Etablering af fundamenter uden opgravning Test af GPS-styret saltspredning 2.500 lygter udskiftes PDF
Preview Etablering af fundamenter uden opgravning Test af GPS-styret saltspredning 2.500 lygter udskiftes
Etablering af fundamenter 2.500 lygter udskiftes til LED-lys uden opgravning – EU-projekt forfiner detaljerne Test af GPS-styret saltspredning Afmærkning af vejarbejde om natten INDHOLD N0. 10 • 2011 ■ Månedens synspunkt KOLOFON ISSN 1903-7384 3 Nummer 10 • 2011 - årgang 88 Udgivet af TRAFIK & VEJE ApS, reg. nr. 10279. (Dansk Vejtidsskrift) ■ Vintertjeneste Produktion, regnskab, administration og annoncesalg: • Freddy Knudssen Grafisk Design (ISO 14001) Nørregade 8 . 9640 Farsø . Telf. 9863 1133 . Fax 9863 2015 . 4 Testmetode til saltspredere E-mail: [email protected] 14 Bestemmelse af restsaltmodel - Nordisk forskningssamarbejde Regnskab/abonnement/annon cer: 22 Glatte veje - lave vejtemperaturer - strategi? Inge Rasmussen 28 Samarbejde! Kontortid: Mandag - torsdag kl. 9.00 - 16.00. 34 Indførelse af buffertanke til saltlage Abonnementspris: 38 Vejdirekturatets vintermateriel Kr. 560,- + moms pr. år for 11 numre. Kr. 850,- udland, + moms og po rto 48 Cost benefit analyse af vintertjeneste 55 Hvad får vi for pengene til vintertjeneste? Løssalg: 58 Test af GPS-styret saltspredning Kr. 90,- + moms og porto 62 Sådan gik den første vinter med en landsdækkende vintercentral Medlem af: ■ Vejbelysning Oplag: • Erik Petersen 1.940 eksemplarer if. Fagpressens Medie Kontrol for året 2010. Redaktion: 8 Kommuner kan halvere energiforbrug Civ. ing. Svend Tøfting (ansv. r edaktør) 16 2.500 lygter udskiftes til LED-lys - EU-projekt forfiner detaljerne Wibroesvej 8 . 9000 Aalborg Telf. 9635 1327 20 Etablerig af fundamenter uden opgravning Telf. 9818 0853 (aften) 36 Lysets æstetik i byrum Fax 9818 0853 (aften) Mobil: 2271 1837 42 LED overtager gadebelysningen E-mail: [email protected] 56 Udfasning af kviksølv lyskilder i praksis Civ. ing. Tim Larsen (redaktør) Parkvej 5 . 2830 Virum Telf. 4583 6365 . Fax 4583 6265 Mobil: 4025 6865 E-mail: tim.larsen@trafikogve je.dk ■ Diverse Indlæg i bladet dækker ikke nø dvendigvis redaktionens opfattelse. 10 Afmærkning af vejarbejde om natten Fagpanel: Akademiingeniør, Carl Johan Hansen 18 Dialog støjer ikke Teknisk Chef, 26 Nyt kortlægningssystem til vej-opmåling Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S 30 Gevinst på Vejforum skaber liv i parkerne Kommunikationskonsulent Mikkel Bruun, Vejdirektoratet 44 Vejenes virkelige værdi Afdelingsleder Hans Faarup, L E34 50 Cyklist i Oslo - En af Norges dårligste cykelbyer Direktør Lene Herrstedt, Trafitec ApS 60 Midterrabat og partshøring Projektleder Søren Brønchenburg, Vejdirektoratet 61 Hvor begynder Hærvejen? Eller hvad var der med den Ejdersten? Lektor Lars Bolet, Aalborg Universitet 64 Skitser til forståelse Seniorforsker Mette Møller, DTU Transport 65 Mindeord om fhv. kontorchef Leif Larsen, Trafikministeriet Sekretariatschef Jens E. Pedersen, VEJ-EU Kopiering af tekst og billeder til erhvervsmæssig benyttelse må kun ske med Trafik & Veje's tilladelse. 66 Kalenderen 67 Leverandørregister TRAFIK & VEJE er på internettet: www.trafikogveje.dk 2 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER MåNEDENS SyNSPUNKT Af chefkonsulent Torben Lund Kudsk, Politisk Sekretariat, FDM Kommunalbudgetter på glat is De seneste to vintre havde de danske bilister passende budgetter. En række milde vintre, har allerede vedtaget generelt at slække på rig lejlighed til at få genopfrisket, hvad der hvor vintervedligeholdelsen hovedsageligt vinterberedskabet ved at nedklassificere ve- forstås med glatførekørsel. Det var to vintre kunne klares med forebyggende saltning, jene. Det er en tilgang, som FDM må tage med megen sne og kulde. Det glatte, ufrem- har tydeligvis vænnet kommunerne til, at kraftigt afstand fra. Det er fra bilisterne et kommelige føre var imidlertid ikke kun et det var muligt år efter år at skære i budgettet minimumskrav, at vejene holdes åbne – også resultat af naturens luner, men i høj grad til veje. I stedet kunne man med fordel have uden for normal kontortid. Dårlig rydning også et meget synligt resultat af vejmyndig- lagt til side til næste gang, det blev rigtigt og glatførebekæmpelse giver et omfattende hedernes meget varierede evne til at udføre vinter. De to seneste vintre har så forhåbent- samfundsøkonomisk tab, når mennesker og vintertjeneste. Navnlig i november og de- lig mindet om, at der stadig kan blive vinter gods hænger fast i trafikken på grund af fø- cember 2010 virkede det som om, vejmyn- i Danmark. ret. Det rammer i den sidste ende tilbage på dighederne i mange kommuner reelt havde Udover problemer med at finde penge kommunerne i mindskede skatteindtægter. givet op over for tykke fastkørte sne- og islag til at holde mandskab og materiel kørende, Udover at håbe på, at den kommende ikke bare på de små veje, men også på ho- var der også for andet år i træk udbredt vinter bliver mere normal, vil FDM op- vedveje og endda i kortere perioder motor- mangel på salt. Når et større geografisk fordre til, at vejmyndighederne forsøger at veje. På sådanne veje oplevede bilisterne, at område rammes af hård vinter, som det nu lære af hinanden i forhold til teknologier og selv de bedste vinterdæk måtte give op. har været tilfældet to gang i træk, synes det planlægning. Vi skulle vi jo nødig komme FDM har fuld forståelse for, at navnlig at være vanskeligt at skaffe salt. Derfor vil dertil, at danske bilister skal til at køre med budgetåret 2010 var ekstremt. På trods af, at FDM opfordre vejmyndighederne til at se pigdæk, som det er traditionen i Norge og kommunerne brugte 2 mia. kr. til vintertje- på, hvordan saltet kan strække længere. I Sverige. Udover, at pigdæk er et utrolig dår- neste, hvilket er det tredobbelte af norma- landbruget er gødskning styret af GPS og ligt dækvalg på alt andet end sne og is, vil len, var resultatet ude på vejene stadig langt markkort kendt teknologi. Måske kunne de også hurtigt kunne gnave et endnu større fra imponerende. FDM mener, at situatio- der spares salt ved at lade de erfarne vejfolk hul i kommunernes efterslæb på den almin- nen i perioder var direkte uacceptabel. og sensorer i vejene udpege risikostræknin- delige vedligeholdelse af vejene. De mange medarbejdere i materiel- gerne og lade automatikken styre doserin- < gårdene og alle underentreprenører gjorde gen. Saltlage i stedet for befugtet salt kunne utvivlsomt deres yderste for at holde vejene måske være en anden delløsning. fremkommelige, og det er slet ikke her, Om kommunerne har lært af de seneste FDM retter sin kritik. Det handler snarere vintre, er FDM dog ikke helt overbevist om. om kommunernes vilje og evne til at sikre En række kommuner overvejede og andre 3 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER VINTERTJENESTE Testmetode til saltspredere Vejdirektoratet, kommuner og Sund&Bælt har i samarbejde med Aarhus Universitet arbejdet med udvikling af en metode til test af saltspredere. SaltsprederUdviklingsGruppen(SUG) SaltsprederUdviklingsGruppen (SUG) er en arbejdsgruppe under Vinterudvalget. I 2007 tog SUG kontakt til Spredetek- Tine Damkjær. nisk Laboratorium, Engineering Center Ingeniør, vejdirektoratet Bygholm i Horsens, hvis ekspertise og faci- [email protected] liteter anvendes til afprøvning, udvikling og godkendelse af gødningsspredere. Formålet var undersøge muligheden for, at metoden, Figur 1. Europas største spredehal. der anvendes til gødningsspredere, kunne konverteres til saltspredere. Krister Persson, Cand. Agro fra Bygholmmetoden Den Kgl. Veterinær- og Europas største laboratorium for spredetek- Landbohøj-skole, Aarhus universitet nik ligger i Horsens og er tilknyttet Aarhus [email protected] Universitet. Spredeteknisk Laboratorium har igennem en årrække udført forskning samt afprøvning og udvikling af udstyr pri- mært beregnet til spredning af faste produk- ter som handelsgødning og kalk. Hvorfor teste saltspredere? Spredehallen har en dimension på For at sikre fremkommelighed og trafiksik- 60x80 meter og er klimastyret, således at kerhed på vore veje, bruges forskellige typer Figur 2. Spredehal. luftfugtighed og minimumstemperatur kan salt som glatførebekæmpelsesmiddel. Den holdes konstant. udspredte salt har dog en negativ påvirkning På tværs af hallen er et opsamlingsareal, på miljøet og udgør en økonomisk belast- bestående af nedsænkede tragte, der er sam- ning for vejbestyrelserne. let til 50 x 50 cm målefelter. Under trag- Af miljømæssige og økonomiske grunde tene sidder opsamlingsbeholdere på vejecel- er der ønske om at nedsætte forbruget af salt ler som online registrerer den opsamlede til glatførebekæmpelse. For at dette kan lade mængde tørstof. sig gøre, er der en række forhold, som gør Efter en overkørsel med udspredning af sig gældende. Et af dem er, at man kender tørsalt bliver saltmængden registreret on- kvaliteten af saltsprederen i forhold til spre- line, da der er forbindelse fra hver vejecelle debilledets præcision og styring, og det er til hallens computer. Computeren sørger for ligeledes nødvendigt at kende den effektive Figur 3. Opsamlingsarealet. de nødvendige udregninger, således at de udspredte mængde. registrerede mængder omsættes til grafiske Ved at udvikle en testmetode til saltspre- figurer. Ved testkørsel af spredning af befug- dere, som kan dokumentere saltsprederens tet salt og saltlage, bestemmes saltkoncen- kvalitet, kan der arbejdes med en minime- trationen ved måling af ledningsevne. ring af saltforbruget – uden at gå på kom- promis med trafiksikkerheden. Testresultater 2011 De testmetoder for saltspredere, som be- Siden 2007 har der hvert år været afholdt nyttes i Norden og det øvrige Europa i dag, test, hvor leverandører af saltspredere har er kendetegnet ved at være meget ressource- været indbudt til at medvirke i testarbej- krævende. De kræver meget mandskab og det. Det har givet anledning til mange gode er tidskrævende. Derudover forgår de uden- diskussioner om saltspredernes funktion og dørs, hvilket medfører, at testresultatet er formåen, og der er efterhånden opbygget et påvirket af vind og vejr. Det gør resultaterne massivt datagrundlag, som er nødvendigt, svære at reproducere. Figur 4. Opsamlingsbeholdere. hvis det skal lykkes at gennemføre en til- 4 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER www.daluiso.dk Abstracta buslæskærme De simple beslag gør det nemt og hurtigt at skifte imellem glas og strækmetal AluLine er et kombinationssystem af standard- moduler i eloxerede aluminiumsprofiler. Kan fås med enten fladt eller buet tag, og leveres lakeret i RAL-farver efter dit ønske. - kun fantasien sætter grænser... se mere på abstracta.dk og daluiso.dk eller ring for et uforpligtende konsulentbesøg. Bænken er monteret med kraftige alurør, der er boltet direkte i fundamentet Kampagnen kører til 21. november Bestil inden da, og få buslæskærmen frit leveret på materialegård uden kran inkl. 1 stk. E31,2 inkl. stander og topholder... · Tlf. Odense: 6617 1742 · Tlf. Køge: 3326 1742 15ann_oktober2011.indd 1 05/10/11 11.24 fredsstillende fordeling af saltet og dermed nedsætte saltforbruget. Formålet med dette års testforløb har været at opnå en bedre indsigt i spredernes funktion i forbindelse med udspredning af befugtet salt og lage. Lagespredning er et emne, der diskuteres løbende blandt vinterfolk og det har givet anledning til debat. I SprederUdviklings- Figur 5. Figuren viser resultatet fra test med en EPOKE spreder og fordeling af saltlage Gruppen (SUG) er der ønske om at få et ved 7 (5+2)m spredebredde. bedre indsigt i, hvordan dyserne håndteres med hensyn til drift og vedligehold. Det er også et ønske at få mere konkret viden om lagespredningens muligheder og begræns- ninger i forhold til en given vejbredde. Desværre var det kun Epoke A/S som ønskede at deltage i år. Resultatet viser en noget ujævn fordeling af saltlagen, men at den til gengæld spredes inden for vejbanen. Spredning med befugtet Figur 6. Figuren viser resultatet fra test med en EPOKE spreder og fordeling af befug- salt viser en ganske pænt fordeling på tværs tet vakuum salt ved 7 (5+2)m sprede bredde. af vejbanen og kun et mindre lag af salt uden for højre vejside. undersøgelse af turbulenseffekt bag salt- Kritik af Bygholmmetoden sprederen. Der er ingen tvivl om, at den testmetode, 2. Gennemførelse af spredertest på asfaltun- som benyttes på Bygholm, har nogle fordele derlag ved forskellige kørehastigheder. – den er hurtig, billig og – ikke mindst – så 3. Sammenligning med resultater fra Byg- er resultaterne reproducerbare. holm spredetest og en eventuelt tilpas- Men metoden møder dog også kritik, og ning af metode. der er to hovedkritikpunkter, som markerer 4. Udvikling af kalibreringsmetode, der kan sig. Det ene kritikpunkt er, at testen foregår benyttes af brugere i nærmiljøet, til ind- ved lav hastighed (kørslerne foregår inde i en stilling af saltsprederen. hal), og at spredebilledet ikke bliver påvirket af, at saltet springer på vejen, som under en Figur 7. Model af saltspreder i de indle- Ad 1) Når der køres med hastigheder sva- normalt spredning (saltet opsamles i tragte dende test af vindpåvirkningen i vindtun- rende til normale kørehastigheder, antages inde i hallen). nel. det, at lastbilen turbulens påvirker sprede- billedet. Det er dog usikkert, ved hvilken Nordisk samarbejde hastighed turbulensen indvirker på sprede- I de nordiske lande er behovet for en kendt billedet, og hvor stor en effekt turbulensen og dokumenteret saltspredning også et øn- har på fordelingen. Dette forsøg, skal netop ske. Vejdirektoratet tog derfor kontakt til give den nødvendige viden. På figur 7 ses en de andre nordiske lande for at etablere en model af saltspreder i vindtunnel. Efterføl- gruppe, som sammen kan udarbejde krav og gende skal laves undersøgelser af strømnin- prøvningsmetode for udstyr til fordeling af ger i ventilationlaboratorium og også gen- tømidler på landeveje. Det var ideen, at man nemføres fuldskala forsøg. som en nordisk enhed ville stå stærkere, end Ad 2) Denne forsøgsrække skal vise, hvis det kun var Danmark, der markerede hvilken effekt det har, at saltet springer, når sig på denne front. Figur 8. Udendørs testområde. det rammer vejen, sammenlignet med spre- Det overordnede formål med gruppens debillede opnået inde i hallen. Forsøgene arbejde er at få tilvejebragt den nødvendige foregår på en udendørs asfaltbane ved vari- dokumentation, således at testmetoden ud- erende kørehastighed. viklet på Bygholm kan opnå en standardise- Ad 3) Resultaterne fra de to nævnte ring i CEN regi. forsøg skal sammenlignes med resultater Vejdirektoratet udarbejdede et projekt- frembragt i testhallen. Der skal eventuelt forslag, som blev godkendt i NordFou regi. efterfølgende foretages en justering af test- Det er målet at sammenligne det spre- metoden i testhallen. debillede, som opnås inde i testhallen med Ad 4) Der findes i dag ingen måde, det spredebillede, der opnås ved en normal hvorpå man som bruger af saltspredere, kørehastighed på f.eks. en motorvej. f.eks. en kommune, kan undersøge sprede- Figur 9. Plader vaskes af og vandet op- rens spredebillede. Der foretages forskellige Det kræver følgende test: samles i en rende for senere måling af salt- stationære og visuelle test, men undersø- 1. Gennemførelse af strømningsforsøg til koncentration. gelser viser, at de er meget upålidelige. Det 6 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER PULLERT AUTOMATIK for dansk klima Figur 10. Eksempel på sammenligning af den traditionelle indendørs Bygholm test- metode og test af samme spreder og indstilling på testbane. Forskellen ses primært i venstre side, hvor saltet er blevet forhindret i at hoppe på overfladen inde i hallen (grøn kurve), således at den samles tidligere op end på en standard asfaltoverflade (rød kurve). Bestemmelsen af saltfordelingen, eller spredebilledet på tværs af vejen sker ved, at pladerne løftes op, og saltet vaskes af, som vist på figur 9. Vaskevandet opsamles, og saltkoncen- trationen bestemmes ved ledningsevne må- ling. På graferne i figur 10 kan resultatet ses. Det ses, at der ved spredning i venstre vejba- nen ligger noget mere salt ved de indendørs testkørsler. Dette stemmer med antagelserne om at saltet opsamles i tragtene, hvor det på asfalt springer en meter eller to længere ud. Fremtiden og udvikling af metoden Konklusionen må derfor blive, at der stadig foreligger et arbejde med at udvikle Byg- holmmetoden, hvor der tages høje for det Figur 11. Måleområde med plader på springende salt. hver anden tragt. En af de ideer, man arbejder med, er at overdække hver anden tragt i måleområdet. På den måde opnås et andet springmønster er derfor også en opgave i dette projekt at af saltkornene, som måske kompenserer for udvikle en metode, så vejbestyrelser i Nor- det springende salt. Man forventer at gen- den kan kalibrere deres spredere til optimal nemføre en række af disse testkørsler i star- City / bymidte spredning. Metoden skal kunne benyttes på ten af næste år. vejbestyrelsernes pladser. Vejdirektoratet har haft stor glæde af dette udviklingsarbejde. Det har givet an- Sammenligning af testkørsler udendørs ledning til mere viden saltsprederens op- Bus-sluser og indendørs bygning og funktion. Ved at sætte fokus på For at få dokumentation for forskellen i kvaliteten er der igennem årene opnået en spredebilledet ,når der blev kørt inde i hal- større bevidsthed – hos både leverandører, len, og når der blev kørt udenfor under fabrikater og vejbestyrelser – om behovet Trafik regulering realistiske forhold, besluttede den Nordiske for en saltspreder, der lever op til de stillede gruppe at gennemføre testkørsler udenfor i krav. foråret 2011. < Sikkerhed En nedlagt flyplads blev omdannet til testbane. Flypladsen er belagt med asfalt, og banen kan ses på figur 8 (testhallen ses øverst i venstre hjørne i billedet) og er ca. 640 meter lang og 9 meter bred. Testområdet består af tre baner af 1 me- Vejdirektoraterne i de nordiske lande ters bredde på tværs af vejbanen. Banerne er er gået sammen om et strategisk forsk- fræset ned i asfalten, og derefter er nedlagt ningssamarbejde med det formål, at plader på 1x1 meter. laves fælles projekter og samordne og Saltsprederen kører over testområdet 1 finansiere fælles forskningsbehov. gang, og er indstillet til at sprede 7 meter Læs mere om NordFoU på www.Nord- (asymmetrisk 5x2 meter). Der blev kørt FoU.org. med tørt salt og befugtet salt. Rådgivning . Salg . Montage . Service 7023 2999 . www.G9.dk VVSEIINGJNTBEAERLLyTASJNENLNIÆNEGGSTE Kommuner kan halvere energiforbrug Danske kommuner kan spare helt op til 50 procent på energiforbruget til gadebelysning ved at skifte de gamle udtjente kviksølvslamper ud med LED-belysning. Gevinsten ved udskiftning er samtidig langt mindre vedligehold af kommunernes belysning af gader og boligområder. kilde end traditionelle kviksølvslamper. Det udskifte traditionelle armaturer med LED Af Michael Schmidt, Thorn Lighting A/S betyder, at kommunerne kan opnå store kan en effektiv styring af byens lys give dan- [email protected] besparelser uden at gå på kompromis med ske kommuner yderligere besparelser. Hvis belysningsniveauet langs gader, stier og i der for eksempel installeres LED-belysning Vores nyeste beregninger viser, at en typisk boligområder. med mulighed for automatisk dæmpning dansk kommune med et skift til LED-arma- Beregningen af den store energibespa- om natten, kan energiregningen reduceres turer kan reducere sit årlige energiforbrug til relse er baseret på udskiftning af 100 styk med yderligere op til 20 procent. vejbelysning fra 36.000 kWh til kun 18.000 80W kviksølvslamper med Thorn Plurio Automatisk sænkning af nattebelys- kWh til gavn for både energiregningen og LED 45W uden dæmpning med et årligt ningen er et særdeles effektivt redskab, når kommunens CO-udledning. tidsforbrug på 4.000 driftstimer. kommuner vil optimere driften af byens 2 Kombinationen af mindre effektoptag, energiforbrug. Samtidig giver dæmpningen høj ydelse og bedre optik gør LED-armatu- Spar yderligere med natsænkning en mere harmonisk, regelmæssig belysning rer til en langt mere energibesparende lys- Ud over et reduceret energiforbrug ved at langs vejstrækningen, end hvis man blot slukker hvert andet armatur, som mange Figur 1. Nye beregninger viser, at danske kommuner kan halvere energiforbruget til kommuner gør i dag for at spare. vejbelysning ved at skifte til LED-belysning. Baggrunden for besparelserne ved dæmpning af LED-belysning er, at energi- forbruget reduceres med 50 procent, hvis lyset dæmpes med 50 procent. Dette er modsat traditionelle lyskilder, hvor energi- forbruget typisk kun reduceres med 35 pro- cent ved en dæmpning på 50 procent. Langt mindre vedligehold Udskiftning af armaturer i gadens belys- ning til LED-løsninger medfører også min- dre vedligehold takket være en levetid på 50.000 timer mod 12.000 timer for tradi- tionelle kviksølvsløsninger. Lever armaturet samtidig op til kapslingsklasserne IP65 el- ler IP66 om tæthed, trænger der heller ikke snavs og insekter ind. En længere levetid og bedre tæthed bi- drager til at reducere kommunens udgifter markant, fordi der ikke skal skiftes lyskilder så tit. Samtidig skal der bruges færre udgifter til udvendig vedligeholdelse af armaturerne. Thorn fører en række produkter til ga- debelysning, og vi har senest lanceret to ny- heder inden for udendørsbelysning, Plurio LED og Atla LED. Plurio LED har mulig- hed for automatisk natsænkning, og begge armaturer har en høj tæthed, IP65 og IP66. 8 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER Ifølge EuP-direktivet udfases kviksølv- Figur 2. Plurio LED har mulighed slyskilder i 2015, hvorfor det er relevant for for natsænkning, der bibeholder en kommunerne at se sig om efter alternativer. regelmæssig belysning, samtidig med Hvis investeringerne gennemføres allerede at energiforbruget mindskes mest mu- nu, vil kommunen få et forspring i form af ligt. besparelser af CO og reducerede energi- og 2 driftsomkostninger. FAKTA: Plurio LED • En af vejene til bæredygtig og behagelig belysning til by- og boligområder er Plu- rio LED fra Thorn. • Plurio LED er bestykket med et Cree LED-modul på 45W, der giver en arma- tureffektivitet på 2150 lumen ud af ar- maturet med en farvetemperatur på 4200 Kelvin. • Plurio fås i en rotationssymmetrisk og i en asymmetrisk udgave, der er særligt velegnet til veje, hvor bagudrettet lys skal minimeres af hensyn til beboere i nærlig- gende boliger. • Når det gælder miljø og driftsomkostnin- ger, kan der opnås besparelser og en re- duktion i CO ved at benytte armaturets 2 mulighed for natsænkning. • Plurio LED er IP66, og levetiden for LED-modulet er 60.000 timer ved en omgivelsestemperatur på 15° med et be- varet lysudbytte på 70 procent. Når mo- Figur 3. Atla LED er IP 65, så der ikke trænger snavs dulet er udtjent, kan det skiftes. ind i armaturet. FAKTA: Atla LED • Atla LED fra Thorn er et robust arma- tur til gade og vej udviklet med fokus på energieffektivitet. • Armaturet er bestykket med et Fortimo LED-modul på 28W og 1800 lumen samt en farvetemperatur på 4000 kelvin. Atla LED er IP 65. • Bagstykket er vendbart, så armaturet kan monteres på mastetop eller mastearm ef- ter behov. FAKTA: Thorn Lighting • Thorn designer, producerer og markeds- fører belysningsløsninger inden for ar- kitektonisk og teknisk belysning til det professionelle marked. • Thorn har siden år 2000 været en del af den østrigske koncern Zumtobel, der er førende på det europæiske belysnings- marked. < 9 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER Afmærkning af vejarbejde om natten Vejarbejde på de danske motorveje forgår ofte om natten, fordi man derved kan undgå at genere trafikafviklingen i dagtimerne, hvor trafikintensiteten er størst. Det stiller særlige krav til afmærkningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med Dansk Auto-Værn og Trafitec udviklet og testet et nyt koncept til længdeafspærring ved vejarbejde i midterrabat på 4-sporede motorveje. Lene Herrstedt, Trafitec [email protected] Per Bruun Madsen, Trafitec [email protected] Ulrik Blindum, Vejdirektoratet [email protected] Palle Jørgensen, Dansk Auto-Værn A/S [email protected] Iben Mortensen, Vejdirektoratet [email protected] Figur 1. Med to tavlevogne dannes en Figur 2A. Den gamle afmærkning Figur 2B. Den ny afmærkning DRI – 254. ”port”, der videreføres forbi arbejdsom- DRI – 253. rådet ved brug af to keglerækker, der af- grænser begge sider af køresporet. Den ny afmærkning respor, så antallet af kørespor reduceres fra 2 dets start, forbi hele arbejdsområdet. Den ny afmærkning (DRI-254), der an- til 1. Dette er vist på oplysningstavler E16.2 vendes i forbindelse med autoværnsarbejde på strækningen op mod arbejdsområdet i en Forskellen på ny og gammel afmærkning i midterrabat på motorveje, indeholder en afstand af 400 meter. Der er 2 væsentlige forskelle på den viste trinvis nedskiltning af hastighedsgrænsen til Begge tavlevogne er forsynet med blin- ny afmærkning DRI-254 og den gamle 70 km/t i en afstand af 200 m før sporre- kende pil samt to blink på bjælken og blink- afmærkning DRI-253. Det er ”port”-virk- duktionen. frekvenserne er synkroniserede, så det hele ningen ved sporreduktionens begyndelse og To tavlevogne anvendes ved sporreduk- blinker samtidig. Det kræver bl.a., at de to kegletypen. tionen. De to tavlevogne er placeret i hver anvendte tavlevogne er af samme fabrikat. I den gamle afmærkning DRI-253 ind- sin side over for hinanden i samme kilo- Keglerne er opstillet med 15 meters går kun én tavlevogn, som blokerer det metreringspunkt, så de danner en port til afstand langs arbejdsområdet og langs de venstre kørespor og kun én keglerække, der arbejdsområdet (se figur 1). Tavlevognen i to tavlevogne, så de afgrænser begge sider afgrænser køresporets venstre side. Den øv- højre vejside placeres i nødsporet helt ude af vognbanen forbi hele arbejdsområdets rige afmærkning på strækningen op til spor- ved kantlinjen, mens tavlevognen (TMA) i længde. Dermed videreføres ”porten”, som reduktionen er ens for de to koncepter. venstre side blokerer helt for det venstre kø- de to tavlevogne danner ved arbejdsområ- Den anden forskel er kegletypen. I 2007 10 TRAFIK & VEJE • 2011 OKTOBER
Description:The list of books you might like
