Funktionelle fødevarer AK-behandling

40 Pages·2004·5.64 MB·Danish

30 æt ste ec 0 / /0 9: 0 S de
Funktionelle fødevarer
AK-behandling
– er det til at leve med?
Praktikpladser…..
NO. 72. DECEMBER 2004. 12. ÅRGANG
30 æt ste ec 0 / /0 9:03 S de
r
SEKRETARIAT
Gå ud og
e Foreningen af Kliniske Diætister
Frederiksberg Allé 3, 2
t 1621 København V.
Tlf.: 33 32 00 39 gør en forskel
s
Mandag - torsdag kl. 9 - 16
i
Fredag kl. 9 - 15
t
E-mail: [email protected]
æ www.diaetist.dk
Springet til at løfte formandensposten har været som at skulle springe på et tog i
UDGIVER fart. Det kan godt blive en hæsblæsende affære, når man også vil bringe sine egne
i Foreningen af Kliniske Diætister
værdier og mærkesager med om bord.
D
ISSN 1395-1169
Den første måned for den nye bestyrelse er brugt på at fordele opgaver og sætte
REDAKTØR
dem i spil.
Jonna Winther
e E-mail: [email protected] Opgaven med at videreføre det store PR-arbejde ser ud til at gå ind i en spændende
ANSVARSHAVENDE fase, hvor vi arbejder på at komme til at sidde med ved bordet, når der skal drøftes
k
Cecilia H. S. Arendal behandlingstiltag, hvor ernæring har en central plads.
[email protected]
s
SIDSTE FRIST FOR INDLÆG OG
i ANNONCER Det mest basale og nødvendige for opretholdelse af liv, er i den moderne verden
n
Nr. 73 1. januar 2005 blevet kompliceret og bliver det ikke mindre i fremtiden.
(udkommer februar 2005)
i At vi er nået til et punkt, hvor vi måske lader industrien bestemme, hvordan vore
Indlæg og annoncer sendes til sekreta-
l riatet, att: Diætisten fødevarer med vitaminisereringen af fødevarer og anprisningen af funktionelle føde-
K
DESIGN, PRODUKTION OG TRYK varer, gør det endnu mere nødvendigt for forbrugeren at få hjælp til at vælge.
AD-Work. Tlf.: 75 50 10 01 Læs artiklen her i bladet.

f BESTYRELSEN En spændende og politisk varm kartoffel i den kommende tid, hvor der søges efter
FORMAND
a Cecilia H. S. Arendal en løsning på fejl-, under- eller overernæringen i store dele af befolkningen.
Odensevej 136
5800 Nyborg
Her må vi som kliniske diætister også melde os på banen med holdninger til, hvad
n tlf.: 65 36 12 78/51 32 53 78
E-mail: [email protected] der er god politik at melde ud, når det gælder ernæring. Vi skal ruste os til at rydde
e NÆSTFORMAND op i forvirringen og fastholde vores fagetiske fundament omkring dokumenteret
Jette Rytoft
effekt.
g Sanddalvej 3
7000 Fredericia Vi skal fastholde vores faglige stolthed og være med til at vise, at vi gør det, vi er
Tlf.: 76362628 (privat)
n gode til.
Tlf.: 60118868/75940662 (arb)
E-mail: [email protected] Her bliver dokumentation af behandlingsprincipper og dokumentation af høj faglig
i
n KASSERER kvalitet, de redskaber vi som fag behøver, for at tilbyde samme høje kvalitetsbe-
Dorthe Wiuf Nielsen
handling for alle borgere.
Sjællandsgade 45, 3.t.v.
e 2200 København N Både offentlige og privatpraktiserende diætister har været med til at udvikle redska-
Tlf.: 3535 3417/2943 286 (privat)
r Tlf.: 3545 8342 (arb) ber til dokumentation af vores arbejde.
E-mail: [email protected]
o
ØVRIGE MEDLEMMER Det handler stadigt om at få en overenskomst med sygesikringen....et lille tilbage-
F Heidi Dreist kig viser, at det har været julegaveønsket de sidste to år, så traditionen tro står det
Hybenvej 18
4700 Næstved stadigt højt på ønskelisten.
Tlf.: 55 77 14 54
E-mail: [email protected]
Et kort håb om en adventsgave i form af midler til at behandle overvægtige børn
Pia Houmøller
Adelgade 61 st. tv har trukket i langdrag, og nu handler det om at være på banen i tværfaglige sam-
1304 København K
menhæng lokalt for at være med i de tiltag kommunerne har mulighed for at søge
Tlf. 33 14 09 89
E-mail: [email protected] puljemidler til.
Merethe Have Her er en mulighed for gennem projekter at være med til at tegne den sundhedsfo-
Fasanvej 14
rebyggende og ernæringsbehandlende politik, lokalt.
5230 Odense M
Tlf.: 6613 8950/6613 8940
E-mail: [email protected]
Og så ikke mindst velkommen til de første professionsbachelo-
Pia Asferg Nielsen
rer i klinisk diætetik, der dimitterer i januar 2005.
Jacob Gades Vej 14 Strib
5500 Middelfart
Tlf.: 6440 0132
E-mail: [email protected] Med ønsket om en glædelig jul og et aktivt diætist år.
Redaktionen forbeholder sig ret til at
redigereindlæg, så de fremstår mere
læsevenlige.Annoncer og indlæg i Cecilia Arendal DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
Diætistenudtrykker ikke nødvendigvis
redaktionens holdning.
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de 3
Indhold
INDHOLD Side 5
(cid:2) Funtionelle fødevarer 5
(cid:2) AK – behandling – er det til at leve med? 10
(cid:2) Novax 16
Side 19
(cid:2) Nyt IT-system til screening af patienter 18
(cid:2) Kom i form med ”Det Fysisk Aktive Sygehus” 19
(cid:2) Praktikpladser – en vigtig brik i diætistuddannelsen 21
Side 21
INDEFRA
(cid:2) Espen-kongress 2004 24
(cid:2) Verdens Konference 26
Side 26
(cid:2) De 8. Nordiske Diætistdage 29
(cid:2) Præsymposium i nefrologi 30
Side 29
UDEFRA
(cid:2) Nye Nordiske Næringsstofanbefalinger 32
(cid:2) Kuldhydrater taber terræn 33
OS IMELLEM
(cid:2) Generalforsamling 2004 34
(cid:2) Nye medlemmer af bestyrelsen 35
(cid:2) Æresmedlem af Foreningen af Kliniske Diætister 37
(cid:2) Sekretariatet holder flyttedag 38
(cid:2) Bøger modtaget på redaktionen 38
(cid:2) Nu er det jul igen 39
(cid:2) Kursuskalender 39
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de 5
ARTIKEL
Af Gitte Gross, bromatolog, Forbrugerrådet
Funktionelle fødevarer
Der findes ikke en officiel definition af begrebet ”funk- betale mere. Der er med andre ord et
vækstpotentiale på op til 10-12% for denne
tionelle fødevarer”. Begrebet opstod i 1980’erne i Japan
type fødevarer mod 1-2% for almindelige
under navnet functional food og kom til Danmark i
fødevarer.
1990’erne. Fælles for de produkter, der betegnes "funk-
Berigelser historisk set
tionelle", er, at de tillægges en sundhedsmæssig værdi
De danske regler for berigelser bygger på
ud over den almindelige ernæringsmæssige funktion.
retningslinjer (1), som er vedtaget af
Codex Alimentarius (2). Det har betydet,
at kun berigelser, der er begrundet i et
Forudsætningen for, at fødevareindustrien ernæringsmæssigt behov, har været til-
vil udvikle denne type fødevarer er, at de ladt.
må fortælle forbrugerne om den sund-
hedsmæssige effekt – dvs. foretage sund- Man skelner mellem obligatorisk og frivil-
hedsanprisninger. lig berigelse:
Obligatorisk er vitamin- og mineraltilsæt-
Erfaringer fra udlandet viser, at der er fle- ning til produkter, der udgør hele målti-
re penge i funktionelle fødevarer for indu- der til børn, syge, og mennesker på slan-
Gitte Gross
strien. Forbrugerne kan ikke spise mere, kekur, for eksempel modermælkserstat-
end de gør i øjeblikket, tværtimod bør de ning eller slankekostprodukter.
Den sundhedsfremmende effekt opnås spise mindre. Men kan man overbevise Obligatorisk er også de berigelser, der er
ved at fjerne noget i fødevaren, eksempel- folk om, at de får mere sundhed med de begrundet i et lavt indtag i store dele af
vis fedt og sukker, men især ved at tilsæt- nye produkter, er de også vil- befolkningen – f.eks. jod i salt.
te stoffer, der "fremmer" sundheden lige til at Myndighederne undersøger og overvejer
– typisk vitaminer eller mineraler – om det samme skal gøres gældende med
(berigede fødevarer) eller ingredi- bl.a. selen og D-vitamin.
enser, som ikke findes naturligt i Kriterierne for denne type
kosten, f.eks. plantesteroler. berigelse er, at der er
et veldokumenteret R
E
Eksempler på funktionelle produk- behov i store dele af R
A
V
ter, vi kender i dag, er margarine befolkningen, at E
D
med plantesteroler, juice med cal- berigelsen ikke Ø
F
cium og tykmælk med probiotika udgør et sundhedsmæs-
E
L
samt vitamin- og mineralberigede sigt problem for grupper i L
E
N
produkter. befolkningen, og at man kan
O
finde en fødevare, der rent faktisk TI
K
Fødevarer som i sig selv er sunde ”når ud til folk”. N
U
– eksempelvis frugt og grønt – betragtes F

5
ikke som værende funktionelle, selv om Frivillig berigelse (3) er delvist

E
der er god videnskabelig dokumentation historisk begrundet og omfatter resti- D
I
S
for deres sundhedsfremmende virkning. tution, dvs. tilsætning, der erstatter vitami-
ner tabt under fremstillingsprocessen,
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de 6
ARTIKEL
samt substitution, hvor erstatningspro- tilfælde kan det være skadeligt. Samtidig Selve risikovurderingen foregår i
dukter må tilsættes de karakteristiske vi- viser forskning, at balancen mellem de Danmarks Fødevareforskning (DFVF).
taminer, som er typiske for det efterligne- enkelte vitaminer og mineraler er vigtig, og Forskerne vurderer, om der er risiko for,
de produkt. Et eksempel herpå er tilsæt- denne balance kan blive vanskelig at styre, at danskerne vil få vitaminer eller minera-
ning af vitamin A til margarine, der histo- hvis man har fri berigelse af fødevarer. ler i en så høj dosis, at det kan være sund-
risk er fremstillet som erstatning for Allerede i dag er der befolkningsgrupper, hedsskadeligt, hvis de tilsættes en
smør. der indtager meget store mængder vitami- bestemt fødevare. For nogle stoffers ved-
Den sidste type frivillig berigelse er, ner og mineraler i form af kosttilskud, i kommende får danskerne så meget af
hvad man kan kalde ”tilfældige berigel- den tro at det har en gavnlig sundheds- næringsstoffet fra kosten og almindelige
ser”. Det er de berigelser, der ikke er mæssig effekt. Både denne gruppe, men kosttilskud, at man ville nå grænsen for
ernæringsmæssigt begrundede, og som også mange andre - bl.a. børnefamilier det tolerable indtag, hvis næringsstoffet
der nu er åbnet op for. Dem vender jeg til- kunne tænkes at være i særlig risiko for yderligere blev tilsat fødevarer.
bage til. “at falde” for berigede (funktionelle) føde- Risikovurderingsmodellen (5) trak over-
varer, i den tro at de er særlig sunde og skrifter i dagspressen for nylig, da den
Dansk holdning dermed opnå et yderligere merindtag. resulterede i, at DFVF afslog en ansøg-
Danmark har haft en restriktiv holdning ning om berigelse af 18 Kellogg's-produk-
til berigelser. Det skyldes flere forhold. For kliniske diætister og kostvejledere ter, fordi der var risiko for, at indtaget af
Dels viser kostundersøgelser i Danmark kan kostvejledningen blive kaotisk, og jern, calcium, vitamin B6 og folsyre ville
(4), at danskerne, med undtagelse af nog- kosttabeller miste deres værdi, når der udgøre en sundhedsmæssig risiko.
le få grupper, får dækket deres behov for findes eks. rugbrød, der er beriget med
næringsstoffer. De “nationale” sundheds- D-vitamin, hormoner eller jern. Indtil nu har Fødevarestyrelsen tilladt
mæssige problemer vi har skyldes pri- Ligesom den hidtidige mulighed for at berigelse af bl.a. læskedrikke og juice (6),
mært, at danskerne generelt spiser for identificere risikogrupper på baggrund af selv om der ikke er nogen ernærings-
meget fedt og for lidt fisk, frugt og grønt. overvågning af næringsstoffer koblet med mæssige behov for berigelserne, og selv
Berigelser løser ikke disse problemer. landsdækkende kostundersøgelser, tillige om ingen producenter har haft til formål
Dels er der meget lidt viden om, hvad der vil blive meget besværlig gjort - eventuelt at løse et problem for specifikke grupper i
sker, hvis mennesker får flere vitaminer bortfalde, hvis sammensætningen af vores befolkningen.
og mineraler, end de har behov for. fødevarer ændres radikalt. Et forhold der
I dag ved man, at det er sundt at spise en vil forringe beskyttelsesniveauet. Fremtidig lovgivning
fedtfattig kost, rig på frugt, grøntsager, I en række EU-medlemslande er berigede
brød og fisk. Men man ved ikke så meget Ny praksis fødevarer ret udbredte, mens andre lande
om, hvilken rolle de enkelte stoffer i En EU-dom fra den 23. september 2003 deler Danmarks restriktive linje.
kosten spiller, hvordan de spiller sammen, betød, at Danmark ikke længere per auto-
og hvordan de opfører sig, når de hentes matik kan afvise en ansøgning med henvis- EU-Kommissionen har længe næret et
R ud fra deres naturlige omgivelser, og så at ning til en manglende ernæringsmæssig stort ønske om at få harmoniseret reglerne
E
R sige “plantes” i nye fødevarer eller indta- begrundelse for berigelsen. I stedet skal for berigelser (7) og anprisninger (8) og
A
V ges som tilskud i større mængder. I nogle myndighederne, dvs. Fødevarestyrelsen, barslede i 2002 og 2003 med forslag til fæl-
E
D
Ø hver gang tage konkret stilling til, om beri- les regler for berigelser og anprisninger.
F
gelsen vil indebære en sund- Berigelsesforslaget går ud på, at alle føde-
E
L
L hedsrisiko. varer i princippet skal kunne tilsættes vita-
E
N
miner, mineraler og ”andre stoffer”. Det
O
TI står imidlertid ikke klart, hvilke ”andre
K
N stoffer” der er tale om. Eller hvordan de
U
F skal reguleres.
6
Men – som David Byrne, tidligere EU-

E
D kommissær for forbrugerbeskyttelse,
I
S
siger: Der findes ikke usunde fødevarer
– kun dårlige diæter!
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de
De nye regler vil ikke begrænse landenes nu Kommissionen og Parlamentet hårdt ville få dækket sit kalorie-
mulighed for at opretholde eller vedtage for at få begrænsningerne vedr. ernæ- behov eller behovet for de
bestemmelser om obligatorisk berigelse ringsmæssige kriterier og alkoholiske mineraler, som ikke var til-
af fødevarer, som tilsætning af jod til salt. drikke ud af anprisningsforslaget. sat de berigede produkter.
Men en sammenblanding af obligatorisk
og frivillig berigelse vil gøre det svært at Det hollandske EU-formandskab forven- Der foreligger meget lidt
vurdere effekten af en obligatorisk beri- ter, at de to forslag kan færdigforhandles videnskabelig dokumenta-
gelse. For at sikre, at forbrugerne ikke inden jul, men det er nok mere realistisk, tion for langtidsvirkning-
udsættes for en risiko i forbindelse med at det kommer til at ske i løbet af 2005. erne af et højt eller
indtag af for store mængder vitaminer og ubalanceret vitamin- og
mineraler, lægger EU-forslaget op til, at Erfaringer med berigelser mineralindtag.
der skal fastlægges såkaldt ”øvre sikker- Kommissionen tegner i berigelsesforsla-
hedsgrænser for indtag af vitaminer og gets begrundelse et billede af, at frivillige
mineraler”. Det er dog ikke muligt at se ud berigelser er forbundet med stor sikker-
fra forslaget, hvordan det rent praktisk skal hed, og at de kan løse deciderede man-
udmøntes. geltilstande i befolkningen.
Og i debatten har fødevareindu-
Anprisningsforslaget åbner i princippet strien ofte givet udtryk for,
for alle typer af anprisninger - for eksem- at erfaringerne med
pel ernæringsmæssige (indeholder calci- berigelser i Irland,
um), sammenlignende ernæringsmæssige England, Frankrig
anprisninger (højt calciumindhold), og Spanien ”er
ernæringsfunktionelle (calcium styrker opløftende” og at
knoglerne) og risikoreduktionsanprisning- undersøgelser
er (calcium reducerer risikoen for knogle- fra disse lande
skørhed).De to første typer ernærings- viser ”store
mæssige anprisninger er i dag tilladt i ernærings-
Danmark. De to sidstnævnte typer har mæssige
været betragtet som sundhedsanprisning- fordele”.
er, og er i dag ikke tilladt. Men rent fak-
Drikke med et alkoholindhold over 1,2% tisk har ingen
må ikke anprises, ligesom der skal fast- af disse lande -
lægges ernæringsmæssige kriterier til de for eksempel England,
fødevarer, der må anprises. Kravet til Irland og Tyskland - systema-
videnskabelig dokumentation er størst for tisk overvåget de sundhedsmæssige R
E
risikoreduktionsanprisningerne. konsekvenser og kender dem derfor hel- R
A
ler ikke. Kun V
E
D
De europæiske forbrugerorganisationer meget få er Ø
F
har arbejdet intenst for at sikre, at indu- I England har en forbrugerorganisation undersøgt for
E
L
strien kun skulle have lov til at berige (9) lavet beregninger, som viser, at et deres helbreds- L
E
N
fødevarer, der ikke var usunde samt at få barn, der indtager en almindelig kost, mæssige konsekven-
O
etableret en positivliste for ”andre stof- som også omfatter berigede fødevarer, vil- ser på langt sigt. TI
K
fer”. Kravet om ernæringsmæssige krite- le være udsat for en overdosering af en Forskernes viden er N
U
rier var afspejlet i de første udkast til EU- række vitaminer, for eksempel C-vitamin alt for lille. F
7
lovgivning. Men i Kommissionens endeli- (1000% af den anbefalede tilførsel), en De få langtidsstudier

E
ge forslag er denne beskyttelsesregel for- række B-vitaminer (3-400%) og A-vitamin (10), man har - på beta- D
I
S
svundet. (280%). Samtidig ville barnet få dækket caroten og E-vitamin -
Den europæiske fødevareindustri lobbyer 350% af sukkerbehovet, mens det hverken viser, at de stoffer, man tid-
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de 8
ARTIKEL
ligere anså som sundhedsfremmende, dag også godkendt til en række nye pro- ernæring". De produkter, der især beriges
havde meget negative effekter for visse duktkategorier som mælk og yoghurt og her, har et højt indhold af fedt, salt og
grupper i befolkningen. Der var tale om på vej ind på det europæiske marked. sukker, altså usunde produkter.
højere dødelighed af lungekræft blandt Hvis ansvar er det, at forbrugerne så at
rygerne, der fik betacaroten, og 62% flere sige ikke ”får for meget af det gode”, når En svensk undersøgelse viser, at de mor-
hjerneblødninger i gruppen, der fik E-vita- alle disse produkter er i handlen side om genmadsprodukter, der oftest beriges i
min, sammenlignet med de grupper, der side? Og hvordan sikrer man, at kun de Sverige, er fulde af sukker.
ikke fik disse vitaminer. mennesker, der har et behov, spiser dem
– i de rette mængder? I USA udgør energidrikke tilsat vitaminer
I Finland overvåger man befolkningens en meget stor del af læskedrikmarkedet.
indtag af næringsstoffer. Her er markedet Omvendt kan man heller ikke være sikker Læskedrikkene udgør i den henseende et
for calciumberigede mælkeprodukter vok- på, at alle stoffer, som tilsættes maden, særligt problem i forhold til fedme, fordi
set, og det har ført til et højt indtag af cal- kan optages. Der er f.eks. dårlig doku- de indeholder mange kalorier, men ikke
cium i en del af den finske befolkning, mentation for, at jern tilsat kornprodukter giver nogen mæthedsfornemmelse.
specielt hos unge mænd. kan optages af kroppen. Berigelser kan
hermed skabe en falsk sikkerhed for, at Blot et eksempel: Om strategien for mar-
Kommissionen og fødevareindustrien har de produkter, man indtager, faktisk løser kedsføring af en ny, beriget læskedrik til
tillid til, at øvre sikkerhedsgrænser er en ens problem. børn sagde en markedschef fra Coca-Cola
garanti for, at folk ikke får for mange vita- lige ud: ”Berigelserne skal berolige de
miner og mineraler. Andre konsekvenser voksne - og så laver vi en benhård mar-
Men, da man i 1993 fastsatte øvre sikker- Der er også eksempler på, at tilfældige kedsføring over for ungerne, så de kan
hedsmæssige grænser for indtag af E-vita- berigelser har ført til, at usunde produk- plage deres forældre om vores produkt”!
min, var de langt højere end de doser, der ter markedsføres som sunde, og at forbru-
blev brugt i den omtalte undersøgelse for gerne ikke kan gennemskue dette. Folk I en tid med voksende overvægt og fed-
E-vitamin. har en positiv opfattelse af vitaminer og meproblemer er det ikke den udvikling,
mineraler og tror, at produkterne er sun- der er brug for.
Når det gælder en anden type funktionel de, alene fordi de er tilsat vitaminer. Men Uanset hvor mange midler sundhedsmyn-
fødevare – ”den særlig sunde” Becel-pro- reelt bidrager disse produkter til en dighederne måtte hælde i oplysningskam-
aktiv ”med naturligt planteekstrakt” – er usund kost, ligesom de er med til at for- pagner, vil de aldrig kunne hamle op med
der videnskabelig dokumentation for, at virre folks opfattelse af, hvad der er mad de midler, industrien har til at påvirke
produktet nedsætter kolesteroltallet med "for sult og for sjov". både små og store forbrugere.
10-15%, når man indtager 30 gram om Det viser en undersøgelse fra England Den enkelte forbruger har ingen specifik
dagen. Men det samme (11), "Hvordan tilsatte viden om, hvilke og hvor mange nærings-
stof – planteste- næringsstoffer kan stoffer han eller hun har brug for. Men
R rol, er i underminere det er for så vidt heller ikke nødvendigt i
E
R god dag, hvis man spiser almindelige fødeva-
A
V rer og følger kostrådene for sammensæt-
E
D
Ø ning af kosten. Herved sikres, at man
F
ikke får for mange eller få næringsstoffer.
E
L
L Selv om den tilsatte mængde næringsstof-
E
N
fer evt. deklareres fremover, vil det allige-
O
TI vel være svært for forbrugeren at gen-
K
N nemskue den samlede mængde af næ-
U
F ringsstoffer i et beriget produkt og forde-
8
lingen af dem i den samlede kost.

E
D
I
S
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
30 æt ste ec 0 / /0 9:0 S de 9
Litteraturhenvisning
1. General Principles for the addition of
essential nutrients to foods, CAC/GL
09-1987.
2. Codex Alimentarius er et internationalt
organ grundlagt af FAO/WHO, som
udarbejder retningslinjer for standar-
der for handel og mærkning af fødeva-
rer. Standarderne er afgørende ved
handelsmæssige tvister i WTO. Der er
ikke krav om, at de skal indføres i nati-
onalstaternes lovgivning, men de har
stor indflydelse på mange landes natio-
nale fødevarelovgivning.
3. Se evt. Positivlisten, Fødevaredirek-
toratet, 2002, om reglerne for frivillig
berigelse.
4. Danskernes kostvaner 1995, Levneds-
middelstyrelsen, maj 1996. Ny under-
Erfaringer med Kritik fra forbrugerorganisationer
søgelse er på vej.
sundhedsanprisninger
Kommissionens forslag om at tillade til- 5. Se www.dfvf.dk for yderligere beskri-
Det samme knap så opløftende billede sætning af vitaminer og mineraler til velse af risikovurderingsmodellen.
tegner sig af erfaringerne med sundheds- fødevarer møder hård kritik fra forbruger- 6. Se www.fvst.dk for liste over godkend-
anprisninger. Ingen - hverken myndighe- organisationer over hele Europa, og for- te produkter tilsat vitaminer og minera-
der eller industri – har hidtil kunnet doku- slaget om anprisninger har især givet ler.
mentere en positiv effekt af sundhedsan- anledninger til store diskussioner i 7. Kommissionens udkast til forslag til
prisninger. At anprisninger har været med Parlamentet. harmonisering af bestemmelserne om
til at påvirke befolkningers fødevaresam- tilsætning af næringsstoffer til fødeva-
mensætning og sundhed. Berigelser kan være svaret, når større rer -KOM(2003) 671 endelig.
dele af befolkningen mangler vitaminer 8. Kommissionens forslag til Europa-
Tværtimod konkluderede FDA (12) i USA eller mineraler. Men hvor industrien selv Parlamentets og Rådets forordning om
på baggrund af en undersøgelse fra 1997, vil bestemme, hvilke fødevarer de skal ernærings- og sundhedsanprisninger
at sundhedsanprisninger kun i meget be- berige, er det Forbrugerorganisationer- af fødevarer, KOM (2003) 424 endelig.
grænset omfang var egnede til at bibringe nes opfattelse, at der bør være en meget 9. The Food Commission, Tim Lobstein.
information om de sundhedsmæssige for- nøje styring af, hvilke fødevarer der må 10.Bl.a. omtalt i Jerk Langers bog om R
E
dele ved et produkt. tilsættes vitaminer og mineraler eller Vitaminer og Mineraler, 2002. R
A
En svensk rapport (13) om sundhedsan- andre biologisk aktive stoffer, i hvilken 11.Fortification examined – how added V
E
D
prisninger beskriver, at mange forbrugere mængde stofferne bruges, samt en over- nutrients can undermine good nutri- Ø
F
er skeptiske over for sundhedsanprisning- vågning af, om berigelsen rent faktisk løs- tion, af The Food Commission (UK),
E
L
er, og at forståelsen af termer og begreber er det problem, der sigtes på at løse. oktober 1999. L
E
N
i påstande og tekst ofte er lav. 12.Consumer Impacts of health claims;
O
Og hvis man ser på udviklingen i USA og [email protected] (cid:2) An experimental study, januar 1997, TI
K
England over livsstilssygdomme, er der FDA. N
U
ikke meget, der tyder på, at anprisninger 13.Livsmedelsverkets rapport nr. 6, 2000. F
9
(og funktionelle fødevarer) har haft effekt

E
på andet end industriens pengepung. D
I
S
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004
30 æt ste ec 0 / /0 9:05 S de 0
ARTIKEL
Marianne Maegaard, sygeplejerske, centerleder, Center for
Selvstyret antikoagulationsbehandling, Skejby Sygehus.
AK-behandling – er det til at leve med?
Der eksisterer mange ”myter” om specielt kost og AK- tionerne atrieflimren og venøs tromboem-
boli (dyb venetrombose og lungeemboli)
behandling. Hvad må man, og specielt hvad må man ikke.
optræder behandlingssvigt hvert år hos
Ved selv aktivt at tage del i styring af behandlingen bliver
2-3% af patienterne i behandling (4-6).
man klogere på fakta og kan således lettere adskille vir- En nordisk rapport ”Antikoagulations-
behandling i Norden” fra 1994 (7) angives
keligheden fra ”myterne”.
det, at 0,3-0,5% af befolkningen er i daglig
peroral VKA-behandling. JF Lassen bereg-
nede i 1995 (8), at ca. 20.000 patienter i
vener, men kan også være livstruende, Danmark er i behandling og tendensen er
f.eks. ved lungeemboli eller akut blodprop stigende med en tilvækst i antallet af pati-
i hjerne eller hjerte. Behandlingen kan enter på 10-15% årligt. Denne tilvækst
således være indiceret hos patienter i alle skyldes bl.a. at indikationerne for VKA-
aldersgrupper og indenfor mange medi- behandling ændrer sig, men også at antal-
cinske og kirurgiske specialer. let af patienter med atrieflimren er stærkt
Behandlingskvaliteten kan variere meget stigende.
fra sted til sted, idet kontrollen med Samme rapport beregnede at ca. 60% af
Marianne Maegaard
behandlingen ofte varetages af læger med kontrollerne af patienter i VKA-behand-
meget forskellig ekspertise og erfaring. ling foregår på sygehus og i ca. 40% af
Fakta om AK-behandling
Behandlingen foregår med lægemidler tilfældene i primærsektoren (hos praktise-
Peroral antikoagulationsbehandling med (kumariner), der er potentielt farlige, idet rende læge).
vitamin K-antagonist (VKA-behandling) der er en snæver margin imellem den Flere studier dokumenterer at
iværksættes for at nedsætte risikoen for ønskede antitromboliske effekt og behandlingskvaliteten er
?
D
E blodpropdannelse uden samtidig at med- den risiko, der er tilstede bedre i specialisere-
M
føre en uacceptabel forøgelse af blød- ved insufficient behandling de klinikker i
E
V
E ningsrisikoen. (blodproprisiko) eller over- forhold til
L
T Blodpropsygdom kan opstå som kompli- behandling (blødningsrisi- pri-
A
L kation til eksisterende lidelser: Årefor- ko).
I
T kalkning, visse sygdomme i hjertet (f.eks.
T
E udskiftning af hjerteklap med mekanisk I litteraturen angives at
D

R protese), i hjernens blodkar eller som større behandlings-
E
– komplikation til kirurgisk behandling krævende blødninger

G
eller i forbindelse med svær sygdom optræder hos ca. 1% af de
N
I
L (f.eks. cancer). Visse patienter har øget behandlede patienter, men
D
N tromboserisiko pga. defekter i koagulati- i praksis er tallet 3-6 gange
A
H onssystemet. større (1-3). Risikoen for
E
B
- VKA-behandling kan være akut ved blod- behandlingssvigt varierer
K
A proptilstande eller forebyggende ved lang- meget og vil afhænge af den til-

1 0
varig behandling af patienter med en øget grundliggende sygdom, behand-

E
D risiko for blodpropdannelse. lingsintensiteten samt kvaliteten
I
S
Blodpropsygdommen kan være ufarlig af behandlingskontrollen. Hos
med overfladiske blodpropper i benenes gruppen af patienter med indika-
DIÆTISTEN NR. 72 - 2004