Forekomst af lugt- og fluegener samt vurdering af græsdække ved udendørs svineproduktion

123 Pages·2008·7.68 MB·Danish

Forekomst af lugt- og fluegener samt vurdering
af græsdække ved udendørs svineproduktion
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
En udredningsrapport af Mathias Andersen og Henrik Skovgård
* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Februar 2008
AARHUS UNIVERSITET
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Skadedyrlaboratoriet
Resumé

Formålet med undersøgelsen har været at klarlægge eventuelle gener, der relaterer sig til
udendørs svineproduktion. Der har især været fokus på lugt- og fluegener, to områder, som især
naboer til svineproducenter oftest opfatter som et problem.

Projektet er en opfølgning på Loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug, hvor miljøministeren pr.
1. januar 2007 har fastsat nærmere regler om afstandskrav fra folde med udendørs svineproduk-
tion til naboer. Ministeren ønskede i den sammenhæng også et udredningsarbejde, der vurderer,
hvordan de gældende regler om græsdække for udendørs svineproduktion overholdes. Overordnet
har projektet til formål at danne baggrund for en revurdering af de indførte afstandskrav til folde
med udendørs svineproduktion.

Undersøgelsens datagrundlag består dels af spørgeskemaer og interviews indsamlet fra 200
tilfældigt udvalgte naboer til økologiske og konventionelle svineproducenter (Del I) og dels af
fluedata fra 12 svineproducenter af hver kategori (Del II) samt en subjektiv vurdering af græs-
dækket (Del III). Der er desuden blevet indsamlet kontroldata til spørgeundersøgelsen fra 59 per-
soner, der ikke var bosiddende i umiddelbar nærhed af en dyreproduktion. Spørgeundersøgelsen
omfatter naboer til 25 middelstore svineproducenter af hver kategori. Fluedata er baseret på fluetal
på dyr, forekomst af fluer ved farehytter samt forekomst af fluer i gødningsprøver.

Undersøgelsen viser, at der ikke kan påvises nogen lugtgener, der relaterer sig direkte til udendørs
svineproduktion (minus gylleudbringning) hos naboer til disse brug, medens 7,4 % af naboerne
inden for 200 meter fra en konventionel svineproducent føler sig generet af lugt.

Den samlede gene fra landbruget omfatter lugt, støj, fluer og andre skadedyr. Her føler 20,8 % af
naboerne til konventionel svineproduktion sig generet, hvorimod kun er 5,9 % af naboerne til
udendørs svineproduktion føler sig generet. Baggrundsniveauet for landbrugsrelaterede gener er
estimeret til 3,9 % for personer, der bor på landet men ikke i umiddelbar nærhed af en
dyreproduktion.

Ved direkte spørgsmål omkring mus og rotter svarede 7,5 % af naboerne til konventionelle
svineproducenter, at det var et problem, medens 14,9 % af naboerne til den udendørs
svineproduktion mente, det var et problem. Ingen fra kontrolgruppen fandt, at det var et problem.

Undersøgelse af flueforekomst viste et signifikant højere fluetal i staldanlæg med økologiske slag-
tesvin end ved den udendørs svineproduktion med faresøer og pattegrise. Derimod var der ikke
signifikant forskel i antal fluer, når konventionelle og økologiske staldanlæg med slagtesvin blev
sammenlignet. Interviews af naboer til de økologiske gårde pegede heller ikke i retning af væsent-
lige problemer med fluer.

Undersøgelsen har givet os ny viden om stikfluers opformering i og omkring farehytter på økolog-
iske besætninger med udendørs sohold, samt at stikfluer i åbne staldanlæg med slagtesvin er
dominerende på lige fod med stuefluen. Dette er en stor forskel fra ældre undersøgelser, hvor kun
stuefluen blev regnet for almindelig på svinebesætninger.
Baseret på det relative høje antal stikfluer fundet i farehytter samt i staldanlæg på mange økolo-
giske besætninger og ved at sammenligne data fra spørgeskemaundersøgelsen, kan det ikke
afvises, at stikfluer lejlighedsvis kan genere naboer i sommer- og efterårsmånederne. Hvis der er
tale om et reelt problem med stikfluer i farehytter i sommermånederne, kan dette dog løses relativt
enkelt ved hyppige flytninger af hytterne (en gang per måned i stedet for mindste kravet, som er en
gang hver 2. måned).

Afstandskravet til udendørs svinefold på min. 50 meter fra naboskel til fold vurderes ifølge de
indsamlede lugtdata at være uden væsentlig betydning, eftersom der ikke kunne påvises nogen
direkte og afgørende lugtgener fra folden. Lugtgener fra farehytte, sølehul og fodringsautomat kan i
praksis ikke udelukkes, hvorfor et vist afstandskrav kan have sin berettigelse. Det faktum at der er
markant flere problemer med mus og rotter fra økologiske besætninger taler ligeledes for at
bibeholde et afstandskrav. Ud fra spørgeundersøgelsen vurderes der ikke at være nogen
væsentlige fluegener fra udendørs svineproduktion ved det nuværende afstandskrav. Ved direkte
spørgsmål til en eventuel flueplage viser undersøgelsen dog, at geneniveauet er markant højere
ved økologiske brug end ved kontrolgruppen, hvilket indikerer behovet for et afstandskrav.

Februar 2008

Mathias Andersen & Henrik Skovgård

Mathias Andersen

AgroTech A/S

Institut for fødevare- og jordbrugsinnovation

Afdeling for Miljø- Energi og Klimateknologi

Udkærsvej 15
DK-8200 Århus N
E-mail: [email protected]
Henrik Skovgaard

Aarhus Universitet

Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet
Forskningscenter Sorgenfri

Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr
Skadedyrlaboratoriet

Skovbrynet 14
DK-2800 Kgs Lyngby
E-mail: [email protected]
1
Forord

Denne rapport er blevet til med god hjælp og stor arbejdsindsats fra mange sider. I denne
forbindelse vil vi gerne benytte lejligheden til takke en række mennesker for deres indsats.

I forbindelse med udarbejdelsen af en populationsbaseret analysemodel til bestemmelse af
geneniveau fra udendørs svineproduktion vil jeg, som projektleder for lugtdelen, gerne rette en stor
tak til Kirsten Sucker fra i k u GmbH, Dr. Ralf Both fra LANUV, Gunnar Lind Haase Svendsen fra
Syddansk Universitet samt Arne Grønkjær Hansen fra AgroTech, der alle har været til stor hjælp.
Mathias

Som projektleder for fluedelen vil jeg gerne sige rigtig mange tak til Lars Damberg, Claus Dahl og
Minna Wernegren for deres store arbejdsindsats under feltarbejdet og de efterfølgende sorteringer
af fluemateriale hjemme på laboratoriet. Desuden vil jeg gerne takke Lektor Thomas Pape og
Gæsteforsker Verner Michelsen fra Zoologisk Museum i København for deres hjælp i forbindelse
med at få bestemt de forskellige fluearter der blev indsamlet i undersøgelsen.
Henrik
2
Indholdsfortegnelse

Resumé ...................................................................................................................................... 0
Forord ........................................................................................................................................ 2
Indledning .................................................................................................................................. 5
Baggrund for undersøgelsen ...................................................................................................... 6
1 Del I: Lugtgener fra udendørs svineproduktion ..................................................................... 7
1.1 Tidligere undersøgelser ........................................................................................................... 7
1.2 Formål, spørgsmål og hypoteser .............................................................................................. 8
1.3 Rapportens analysedesign ....................................................................................................... 9
1.4 Spørgeskemaundersøgelse .................................................................................................... 11
1.4.1 Metode ....................................................................................................................................................... 11
1.4.2 Resultater .................................................................................................................................................... 13
1.5 Opfølgning på spørgeundersøgelsen ...................................................................................... 16
1.5.1 Resultater .................................................................................................................................................... 16
1.6 Diskussion ............................................................................................................................. 17
1.6.1 Perspektiver ................................................................................................................................................ 17
1.6.2 Lugtemission ............................................................................................................................................... 18
1.6.3 Afstandskrav til skel og nabobeboelse ........................................................................................................ 19
2 Del II: Fluegener fra udendørs svineproduktion .................................................................. 20
2.1 Introduktion .......................................................................................................................... 20
2.2 Materialer og metoder .......................................................................................................... 21
2.2.1 Økologiske besætninger med sohold på friland ......................................................................................... 21
2.2.2 Konventionelle besætninger ....................................................................................................................... 22
2.2.3 Registreringer af vejrforhold på indsamlingsdagen .................................................................................... 22
2.2.4 Statistiske analyser ..................................................................................................................................... 23
2.3 Resultater (Tabel 8-23 samt figur 5-19 er placeret i bilag 3) ..................................................... 23
2.3.1 Økologiske besætninger ............................................................................................................................. 23
2.3.2 Konventionelle besætninger ....................................................................................................................... 25
2.3.3 Sammenligning af fluer i økologiske og konventionelle staldafsnit ............................................................ 25
2.3.4 Fluetal – visuelt bedømt på økologiske og konventionelle dyr................................................................... 26
2.3.5 Interviewundersøgelse af naboer til økologiske og konventionelle svinebesætninger .............................. 26
2.4 Diskussion ............................................................................................................................. 27
3 Del III: Vurdering af græsdække ......................................................................................... 30
3.1 Indledning ............................................................................................................................. 30
3.2 Metode ................................................................................................................................. 30
3.3 Resultater ............................................................................................................................. 31
3.4 Diskussion ............................................................................................................................. 31
3
4 Konklusion ........................................................................................................................ 33
Litteraturliste ........................................................................................................................... 34
5 Bilag 1: Spørgeskema ........................................................................................................ 37
5.1 Skema 1: Screening ............................................................................................................... 37
5.2 Skema 2: Fordele og ulemper ................................................................................................. 39
5.3 Skema 3: Helbred, sundhed og velfærd .................................................................................. 40
5.4 Skema 4: Socialt sammenhold i lokalområdet ........................................................................ 40
5.5 Skema 5: Opfølgning af spørgsmål 10 (lugt og fluer) ............................................................... 42
6 Bilag 2 Besvarelse af spørgeskema .................................................................................... 43
7 Bilag 3. Principper for multipel logistisk regressionsanalyse. .............................................. 91
8 Bilag 4 Fluedata ................................................................................................................ 92

4
Indledning

Udendørs svineproduktion omfatter økologiske samt konventionelle produktioner (frilandsgrise).
Grundet den ringe udbredelse af frilandsgrise indenfor den konventionelle produktion fokuseres
der i undersøgelsen primært på økologisk svineproduktion, der bl.a. adskiller sig fra de
konventionelle brug ved at benytte økologisk foder og overholde en række strengere dyrevelfærds-
mæssige krav. Overordnet vurderes der ikke at være nogen forskel på lugtemissionen fra en
økologisk- og en konventionel frilands svineproduktion, da der ikke er forskel på den måde gyllen
bliver afsat.

Økologisk udendørs svineproduktion adskiller sig markant fra den intensive konventionelle inden-
dørs svineproduktion, da søerne hele året går på græs i store folde sammen med smågrisene.
Disse folde flyttes jævnligt fra mark til mark for at fordele næringsstofbelastningen og sikre et jævnt
græsdække. Smågrisene har desuden en meget længere fravænningsperiode1 end hos
konventionelle svin (Ingvorsen & Serup 2007). Som beskyttelse mod vind og vejr har de udendørs
svin små hytter, hvor de kan trække sig tilbage. Disse hytter flyttes jævnligt rundt på folden
ligeledes for at udjævne belastningen, se Figur 1. Slagtesvinene går typisk i åbne stalde med
tilhørende udeområder. Økologisk svinekød er en del dyrere af producere end konventionelt
svinekød, da det kræver mere arbejde, mere plads samt en lavere tilvækst pga. øget motion og
forbud mod tilsætningsstoffer. Til gengæld kan økologisk svinekød sælges til en langt højere pris.

Figur 1 Billede af en svinehytte.

1 Økologiske grise må tidligst fravænnes efter 7 uger
5
Baggrund for undersøgelsen

Projektet er en opfølgning på Loven om miljøgodkendelse af husdyrbrug, hvor miljøministeren pr.
1. januar 2007 har fastsat nærmere regler om afstandskrav fra folde med udendørs svinepro-
duktion til naboer. Ministeren ønskede i den sammenhæng også et udredningsarbejde, hvor det
skal vurderes, hvordan de gældende regler om græsdække for udendørs svineproduktion
overholdes, idet der ved kommunernes tilsyn for 2002 blev konstateret betydelige problemer med
at overholde reglerne om græsdække.

Samtidig er det mellem forligsparterne bag loven aftalt, at afstandskravet revurderes på grundlag
af en udredning af eventuelle lugt- og fluekilder relateret til svin på friland med henblik på at
vurdere behovet for den indførte regulering samt tilpasningskrav af disse regler i relation til en
lempelse eller skærpelse af afstandskravet.

Rapportens første del vil derfor behandle lugtgener fra udendørs svineproduktion (del I). Herefter
følger en analyse af fluegener (del II) og til sidst en vurdering af græsdækket (del III).
6
1 Del I: Lugtgener fra udendørs svineproduktion

I denne del af rapporten vil den være fokus på lugtgener fra udendørs svineproduktion. Lugtgenen
er undersøgt ved hjælp at en nabobaseret spørgeundersøgelse.

1.1 Tidligere undersøgelser

Der ikke tidligere lavet nogen lignende analyse af lugtgener fra udendørs svineproduktion, men
herhjemme er der foretaget en enkelt undersøgelse af lugtudbredelse fra konventionel svinepro-
duktion. I undersøgelsen blev lugtudbredelsen fra mekaniske og naturligt ventilerede stalde
sammenlignet og der viste sig en tendens til, at lugtudbredelsen var mindre fra de naturligt ven-
tilerede stalde, (Hansen, Vodder et al. 2002). Det kan her nævnes, at naturligt ventilerede stalde
oftest benyttes til økologisk slagtesvin.

I en stor tysk undersøgelse har man udviklet en metode til at evaluere lugtemission i det
omgivende miljø til husdyrproduktion på basis af belastning og gene analyser. I undersøgelsen
fandt man, at lugtbelastningen i nærområdet til husdyrproduktion kan udtrykkes vha.
lugtfrekvensen, altså andelen af tid hvor lugt kan registreres. Lugtbelastningen er i mindre grad
afhængig af lugtintensitet og hedonist tone. Ved at anvende en avanceret spørgeundersøgelse
fandt man en signifikant korrelation mellem lugtbelastning og gene niveauet. Herved er det
dokumenteret, at en spørgeundersøgelse kan være et effektivt værktøj til bestemmelse af
lugtimission fra husdyrproduktion (Sucker, Müller et al. 2006).

Der er endvidere fundet en signifikant sammenhæng mellem lugtpåvirkning (olfaktometriske) og
lugtgener fundet ved en spørgeundersøgelse fra industrielle lugtkilder, hvilket yderligere retfærdig-
gør brugen af spørgeundersøgelser til beskrivelse af lugtpåvirkningen i et område (Both*, Sucker*
et al. 2004).

I Danmark arbejder mindst 20.000 mennesker i svinestalde, og det er velkendt, at de har en
markant øget risiko for kroniske luftvejslidelser som astma og kronisk bronkitis (Iversen, Dahl et al.
1988; Hoffmann & Iversen 2003). De vigtigste årsager til disse lidelser er luftbåret støv, endotoxi-
ner, bakterier og svampe fra stalden. Disse stoffer bliver, sammen med forskellige VOC’er (Volatile
organic compounds), ventileret ud i det omgivende miljø, hvor den karakteristiske lugt kan være til
stor gene for naboer til disse stalde. Befolkningen, der bor i umiddelbar nærhed af intensive svine-
produktioner, er ofte bekymrede for en negativ helbredsmæssig effekt ved eksponering af emission
fra staldene.

I en stor spørgeundersøgelse fra det nordlige Tyskland har man interviewet befolkningen i områder
med intensiv svine– og fjerkræproduktion og fundet en klar korrelation mellem livskvalitet og lugt
gener. Personer, der er generet af lugt fra husdyrbrug, har derfor oftest lavere livskvalitet, (Radon,
Peters et al. 2004). Hvorvidt disse lugtstoffer også kan påvirke vores fysiske tilstand er undersøgt
af (Schiffman 1998). I artiklen beskrives 4 måder, hvorpå lugtstoffer fra husdyrbrug kan indvirke på
vores helbred:
7
1. VOC fremkalder toxologiske reaktioner.
2. Lugt kan fremkalde sensorisk irritation af øjne, hals og næse. Disse irritationer kan dog
også opstå spontant.
3. VOC kan stimulere sensoriske nerver og inducere neurokemiske forandringer.
4. Helbredsmæssige symptomer forårsaget af landbrugsrelateret lugt kan forklares ud fra
kognitive og emotionelle faktorer.

I en tidligere undersøgelse (Schiffman, Sattely Miller et al. 1995) påvises det ligeledes, at lugt fra
intensiv svineproduktion ligeledes har negativ indvirkning på humøret for de omkringboende
naboer.

I en anden undersøgelse fra North Carolina har man fundet, at naboerne i nærheden af svine-
producenter har flere tilfælde af hovedpine, slimhinde irritationer, diarre og sviende øjne
sammenlignet med befolkningen i områder uden intensive husdyrbrug (Wing & Wolf 2000). Det
skal dog understreges, at en amerikansk svineproduktion ikke direkte kan sammenlignes med en
dansk, da bl.a. gyllehåndteringen er meget anderledes.

1.2 Formål, spørgsmål og hypoteser

Hovedformålet i denne del af rapporten er at klarlægge omfanget af lugtgener, der forekommer
i forbindelse med udendørs svineproduktion.
Potentielle lugtgener sammenlignes med lugtgener fra konventionel svineproduktion og
landdistrikter uden produktion af husdyr.

Spørgsmål

Hvilke udendørs svineproducenter oplever flest lugtgener?
Hvad er årsagen til, at nogen udendørs svineproducenter oplever flere lugtgener end
andre?
Er der nogen sammenhæng mellem afstand fra nabo til svineproducent og lugtgenen?
Hvilke andre parametre, så som alder og uddannelse, har indflydelse på gene niveauet?
Er der nogen gener ved udendørs svineproduktion, som udskiller sig fra konventionel svine-
produktion?

Hypoteser

Det forventes, at der vil være lugtgener fra begge produktionsformer, og at lugtgenerne vil
være størst tættest på produktionen.

8