Fransk Filosofi: Engagement Og Struktur PDF
Preview Fransk Filosofi: Engagement Og Struktur
i i J ■ . I’-M 11 ...... FRANSK FILOSOFI ENGAGEMENT OG STRUKTUR '•' /W . n u* . i. : .1. 'Jør i ***■' VOR TIDS FILOSOFI Vor tids filosofi FRANSK FILOSOFI Engagement og struktur Hovedredaktør Poul Liibcke Forfattere Jacob Dahl Rendtorff, Sverre RafFnsøe og Adam Diderichsen P POLITIKENS HÅNDBØGER FORORD Fransk filosofi — Engagement og struktur handler om hovedstrømningerne i det 20. århundredes franske filosofi.Værket er opdelt i otte kapitler med vægten lagt på filosofien i anden halvdel af det 20. århundrede. I udvælgelsen at filosoffer og filosofiske retninger er der i overensstemmelse med fransk tradition benyttet en meget bred bestemmelse af, hvad der kan klassificeres som filosofi. I en fransk sammenhæng kan fagvidenskabersom f.eks. litteraturvidenskab, psykoanalyse og socio logi både betragtes som selvstændige fagvidenskaber og som bidragydere eller konkurrenter til filosofien.Tilsvarende er strukturalismen medtaget både som alternativ til og som inspiration for filosofien. Endelig er der taget højde for, at kunstneriske og litterære strømninger samt politiske parti- og skoledannelser spiller en væsentlig rolle for fransk filosofi, således at det ofte kan være svært at sige, hvor det ene begynder, og det andet slutter. Denne brede bestemmelse af emnet er valgt for at præsentere den historiske udvikling så nuanceret som muligt. Heraf følger ikke nød vendigvis, at alle franske filosoffer har tilsluttet sig dette meget brede begreb om filosofien. Som i andre traditioner har diskussionen om filosofiens egenart og funktion således været et vigtigt islæt i det 20. århundredes franske filosofi. Kapitlerne Optakten, Eksistentialismen, Fænomenologi og hermeneutik, Politisk filosofi og Den epistc- mologiskc tradition er skrevet afjacob Dahl Rendtorff, der endvidere har bidraget med afsnittene om Baudrillard og Lipovetsky i kapitlet Postmodernismen og dens kritikere. Adam Diderichsen har skrevet kapitlet Strukturalismen og har endvidere bidraget med afsnittene om Bouveresse,Bourdieu og Descombes i kapitlet Postmodernismen og dens kritikere. Endelig er Sverre Raffhsøe forfatter til kapitlet Poststrukturalismen samt afsnittet om Lyotard i kapitlet Postmodernismen og dens kritikere. Fransk filosofi — Engagement og struktur afløser kapitlet Fransk filosof i det 20. århundrede i bogen Engagement og forståelse fra 1982. Der er tale om en væsentligt udvidet og helt nyskrevet tekst, der nu udkommer som selvstændig bog. Sammen med den tidligere udgivne bog. Engelsk og ameri kansk filosofi (2003), og en planlagt bog, Tysk filosofi, indgår Fransk filosof i trebindsværket Vor tids filosofi, der i lighed med det tidligere tobindsværk af samme navn fra 1982 har til opgave at fungere som et opslagsværk såvel i private hjem som på biblioteker, skoler, seminarier, universiteter og andre højere læreanstalter. Det nye trebindsværk, Vor tids filosofi, vil blive efterfulgt af en væsentligt forøget og nyrevideret udgave af Politikens filosof leksikon, der med sine næsten 2.000 opslag vil omfatte de vigtigste filosoffer og begreber i europæisk tænkning fra Sokrates til vore dage. Poul Liibcke INDHOLD Optakten 7 •Tvetydighedens moral 70 ■ Feminisme og alteritet 71 • Romaner, biografier og et essay om alderdom Bergson: Livsfilosofien 7 men 74 ■ Feminismen etter Beauvoir 76 Bergsons betydning i samtiden 7 • Intuitionen, bevidsthedens varen og friheden 8 ■ Stof og hukom Camus: Eksistentialisme som middelhavs melse 10 Den skabende udvikling 12 • Den moral humanisme 77 ske og religiøse udvikling 13 -Teilhard de Chardin: Modet med det absurde 79 • Det autentiske opror Det levende kosmos 15 • Blondel: Handlings 81 filosofien 16 Sociologiens klassikere 18 Fænomenologi og Durkheim: Solidaritetens sociologi 18 ■ Lévy-Bruhl: hermeneutik 84 " De vildes tænkning 23 • Mauss: Gavelogikkens uni versalitet 24 Fra krigen til årtusindskiftet 84 Rationalitet og idealisme 27 Merleau-Ponty: Krop og sansning 85 Brunschvicg: Kritisk rationalisme 27 • Alain: Ratio Den oplevede krop 86 • Kroppen som betydnings nalistisk livsfilosofi 31 felt 87 • Merleau-Pontys senere filosofi 88 • Forhol det til Sartre 90 Det skæve verdensbillede 33 Breton: Surrealismen 33 • Bataille: Overskridelses- Lévinas: Fænomenologi tænkningen 35 og jødisk humanisme 93 Opdagelsen af fænomenologien 93 • Totalitet og Eksistensfilosofi og personalisme 40 uendelighed 94 • Etikken som forstefilosofi 96 • Det Marcel: Den konkrete eksistens 40 • Moumer: sene gennembrud 98 Personalismen 43 ■ Jankélévitch: Moralfilosofi som dydslære 46 ■ Kojéve: Anerkendelsens dialektik 47 ■ Mystikkens genkomst 99 Negativitet som historiens drivkraft 48 • Kampen Henry: Affektivitetens fænomenologi 99 ■ Marion: om anerkendelse 49 • Historiens afslutning 50 Fænomenologi som gavetænkning 102 ■ Kritik af den "teologiske vending” 104 Poetik, religion og historie 106 Eksistentialismen 53 Sartre: Fænomenologisk litteraturteori 106 • Sartre: Frihed og kontingens 53 Certeau: Historie, andethed og mystik 108 Det fænomenologiske udgangspunkt 53 ■ L'étre er le néanl 56 • Eksistentialismen bliver modefilosofi 61 • Ricoeur: Det sårede cogito 1 12 Moralsk omvendelse og eksistensbekræftelse 62 • Fra refleksionsfilosofi til fænomenologi og hermeneu Eksistentialismen og det ondes problem 64 ■ Sartres tik 112 ■ Det ondes symbolik 114- Mistankens tæn virkningshistorie 65 kere og symbolfortolkningen 116- Mellem forklaring og forståelse 117- Metaforens poetiske kreativitet 1 18 Beauvoir: Eksistentialisme og feminisme 66 ■ Ricoeurs kritiske hermeneutik 120 • Handling, dd og La grande sartreuse 66 • Livet som en pyrrhussejr 69 historicitet 121 • Det historiske subjekt 124 Politisk filosofi 126 Struktur og subjektivitet 211 • "Det ubevidste er struktureret som sprog” 212 • Det reelle 214 Marxismen 126 Kojeve: Opdagelsen af marxismen 126 ■ Garaudy: Humanistisk marxisme 128 • Lefebvre: Dialek Poststrukturalismen 27 7 tikkens mester 129 ■ Merleau-Ponty: Dialektikkens tvetydighed 132 ■ Sartre: Dialektikkens cirkularitet Kontekst, forskel og singularitet 217 136 • Althusser: Marxistisk antihumanisme 142 ■ Den nye generation 217 • Begivenhed og forskel Castoriadis: Det imaginære demokrati 146 • Lefort: 219 • Filosofiens historie 220 • Filosofi og kunst 221 Magtens tomme plads 149 • Efter strukturalismen 222 Den liberale tradition 152 Foucault: Filosofiens historicitet 222 Aron: Forsvar for et liberalt demokrati 152 • De nye Foucaults "strukturalisme” 222 • Den strukturelle filosoffer 159 ■ Ferry og Renaut: Moderne naturret og sproglige vending 226 • Den nyere tids historie 162 • Comte-Sponville: Et dydsetisk genmæle mod 228 • Den menneskelige dobbeltgænger og human kantianismen 168 • Finkielkraut: Kritisk dreyfu- videnskaberne 231 ■ Sprogets genkomst og "mo sianisnie 169 • Derridas politiske tænkning 172 ■ dernismen” 232 ■ Foucaults historiske samtids Canto-Sperber: En etisk socialliberalisme 173 diagnose 234 ■ Kontinuiteten i Foucaults forfatter skab 236 • Galskabens historie 237 • En omflakkende filosof 237 ■ En militant aktivist på College de France 238 • Fængslets fodsel 239 ■ Disciplin og Strukturalismen 776 overvågning 241 ■ Normens samfund 243 • Magt, Saussure: Sprog og humanvidenskab 176 biopolitik og ledelsesrationalitet 244 • Seksualitetens Programmet 176 • Sprogets mangfoldighed 178 • historie 246 Synkroni frem for diakroni 180 • Signifié og signifiant 182 ■ Den almene semiologi 183 ■ Syntag Derrida: Idealitetens transcendentale histori me og paradigme 184 • Arbitræritet 185 • Forskel citet 248 frem for identitet 186 • Sproget som et system af Polemik med Foucault 248 • En indre outsider 251 forskelle 187 • Metafysikken som fono- og logocentrisme 253 ■ Ontologocentrismen og det transcendentalt beteg Lévi-Strauss: Strukturalistisk antropologi 189 nede 255 ■ Metafysikkens uomgængelighed 257 ■ Incestforbuddet 191 • Kritikken af Sartre og eksi Dekonstruktion af metafysikken 258 • Difference: stentialismen 194 ■ Myter 196 • Struktur, tænkning Forskelssættelse 260 ■ Dissémination, tekstualitet og og adfærd 198 mimesis 261 • Transcendentale u-muligheds- betingelser 263 ■ Dekonstruktionens udstregnings Strukturalistisk poetik og narratologi 199 moment 265 ■ Den senere Derrida 266 Barthes: Semiotikken 200 • Strukturalistisk narra tologi 201 Deleuze: Filosofiens immanente flugtveje 267 Så nær og så fjern 267 • Forskel og gentagelse 269 ■ Lacan: Strukturalistisk psykoanalyse 204 Tankens billede og repræsentationens univers 272 ■ Hegeliansk paranoia 205 • Paris, Kom og retur til Det filosofiske teater 274 • Begivenhedens ulegem- Freud 209 ■ Det imaginære og det symbolske 210 • lighed 275 • Begivenhedens vitale pessimisme 276 ■ r Den etiske begivenhed og begivenhedens etik 278 Bourdieu: Sociologien 316 Tankens forskel og gentagelse 279 • Filosofihistoriske Algeriet: Kolonialisme og liberalismekritik 316 • "portrætter” 281 ■ En prekær sundhed 282 Værker Arven fra strukturalismen og Lévi-Strauss 318 • Ha med Guattari 282 bitus 321 • Felt og socialt rum 324 Desconibes: Kritik af bevidsthedsfilosofien 327 Mentale dagligvarer 328 ■ Institutioner og betyd Postmodernismen og dens ning 329 kritikere 286 Lyotard: Det postmoderne 286 Lyotards lejlighedsskrift 286 • Den postmoderne Den epistemologiske tradition 331 vantro over for metafortællingerne 289 • Det postmodernes flerdimensionalitet 291 ■ Aktuelle Fysikkens epistemologi 33 I legitimeringsforslag 292 • Le difjerend: Domfældelse Bachelard: Realistisk konstruktivisme 331 i en uafgorbar strid 293 KoyréiVerdensbilledet i den nye fysik 338 Baudrillard: Postmodernisme, forforelse og Fra Kopermkus til Newton 338 simulation 298 Kritik af forbrugersamfundet 298 ■ Den tomme for- Biologi*i ens og medicinens epistemologi 340 forelse 300 ■ Efter orgiet: Den transdualistiske ver Canguilhem: Biologiens og medicinens tænker 340 den 302 ■ Den postmoderne kulturanalyse 304 • Organismetanke, epistemologiske brud og mo derne biologi 343 ■ Morin: Kompleksitetsteorien Lipovetsky: Det postmoderne og pligtens som enhedsvidenskabens grundlag 345 • Prigogine skumringstid 306 og Stengers: Den nye alliance 346 Tomhedens tidsalder og individualismens fremvækst 307 • Etikken i det postmoderne samfund 307 • Opgor med epistemologien 350 Dydens metamorfoser 310 Serres: Naturvidenskab og humaniora 350 • Latour: Naturvidenskaben som social konstruktion 358 Den franske Wittgensteinreception 312 Analytisk og kontinental filosofi 312 • Angelsaksisk Litteraturhenvisninger og noter 362 og fransk Wittgensteinreception 313 • Bouveresse: Regler og rationalitet 313 Personregister 396 7 Optakten Filosofien i begyndelsen af det 20. århundrede uar præget af livsfilosofien (Bergson og Blondel) og den sociologisk orienterede flosofi (Dnrkheim, Lévy-Brtihl og Mauss), der på hver deres måde vendte sig imod den klassiske franske tradition for rationalisme og cartesiansk suhjektfilosof. Denne tradition blev til gengæld viderefort inden for universitets- og gymnasietraditioneii (Bruiischvicg ogAlain). I 1920’- erne og 1930’ernc skete der et nyt brud med fremkomsten a f surrealismen (Breton og Bataille), eksi- stcnsfilosofien (Marcel) og personalismen (Mounier). Samtidig levede universitets- og gynmasietradi- tionen videre qg sikrede derved de forskellige skoler et fcelles kendskab til klassiske filosofiske tekster. I 1930’ernc og 1940’erne blev Hege l introduceret i det filosofiske miljo, specielt med Kojeves bc- rømte forelæsninger om herre-slave-forholdet i Hegels Phdnoinenologie des Ceistes (Åndens fænoine- nologi, 1807). BERGSON: LIVSFILOSOFIEN Bergsons betydning i samtiden lix-Mollien Ravaisson (1813-1900) og Jules Lachelier (1832-1918), der begge afviste materia Henri Bergsons (1859-1941) tænkning repræsen lismen og den fysiske determinisme, og som i ste terede et markant opgør med tre af de hoved det fastholdt åndens ontologiske primat i forhold strømninger, der dominerede fransk filosofi i slut til materien.’ Specielt forsvarede de viljens spon ningen af det 19. århundrede: cartesianisnien, tanitet og sjælens frihed over for den fysiske ver iiykantianismeii og positivismen. Descartes (1596- den. Dette havde påvirket iiykantianismeii hos 1650) havde stadig stor betydning for formulerin Charles Bernard Renouvier (1815-1903) og hans gen af de grundlæggende spørgsmål om elev Octave Hamelin (1856-1907), der gik ind for erkendelsens teoretiske forudsætninger, f.eks. en kritisk opfattelse af fornuften og erkendelses spørgsmålet om forholdet mellem sjæl og legeme, teorien. Dertil kom indflydelsen fra positivismen i omverdensproblemet og problemet om relationen traditionen fra Auguste Comte (1798-1857), der mellem filosofi og naturvidenskab. I særlig grad delte cartesianernes ideal om en streng videnskab, havde cartesianisnien indflydelse på samtidens som med analytisk fornuft koncentrerede sig om idealistiske og refleksive filosofi1 inspireret af Fe- de faktisk givne kendsgerninger. Samtidig hyldede I 8 OPTAKTEN de det videnskabelige fremskridt og de tekniske og 1930’erne helt frem til AndenVerdenskrig in videnskaber i kraft af det dermed forbundne bi den for fransk filosofi og også mere generelt inden drag til moderniseringen af samfundet. for Europas kulturelle miljo.3 I lang tid blev det I modsætning til disse retningers binding til ra opfattet som smaglos opforsel. hvis man kritise tionalitet og (naturvidenskabelig analyse afviste rede ham. Bergson den analytiske erkendelse og den mate- matiserede naturvidenskab og ville i stedet inte grere evolutionsteorien i en åndelig opfattelse af Intuitionen, bevidsthedens menneske og natur. Han hævdede, at universets varen 02; friheden udvikling drives afen dirigende livskraft, élan nital, og et organisk skabende princip, hvorved det igen 1 Essai sur les données immédiates de la conscience (Es blev muligt at tro på menneskets frihed og en gud say om det umiddelbart givne i bevidstheden, 1889) dommelig mening med verden 1 konsekvens af anvendes intuitionen som en metode til at forstå denne dynamiske filosofi vendte han sig imod den menneskets frihed og til at tilegne sig bevidsthed klassiske mekaniske fysik, den darwinistiske ad ens tidslige og åndelige varen.4 Bergson afviser færdsbiologi og den utilitaristiske etik. ikke videnskaben, men mener, at de empiriske og Denne vitalisme kan betragtes som en roman analytiske metoder hverken er i stand til at be tisk bevægelse, der gjorde op med industri gribe jegets flygtige indre liv eller universets dy samfundets fremskridtstro og åbnede op for en til namik. 1 modsætning hertil kan den filosofiske in bagevenden til livets metafysiske mysterier. Set på tuition komme meget længere med at forstå det denne måde fungerede Bergsons livsfilosofi som umiddelbare i bevidstheden5. idet intuitionen som det filosofiske modstykke til symbolismen i kunst erkendelsesform kan sammenlignes med den og litteratur, idet begge strømninger reagerede kunstneriske kreativitet. Her deles virkeligheden mod såvel den videnskabelige neutrale objektivi ikke op i opsplittede dele, men tænkningen arbej tet som det anonyme massesamfund, ligesom der med komplekse og skabende helheder og er begge i stedet sogte at genfinde menneskets derfor bedre til at forstå bevidsthedens åndelige åndelighed og individualitet. Det er på denne kul varen. Intuitionen sammenlignes med en lysende turelle baggrund, at man må forstå den store ind lampe, der hjælper os i den rigtige retning, og som flydelse, som Bergson opnåede specielt i årene for går bag om vores rumlige og materielle opfattelse Forste Verdenskrig, men også senere i 1920’erne af virkeligheden forat fange menneskets oprinde- Henri Bergson 1927 Modtager Nobelprisen i lit Værker 1859-1941 teratur Essai sur les données immédiates de la Fransk filosof conscience (Essay om det umiddelbart Bergson var den mest populære givne i bevidstheden, 1889) (af polsk-jodisk oprindelse) franske filosofi begyndelsen af Matiére et mémoire (Stof og hukom 1878 Elev fra École Normale århundredet igennem sit opgør melse, 1896) Supérieure med samtidens positivisme og L’e'volution cre'atrice (Den skabende 1881 Agrégation i filosofi, deref kantianisme. Han indføreren helt udvikling, 1907) ter gymnasielærer ny definition af menneskets L’énergie spirituelle (Den åndelige 1889 Disputats om det umiddel åndelighed og bevidsthed som en energi, 1919) bare i bevidstheden dyb indre varen og forsvarer men Les deux sources de la morale et de la 1898 Maitre de conférence ved neskets frihed og universets ska réligion (De to kilder til moral og reli École Normale Supérieure bende udvikling. Han er fortaler gion, 1932) 1900-1921 Professor ved College for en humanistisk moralfilosofi, de France der tror på samfundets frem 1918 Medlem af Académie skridt. fran^aise
The list of books you might like
