GIS i en rådgivende ingeniørvirksomhed En analyse af udviklingsmulighederne i Rambøll Danmark ”GLOBAL CHALLENGES REQUIRE WORLD CLASS SOLUTIONS” (Rambøll) Lars Kristian Engelsby Hansen Vejleder: Thomas Balstrøm Specialeprojekt, Master of Geoinformatics, Aalborg Universitet Aalborg University Copenhagen M.Sc. Geoinformatik Semester: 4. Semester (Speciale) Titel: GIS i en rådgivende ingeniørvirksomhed Periode: September 2013 – Januar 2014 Afleveringsdato: 23. Januar 2014 Vejleder: Thomas Balstrøm Forfatter: _____________________________________________________ Lars Kristian Engelsby Hansen (20120573) Antal kopier: 8 Antal sider: 77 Antal bilag: 4 Copyright © 2014 Forsidecitat: Set på roll-‐up i Rambøll i efteråret 2013. Forord Da jeg skulle finde på et emne at skrive specialeprojekt om, var jeg vidt omkring. Der var overvejelser om at lave et ”klassisk GIS analyseprojekt” eller et projekt om kommunikation via GIS eller forsøge at lave et web-‐gis med et bestemt formål. Alle emner, som jeg igennem min uddannelsesbaggrund (BSc i Geografi på Københavns Universitet og nu næsten færdig med en MSc i Geoinformatik på Aalborg Universitet), er blevet klædt godt på til at kunne besvare. Jeg endte imidlertid med at skrive et speciale, som på mange måder binder mange elementer fra min uddannelse sammen. Dels den GIS-‐tekniske viden, dels at kunne forstå de forskellige arbejdsopgavers naturlige kompleksitet som geograf, dels hvordan systemarkitektur kan løses, så en specifik branche kan få størst mulig gavn af GIS. Netop dét at hjælpe til at flere ”ser lyset” i forhold til GIS har for mig været den vigtigste opgave. Jeg har med stor fornøjelse siddet i Rambøll Danmarks afdeling kaldet Integrated Business Solutions. I arbejdet med specialeprojektet vil jeg gerne sige tak til følgende personer: Bo Grave, Rambøll Danmark, for logi og inspiration i de fire måneder, jeg har siddet hos Rambøll. Jesper Vinther Christensen, DONG Energy, for præsentation af nogle af DONG Energys GIS-‐ applikationer. Knud Søndergaard, HOFOR, for præsentation af HOFOR’s GIS enterprise. Jens Jakob Nørtved Bork, Danmarks Miljøportal, for teknisk sparring. Jan Juul Jensen, Informi GIS, for gode og faglige metodediskussioner. Thomas Balstrøm, Aalborg Universitet, for sædvanlig god vejledning. Desuden skal der lyde en stor tak til de Rambøll-‐medarbejdere, som har afsat tid til mine mange spørgsmål om deres daglige arbejde. Resmué Dette specialeprojekt undersøger, hvordan rådgivende ingeniørvirksomheder anvender GIS. Rådgivende ingeniørvirksomheder arbejder udfra en projektorienteret arbejdsmetode, som betyder, at når et projekt er færdigt, har det ikke mere værdi for den rådgivende ingeniørvirksomhed. En af de helt store økonomiske fordele ved GIS for virksomheder er dog potentialet i at kunne genbruge data og analysemetoder. Derfor er det undersøgt, om GIS i højere grad kan være med til at understøtte forretningen og udviklingen i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Den anvendte metode tager sit udgangspunkt i use cases, hvor det er undersøgt, hvordan en række medarbejdere i Rambøll Danmark arbejder med GIS til daglig. På denne måde identificeres begrænsningerne og mulighederne ved GIS i en rådgivende ingeniørvirksomhed. Herefter bliver der stillet forslag til, hvordan GIS kan være med til at understøtte forretningen og udviklingen i virksomheden. Der foreslås både løsninger, der kan implementeres på kort sigt, men også løsninger, der kræver at virksomheden skal implementere GIS i en IT-‐strategi. Nøgleord: GIS, rådgivende ingeniørvirksomhed, projektorienteret, use case Abstract This thesis examines how consulting engineering companies uses GIS. The work based approach in consulting engineering companies is project oriented, which means that when a project is finished, it has no more value for the business. However, one of the major economic benefits of using GIS in companies, is the potential of being able to reuse data and analysis. Therefore, it is examined whether GIS can support the business and the development of a consulting engineering company. The method is based on use cases , where it is examined how a number of employees at Ramboll Denmark are working with GIS on a daily basis. In this way the constraints and the opportunities with GIS in a consulting engineering company can be identified. Then a set of proposals are given as to how GIS can help support the business and the development of the company. Some solutions can be implemented in the short term, but other solutions require that the company must implement GIS into an overall IT strategy. Keywords: GIS, Consulting engineering company, project oriented, use case Forkortelser og ordforklaring AD – Active Directory er en måde at foretage brugerstyring på. BI – Business Inteligence er en måde at se data på med nye briller. CAD – Computer Aided Design. CSV – Comma-‐Seperated Values. DAI – Danmarks Arealinformation. DBMS – Database Management System. EEOAA – Esri Enterprise Onsite Architecture Assesment. Esri – Leverandør af GIS. FKG – Fælles Kommunale Grunddata. FME – Feature Manipulation Engine. Geoportal – En portal hvor man kan få adgang til information om geografisk information. GIS – Geografiske Informationssystemer. KL – Kommunernes Landsforening. MC – Management Consulting, en afdeling i Rambøll. SDI – Spatial Data Infrastructures. TGA – The Geographic Aproach.
Description: