forebyggelse af nedsat frugtbarhed

153 Pages·2017·7.24 MB·Danish

EN RAPPORT FRA
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE
KRISTIANIAGADE 12 [email protected]
2100 KØBENHAVN Ø WWW.VIDENSRAAD.DK
FOREBYGGELSE AF
NEDSAT

FRUGTBARHED
AF
HENRIETTE SVARRE NIELSEN ANDERS NYBOE ANDERSEN DORTE GYRD-HANSEN ANDERS JUUL
LONE SCHMIDT KATHRINE BIRCH PETERSEN TINA KOLD JENSEN LISBETH BONDESEN KNUDSEN
EN RAPPORT FRA
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE
KRISTIANIAGADE 12 [email protected]
2100 KØBENHAVN Ø WWW.VIDENSRAAD.DK
FOREBYGGELSE AF
NEDSAT

FRUGTBARHED
AF
HENRIETTE SVARRE NIELSEN ANDERS NYBOE ANDERSEN DORTE GYRD-HANSEN ANDERS JUUL
LONE SCHMIDT KATHRINE BIRCH PETERSEN TINA KOLD JENSEN LISBETH BONDESEN KNUDSEN
FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED
FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED
Udarbejdet af Henriette Svarre Nielsen
Lone Schmidt
Anders Nyboe Andersen
Kathrine Birch Petersen
Dorte Gyrd-Hansen
Tina Kold Jensen
Anders Juul
Lisbeth Bondesen Knudsen
Fagredaktion af Kirstine Krogholm og Thea Suldrup Jørgensen
ISBN 978-87-998156-5-4
Design B14
Publikationsår 2016
1. udgave
Rapporten refereres Nielsen HS, Schmidt L, Nyboe Andersen A, Birch Petersen
K, Gyrd-Hansen D, Jensen TK, Juul A, Knudsen LB.
Forebyggelse af nedsat frugtbarhed. København: Vidensråd
for Forebyggelse, 2016: 1-152.
Rapporten kan frit downloades på
www.vidensraad.dk
VIDENSRÅD FOR FOREBYGGELSE ER ETABLERET AF OG
FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED
FORORD 5
KOMMISSORIUM 7
ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING 9
HOVEDKONKLUSIONER 13
RÅD OM FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED 18
1 INDLEDNING 21
2 BAGGRUND 29
3 RISIKOFAKTORER 49
3.1 INDLEDNING 50
3.2 REPRODUKTIONSSYGDOMME OG SYGDOMME MED REPRODUKTIVE KONSEKVENSER 52
3.3 SEKSUELT OVERFØRTE SYGDOMME 60
3.4 ALDER 66
3.5 TOBAKSRYGNING OG FOSTERETS UDSÆTTELSE FOR TOBAKSRYGNING 77
3.6 CANNABIS 82
3.7 FYSISK AKTIVITET 85
3.8 VÆGT 90
3.9 ALKOHOL 94
3.10 ANABOLE STEROIDER 98
3.11 KOFFEIN 100
3.12 KOST 104
3.13 PSYKISK VELBEFINDENDE 114
3.14 MILJØKEMIKALIER 118
4 FOREBYGGELSESINDSATSER 129
SUMMARY 139
ORDLISTE 147

FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED
FORORD
De fleste unge voksne ønsker på et tidspunkt i livet område. Det er væsentligt at bevare den høje
at blive forældre, men nedsat frugtbarhed har stor kvalitet og lige adgang til fertilitetsbehand-
udbredelse i befolkningen, store menneskelige og ling i det offentlige sundhedsvæsen, så blandt
samfundsmæssige omkostninger og kan betegnes andet social ulighed på området modvirkes.
som en folkesygdom. Derfor er forebyggelse af Men forebyggelse, der kan mindske risikoen
nedsat frugtbarhed velbegrundet. Det er Videns- for nedsat frugtbarhed og mindske behovet for
rådets håb, at denne rapport kan være med til at fertilitetsbehandling, er et overset område, som
komme nogle af de mange myter, misforståelser vi i Vidensråd for Forebyggelse gerne vil sætte
og fordomme på området til livs. fokus på. Derfor nedsatte vi en arbejdsgruppe
bestående af danske eksperter på området, der
En udbredt misforståelse er, at fertilitetsbehandling har gennemgået evidensen for risikofaktorer for
er en garanti for at få de børn, man ønsker sig. nedsat frugtbarhed, vurderet hvilke indsatser der
Trods adgang til fertilitetsbehandling af høj kvalitet mest effektivt forebygger nedsat frugtbarhed og
i Danmark, så forholder det sig således, at ikke alle udarbejdet en række konkrete og evidensbasere-
men omkring 70% af kvinder/par fem år efter start de råd, alt sammen med henblik på at forebygge
på fertilitetsbehandlingen har fået mindst et barn. nedsat frugtbarhed.
En anden udbredt antagelse er, at folk med nedsat
frugtbarhed eller infertilitet ”bare” skal slappe lidt Vidensråd for Forebyggelse håber, at denne rapport
af, få sig en hund eller adoptere et barn. Så kom- vil bidrage til mere forebyggelse rettet mod nedsat
mer det nok helt af sig selv. Denne myte er langtfra frugtbarhed ved at øge den politiske opmærksom-
velunderbygget. Tværtimod er det veldokumente- hed på emnet, målrette forebyggelsesindsatser,
ret, at f.eks. adoption ikke øger sandsynligheden for styrke rådgivningsgrundlaget blandt sundheds-
efterfølgende graviditet. professionelle og bidrage til øget viden blandt
beslutningstagere og borgere, der ønsker sig børn.
Traditionelt har behandling været den primære
metode i Danmark til bekæmpelse af nedsat
frugtbarhed og ufrivillig barnløshed, mens Morten Grønbæk
der ikke er tradition for at forebygge på dette Formand for Vidensråd for Forebyggelse
5

FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED
KOMMISSORIUM
De fleste kvinder og mænd ønsker at blive Vidensråd for Forebyggelse ønsker at beskrive
forældre. Men hver tiende kvinde i Danmark er og opsummere den videnskabelige litteratur
enten ufrivilligt barnløs eller får færre børn end vedrørende risikofaktorer for nedsat frugtbarhed,
ønsket på grund af egen og/eller partners nedsatte herunder reproduktionssygdomme og seksuelt
frugtbarhed. Vi kender ikke omfanget af ufrivillig overførte infektioner med reproduktive konse-
barnløshed blandt mænd, men 20-21% af mænd kvenser, individuelle adfærdsmæssige risikofak-
får aldrig børn. Ca. 40% af raske unge mænd har torer (f.eks. kost, rygning, alkohol, fysisk aktivitet
en sædkvalitet, der gør, at de kan have sværere og vægt) samt samfundsmæssige risikofaktorer.
ved eller slet ikke være i stand til at gøre en kvinde Endvidere gennemgås den videnskabelige litte-
gravid. Nedsat frugtbarhed er således en af de ratur om konsekvenser af nedsat frugtbarhed og
hyppigste sygdomme i reproduktiv alder. Igennem ufrivillig barnløshed på både samfundsmæssigt og
en årrække er 7-9% af fødselsårgangene i Danmark individuelt niveau. Den videnskabelige litteratur
blevet undfanget efter fertilitetsbehandling, og vedrørende mulige forebyggelsesindsatser, der
knap 1% af børnepopulationen er adopteret. Trods kan reducere forekomsten af nedsat frugtbarhed,
tilstrækkelig adgang til fertilitetsbehandling af høj vil ligeledes blive gennemgået, og der vil blive
kvalitet kompenserer fertilitetsbehandlingen kun konkretiseret specifikke evidensbaserede råd,
for omkring halvdelen af de ønskede børnefødsler, både til individet og til sundhedsprofessionelle og
som par med nedsat frugtbarhed har forsøgt at beslutningstagere, med henblik på at forebygge
få. Nedsat frugtbarhed har både menneskelige og nedsat frugtbarhed.
samfundsmæssige konsekvenser, og der er et stort
behov for at forebygge nedsat frugtbarhed.
7

FOREBYGGELSE AF NEDSAT FRUGTBARHED
ARBEJDSGRUPPENS SAMMENSÆTNING
Arbejdsgruppens formand er udpeget af for- › Anders Juul, klinisk professor, klinikchef,
mandskabet for Vidensråd for Forebyggelse, dr.med., Afdeling for Vækst og Reproduktion,
mens arbejdsgruppens medlemmer er udpeget i Rigshospitalet, og Institut for Klinisk Medicin,
fællesskab af formanden for arbejdsgruppen og Københavns Universitet
formandskabet for Vidensråd for Forebyggelse.
Arbejdsgruppens medlemmer er valgt på bag- › Lisbeth Bondesen Knudsen, professor (m.s.o.),
grund af deres faglige kompetencer inden for de mag.scient.soc., Institut for Sociologi og So-
emner, som rapporten indeholder: cialt Arbejde, Aalborg Universitet
› Henriette Svarre Nielsen (arbejdsgruppe- Habilitetserklæringer for arbejdsgruppens med-
formand), klinisk lektor, overlæge, dr.med., lemmer kan fås ved henvendelse til Vidensråd for
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet, og Institut Forebyggelses sekretariat.
for Klinisk Medicin, Københavns Universitet
Konsulent, ph.d. Kirstine Krogholm og konsulent,
› Lone Schmidt, lektor, cand.med., dr.med., ph.d. Thea Suldrup Jørgensen fra Vidensråd for
ph.d., Institut for Folkesundhedsvidenskab, Forebyggelses sekretariat har fungeret som pro-
Afdeling for Social Medicin, Københavns jektledere og fagredaktører for arbejdsgruppen.
Universitet
Arbejdsgruppen ønsker at takke:
› Anders Nyboe Andersen, klinisk professor,
overlæge, dr.med., Fertilitetsklinikken, Rigs- › Berit Andersen, seniorforsker, ph.d., Institut for
hospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Folkesundhed, Forskningsenheden for Almen
Københavns Universitet Praksis, Aarhus Universitet, for kommentering
af afsnittet om seksuelt overførte sygdomme
› Kathrine Birch Petersen, afdelingslæge, ph.d.,
Fertilitetsklinikken, Rigshospitalet › Katrine Strandberg-Larsen, lektor, ph.d., Insti-
tut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for
› Dorte Gyrd-Hansen, centerleder, professor, Social Medicin, Københavns Universitet, for
cand.oecon., ph.d., Center for Sundheds- kommentering af afsnittet om alkohol
økonomisk Forskning (COHERE), Syddansk
Universitet › Lene Tølbøll, lektor, ph.d., Institut for Sociologi
og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet for
› Tina Kold Jensen, professor, cand.med., ph.d., kommentering af Baggrundskapitlet
journalist, Miljømedicin, Syddansk Universitet

9