Forskning på Sygehus Nord Årsrapport 2011 Forskningsenheden Sygehus Nord

36 Pages·2012·1.28 MB·Danish

Forskning på Sygehus Nord En anden, næsten lige så stor grup-
Årsrapport 2011 pe forskningsaktiviteter sigtede mod
Steffen Groth at forbedre beslutningsgrundlagetfor
Forskningsenheden patientbehandlingen. Det drejer sig
Sygehus Nord
især om forskning, der har set på,
hvordan sygdomme udvikler sig, og
hvilke symptomer, der optræder i for-
bindelse hermed; hvor hyppigt syg-
domme forekommer; hvem der er i
særlig risiko for at få dem; og hvilke
Teis Andersen, vicedirektør
komplikationer, det kan føre til. For-
Sygehus Nord:
ståelse af sygdomsårsager og deres
Forskning er en prioritet for Syge-
-til direkte gavn udviklingsmekanismer er fundamen- hus Nord. Mange af vores forsk-
tale forudsætninger for, at man kan ningsresultater har ført til mar-
for patienterne!
vælge netop den behandling, der gi- kante forbedringer af patientbe-
handlingen på sygehuset. Høj
Klinisk forskning er til for patienter- ver de bedste resultater.
forskningsaktivitet er en af de
ne. Den har patienter som målgruppe Analyse af, hvordan sundhedssyste-
bedste garantier for, at vores pa-
og arbejder for at frembringe ny vi- mer og samfundet påvirker patienter
tienter får en behandling, de kan
den, som direkte kan bruges i patient- og deres velbefindende, er andre ek- være trygge ved.
behandlingen eller på anden vis bi- sempler på sygehusets forskningsar-
drage til at gøre behandlingen mere bejde med at forbedre patientbe- Det danske sundhedsrum er fuld af
effektiv og sikker. handlingen. Særlig vigtigt i den for- ny erkendelse. Forskningen på Syge-
Industriel udviklingbringer til sta- bindelse er skabelsen af de mange hus Nord afspejler mere tydeligt end
dighed nye produkter eller andre tek- landsdækkende sundhedsregistre/ nogensinde, at klinisk forskning må-
nologier på markedet, som det haster databaser, som er fulgt i kølvandet på ske er den bedste investering i kvali-
med at få afprøvet, så de hurtigst mu- tetssikring, som findes. I det efterføl-
ligt kan komme patienterne til gode – Sygehus Nord består af gende følger først en præsentation af
hvis vel og mærke de virker. En bety- Holbæk, Køge og Roskilde omfanget af den forskning, som har
delig del af forskningen på Sygehus sygehuse og er en del af Region fundet sted på Sygehus Nord i 2011.
Sjællands sygehusvæsen.
Nord i 2011 rettede sig mod at skaffe Derefter præsenteres et udvalg af de
evidens for effekten af nye sundheds- opnåede resultater i form af korte
teknologier – industrielle og andre. udvikling af den ny IT- og kommuni- sammenfatninger af de publicerede
Men også allerede etablerede be- kationsteknologi. De har ført til en re- arbejder. Mere detaljerede oplysnin-
handlingsformer blev set efter i søm- volution, hvad angår adgang til basale ger om sygehusets forskning findes
mene. Både lægemidler og kirurgiske sundhedsoplysninger. De store antal på www.regionsjaelland.dk/forsk-
procedurer blev genstand for et større patienter, som registrene indeholder, ning.
antal studier. tillader i dag ofte forskerne at drage
konklusioner med en styrke, som tid- Omfanget af vores forskning
WHO definerer en ligere generationers forskere kun Da Sundhedsloven blev vedtaget i
sundhedsteknologi som: kunne drømme om. Forskere på Sy- 2005, var det første gang i Danmarks-
gehus Nord udnytter i stigende grad historien, at klinisk forskning blev
et produkt, en procedure, en service
denne registeradgang til at skærpe gjort til et lovkrav. Lovteksten er si-
eller et system, som er udviklet for
kvaliteten af deres forskning og der- den blevet specificeret af Sundheds-
at løse et sundhedsproblem eller
med den service, sygehuset kan yde til styrelsen i forbindelse med dens ud-
forbedre livskvalitet.
regionens borgere. melding om, hvor i landet de lægefag-
1
ÅRSRAPPORT 2011
lige specialafdelinger skal placeres. ANTAL PEER REVIEWEDE PUBLIKATIONER
Sundhedsstyrelsen kræver, at forsk- 250
ning finder sted ved mindst én afdeling
200
i hvert speciale i hver region i landet.
Sundhedsloven 150
§ 4. Regioner og kommuner skal i et
100
samspil med de statslige myndighe-
der og i dialog med brugerne sikre en
50
stadig udvikling af kvaliteten og en
effektiv ressourceudnyttelse i sund-
0
hedsvæsenet gennem uddannelse,
2006 2007 2008 2009 2010 2011 ÅR
forskning, planlægning og
Fig. 1 Siden 2006 har der været en tredobling af antallet af udgivne videnskabelige
samarbejde m.v.
publikationer fra Sygehus Nord.
På Sygehus Nord har lovgivningen ger. Det gør de til en vis grad stadig. dets forskere er tilknyttet Køben-
udløst, at forskning er blevet en prio- Men i betydeligt mindre grad. Udvik- havns Universitet. Det kan også læses
riteret del af hverdagen. Der er såle- lingen går hastigt i retning af, at i de netværk, som sygehusets forske-
des sket mere end en tredobling af forskning gøres til en del af hverda- re er dele af. Kun 26% af forskningen
antallet af videnskabelige (peer re- gen på hele sygehuset (Fig. 2). er udført alene med lokale partnere
viewede) publikationer, som er udgå- S amtidig har et par af de oprindelige, (overvejende mellem flere af Sygehus
et fra sygehuset over de sidste fem år særligt aktive centre og et par af de Nords afdelinger indbyrdes) (Fig.3.).
(Fig.1). Fra 73 publikationer i 2006 er nytilkomne opnået international 74% af publikationerne er skrevet i
antallet steget til *221 publikationer i anerkendelse. Det er i sagens natur samarbejde med forskere fra andre
2011, hvortil kommer bogkapitler og især de afdelinger, som har decideret regioner, frem for alt med kollegaer i
andre typer af publikationer (se også forskningsansat personale, der er me- Region Hovedstaden, men antal af
publikationslisterne bagest i rappor- get produktive. publikationer med kollegaer fra Syd-
ten). Et særkende for forskningen ved dansk Universitet er stigende.
I 2006 udgik langt de fleste af pub- Sygehus Nord er sygehusets nære be-
likationerne fra en håndfuld afdelin- liggenhed i forhold til Region Hoved-
stadens forskningsmiljøer. Sygehus
Hvem forsker på sygehuset?
Nord er en del af Københavns Univer-
Sygehus Nord har ansat 5 kliniske
sitetshospital, og langt de fleste af
professorer, 8 forskningslektorer, 2
postdocs og 37 ph.d.-studerende.
Øvrige
Hjerte/
Dertil kommer forskningslønnet ple- specialer
karsygdomme
je- og bioteknisk personale samt et Øjensygdomme 16% 18%
6%
større antal læger og sygeplejersker,
som forsker ved siden af deres klini- Dermatologi
Gyn/obst.
ske arbejde. Se mere om sygehusets 15%
7%
forskningsansatte og forskningen på
Børne-
de enkelte afdelinger på www.re-
sygdomme
gionsjaelland.dk/forskning. 7%
* Desuden blev der offentliggjort 12 peer re-
viewede artikler, hvor Sygehus Nords forske-
re er contributors uden at være egentlige Tarmsygdomme Blodsygdomme
medforfattere. Disse artikler er indsat i pub- 7% Kirurgiske 13%
specialer
likationslisten bagest i rapporten, men er ik-
11%
ke medtaget i beregning af statistikkerne,
som præsenteres i teksten og figurerne.
Fig. 2 Videnskabelige publikationer 2011 fordelt på specialer.
2
FORSKNING PÅ SYGEHUS NORD .
vægtige børn og fandt frem til et sær- nationale studier, så længe grupper-
ANTAL PUBLIKATIONER
120 deles lovende, ambulatoriestyret be- nes størrelse ikke overskrider fire
100 handlings- og diætregime for reduk- personer, er vi knap så hyppigt dri-
80 vende i multinationale projekter med
Vedholdende støtte fra Region Sjæl-
60 lands Sundhedsvidenskabelige deltagere fra mange lande (Fig. 4).
40
Forskningsfond har været en væ- En anden målestok for karakteren
20 sentlig forudsætning for den store
af forskningen på en institution som
0 stigning i antallet af videnskabelige
ANDRE REGIONER INTERNATIONALE Sygehus Nord er typen afde offentlig-
SYGEHUS NORD
publikationer over de sidste 5 år.
FØRSTEFORFATTER MEDFORFATTER gjorte videnskabelige publikationer.
Fig. 3 Sygehus Nords andel af første forfat- tionen af børnenes vægt (se senere). Langt de fleste af Sygehus Nords pub-
terskaber og medforfatterskaber. Publika- Samtidig er internationalt arbejde likationer er originale arbejder, hvor
tionerne er inddelt efter, om forfatterne ale-
dog fortsat et udviklingsfelt for syge- forskerne præsenterer egne observa-
ne kommer fra Region Sjælland (Sygehus
Nord), mindst en af forfatterne kommer fra huset. Fordelingen af førsteforfatter- tioner og fund (Fig.5). I 2011 blev der
en af de øvrige regioner i Danmark (Andre
skaberpå publikationerne er et indi- publiceret 150 originalartikler fra Sy-
regioner), eller mindst en af forfatterne
kommer fra udlandet (Internationale). cium herpå. Førsteforfatterskaber er gehus Nord. Hovedparten af de arbej-
en god indikator for, hvor tyngden af der, der gennemgås i det følgende, er
I det hele taget er netværkden mo- arbejdet med forskningen har ligget. eksempler på originalarbejder. Men
derne og mest foretrukne organisa- Mens Sygehus Nord har en fair andel inden vi når så langt, kan vi først ka-
tionsform for forskning. Forsknings- af førsteforfatterskaberne i de inter- ste et kort blik på en anden betydelig
netværk dannes ad hoc på tværs af af-
ANTAL PUBLIKATIONER
delinger, regioner og lande for at løse
identificerede sundhedsproblemer. 35
Netværkenes styrke er, at forskeren 30
ikke som i gamle dage sidder isoleret 25
fra andre forskere med sit arbejde, 20
men kan deltage i en åben kultur, 15 INTERNATIONAL
hvor man frit tør afstemme relevan- 10
ANDRE REGIONER
sen af de projekter, man kaster sig ud
5
LOKAL
i, med sine kollegaer. Det giver på sin
0
egen måde en større garanti for al- 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 + 10
mennytten af resultaterne, når de en Fig. 4 Antal forfattere per artikel. Ud for hvert antal er desuden vist, om førsteforfatteren
kommer fra Sygehus Nord (Lokal), fra en af de øvrige regioner i Danmark (Andre regio-
dag foreligger, end det tidligere var
ner) eller fra udlandet (International).
tilfældet.
Netværkssamarbejde med forskere
ANTAL ARTIKLER
uden for Danmarkudgør også en sta-
160
dig vigtigere del af forskningen på sy-
140
gehuset (Fig.3). 13% af publikationer- 120
100
ne er skrevet med kollegaer fra andre
80
lande i Europa. Men også oversøiske 60
40 MEDFORFATTER
netværk udgør en del af infrastruktu- 20
FØRSTE FORFATTER
0
ren for sygehusets forskere, som fx
pHAufodblemlilki naogtgi, o mHneeondlba ærbkae fSj dyegJreeeh n(usPs-æ)Cd(h1ir)ai stetrrii asenkt EDITORIALSLETTKEARSSUVIESRTISIKGKTESROARRITGIIKNLAELRARTIKLER
O
eksempel på. De undersøgte 617 over- Fig. 5 Fordeling af publikationer efter type.
3
ÅRSRAPPORT 2011
gruppe publikationer, nemlig over-
Visuelle hallucinationer ved synsnedsættelse.
sigtsartiklerne, hvor forfatterne op- Charles Bonnet-syndrom
stiller en slags status for, ikke kun Det typiske eksempel på den ret sjældne sygdom
hvad de selv har bidraget med på et
område, men også hvad andre har le- I 1769 beskrev den schweiziske filosof og naturalist Charles Bonnet for første
gang et fænomen, hvor visuelle hallucinationer optræder hos svagtseende per-
veret.
soner uden kognitivt deficit og lagde herved navn til den sygdom, som senere er
Det er i den forbindelse igen bemær-
kommet til at hedde Charles Bonnet-syndrom.
kelsesværdigt, at så mange som 9 af sy-
Amadeep Singh & Torben Lykke Sørensen (Øjenafdelingen, Roskilde Sygehus)be-
gehusets 28 oversigtsartiklerer skrevet skriver i Ugeskrift for Læger (6) en 79 årig kvinde med progressiv synssvækkelse.
med internationale partnere. Et ek- Den objektive undersøgelse viste tegn på neovaskulær, alderesrelateret maku-
sempel på en omfattende statusartikel ladegeneraton (AMD), corneadystrofi med corneaødem og katarakt. Senerei for-
løbet oplyste patienten, at hun i forbindelse med kørsel som passager så køre-
med internationale partnere er Hans
tøjer, broer, træer og huse på vejen, som hun vidste ikke var der, foreneligt med
Hasselbalch (Hæmatologisk Afdeling,
Charles Bonnet-syndrom. Behandling med en antivaskulær endotelial væksthæm-
Roskilde Sygehus) og medforfatteres
mer, ranibizumab, stabiliserede tilstanden, som blev yderligere forbedret efter en
gennemgang af lægemidlet interferons corneatransplantation.
virkning på en række alvorlige blod- Det er vigtigt at være opmærksom på denne tilstand, da det ud over at formindske
sygdomme (2) (se også senere); et an- angst hos patienterne også kan spare disse for unødvendige behandlingstiltag.
det eksempel er to artikler af Annette
Vangsted og medforfattere (Hæmato- form for meddelelser, hvor formålet delig lidelse. (Se eksempel på de to ty-
logisk Afdeling, Roskilde Sygehus)om ligesom for mange oversigtsartikler, per kasuistikker her på siden (6)(7).)
myelomatose (3 og 4), hvor de sam- ikke kun er videnskabeligt, men også Andre formål med kasuistikker, som
menfatter betydelig, nyttig viden om pædagogisk. I kasuistikker beskriver beskrevet i en leder i Ugeskrift for
behandlingen af denne ret almindelige forfatterne et eller nogle få sygdoms- Læger af Thue Bisgaard (Kirurgisk
og også alvorlige blodsygdom. tilfælde, som er udvalgt, som regel Afdeling, Køge Sygehus) (8), kan væ-
fordi de er typiske eksempler på en re at illustrere eksempler på nye syg-
5 ph.d.-afhandlinger blev forsvaret
sjælden sygdom, eller også fordi de er domme, nye behandlingsformer eller
på sygehuset i 2011
sjældne varianter af en meget almin- nye bivirkninger til allerede kendt be-
(se publikationer, side 26)
Tuberkuløs artritis i en hofte 55 år efter primærtuberkulose
Fokus på patientbehandling er i det Den sjældne variant af den almindelige lidelse
hele taget hovedtemaet for de fleste af
sygehusets oversigtsartikler fra 2011. I Ugeskrift for Læger referer Kristoffer Barfod, Leif Broeng og Christian Niels
Faktisk indeholder ikke mindre end 15 Meyer (Ortopædkirurgisk Afdeling, Køge Sygehus og Medicinsk Afdeling, Roskil-
de Sygehus)og medarbejdere en sygehistorie (7), der omhandler et tilfælde af
af de 28 oversigtsartikler anbefalinger
tuberkuløs artritis i en hofte 55 år efter primær lungetuberkulose. En 76 årig
om patientbehandlinger og fører læ-
mand blev henvist efter tre måneder varende tumordannelse i venstre gluteal-
seren up-to-date på de beskrevne om-
region, tiltagende hoftesmerter og et samtidigt vægttab på 15 kg. Som 21 årig
råder. I nogle tilfælde tager oversigt- var han blevet behandlet for lungetuberkulose. Klinisk blev der fundet en hånd-
sartiklerne ligefrem form af autorita- flade stor udfyldning i venstre balde. Røntgen af thorax viste intet abnormt. Men
tive behandlingsvejledninger. Således venstre hofteled havde lette, degenerative forandringer. C-reaktivt protein var
forhøjet. Knoglescintigrafi viste øget optagelse i og omkring hofteledet og MR
er Thue Bisgaard (Kirurgisk Afde-
begyndende kaputnekrose og ødem foreneligt med septisk artritis. Endelig viste
ling, Køge Sygehus)medforfatter til
et aspirat fra ledet syrefaste stave (tuberkelbaciller). Patienten blev sat i antitu-
en omfattende, international vejled-
berkuløs behandling. Efter tre måneders behandling blev der udført Girdlestones
ning for laparaskopisk og endosko- operation, og efter 10 måneders behandling blev der indsat en total hofteallo-
pisk behandling (kikkertbehandling) plastik.
af lyskebrok (5). Hos patienter, hvor man mistænker osteoartikulær TB, anbefales tidlig ultralyd-
scanning med aspiration fra ledhulen og Ziel-Nielsen farvning for syrefaste stave.
Kasuistikker (Fig.5) er en særlig
4
FORSKNING PÅ SYGEHUS NORD .
handling. I 2011 offentliggjorde Syge- Generelle fokusområder skrives det afprøvede lægemiddel. Al-
hus Nords læger 18 kasuistikker. for forskningen le offentliggjorte resultater i 2011 fra
Direkte anvendelighed i klinikken afprøvninger er eksempler på sådan-
af sygehusets forskningsresultater er Behandling med lægemidler ne dobbeltblindede undersøgelser.
i det hele taget et gennemgående mål Undersøgelser af effekten af lægemid- I et arbejde med Ole D Pedersen
for forskningen på Sygehus Nord. Til- ler på sygdomme og sygdomsforløb (Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sy-
sammen vurderede 115 af sygehusets var i 2011 genstand for et større antal gehus) som medforfatter (9) under-
221 peer reviewede publikationer ef- arbejder (68 publikationer). Nogle af søgtes således effekten af antiarrytmi-
fekten af en given behandling af for- disse blev udført som dobbeltblinde- midlet dofetilid på tilbøjeligheden til
skellige sygdomme (Fig. 6). 26 af de, randomiserede undersøgelser, at udvikle atrieflimmerhos 2.627 pati-
publikationerne præsenterer resulta- andre brugte kontrolgruppe uden enter, som for nyligt havde haft hjer-
blinding, og endelig var der undersø- teinfarkt eller symptomer på hjerte-
BEBHEHAANNDDLLINIGN G gelser, hvor brug af kontrolgruppe svigt. Efter at have fulgt patienterne i
80 skønnedes unødvendig. 42 måneder kunne forfatterne konsta-
70
tere, at 9,6% af alle patienterne med
60
50 Dobbeltblindede, hjertesvigt havde udviklet atrieflim-
40
30 randomiserede undersøgelser mer. Det samme var tilfældet for 2,9%
20
Kliniske afprøvninger af nye læge- af patienterne med frisk hjerteinfarkt.
10
0 ANADNRDREE KKLLIINNISISKEK E MMEEDDIICCIINNSSKK midler udgør en særlig gruppe under- Dofetilid havde en betydelig nedsæt-
PRPOROCCEEDDUURREERR BEBEHHAANNDDLLININGG
søgelser, der næsten altid udføres tende effekt på denne tilbøjelighed så-
Fig. 6. 115 af sygehusets 221 peer review-
som dobbeltblindede, randomiserede vel på gruppen som helhed som på un-
ede artikler havde behandling som sit ho-
vedfokus, enten medicinsk behandling eller undersøgelser. Karakteristisk for dis- dergruppen med hjerteinfarkt.
behandling med andre kliniske procedurer. se afprøvninger er, at de oftest finder Med tilsvarende undersøgelsesde-
sted, endnu inden lægemidlerne bli- sign undersøgte Peter Bytzer (Medi-
ver markedsført. Det er vigtigt at vide, cinsk Afdeling, Køge Sygehus) som
ter af sygehusets arbejde med at for- hvor godt lægemidlerne tåles, om de medforfatter (10) 805 patienter for,
bedre dets evne til at diagnosticere og virker på de sygdomme og tilstande, om deres mavesymptomer var føl-
vurdere sygdomme (Fig.7). Og ende- de er tiltænkt, og sidst men ikke somme for behandling med proton-
lig beskriver et større antal publika- mindst, om de er bedre eller billigere pumpehæmmeren esomeprazol. Det
tioner forhold omkring sygdomsfor- end allerede markedsførte produkter. drejer sig om patienter henvist fra
løb, forekomst, sygdomsmekanismer Den slags afprøvninger udføres som primær sundhedstjeneste med klinisk
og andet af betydning for den kliniske regel i samarbejde med industrienog mistanke om mavesyre-relaterede
beslutningsproces. altid først efter tilladelse er givet af symptomer. 68% af patienterne rea-
Lægemiddelstyrelsen (nu Sundheds- gerede positivt på behandling med
styrelsen). I 2011 indgik Sygehus esomeprazol, mens det samme kun
IKKE-BEHANDLING
Nord 34 aftaler med industrien om var tilfældet for 44% af dem, som blev
90
80 afprøvninger. behandlet med placebo. Undersøgel-
70
60 At undersøgelserne er dobbeltblin- sen viste også, at besværlig halsbrand
50
dede vil sige, at både patienterne og og oplevelse af tidlig mæthed var for-
40
30
lægen ikke er bekendt med, hvilken bundet med øget sandsynlighed for
20
10 medicin patienten har fået. Formålet effekt af esomeprazolbehandlingen,
0
ANDET DIAGNOSTISKE med blindingen er at udelukke, at en mens diffus mavesmerte og kvalme
FOKUS PROCEDURER
Fig. 7. 106 af sygehusets 221 peer review- eventuel påvist effekt skyldes tro og (især hos kvinder) var forenelig med
ede artikler havde et andet fokus end be- forventning til behandlingen, og at en nedsat sandsynlighed.
handling. 26 af disse så især på diagnosti-
bekræfte resultatet entydigt kan til-
ske procedurer.
5
ÅRSRAPPORT 2011
Sammenligning
Behandl forstyrrelser i kalk-
af flere lægemidler stofskiftet hos nyresvigtpa-
Undertiden nøjes man ikke kun med tienter med vitamin D!
at undersøge effekten af et enkelt læ-
gemiddel ad gangen, men sammen- Ph.d.-afhandling af læge Ditte Hansen
ligner flere, enten i forhold til hinan-
Det skønnes, at nedsat nyrefunktion fore-
den eller til ikke virksom medicin
kommer hos 12-15 % af befolkningen.
(placebo).
Efterhånden som nyrefunktionen aftager,
I en fase III undersøgelse af sam-
stiger forekomsten af forstyrrelser i kalk-
menlagte data fra to dobbeltblindede stofskiftet, der i betydelig grad regule-
undersøgelser evaluerede Gregor BE res via nyrerne. Når nyrefunktionen er
helt ophørt, er der behov for, at den nyre-
Jemec og medarbejdere (11) således
syge person får renset blodet ved hjælp af
effekten af steroidet betamethason i
dialyse. På dette tidspunkt har 97 % for-
kombination med en syntetisk D3 vi-
styrrelser i kalkstofskiftet.
taminanalog (calcipotriol) på pso- Forstyrrelserne i kalkstofskiftet er vigtige at behandle, da vi ved, de medfører
riasis i hovedbunden. Forfatterne un- forhøjet risiko for knoglesmerter og knoglebrud. Desuden har man gennem de
dersøgte 2.920 patienter og fandt, at senere år fundet en stærk sammenhæng mellem forstyrrelserne i kalkstofskiftet
og åreforkalkning, hjerte-karsygdom og død. Årligt dør 20 % af de nyresyge pa-
kombinationsbehandlingen havde en
tienter, der er under dialysebehandling i Danmark. Denne høje dødelighed vil vi
signifikant effekt allerede efter en
gerne bringe ned, blandt andet ved at kontrollere forstyrrelserne i kalkstofskiftet.
uge, og at effekten satte ind hurtige-
I Danmark har vi to typer af D vitamin, som vi anvender til behandling hos nyre-
re, end hvis de to komponenter blev syge mennesker. Frem til iværksættelse af det aktuelle ph.d.-studie har disse to
givet hver for sig. Kombinationen var D vitaminers evne til at kontrollere forstyrrelserne i kalkstofskiftet og dermed
desuden betydeligt bedre end place- forebygge knoglesmerter, knoglebrud, hjertekarsygdom og død, aldrig været
sammenlignet i en videnskabelig undersøgelse.
bo.
Ph.d.-studiet sammenlignede de to typer af D vitamin og deres evne til at be-
Ved undersøgelser, der sammenlig-
handle forstyrrelserne i kalkstofskiftet hos patienter i dialysebehandling. Under-
ner effekten af flere lægemidler, er
søgelsen fandt, at begge typer D vitamin kontrollerer kalkstofskiftet lige godt.
det dog en undtagelse at sammenlig- Disse er derfor ligeværdige kandidater til behandling af forstyrrelser i kalkstof-
ne direkte med placebo, da det som skiftet hos nyresyge. Da der samtidig er en væsentlig prisforskel, vil det være na-
turligt at vælge det på markedet billigste præparat.
regel allerede er gjort for de individu-
elle stoffer ved en tidligere lejlighed.
Man nøjes med at blinde patienterne dels vedkommende en hævdvunden En særlig autoritær stilling, når det
med hensyn til, hvilket af lægemidler- plads i mange behandlingsregimer. gælder oplysning om effekten af me-
ne de behandles med. Ditte Hansens I en undersøgelse af patienter med dicinsk behandling, indtages af Coch-
(Medicinsk Afdeling, Roskilde Syge- irritabel tyktarm af Bo Søndergård rane-kollaborationen, som blev etab-
hus)ph.d.-delarbejder (12, 13) er ek- (Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus) leret i 1993. I dag binder den omkring
sempler på sådanne direkte sam- og medforfattere (14) blev 64 patien- 28.000 forskere fra over 100 lande
menlignende undersøgelser af to ter randomiseret til behandling enten sammen i et globalt netværk. Cochrane-
lægem idler. Ditte Hansen studerede med et probioticum mælkeprodukt k ollaborationen udbreder informa-
e ffekten af to typer vitamin D på eller syrnet mælk. I løbet af de 8 uger, tion om effekten af lægemidler bl.a.
parathyr eiodeahormonniveauet i undersøgelsen varede, lettede symp- ved at offentliggøre højkvalitet over-
plasma hos patienter i dialyseog end- tomerne i begge grupper. Der var sigtsartikler, oftest baseret på dob-
te med at kunne anbefale begge. imidlertid ingen forskel mellem effek- beltblindede, randomiserede under-
Næringsmidler og kosttilskud ind- ten af de to mælketyper, og den fak- søgelser, de såkaldte Cochraner eviews.
går historisk i behandlingen af et utal tiske effekt af probiotikum på irritabel I en gennemgang af et af disse reviews
af sygdomme og lidelser og har for en tyktarm forbliver derfor usikker. analyserede Hans Ibsen (Medicinsk
6
FORSKNING PÅ SYGEHUS NORD .
Afdeling, Holbæk Sygehus) som valgspræparat ved ukompliceret hy- Primær Immun
medforfatter (15) evidensen for effek- pertension, som anført i (15) ovenfor. Trombocytopeni
ten af calciumantagonister ved hyper- – ny behandling under lup
tension. Cochranereviewet var blevet Andre Primær Immun Trombocytopeni (PIT)
til på grundlag af videnskabelige un- kontrollerede undersøgelser er en sygdom, der er karakteriseret
ved, at patienterne uden kendt udlø-
dersøgelser, der tilsammen omfattede For nogle problemstillinger er det
sende årsag har for få trombocytter.
140.000 patienter med hypertension, usandsynligt, at patientforventninger
Dog ved man, at patienternes B-cel-
hyppigt i kombination med andre til undersøgelsessituationen eller for-
ler producerer autoreaktive antistof-
hjerte-karsygdomme. Hans Ibsen løbet kan påvirke resultatet, og det er fer, som medfører en øget trombo-
konkluderer, at diuretika bør fore- derfor unødvendigt at blinde delta- cytdestruktion og hæmmer modning
af megakaryocytterne, skriver Sif
trækkes for calciumblokkere som før- gerne for karakteren eller effekten af
Gudbrandsdottir (Hæmatologisk Af-
stevalgspræparat, når målet er en ge- en given behandling, så længe man
deling, Roskilde Sygehus) og medfor-
nerel nedsættelse af risikoen for kar- sikrer sig en anderledes behandlet
fattere (18) i en statusartikel i Uge-
diovaskulære hændelser. Betablokke- gruppe (en kontrolgruppe) at sam- skrift for Læger.
re bør først vælges, efter calciumblok- menligne effekten med. Alligevel kan Patienternes blødningstendens er
kere er forsøgt. Men der mangler sta- påvirkning ikke altid udelukkes. den vigtigste indikation for behand-
ling (Hans Hasselbalch som medfor-
dig en del undersøgelser, der kan be- At det sidste kan være tilfældet, illu-
fatter) (19). Førstevalgsbehandling
lyse forholdene for forskellige stadier strerer en undersøgelse af 126 ikke-
er prednisolon. Splenektomi er den
af hypertension, forskellige alders- cancer patienter under behandling
klassiske andetvalgsbehandling og
klasser og for co-morbiditet, såsom med opiater og andre smertestillende medfører 60% varige responser.
diabetes. lægemidler(Torsten Jonsson, Smer- Af særlig interesse i den forbindelse
I en anden gennemgang af et teklinikken, Køge Sygehus, og med- er en nyligt introduceret behandling
med trombopoietinanalogerne romi-
Cochraner eview fortsætter Hans forfattere) (17). Formålet med under-
plostim og eltombopag. I en gennem-
I bsen, nu med Tage Lysbo Svendsen søgelsen var at analysere, om patien-
gang af 32 patientjournaler fra pati-
som medforfatter (Medicinsk Afdeling, terne var i stand til at skelne deres
enter med behandlingsrefraktær PIT
Holbæk Sygehus)(16), jagten på den oprindelige symptomer fra dem, der fandt Sif Gudbrandsdottir (Hæmato-
optimale behandling af hypertension, skyldtes medicinens bivirkninger. 62 logisk Afdeling, Roskilde Sygehus)og
medarbejdere (20), at 59% af pati-
denne gang ved at se på kombina- af patienterne fik gennemgået deres
enterne responderede positivt på
tionen af en betablokker med et thia- symptomer sammen med en læge ef-
behandling med disse lægemidler.
zid (et diuretikum) eller en calci- ter en tjekliste, mens 64 af patienter-
Langtidsbivirkningerne er foreløbig
umantagonist. Cochraneanalysen var ne selv udfyldte listen. Undersøgelsen ukendte, men noget tyder på, at be-
baseret på 20 dobbeltblindede, ran- viste, at den systematiske, lægestyre- handlingen kan føre til en vis grad af
domiserede undersøgelser og kon- de gennemgang af tjeklisten frem- knoglemarvsfibrose, advarer Hans
Hasselbalch som medforfatter til et
staterede, at yderligere blodtryksfald bragte otte gange så mange sympto-
arbejde (21), der ser nærmere på
på 6-8/4-6mm Hg kan opnås, når en mer, som når patienterne selv var
disse stoffers fibroproliferative akti-
betablokker adderes til et thiazid-pre- overladt til at rapportere deres symp-
vitet.
parat eller calciumantagonist. Beta- tomer. Forfatterne konkluderer, at
blokkere bør derfor stadig være før- det ikke kan udelukkes, at konfronta- lertid være mere sikker på, at eventu-
stevalgspræparat hos patienter med tionen af patienterne med en syste- elle forventninger til den givne be-
iskæmisk hjertesygdom og hjertein- matisk tjekliste kan have udløst en handling eller behandlingslignende
sufficiens, skriver Hans Ibsen. Men overrapportering især i lyset af, at situation ikke påvirker resultatet. I en
bivirkninger og mindre beskyttende mange af dem udviste en patologisk multicenterundersøgelse af sepsis-
effekt på hjerte-karkomplikationer personlighedsprofil (var medicinmis- patienter indlagt på intensivafdsnit
gør, at betablokkere, især atenonol, brugere). undersøgte Nanna Reiter (Anæstesi-
ikke længere rutinemæssigt er første- I andre situationer kan man imid- afdelingen, Roskilde Sygehus) som
7
ÅRSRAPPORT 2011
medforfatter (22) således, om en stra- lidt længere end børnene i de to andre rede behandlingsresultater ved over-
tegi med eskalering af antibiotika ba- grupper i løbet af det første år, for- gang til cefuroxim og metronidazol
seret på daglige målinger af biomar- mentlig som følge af et noget større som empirisk behandlingsregime.
køren procalcitonin kunne reducere proteinindhold i flaskemælken. I en anden retrospektiv undersøgel-
tiden, til man fik gang i optimal be- se, denne af 348 patienter med blod-
handling, og dermed nedsætte døde- Ikke kontrollerede undersøgelser sygdommen myelomatose, undersøg-
ligheden. Undersøgelsen (et multina- En del studier interesser sig ikke så te Annette Vangsted (Hæmatologisk
tionalt studie) omfattede 1.200 pati- meget for at sammenligne effekten af
enter, som blev randomiseret til en- lægemidler med hinanden som for,
ten at modtage standardbehandlin- hvordan lægemidler (alene eller i
gen eller det særlige eskalationsregi- kombination) påvirker patienter med
me. Undersøgelsen viste, at eskala- forskellige diagnoser, eller som i ek-
tionsregimet ikke nedsatte dødelighe- semplet nedenfor, sygdomsfremkal-
den. Tværtimod, det forøgede den dende mikroorganismer. Denne type
sepsisrelaterede organskade og for- undersøgelser gør ikke brug af kon-
længede opholdet på intensivafsnit- trolgrupper i samme betydning af or-
tet. det som ovenfor, men er ofte retro-
Nyfødte udgør en særlig gruppe, spektive af natur og som regel mere
hvor påvirkning af forventninger na- hypotesegenererende end autoritativt
Røntgen af lungerne fra patient med lun-
turligvis kan udelukkes (med mindre anbefalende mht. valg af behandling.
gehulebetændelse (empyem). Bemærk
selvfølgelig moderen eller lægen æn- Et eksempel på en sådan retrospek- hvordan højre lunge er sammenpresset
nedefra af ansamlingen i lungehulen.
drer adfærd over for barnet som en tiv undersøgelse kan findes i en arti-
reaktion på undersøgelsen uden at kel af Christian Niels Meyer, Signe Afdeling, Roskilde Sygehus) som
fortælle om det). Rosenlund og Janne Nielsen (Medi- medforfatter (26) associationen mel-
I to undersøgelser med Jan Faerk cinsk Afdeling, Roskilde Sygehus, lem variation i Vascular Endothelial
(Pædiatrisk Afdeling, Holbæk Syge- O rtopædkirurgisk Afdeling, Køge Growth Factor- (VEGF-) genet og ti-
hus)som medforfatter (23, 24) indgik Sygehus og Medicinsk Afdeling, Hol- den indtil behandlingssvigt. Patien-
320 for tidligt fødte børn(født 24-32 bæk Sygehus)(25). I en opgørelse af terne blev primært behandlet med
uge) i en undersøgelse af, hvordan et 158 patienter med lungehulebetæn- højdosis melphalan og stamcellesup-
særlig beriget mælketilskud til mo- delse (empyem)modtaget til behand- port. For 176 patienters vedkommen-
dermælken påvirkede børnenes ling over en periode på 9 år fandt for- de blev der desuden givet talidomid
vækst og deres risiko for udvikling af fatterne en dødelighed på 50% blandt ved tilbagefald. Patienter uden haplo-
allergi det første leveår. Børnene blev patienter inficeret med enterobak- typen -2578A/-460C+405G (ACG) i
delt i tre nogenlunde lige store grup- terier. Blandt patienter inficeret med VEGF-genet oplevede at kunne leve
per: En tilskudsgruppe, en ikke-til- S. aureus var dødeligheden 36%, og længere perioder uden behov for for-
skudsgruppe og en flaskemælks- blandt patienter inficeret med blan- nyede talidomidbehandlinger end pa-
gruppe. Undersøgelsen viste ikke dingsinfektioner var den 34%. Den tienter med en eller to kopier af dette
tegn på forøget forekomst af allergi i gældende anbefaling, at starte empi- gen. Forfatterne opstiller hypotesen,
tilskudsgruppen. På den anden side risk behandling med penicillin og at haplotypen ACG i VEGF genet på-
voksede denne sig heller ikke større m etronidazol, dækkede kun 49% af virker effektiviteten af talidomid hos
end ikke-tilskudsgruppen. Flaske- infektionerne, mens cefuroxim og patienter med myelomatose.
mælksgruppen bestod af dem, der al- metronidazol dækkede 79%. Under- Netop lægemidlet talidomid indta-
lerede helt var overgået til flaskemælk søgelsen foreslår tidlig udtagelse af ger en slags særstilling blandt læge-
ved udskrivelsen fra sygehuset. Især pleuravæske til dyrkning og konklu- midler ved at være et genopdaget
pigerne i denne gruppe voksede sig derer, at man formentlig vil få forbed- præparat. Talidomid var i lang tid ta-
8
FORSKNING PÅ SYGEHUS NORD .
get ud af handlen på grund af sine fo- snøring af mavesækken) og cholecy- scens efter udskrivelsen, hvilket var
sterskadende bivirkninger. Men tali- stectomi (fjernelse af galdeblæren). betydeligt længere end den ene dag,
domid er ikke det eneste genopdage- Når først et hernie imidlertid er op- der var den præoperative forventning
de lægemiddel på det danske marked. stået, anbefales lukning af det, som- hos de fleste af dem.
Lidt det samme gælder for ketamin. I anført af Thue Bisgaard (Kirurgisk Hvis man har smerter i halebenet,
en statusartikel beskriver Anne Grøn- Afdeling, Køge Sygehus)og medfor- kan siddende arbejde være ekstra pi-
borg Sørensen (Anæstesiafdelingen,
1.Pris for afgangsopgave
Køge Sygehus)(27) ketamins smerte-
stillende virkninger og advarer samti-
Projektsygeplejerske
dig mod midlets stigende popularitet Pernille Strandfelt
som rusgift.
Pernille Strandfelt, Kirurgisk Afdeling, K øge,
fik i januar 2012 overrakt prisen for bedste
Behandling med andre kliniske
afgangsopgave på den sundhedsfaglige
pro cedurer (end medicinske)
diplomuddannelse på Metropol 2011.
Andre behandlingsformer end medi-
Pernille Strandfelt har undersøgt evidensen
cinske har også været genstand for et for brug af brokbind postoperativt efter
stort antal undersøgelser på sygehu- ventralherniotomi. Undersøgelsen er baseret
på to forskellige synsvinkler på evidens: Dels
set. 47 af Sygehus Nords publikatio-
det traditionelle medicinske evidensb egreb
ner 2011 tilhører denne kategori, og
med litteratursøgninger i de store medicin-
24 af dem udgår fra sygehusets kirur-
ske databaser, og dels en pilotundersøgelse af enkelte patienters oplevelse af
giske, ortopædkirurgiske og plastikki-
brug af brokbind postoperativt baseret på interviews og logbogsskrivning.
rurgiske afdelinger(r). Litteratursøgningen udsprang af, at praksis rundt omkring på sygehusene er me-
På Køge Sygehus, Kirurgisk Afde- get forskellig og varierer fra slet ikke at anbefale brokbind til at anbefale det i
månedsvis postoperativt. Litteratursøgningen viste, at der ingen medicinsk evi-
ling, er det især bugvæggens broksyg-
dens er for brug af brokbind efter ventralherniotomier, da der slet ikke findes lit-
domme (hernier), lægerne forsker i.
teratur om brug af brokbind efter netop disse indgreb. Patienter, der bruger
Og for dem har Den Danske Hernie-
brokbind, rapporterer dog færre smerter og er markant mere fysisk aktive post-
database vist sig at være en guldgru- operativt, end patienter, der ikke bruger brokbind.
be, hvad angår oplysninger om fore-
komst, behandling og følger efter be- fattere (29). Og sidder herniet fortil, nefuldt. I en oversigtartikel af Nanett
handling for brok. bør lukningen snarere ske med an- Skjelberg Aarby, Anton Michell Trol-
Frederik Helgstand (Kirurgisk Af- vendelse af fibrinnet end med tita- legaard og Steen Hallberg (Kirurgisk
deling, Køge Sygehus)og medforfat- nium stifter, da det første er forbun- Afdeling og Ortopædkirurgisk Afde-
tere (28) brugte således databasen til det med færre postoperative gener ling, Holbæk Sygehus )(34) analyse-
at identificere alle 7.626 patienter i (Thue Bisgaard (Kirurgisk afdeling, res 24 originalarbejder, som tilsam-
Danmark, som fik foretaget laparo- Køge Sygehus) som medforfatter) men omfattede 702 patienter med
skopi tilbage i 1997. Journaler for (30). vedvarende coccygodyni (smerter i
dem, som udviklede brok i løbet af de Tre andre arbejder fra Kirurgisk Af- halebenet). 83% af patienterne op-
efterfølgende 12 år, blev opsporet og deling, Køge Sygehus (31-33) så på nåede gunstigt resultat med operati-
analyseret. 95 tilfælde blev fundet, behovet for rekonvalescens efter her- on.
hvilket svarer til en risiko på 1,3%. De nieoperationerfør genoptagelse af ar- Fælles for de mange invasive be-
fleste af broktilfældene udviklede sig bejde. I et af disse undersøgte Mette handlingsformer er, at patienterne al-
efter en umbilikal incision. Den lave- Astrup Tolver og medarbejdere 185 tid er fuldt bevidste om, at behandlin-
ste risiko sås efter gynækologiske pro- mænd henvist til operation for lyske- gen gør eller har gjort noget med
cedurer og appendectomi, mens den brok (31). Patienterne havde behov dem. I praksis er det derfor de færre-
højeste var efter fundoplication (om- for 3-5 dages (range 1-40) rekonvale- ste forskere i invasive procedurer,
9
ÅRSRAPPORT 2011
som er i stand til at gennemføre brug iskæmisk hjertesygdom betegnes og- BE Jemec og Mette Mogensen (Der-
af et dobbeltblindet design. I stedet så som en invasiv procedure. Rasmus matologisk Afdeling, Roskilde Syge-
tyer de til åbne, kontrollerede under- Møgelvang (Medicinsk Afdeling, Hol- hus)blandt medforfatterne (40). De
søgelsestyper, hvor de sammenligner bæk Sygehus)i egenskab af medfor- så på indvirkningen af lyspå methyl
grupper af patienter, som har modta- fatter (37) behandlede 2004-2008 aminolaevulinatbehandling af patien-
get forskellig behandling. 2.155 patienter med akut infarkt og ter med multiple tynde, aktinøse ke-
Indsættelse af en pacemaker for ST-forhøjelse med enten en drug-elu- ratoser i ansigtet og på hovedbunden.
hjerteproblemer kræver en mindre ting-stent, DES, (1.725 patienter) el- Aktinøse keratoser er forstadier til
kirurgisk procedure og er et eksempel ler en bare metal-stent, BMS, (430 basalcellecarcinomer og kan med
på en invasiv procedure, hvor man i patienter). Patienter, behandlet med kosmetisk fordel behandles med foto-
forskningssammenhæng sædvanlig- DES, havde senere et klart mindre be- terapi i stedet for curettage (skæring)
vis benytter et sådant åbent design. I hov for fornyede revaskularisations eller cryoterapi (frysning). Forfatter-
en prospektiv undersøgelse fulgte procedurer end de BMS behandlede. ne undersøgte, om man kunne bruge
Gunnar VH Jensen (Kardiologisk Af- Til gengæld udviste de en let større dagslys i stedet for diodelys. Resulta-
deling, Roskilde Sygehus)som med- tendens til udvikling af tromboser. I terne viste, at simpel eksponering af
forfatter (35, 36) således 1.415 patien- en lignende undersøgelse, denne af de aminolaevulinatpåsmurte kerato-
ter henvist til førstegangsindsættelse 1.183 diabetikerpatienter behandlede ser for dagslys i 1,5 eller 2,5 timer om
af pacemaker på grund af sick sinus med stent for iskæmisk coronarsyg- dagen fik 75-77% af keratoserne til at
syndrom. Han fandt ingen forskel dom, fandt Anders M Galløe(Kardio- respondere, uden patienterne opleve-
mellem patienter, der blev behandlet logisk Afdeling, Roskilde Sygehus) de større ubehag, hvilket man ikke al-
med enkelt elektrode atrie-pacing, og som medforfatter (38), at patienter, tid kan sige om det sædvanlige diode-
patienter, der fik to-kammer-pacing der blev givet en sirolimus-eluting lys.
med hensyn til senere behov for ny stent, havde mindre behov for fornyet
pacemaker, udvikling af atrieflimmer, revaskulariseringprocedure på et se- Diagnostiske procedurer
hjertesvigt eller død. Derimod viste nere tidspunkt end patienter behand- Korrekt diagnose er en forudsætning
undersøgelsen, at jo længere patien- let med en paclitaxel-eluting stent. for korrekt behandling. Hvis man ik-
ternes P-Q interval (en type ekg-for- Blandt andre mindre invasive be- ke med sikkerhed kan slå fast, hvad
andring) var, desto større risiko hav- handlingsformer kan nævnes dialyse- patienten fejler, er det fundamentalt
de de for at udvikle atrieflimmer. behandling(se også tekstboksen om umuligt at vælge den ene behandling
Indsættelse af små rør (stenter) i Ditte Hansens ph.d.-afhandling side frem for en anden eller måske bare gi-
coronarkarrene hos patienter med 6). I en artikel med Bo Ekelund (Me- ve patienten et godt råd. Forskning i
dicinsk Afdeling, Roskilde Sygehus) diagnostiske procedurer går i sin na-
som medforfatter (39) rapporteres en tur i mange tilfælde på tværs af spe-
undersøgelse af en ny 5-liters to-kam- cialer og repræsenterer et område,
mer container for automatisk perito- hvor interessen for ny teknologi ofte
neal dialyse. Forfatterne konkludere- er særlig iøjnefaldende. 26 videnska-
de, at den ny container 1) formind- belige publikationer fra Sygehus Nord
sker risikoen for fejlinfusion; 2) er be- i 2011 rapporterede arbejder med di-
hagelig af bruge både for patienten og agnostiske procedurer spændende fra
personalet; 3) og at den reducerer be- analyser af værdien af meget kapita-
En stent er et lille, som regel netbaseret,
rør, der førers ind i det syge blodkar, trå- hovet for opløsningsposer med 30%. lintensive teknologier som nuklear-
det over en ballon, som sidder for enden Endelig som et eksempel på de fuld- medicinske PET/CT og SPECT appa-
af et kateter. Når ballonen blæses op, ud-
stændigt non-invasive behandlings- ratur til validering af spørgeskemaer.
vider den blodkarret, kateret ligger i.
Stenten presses samtidig med udad og former kan nævnes en randomiseret, Således undersøgte Kirsten Bou-
holder efterfølgende blodkarret åbent,
multicenterundersøgelse med Gregor chelouche (Klinisk Biokemisk Afde-
når kateteret fjernes.
10
FORSKNING PÅ SYGEHUS NORD .