forebyggelse af rygning blandt børn og unge. hvad virker?

125 Pages·2017·2.94 MB·English

EN RAPPORT FRA
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE
KRISTIANIAGADE 12 [email protected]
2100 KØBENHAVN Ø WWW.VIDENSRAAD.DK
FOREBYGGELSE AF
RYGNING BLANDT
BØRN OG UNGE.
HVAD VIRKER?
AF
JØRGEN VESTBO CHARLOTTA PISINGER LOTUS SOFIE BAST DORTE GYRD-HANSEN
EN RAPPORT FRA
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE
KRISTIANIAGADE 12 [email protected]
2100 KØBENHAVN Ø WWW.VIDENSRAAD.DK
FOREBYGGELSE AF
RYGNING BLANDT
BØRN OG UNGE.
HVAD VIRKER?
AF
JØRGEN VESTBO CHARLOTTA PISINGER LOTUS SOFIE BAST DORTE GYRD-HANSEN
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING.
HVAD VIRKER?
Udarbejdet af Jørgen Vestbo
Charlotta Pisinger
Lotus Sofie Bast
Dorte Gyrd-Hansen
Fagredaktion af Pernille Bendtsen
ISBN 978-87-998156-8-5
Design B14
Publikationsår 2018
1. udgave
Rapporten refereres V estbo J, Pisinger C, Bast L, Gyrd-Hansen D. Forebyggelse
af rygning blandt børn og unge. Hvad virker? København:
Vidensråd for Forebyggelse, 2018:1-124.
Rapporten kan frit downloades på
www.vidensraad.dk
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE ER ETABLERET AF OG
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
FORORD 7
KOMMISSORIUM OG ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 9
HOVEDKONKLUSION 11
1 INDLEDNING 15
1.1 BAGGRUND 16
1.2 FORMÅL 16
1.3 METODE 16
1.4 AFGRÆNSNING 16
1.5 RAPPORTENS OPBYGNING 16
2 RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE 19
2.1 HVORFOR ER DET VIGTIGT AT FOREBYGGE RYGNING BLANDT BØRN OG UNGE? 20
2.2 RYGNING SKADER UNGE ENDNU MERE, END DET SKADER VOKSNE 20
2.3 DANSKE BØRN OG UNGE RYGER MERE END BØRN OG UNGE I RESTEN AF NORDEN 21
2.4 DET GÅR BEDRE I GRUNDSKOLEN 22
2.5 SOCIAL ULIGHED I RYGNING STARTER TIDLIGT 24
2.6 DET STÅR SKIDT TIL PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE 24
2.7 DANMARK HAR RINGE TOBAKSFOREBYGGELSE 26
2.8 POTENTIALET FOR FOREBYGGELSE AF RYGNING 28
3 INDSATSER, DER VIRKER 33
4 INDSATSER, DER IKKE VIRKER 37
5 EVIDENSEN BAG – HVAD VIRKER, OG HVAD VIRKER IKKE? 41
5.1 SAMMENFATNING 42
5.2 OVERSIGT OVER EVIDENS OG EFFEKT 42
5.3 SKOLEBASEREDE PROGRAMMER 43
5.4 INDSATSER I HJEMMET 49
5.5 STATSLIGE INDSATSER – ÆNDRING AF RAMMERNE 50
REKLAMEFORBUD 53
ADVARSLER PÅ CIGARETPAKKER 53
GEMME TOBAK VÆK FRA HYLDERNE 54
NEUTRALE TOBAKSPAKKER 54
FOREBYGGELSESKAMPAGNER 55
5.6 KOMBINEREDE INDSATSER I SKOLE, HJEM OG LOKALSAMFUND 56
5.7 BRUG AF E-CIGARETTER TIL FOREBYGGELSE AF RYGNING 57
5.8 SUNDHEDSPROFESSIONELLES RÅDGIVNING TIL BØRN OG UNGE 57
FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
6 INSPIRATIONSKATALOG – POSITIVE ERFARINGER 69
6.1 X:IT – EN SUCCESFULD INDSATS I GRUNDSKOLEN 70
6.2 DEN ELEKTRONISKE MUSIKORGANISATION STRØMS ”NEJ TAK TIL TOBAK” 72
6.3 RØGFRI SKOLETID – EN SKANDINAVISK MODEL 73
6.4 DE NORDISKE ROLLEMODELLER 74
7 E-CIGARETTER, SNUS OG VANDPIBE 81
7.1 E-CIGARETTER 82
7.2 VANDPIBE 82
7.3 SNUS OG ANDEN RØGFRI TOBAK 84
8 FRA IKKERYGER TIL DAGLIGRYGER 89
8.1 RYGNINGENS STADIER 90
8.2 INDIVIDSPECIFIKKE ÅRSAGER TIL RYGNING 91
8.3 SOCIALE FAKTORER 92
8.4 SAMFUNDSMÆSSIGE FAKTORER 93
8.5 RYGESTOP HOS UNGE 94
9 ØKONOMISKE KONSEKVENSER 99
10 HANDLEMULIGHEDER 105
10.1 STAT 106
10.2 KOMMUNER 107
10.3 GRUNDSKOLER 108
10.4 GYMNASIER 108
10.5 ERHVERVSUDDANNELSER 109
10.6 DETAILHANDLEN 109
10.7 SPORTSKLUBBER OG LIGNENDE 110
SUMMARY 113
ORDLISTE 117
APPENDIKS 121
4

FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
FORORD
Hver femte 15-årige ryger enten dagligt eller Men ambitionen gør det ikke alene. Målet skal
ugentligt. Det er for mange. Ingen unge burde følges op af effektive indsatser, hvis vi vil opleve en
begynde at ryge, for rygning er den forebyggelige røgfri generation i 2030. Det er derfor nødvendigt
enkeltfaktor, der har størst betydning for udvik- at skabe klarhed over, hvad der virker, hvis det skal
ling af sygdom og død. Når vi ser på årene efter lykkes at nå målet.
grundskolen, er udfordringen endda endnu større.
På ungdomsuddannelserne ryger godt hver anden Vidensråd for Forebyggelse nedsatte derfor en
lejlighedsvist eller dagligt. Andelen af unge, der arbejdsgruppe bestående af danske eksperter på
ryger, er markant højere i Danmark end i de øvrige området, og gennem en målrettet gennemgang af
nordiske lande, og allerede i ungdomsårene ser den videnskabelige litteratur har den nu afdækket
vi en tydelig social gradient i rygevaner, blandt de indsatser, der er mest effektfulde til forebyggel-
andet illustreret ved de høje rygeprævalenser på se af rygning blandt børn og unge.
erhvervsskoler.
Vi præsenterer her disse indsatser og håber
Erfaringer fra andre lande viser, at andelen hermed at skabe øget viden hos sundhedsprofes-
af børn og unge, der begynder at ryge, kan sionelle og beslutningstagere om, hvad der virker,
nedbringes betydeligt, hvis nationale og lokale hvis vi skal rygning til livs.
beslutningstagere har vilje og mod til at tage en
bred vifte af midler i brug. Regeringens mål om en Morten Grønbæk
røgfri generation er et skridt i den rigtige retning. Formand for Vidensråd for Forebyggelse
7

FOREBYGGELSE AF BØRN OG UNGES RYGNING. HVAD VIRKER?
KOMMISSORIUM OG ARBEJDSGRUPPENS
SAMMENSÆTNING
KOMMISSORIUM › Jørgen Vestbo (arbejdsgruppens formand),
professor, University of Manchester og
Første skridt på vejen til at forebygge rygning Manchester University NHS Foundation Trust,
blandt børn og unge er at identificere og fremlæg- England
ge den viden om effektive forebyggelsesindsatser, › Charlotta Pisinger, professor, Center for Klinisk
der findes på området. Derfor har Vidensråd for Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg-Frede-
Forebyggelse nedsat en arbejdsgruppe, der vil riksberg Hospital og Institut for Folkesundheds-
indsamle, sammenfatte og vurdere den nyeste videnskab, Københavns Universitet
forskningsviden om, hvilke indsatser der bedst › Lotus Sofie Bast, post.doc, ph.d., Statens Insti-
muligt forebygger rygning blandt børn og unge i tut for Folkesundhed, Syddansk Universitet
Danmark. Den primære leverance vil være en te- › Dorte Gyrd-Hansen, professor, ph.d., COHE-
marapport, der præsenterer denne viden i en form, RE Center for Sundhedsøkonomisk Forsk-
der gør den særligt anvendelig som beslutnings- ning, Institut for Sundhedstjenesteforskning,
grundlag og til politisk prioritering på alle niveauer. Syddansk Universitet
Arbejdsgruppens hovedformål er at pege på Ph.d. og sekretariatschef Pernille Bendtsen fra
virksomme indsatser, der kan forebygge børn og Vidensråd for Forebyggelse har fungeret som
unges rygning. Herudover vil arbejdsgruppen vur- projektleder og fagredaktør for arbejdsgruppen.
dere, om der kan formuleres specifikke råd, der på Alle medlemmer i arbejdsgruppen har udfyldt
et evidensbaseret grundlag kan give anbefalinger habilitetserklæringer til første arbejdsgruppemøde.
til stat, regioner, kommuner og skoler om, hvad der
kan gøres for at forebygge børn og unges rygning. Arbejdsgruppen ønsker at takke:
› Maja Kring Schjørring, Statens Institut for Fol-
ARBEJDSGRUPPENS SAMMEN- kesundhed, for udarbejdelse af afsnit om Strøm
SÆTNING › Mette Rasmussen, Statens Institut for Folke-
sundhed for levering af data fra Skolebørnsun-
Arbejdsgruppens formand er udpeget af for- dersøgelsen.
mandskabet for Vidensråd for Forebyggelse,
mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i Følgegruppen bag projektet takkes for
fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og kommentering af rapporten:
formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse. › Niels Them Kjær, projektchef for tobaksfore-
Arbejdsgruppens medlemmer er valgt på bag- byggelse, ph.d., Kræftens Bekæmpelse
grund af deres faglige kompetencer inden for de › Tine Curtis, leder, adjungeret professor, ph.d.,
emner, som rapporten omhandler: Center for Forebyggelse i praksis, KL
› Knud Juel, professor emeritus, Statens Institut
for Folkesundhed.
9