Fælles krisebevidsthed: en vej mod global balance

87 Pages·2011·0.96 MB·Danish

by  Dørig, Regnar

Fælles
Krisebevidsthed
– en vej mod global balance
1
Skrevet af Regnar Dørig
Fælles Krisebevidsthed
– en vej mod global balance
Skrevet af Regnar Dørig
2
Fælles Krisebevidsthed
Copyright © 2011 Regnar Dørig
All rights reserved
Udgivet 2011 af Skriveforlaget, København
Bogen er sat med Palatino Linotype
Fotografier © Birthe Leire
1. e-bogs-udgave
ISBN 978-87-92573-84-1
Gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke
tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
Dog er det tilladt at bringe korte uddrag i omtale
eller anmeldelser.
3
Kapitler
Indledning .....................................................................5
Klimaforandringer .....................................................10
Den økonomiske krise ...............................................12
Våbenindustrien .........................................................16
Industrien og patenter ...............................................23
De rige landes overforbrug .......................................25
Måneperspektiv ..........................................................29
Konkurrence ...............................................................31
Internationalt samarbejde ........................................33
Demokrati og andre styreformer .............................39
Medier, religion og tro...............................................43
Krisebevidsthed ..........................................................47
Uddannelse .................................................................53
Mennesket og naturen ...............................................56
Økologi ........................................................................62
Samfund ......................................................................68
Utopia – drømmen .....................................................77
Kære læser ...................................................................87
4
En stor tak til Palle
Uden din indsigt og positive ånd
var denne bog ikke blevet skrevet
Indledning
Jordens klima er under voldsomme forandringer, og
det går uhyggelig hurtigt. Om nogle år vil landom-
råder, der nu er beboede, være under vand. Mange
mennesker vil være nødt til at finde et andet sted at
leve deres liv, at forsørge deres familie, at give deres
børn en opvækst og en fremtid.
De industrialiserede lande har nøglen til at justere
hastigheden af denne udvikling, men så skal befolk-
ningerne i disse velstillede lande – og specielt den
rige del – give afkald på overforbrug, på øget mate-
riel vækst, på deres høje levestandard og begynde at
interessere sig mere for de svage i denne verden.
Der er jo også talt meget og holdt mange møder
om dette, men det er meget lidt, der kommer ud af
det. Der er rigtig mange dårlige undskyldninger for
ikke at gøre noget. Det er jo selvfølgelig også ho-
vedsagelig de fattigste lande, der bliver ramt. Men
bliver der ikke gjort noget, bliver hele den menne-
skelige befolkning fattigere. Konsekvenserne med
5
elendigheden, anklagerne, skylden og de efterføl-
gende konflikter og humanitære katastrofer vil blive
uoverskuelige for kommende generationer.
Den verdensomspændende økonomiske krise, burde
vel ikke komme som en overraskelse for nogen. Spe-
cielt ikke dem, der til hverdag beskæftiger sig med
økonomi i stor målestok. Øget og accelererende pro-
duktion og vækst. Overforbrug af Jordens ressourcer
og ønske om udvikling i de underudviklede lande for-
værrer situationen. Grænsen er nået, men kapitalen,
som er blevet den vestlige verdens gud, fortsætter som
en døende huntigers kamp for at beskytte sine unger.
Storkapitalen kan ikke se, at løbet er kørt. Spar dog de
sidste krampetrækninger og vær med i front for at ska-
be en verden for mennesker og menneskelighed.
I mange lande forsøger man at klare sig igennem
problemerne ved at øge væksten gennem mere ef-
fektiv produktion og forbrug. Folk skal arbejde mere
og må helst ikke gå for tidligt på pension. Det er så
frygteligt vigtigt at følge med i den globale konkur-
rence for ikke at miste vores materielle velstand.
Overforbrug og uhæmmet udnyttelse af naturen
til materiel vækst er hovedårsagen til problemerne.
Skulle løsningen så være mere produktion og for-
brug? Det minder lidt om den med at tisse i buk-
serne for at holde varmen. Der er ingen mulighed
for, at det har langtidsvirkning.
6
Det er da muligt, at krisen bliver afblæst, men det
er kun en udskydelse, det bliver værre næste gang,
hvis der ikke tages nogle positive initiativer.
Som almindelig borger ser det for mig ud, som om
de folkevalgte ikke tør fortælle vælgerne sandheden
om situationen i landet. Og de har ikke styrke til
at fortælle, hvad der er gået galt. De er heller ikke
i stand til at tage en seriøs snak om de nødvendige
skridt, der bør tages for at begynde en opretning af
verdens ubalancer. Der er ikke stemmer i at alle – og
især de rige – skal til at stramme livremmen og skæ-
re ned på overforbruget. Jeg tror, vi er rigtig man-
ge, der er alvorligt bekymrede for den manglende
politiske erkendelse af verdens problemer og ringe
interesse og evne til at tage de rigtige beslutninger.
Er det i virkeligheden sådan, at kapitalens styrende
mekanismer, har gjort selv de socialt bevidste par-
tier blinde for andre og bedre måder at leve på?
I de demokratiske lande har vi det problem, at de
folkevalgte er valgt til at varetage landets interesser,
folkets velfærd og ikke interessere sig synderligt for
den globale ubalance. Partierne kæmper mod hin-
anden for at få magten eller beholde den med snæ-
versyn som resultat, hvilket efterlader Jorden ube-
skyttet. Vi ødelægger den, idet det handler om for
de fleste lande at få mere end de andre.
De to modsætninger liberalisme og socialisme har
7
i mange år stået over for hinanden og kæmpet om
magten. Ingen af de to ideologier har dog mulig-
hed for at vinde eller skabe et sundt og bæredyg-
tigt samfund. Liberalismens “du er din egen lykkes
smed” er ødelæggende for miljøet, skaber fattigdom
og global ubalance. Socialismens “lighed for alle” er
urealistisk, alene af den grund at vi bliver født med
forskellige forudsætninger, og vi lever under helt
forskellige klimatiske forhold. Begge ideologier ska-
ber desuden fjendebilleder for at holde sammen på
og tiltrække tilhængere. Det stik modsatte af hvad
verden har brug for. Verden har brug for, at vi finder
sammen og søger mod global balance.

Jeg tror på, at vi med de nuværende kriser har mu-
ligheden for at ændre verdens folks opfattelse af li-
vet på Jorden. Det må være muligt for alle at arbejde
mindre, producere med fornuft uden at ødelægge
naturen, at skabe samfund, hvor menneskene og li-
vet er i centrum. Hvem har evnerne og viljen til at
gå forrest i kampen for en Jord og et liv, vi kan være
bekendt at give videre til kommende generationer?
Naiv, ja det er jeg måske nok. Men det er altså nu
Moder Jord lider og viser tegn på sygdom på grund
af menneskets overgreb. Og det er nu store dele af
verdens befolkning er bekymrede for fremtiden. Så
må det også være nu, der er en historisk mulighed
for at foretage radikale ændringer i vores måde at
8
leve på. De, der bærer det største ansvar (for eksem-
pel olieselskaber og andre multinationale firmaer),
har også de store midler til at sætte skub i en ny
udvikling – ikke for at tjene flere penge, men for at
redde livet og vores fælles Jord.
Jeg har ikke løsningen på verdens problemer, men
det ville da være dejligt, hvis jeg kunne bidrage til
en fremadrettet positiv debat. Måske kunne det føre
os et skridt nærmere Utopia. En Jord, hvor menne-
sker kan leve trygt i velstand og i harmonisk balance
med dyr og natur.
“Hvorfor i alverden skulle jeg tænke på de næste generationer?
Hvad har de måske nogensinde gjort for mig?
Citat: Groucho Marx, amerikansk komiker 1890-1977
9
Klimaforandringer
Klimaforandringerne er en realitet, uanset at mange
med økonomisk interesse i at fortsætte udvindingen
af for eksempel olie fra undergrunden, stadig ikke
vil se i øjnene, at vi er ved at ødelægge vores fælles
jord.
Selvom det skulle være rigtigt, som nogen påstår,
at forandringerne på kloden ville komme uden den
massive forurening af atmosfæren, så er det dog en
kendsgerning, at den industrielle udvikling har gjort
sit til, at det er gået så galt så hurtigt, som tilfældet
er.
Verden er fyldt med biler, som brænder ufatteli-
ge mængder benzin af hver eneste dag. Der er en
voldsom flytrafik, som ligeledes bidrager væsent-
lig til den daglige forøgelse af CO2. Virksomheder,
kraftværker og private hjem deltager også i ødelæg-
gelsen af den naturlige balance i luften omkring os.
Den store kødproduktion i den vestlige verden er
også på negativsiden, når det gælder den globale
opvarmning. Jordens naturlige varmeregulering er
presset, og naturforandringer er følgen. Det vil med-
føre store omvæltninger for mange folkeslag rundt
omkring på kloden.
Skove, som skal give ilt til dyre- og menneskeliv, bli-
ver fældet. Jorden bliver mange steder udpint for at
10