (tv) og Michael Dall fra Sven Bech A/S og Terry Christian fra Flowteknik (th) diskuterer et lavtliggende stykke mountainbikespor i Geels
Skov. Her er sporet lagt med skærver i bunden og der er gravet en rende som skal få vandet så hurtigt væk som muligt. Foto: Lars Thorsen.
kunne også bygge op med så de kan holde til det. Især ligger på Dansk Cykel Unions man ikke kan køre i,“ fortæller
skærver, men det hører ikke fordi at når nogle af moun- hjemmeside om anlæg af spor. Jes Aagaard.
naturligt hjemme i skoven, og tainbikerytterne har besluttet Her bliver det beskrevet hvor- Det er der dog en løsninger
forvalterne vil kun have mate- sig for at køre, så kører de selv dan man ikke skal anlægge på. Man kan ensrette sporet
rialer som er naturligt hjem- om det har regnet i ugevis og sporene. Og de skal ikke følge som de har gjort i Geel Skov.
hørende i skoven,“ siger han. sporet er blødt og sårbart. Og de stejleste skråninger, men Så skal man ikke bremse fordi
Der er også stor forskel på hvis sporet først er kørt op og lægge sig mere på langs af man møder modkørende og
stiernes tværprofil, pointerer stivnet i midten, kører man jo terrænkurverne så man får et man mindsker også risikoen
Michael Dall. „I Rude Skov vil uden om, og pludselig har du jævnere forløb. for kollisioner. Man kan også
de have et smallere spor, så spor som breder sig flere me- Det forklarer Christian Terry designe banens sving så man
her gravede vi kun 50-60 cm ter ud i begge retninger,“ si- og viser med hånden hvad han ikke bremser lige så meget.
ud. Mens i Hareskoven graver ger han. „Holdbarheden af mener da Grønt Miljø er taget „Hvis du anlægger sporet
vi ud i en bredde på en meter sporet handler hele tiden om med ham, Mads Aarsdal og med en masse sving, så vil du
og lægger et spor af 80 cm sta- at fjerne vandet.“ Michael Dall ud i Geel Skov for ikke cykle for fuld drøn, men
bilgrus i bunden og et toplag at køre på mountainbike en vil i stedet have en tendens til
af lergrus. Så trækker vi jord På tværs af højdekurven lys forårsdag. Skoven er fuld af at glide afsted og lade svinge-
ind over siderne, så man får Vandet skal væk fra sporet så anemoner, terrænet er kupe- ne tage din fart. Så når du al-
lukket kanterne, og på den hurtigt som muligt - ligesom ret, og selv om Grønt Miljøs drig op i de store hastigheder
måde har man en kørekasse, på andre veje og stier med udsendte er meget modig, så hvor du skal bremse,“ forkla-
hvor der ikke bliver kørt på stabilgrus. På flade stræknin- når den lånte cykel næppe rer Michael Dall.
kanten, så den bliver ved med ger anlægger man sporet med over 5 km/t. Til gengæld brem-
at være stabil. Det er en lidt et klassisk vejprofil med en op- ser Grønt Miljøs udsendte alt Skader rødderne
dyrere og bredere løsning, runding hvor vandet løber af for meget, og det er et af pro- I forstkredse er en af de hyp-
men de har også mange bru- til begge sider. En bund af blemerne på mountainbike- pigst anker mod mountain-
gere, og de vil have en pæ- skærver kan også hjælpe med stierne. bikekørsel skader på rødderne.
nere overflade end blot stabil- at holde vandet væk fra stabil- „Det der sker når uøvede Det gælder især ved såkaldte
gruset,“ forklarer den cyklen- gruset. På skråninger med kører ned af en hældning, er ‘piratspor’ som bliver oprettet
de anlægsgartnermester. længdefald skal man også ha- at de bremser, og hver gang uden myndigheders eller skov-
Uanset hvilken løsning man ve et pænt tværfald, mindst 5 tager de materiale med ned. ejeres godkendelse. Når træ-
vælger, er det vigtigste dog, at grader eller cirka 100‰ for at Vandet løber der hvor der er rødderne bliver blottet og slidt
sporet er robust, fortæller Jes forebygge erosion. slitage i jordbunden, og det vil er de udsatte, ikke mindst for
Aagaard. „Sporene skal have Det kan man bl.a. læse i fortsætte erosionen, og så op- den luftbårne svampesygdom
en lækkerhed og en robusthed nogle af de vejledninger som står der små, dybe kløfter som rodfordærver der kan ødelæg-
6 GRØNT MILJØ 5/2016
ge den nederste og mest vær- frivillige klarer 50% af udgif-
difulde del af stammen. terne eller lignende. Men må-
Jes Aagaard er bevidst om ske er der håb forude.
risikoen, men mener samtidig „Naturstyrelsen er i gang
at Naturstyrelsen tager sine med en stor ansøgning til en
forholdsregler, bl.a. at ved fø- fond som måske er villig til at
re tilsyn med hvor sporene bli- lave en driftspulje. Naturstyrel-
ver anlagt. „For det er klart at sen er jo grundlæggende en
træerne tager delvist skade, driftsorganisation, og fondens
når frie rødder beskadiges. Om lyst til at stille med flere drifts-
nødvendigt etablerer vi derfor midler er opstået i erkendelse
en belægning af sten der ban- af at mountainbikesporten ak-
kes ned i sand omkring roden, tiverer en gruppe som normalt
så den beskyttes. Den lille er svær at få til at røre sig,“
stenbelægning fungerer som fortæller Jes Aagaard.
en mini-rockgarden. Rødderne Mountainbikesporten er ved
er også en stor sikkerhedsrisi- at nå en mere etableret fase
ko for mountainbikerne, fordi med flere midler og en mere
de bliver voldsomt glatte i professionel tilgang end i de
regnvejr,“ siger Jes Aagaard. første års mere klondike-agti-
ge tilgang. Men måske er det
Skal vedligeholdes for tidligt for skovens cykelsky
Uanset hvor godt man anlæg- gæster at ånde lettet op selv
ger og designer sporene, skal om der både er afsides stier og
de vedligeholdes inden for mere erfaring hos mountain-
nogle år. Det lykkes heldigvis bikerne. For ifølge Jes Aagaard
ofte for Naturstyrelsen at fin- bliver crossbike-rytterne den
de midler til grus og maskiner næste udfordrende bruger-
når Jes Aagaard, Sven Bech og gruppe på skovens stier: „De
de frivillige har fundet nogle kører på racercykler med kraf-
weekender at anlægge eller tigere fælge og dæk. De bru-
renovere spor i. ger de almindelige grusstier,
Men styrelsen har ikke så og mens mountainbikerytter-
mange penge som før, og der ne kører bag hinanden, så
er samtidig et stadig større kommer crossbikerytterne ofte
pres på de eksisterende spor. i flokke på 30 styk med fart på.
Så kan man jo søge fonde, Så dem skal vi nok få nogle
men de er ikke meget for at spændende oplevelser med i
give til andet end anlæg. Og de kommende år.“
selv her er det ofte med klau- Så må vi jo se om sure skov-
suler om at kun en begrænset gæster også dækker de almin-
del kan gå til det reelle entre- delige skovstier med sømmåt-
prenørarbejde, og kun hvis de ter. ❏
Skovbunden kan slides og træernes rødder blottes, især ved stejle
skråninger. Nogle gange kan løsningen være en mini-rockgarden
GRØGNRTØ MNTIL MJØIL 5JØ/2 051/26016 7
„Vi er aldrig tilfredse og arbejder
altid et halvt år frem i tiden,“ siger
Anders Faber Nielsen (tv), her
sammen med førstemand Bjarne
Rabæk. Foto: Martin Dons.
MCH Arena i Herning, FC Hernings bane er bedst uskik at man bygger kunst-
Midtjyllands hjemme- græsbaner på det her plan.
bane, var Danmarks bedste i Jeg har forståelse for at man
Blandt 12 superligastadions er FC Midtjyllands
superligesæsonen 2015-16. træner på kunstgræs i januar,
i top og æren tilfalder dens groundmen
Det viser undersøgelsen ‘Dan- februar og marts, men deref-
marks Bedste Bane’ som Spil- ter skal det være græs.“
lerforeningen hvert år foreta- Baneejeren MCH A/S kvitte- pe. Årsagen til det gode resul- Til gengæld skal naturgræs-
ger blandt superligaens anfø- rede: „At superliga-anførerne tat er især god planlægning, set optimeres. „Fundamentet
rere. Det er anden gang at ba- kårer MCH Arena til årets bane forklarer han: for at kunne levere fodbold
nen er kåret som den bedste i er en stor ære som vi gerne vil „Vi er aldrig tilfredse og ar- for tusindvis af mennesker
de fem år undersøgelsen er la- tilskrive Herning Kommune og bejder altid et halvt år frem i hver anden weekend, er at un-
vet. De andre tre gange blev helt personligt de dygtige tiden. Det vi gør i dag, gør vi derlaget man spiller på, er su-
banen nr. 2 efter FC Køben- greenkeepere der hver dag for at sikre at der kan spilles blimt. Derfor er det et dumt
havns hjemmebane Parken. gør sig umage for at græstæp- fodbold i december. Jeg vil så- sted at spare,“ siger han. „Jeg
„Formålet med kåringen af pet på MCH Arena er helt op- gar tillade mig at konkludere har bl.a. besøgt Arsenal i Lon-
Danmarks Bedste Bane er at timal efter årstiden,“ lød det at det græstæppe vi fik lagt i don. Græsset på Emirates Sta-
forbedre baneforholdene og fra administrerende direktør 2013 er medvirkende til at vi dium er fuldstændig fanta-
ikke mindst hylde de grounds- Georg Sørensen. vinder i 2016. En langsigtet stisk. Men det er endnu mere
men der gør en dyd ud af at Bedømmelsen foregår ved strategi er svaret på de udfor- fantastisk at deres træningsan-
skabe de bedst mulige betin- at udeholdenes anførere be- dringer vi har eller kan få, når læg består af 11 lige så gode
gelser for vores spillere.“ Det dømmer banen efter hver vi spiller rigtig meget fodbold i baner.“
sagde Spillerforeningens for- runde. De sender en SMS med ydersæsonerne.“ Ikke kun Faber i Herning
mand Thomas Lindrup da han en helhedsbedømmelse af ba- Målet er først og fremmest foretrækker naturgræs. Det
gav ‘Den Gyldne Greb’ til MCH nen fra 1-5 hvor 5 er bedst. at banen er jævn, ensartet i gør anførerne også. Superliga-
Arenas groundsmen Anders Ved sæsonens afslutning bliver klippehøjden, har fuldt græs- ens eneste kunstgræsbane, FC
Faber Nielsen og Bjarne Ra- vinderen fundet som det bed- dække, er tilpas fugtig og Nordsjælland bane i Farum, er
bæk. Det skete i pausen i for- ste gennemsnit. Bedømmelsen sund. Men det æstetiske spiller for fjerde år i træk isoleret i
årets sidste kamp den 29. maj er sket hvert år siden 2012 in- også en rolle. „Selvfølgelig er bunden. Men 11 ud af 12 an-
da FC Midtjylland på sit fine spireret af erfaringer fra Eng- fodboldbanens kvalitet det førere er heller ikke vant til at
græs slog FC Nordsjælland 4-1. land, Holland og Australien. vigtigste for spillerne. Men for spille kampe på kunstgræs. sh
„De seneste sæsoner har FC Kåringen er „en anerken- tilskuerne og tv-seerne er op-
Midtjylland og F.C. København delse af det arbejde der er ble- levelsen af fodboldbanen også
STILLINGEN 2015-16
kæmpet om hæderen. I år har vet udført det seneste år af de meget vigtig. Derfor skal ba-
MCH Arena (FC Midtjylland): 4,07
Sønderjyske og Randers FC og- dedikerede medarbejdere der nen være så grøn som det er Sydbank Park (SønderjyskE): 3,93
BioNutria Park (Randers FC): 3,87
så budt sig til, og det er selv- har deres gang på MCH Are- muligt, og stregerne skal være
Parken (FC København): 3,73
følgelig et resultat af at baner- na,“ siger Anders Faber Niel- kridhvide og snorlige. Møn- Nordjyske Arena (AaB): 3,71
ne er blevet prioriteret. Det sen til Spillerforeningen.dk. strene skal også stå skarpt, Blue Water Arena (Esbjerg fB): 3,67
Ceres Park (AGF): 3,67
skal fremhæves. Det er forbil- Han har det overordnede an- mens nettene skal være nye,“
Viborg Stadion (Viborg FF): 3,13
ledligt arbejde som forhåbent- svar for græstæppet på MCH fastslår Anders Faber Nielsen. Tre-For Park (OB): 3,13
DS Arena (Hobro): 3,13
ligt kan inspirere andre klub- Arena hvor FC Midtjylland le- Han foretrækker også natur-
Brøndby Stadion (Brøndby IF): 2,93
ber,“ sagde Lindrup. jer sig ind til sine hjemmekam- græsset. „Jeg synes det er en Right to Dream Park (FC Nordsj.): 1,53
8 GRØNT MILJØ 5/2016
GRØNT MILJØ 5/2016 9
Når de ansatte skal følge udbuddets vinder
OVERDRAGELSE. Danske Anlægsgartnere og Kommunalteknisk Chefforening er gået
sammen om en ny branchevejledning der skal tage brodden af de hyppige problemer
Af Lars Thorsen „Nu har vi lavet en vejled- bliver så hensynsfuld for med- har været spørgsmålet om
ning til hvordan det kan gøres, arbejderne som muligt, fortæl- overenskomster. Det skyldes,
Når en kommune udlicite- og så kan man som kommune ler Jørn Madsen der er med- at forskellige overenskomst-
rer driftsopgaver, er det overveje om man vil bruge lem af Kommunalteknisk Chef- mæssige forhold skaber uro i
almindeligt at medarbejdere den,“ siger Michael Petersen. forenings faggruppe for ledel- en virksomhed hvor nogle
følger med til den nye entre- Danske Anlægsgartnere for- se og Entreprenørchef i Es- medarbejdere kan have bedre
prenør. Sådanne virksomheds- venter dog at vejledningen bli- bjerg Kommune. vilkår end andre uden nødven-
overdragelser er tit gået halvt ver brugt. Ikke mindst fordi „Det er vigtigt at håndtere digvis at være bedre kvalifice-
eller helt i hårknude. For at den er udviklet i samarbejde virksomhedsoverdragelser kor- rede. Derfor opfordrer vejled-
undgå det har Kommunaltek- med Kommunalteknisk Chef- rekt. Vi skal som ledere i både ningen kommunerne til i ud-
nisk Chefforening og Danske forening og fordi den er lagt kommunale og private virk- budsmaterialet at stille „krav
Anlægsgartnere i maj udsendt på udbudsportalen hos Kom- somheder have for øje at når om at ansættelsesvilkårene i
deres fælles vejledning ‘Suc- munernes Landsforening (KL). kommunale medarbejdere skal den offentlige overenskomst
cesrige virksomhedsoverdra- „Og man kan trygt følge virksomhedsoverdrages, så er kun er gældende i den reste-
gelser ved offentlige udbud’. anbefalingerne, for KL’s ud- det ikke noget de selv har rende ok-periode. Dette vil
Vejledningen påpeger kort budsjurister har gennemgået valgt. Medarbejderne føler sig give medarbejderne den stør-
og konkret de væsentlige fald- anbefalingerne for at sikre at ofte fravalgte og utrygge når ste sikkerhed i ansættelsen,
gruber og giver de vigtigste de holder sig inden for lovens de bliver påtvunget en ny ar- kommunen det bedste tilbud
anbefalinger til en virksom- rammer,“ understreger Mi- bejdsgiver. Det er derfor vig- og den nye arbejdsgiver de
hedsoverdragelse af medarbej- chael Petersen. tigt at håndtere virksomheds- bedste muligheder for at inte-
dere. Og det er ikke et øjeblik Det gælder ikke mindst om overdragelser ordentligt. Der- grere medarbejderne i virk-
for tidligt ifølge Lars Christen- at give så mange informatio- med mener jeg at vi inddrager somheden.“
sen der er medlem af Kommu- ner som muligt til de bydende og informerer de pågældende I Danske Anlægsgartnere
nalteknisk Chefforenings fag- så de ved hvad de rent faktisk medarbejdere så meget som lægges der ikke skjul på at
gruppe for ledelse og center- byder på. Vejledningen oprid- muligt. Så kan vi bedre få afli- virksomhedsoverdragelser har
chef for Teknik & Miljø i Høje ser i den forbindelse hvad man vet myter og beholdt medar- givet problemer som man gen-
Taastrup Kommune. skal huske at få med, og hvad bejdernes motivation og ar- nem længere tid har arbejdet
„Virksomhedsoverdragelser man skal være mere forsigtig bejdsglæde,“ siger han. på at komme til livs. Sammen
er altid følsomme, og derfor er med eller eventuelt kan ano- Derfor anbefales det også at med flere medlemsvirksomhe-
det vigtigt at styre godt igen- nymisere. Vejledningen inde- ansatte som har arbejdet un- der udarbejdede foreningen
nem processen. Det er ikke så holder desuden et informati- der 50% af tiden på den nu derfor et branchenotat, og det
tit man som kommune skal onsskema der dækker alt in- udliciterede opgave, ikke bli- er dét som nu er videreudvik-
håndtere en virksomhedsover- formationsbehov og beskriver ver virksomhedsoverdraget. let i samarbejde med Kommu-
dragelser, så det er svært at en optimal overdragelsespro- Det har der ellers før været nalteknisk Chefforening.
opnå rutine,“ siger han. ces, såvel ved førstegangsud- eksempler på at de private ak- Vejledningen ‘Succesrige
bud som følgende genudbud. tører har klaget over at kom- virksomhedsoverdragelser ved
Juridisk skudsikker munerne brugte udbuddet til offentlige udbud’ kan hentes
Vejledningens formål er at sik- Utrygge medarbejdere at ‘slippe af med’ ansatte som på Kommunalteknisk Cheffor-
re at alle ikke gør de samme Det handler dog langt fra kun ikke ydede som ønsket. enings hjemmeside, på KL’s
dyrekøbte erfaringer. Hos om at have formalia på plads. udbudsportal eller - for med-
Danske Anlægsgartnere er di- En af hovedopgaverne i en Ikke samme ok for evigt lemmer af Danske Anlægs-
rektør Michael Petersen derfor virksomhedsoverdragelse er at Et andet stridspunkt ved man- gartnere - på medlemssiden af
glad for anbefalingerne: sørge for at overgangsfasen ge virksomhedsoverdragelser dag.dk. ❏
Instruktion i den kommunale afdeling. Hvis arbejdet blev udliciteret skulle de fleste med til den nye entreprenør. En ikke uproblematisk overgang.
1100 GGRRØØNNTT MMIILLJJØØ 55//22001166