esgruserhaandskriftet, en adam af bremen-afskrift af otto sperling den yngre

103 Pages·2015·63.74 MB·Danish

/
DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB
HISTORISK-FILOLOGISKE SKRIFTER, Bind I, Nr. 4
ESGRUSERHAANDSKRIFTET,
EN ADAM AF BREMEN-AFSKRIFT
AF OTTO SPERLING DEN YNGRE
AF
JOHN DANSTRUP
MIT DEUTSCHER ZUSAMMENFASSUNG
KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS EJNAR MUNKSGAARD
1943
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Publika­
tioner i 8V0:
Oversigt over Selskabets Virksomhed,
Historisk-filologiske Meddelelser,
Arkæologisk-kunsthistoriske Meddelelser,
Filosofiske Meddelelser,
Matematisk-fysiske Meddelelser,
Biologiske Meddelelser.
Selskabet udgiver desuden efter Behov i 4to Skrifter med
samme Underinddeling som i Meddelelser.
Selskabets Adresse: Dantes Plads 35, København V.
Selskabets Kommissionær: Ejnar Munksgaard, Nørregade 6,
København K.
DET KONGELIGE DANSKE VIDENSKABERNES SELSKAB
HISTORISK-FILOLOGISKE SKRIFTER, Bind I, Nr. 4
ESGRUSERHAANDSKRIFTET,
EN ADAM AF BREMEN-AFSKRIFT
AF OTTO SPERLING DEN YNGRE
AF
JOHN DANSTRUP
MIT DEUTSCHER ZUSAMMENFASSUNG
KØBENHAVN
I KOMMISSION HOS EJNAR MUNKSGAARD
1943
PRINTED IN DENMARK
BIANCO EUNOS BOGTRYKKERI A/S, KØBENHAVN
1. Esgruserhaandskriftet.
Indenfor Forskningen over Adam af Bremens Kirkehistorie skabtes fra 1917 en
ny Epoke ved Leipzigerprofessoren Bernhard Schmeidlers grundlæggende Arbej­
der, Nyudgivelsen af de da kendte Adamtekster og Behandlingen af Emnets Hoved­
problemer, som Schrneidler offentliggjorde Aaret efter, og som samtidig gav den
videnskabelige Begrundelse for Tekstudgavens Behandling og Principer1.
Efter Schmeidlers Arbejde deler man de forskellige Haandskrifter i 3 Klasser,
hvoraf A-Varianterne formodes at repræsentere en første Redaktion af Værket; B- og
C-Haandskrifterne stammer aabenbart fra senere Redaktioner, — de er fælles om
en Række betydningsfulde Tilføjelser og Ændringer, men dertil opviser de væsent­
lige indbyrdes Afvigelser, der især skyldes C-Haandskrifternes Stilændringer. B-Tradi-
tionen er dansk2, ligesom de bevarede Tekster af denne Klasse, med en enkelt Und­
tagelse, nu findes i Danmark.
Indenfor B-Overleveringen afleder man de kendte Afskrifter fra to Hovedhaand-
skrifter, der begge er gaaet tabt; fra det ene stammer to forholdsvis unge Haand­
skrifter, B la og B 1 b. Bla er dateret til o. 14408, mens Blb er 100 Aar yngre,
fra 1557. Det tilhørte oprindelig Hieron. Cypræus, der 1556 var blevet Ærkediakon
ved Domkapitlet i Slesvig4; efter hans Død 1573 kom det i Broderen Pauls Eje, og
herfra fik Anders Sørensen Vedel det o. 1579.
Den anden Tradition stammer fra det kendte Sorøhaandskrift5, som Schrneidler
daterer til Tiden mellem 1161 og o. 12506. Det blev fundet i Sorø Kloster og derfra
bragt til Universitetsbiblioteket i København, hvor Vedel lagde det til Grund for sin
1 Mag. Adami Bremensis Gesta Hammaburgensis Ecclesiæ Pontificum, ed. B. Schrneidler. 1917.
Bernhard Schrneidler: Hamburg-Bremen und Nordost-Europa von 9. bis 11. Jahrht., 1918. Om den senere
Adamlitteratur, se Schmeidlers Becension i Neues Archiv d. Ges. f. ält. deutsche Gesch.kunde L, 1933,
221—28.
2 Schmeidlers Indledning til Udgaven, XVIII N. 8.
8 Schrneidler, Indledn. XVIII.
4 Se herom første Del af Alfr. Ottos Afhandling i Neues Archiv XLIX 1930: Beiträge zur Text­
geschichte des Adam von Bremen, 10—19.
B Schrneidler: Indledn. XX ff. Adam Henrik Lackmann: De códice Bibliothecae Academicae Hafn.
membranáceo in qvo Adami Bremensis opera inscripta fuere . . . Kiliae 1746.
8 Schrneidler, Indledn. XXIII + N. 3. Samme: Hamb.-Bremen, 30—31. Schrneidler støtter sig ved
sin Datering paa andre Tekster i samme Haandskrift og den Kendsgerning, at et B-Haandskrift o. 1140
befandt sig i Boskilde, samt paa en i Haandskriftet formodet palæografisk Ejendommelighed; intet af
disse Kriterier synes imidlertid bindende; herom nærmere nedenfor.
1
4 Nr. 4
Adamudgave fra 1579; 1728 brændte det sammen med Størstedelen af Bibliotekets
øvrige Skatte.
Ingen fuldstændig Afskrift af Sorøhaandskriftet er bevaret; nærmest kommer
Vedels Tryk, men for det første har han ændret Teksten i adskillige Tilfælde, og
dernæst udelod han Værkets fjerde Bog. Af denne sidste Del, som er af særlig
Interesse for Norden ved sin Beskrivelse af de nordiske Landes Forhold, findes til
Gengæld en hel Række mere eller mindre direkte Afskrifter og Kollationer. Den
ældst kendte er B 4, dateret til o. 1540; den skal være udført af Sognepræsten i
Varde, Niels Svansøe1, en af vore første Lutheranere, der iøvrigt var kendt for sit
stærkt nationale Sindelag. Haandskriftet, der er af Værdi som en formodet direkte
Afledning af Sorøhaandskriftet, var en Tid i Vedels Eje; han bestemte Værket som
hidrørende fra Adam, hvad vi kan se af en Bemærkning, han tilføjede Manuskriptet2.
Fra omkring 1600 stammer B53, en sammentrængt Afskrift af 4. Bog, som til­
hørte Claudius Christophorus, d. v. s. Claus Christophersøn Lyschander, hvis egen­
hændige Signatur den bærer4.
Det 17. Aarhundredes Overlevering er helt viet Sorøhaandskriftet, der da be­
fandt sig paa Universitetsbiblioteket i København; hvad man naturligt interesserede
sig for, var 4. Bog og Scholier eller Tekstpartier, som Vedel havde udeladt eller om­
arbejdet. B3a og B3a'5 er saaledes Afskrifter — en direkte og en indirekte af
Scholier og Tekststeder, aabenbart til Kontrol af Vedels Udgave. De kun to Folio-
sider i B3a har til Overskrift: Scholia quaedam adiecta in margine ad Adamum
Bremensern Ms. in membrana in margine in Bibliotheca publica Academiae Hafniensis
Cap. Ambros, par. 1 ord. 1 No. 2. Quae scholia vetustissima manu et eadem, quae
ipsum opus exaravit, scripta sunt. Fol. 78 bærer som Overskrift: Scholia antiqua
ad libellum vel descriptionem insularum aquilonarium og rummer en Del Scholier
fra 4. Bog. B3af har afskrevet denne anden Del af B3a.
B3b6 er en Kollation af 4. Bog i Sorøhaandskriftet, som Årni Magnüsson ind­
førte i et Eksemplar af Lindenbrogs Udgave7; dertil kommer nu den af Alfred Otto
fremdragne Kollation, som Årni Magnüsson havde indført i et andet Eksemplar8 af
Udgaven fra 1595, omfattende de første 52 Kapitler af 1. Bog.
B3c er Varianter fra et Haandskrift, som Lachmann besad, og som han af­
trykte i sin Afhandling om Sorøhaandskriftet0; selv antog han, at det var en direkte
1 Om Præsten Niels Svansøe og hans Arbejde, se iøvrigt Meddelelserne i B 4, GI. kgl. Samling
719 fol.; Dansk biografisk Leksikon, ed. Bricka, XVI 611 f; Wiberg: Dansk Præstehistorie III 471; Kirke-
historiske Samlinger 4 VI 596 ff.; Katalog over det store kgl. Biblioteks Haandskrifter, ed. Gigas, I 1903,
3 f. Schmeidler, Indledning XXVII.
2 Tilskriften findes med Vedels Haand paa første Side af Haandskriftet.
3 Ibid. Schmeidler, Indledn. XXVIII. Hamb.-Bremen 41—42.
4 Schmeidler er ikke klar over, at Ejeren var Lyschander.
s Schmeidler, Indledn. XXIII f., Hamb.-Bremen 38—39. Katalog over det store kgl. Bibl.’s Hdskr.,
ed. Gigas I, 4.
6 Schmeidler, Indledn. XXIV—V. Hamb.-Bremen 39—40. Endvidere Lackmanns Omtale.
7 Trykt hos Lackmann, 33—36.
8 Alfred Otto: Beiträge 24—41.
9 Lackmann 36 ff.
Nr. 4 5
Afskrift af Sorøhaandskriftets 4. Bog, men meget tyder paa, at der var et Mellemled,
og at B3c i Virkeligheden var identisk med det bevarede B3d. B3d.e.f. er tre
direkte eller indirekte Afskrifter af et Haandskrift, dateret 1685 i Esgrus i Angel1;
de bærer den fælles Titel: Descriptio Regionum Septentrional. Daniae Sueciae et
Norwegiae. Atque Insularum adiacentium hausta ex Codicillo Vetustissimo MSSto.
In quo Geographica Regionum descriptio, Ritus tum Ecclesiastici, tum Civiles apud
has Gentes usitati vulgo immiscentur. Anno MDCLXXXV in Esgr. Angl. Schleswig2.
B3d er i sin Udvikling forskellig fra B3e.f.; paa Titelbladet er tilføjet med anden
Haand: NB. Apographum hoc est codic. membran. Academ. Hafn. Foruden 4. Bog
rummer denne Afskrift en Del Scholier, som ogsaa B3a gengav, og med samme
Overskrift, dog indført med en anden Haand end Teksten til 4. Bog; endelig slutter
Bindet med en anden Tilføjelse: Collatio scriptæ M. Adami Br. Hist. Eccl. cum
Typographica (efter scriptæ tilføjes codicis Sevelianæ, maaske med Suhms Haand)3.
B3e.f. er atter uafhængige af B3d og henføres til et fælles Forlæg, forskelligt fra
B3d’s, altsaa et Mellemled mellem Esgruserhaandskriftet og B3e.f. Selve Esgruser-
haandskriftet har hidtil været ukendt4.
For den samlede B-Overlevering kommer da Haandskrifternes Stemma efter
Sclimeidlers Undersøgelse til at forme sig paa følgende Maade:
Alle Haandskriftklasser rummede, selv efter Schmeidlers Undersøgelse, uløste
Problemer. Efter lang Tids Tavshed rejste Overbibliotekar Sofus Larsen Spørgs-
maalet om A-Redaktionen5, mens Sture Bolin paapegede Svagheden i Schmeidlers
Teori om C-Teksterne og forelagde en ny Løsning, der synes sikrere end den gamle.
Ogsaa B-Overleveringen har sine Problemer, hvad allerede Oversigten over Haand-
skrifterne maatte vise; Hovedproblemerne er knyttet til Sorøhaandskriftet og dets
1 Schmeidler, Indledn. XXVI f. Hamb.-Bremen 40-—41. Katalog I 4.
2 Trykt efter Schmeidler, Indledn. XXVI; om Afvigelserne, se senere.
8 Katalog over det store kgl. Bibi.'s Hdskr., I 4.
4 Ibid. 4.
5 Aarb. f. nord. Oldk. og Historie 3 XVII: Sofus Larsen: Jomsborg, især 125—30.
6 Nr. 4
Overleveringshistorie, især 4. Bogs Stilling, endvidere til Vedels Tryk og de enkelte
Redaktioners indbyrdes Forhold, herindenfor saaledes Spørgsmaalet om det ukendte
Esgruserhaandskrift.
Ved supplerende Undersøgelser andetsteds haaber jeg at have bevist, at vi i
hvert Fald maa regne med Eksistensen af et B-Haandskrift i Roskilde, allerede fra
Begyndelsen af 12. Aarh. Som Basis for Undersøgelsen benyttedes Chronicon Ros-
kildense, vort ældste historiske Arbejde, fra o. 1137 (1143), og Annales Lundenses,
hvor det her berørte Parti antages afsluttet ved Midten af 12. Aarh.
Chronicon Roskildense er vanskelig at benytte paa Grund af den stærkt bear­
bejdede Tekst, men det staar fast, at Krøniken op til 1070’erne har benyttet en
Adamtekst af B-Klassen, som sluttede sig til baade Sorø- og B 1-Overleveringen,
men dertil gav visse Former og Oplysninger, som vi ikke kender fra andre Haand-
skrifter. Samme Resultat udlæses med Sikkerhed af Annales Lundenses, der bringer
fyldige Uddrag; her bortfalder endda det eneste af Schmeidler anførte Bevis for en
Paavirkning fra Sorøtraditionen; samtidig foreslog Schmeidler en Indflydelse fra en
A-Redaktion1. Ganske vist opviser Teksten et langt større Antal rene A-Former end
de øvrige B-Hdskr., men ligesaa klart er det, at Schmeidler har ladet sig forlede
af sin egen Inddeling af Klasserne, en Fare, der er aktuel for enhver, der beskæf­
tiger sig med Haandskriftoverleveringen. Man maa ikke stirre sig blind paa den
skarpe Deling, men stadig have for Øje den levende Udvikling indenfor Haand-
skrifterne; naar vi taler om A-Overlevering i Modsætning til BC-Overleveringen, om
A-Former etc., da betyder dette jo blot en Tilkendegivelse af hver Afskrifts Afstand
fra Grundteksten A, benævnt efter den Inddeling af Overleveringen, som Schmeidler
af praktiske Hensyn mente at kunne fastslaa. At et B-Haandskrift rummer flere
A-Former end et andet, vil dermed blot sige, at det første staar nærmere Grund­
teksten end det andet; at dette atter er muligt — indenfor samme Klasse — skyldes,
at Afskrifterne varierer i Alder og Nøjagtighed, samt den Omstændighed, at Urhaand-
skriftet B — hvis det har eksisteret — rummede adskillige Sideformer, hvoraf de forskel­
lige B-Afskrifter kunde vælge, deriblandt ogsaa den oprindelige Form, som vi kalder A.
Antagelsen af et B-Hdskr., hvis Former kun er overleveret i Uddrag, forklarer
talrige formelle Afvigelser i Annales Lundenses, men ogsaa flere reelle; dertil kom­
mer, at en Del Kriterier tydelig henfører Roskildekrøniken og Lundeaarbogen til
samme specielle Teksttype, og at de mest karakteristiske synes at forudsætte et fælles
Forlæg, altsaa en B-Redaktion fra Begyndelsen af 12. Aarh. (maaske ældre), først
anvendt i Roskilde o. 1140, senere benyttet — maaske i en god Afskrift — i Lund
ved Midten af 12. Aarh.2.
Ogsaa Saxo har benyttet et Adamhaandskrift, men de faa Kriterier, Saxo byder,
skulde tale for en C-Variant; Teksten er endnu vanskeligere at benytte end Roskilde­
krønikens; kun faa Steder tør fremhæves, vel egentlig kun de af Sture Bolin anførte,
der for Scholion 20’s Vedkommende støttes af Schmeidler8. Dertil kunde man maaske
1 Se Indledningen til Udgaven XLV.
2 Om dette Haandskrifts Identitet henviser jeg til Behandlingen nedenfor.
* Indledn. XXXI Note 1.
Nr. 4 7
henvise til Saxos Anvendelse af Stednavnet Iulinum1, men sikkert er Stedet ingen­
lunde. Umuligt er det ikke, at Schol. 20 allerede forekom i X, det udvidede Koncept,
altsaa ogsaa i B; fra et B-Hdskr. kunde Saxo have faaet Meddelelsen, som da blev
udeladt i B 1; ikke engang for Sorøhaandskriftet tør vi afvise Eksistensen af Scholiet,
da Vedel kan have strøget det som enkelte andre. En saadan Hypotese bestyrkes
af det Faktum, at Scholion 20 forekommer flere Steder i den danske Overlevering;
forrest vil jeg nævne Lundeannalernes A-Haandskrift, AM 843 4to, o. 1300, der i
Marginen tilføjer Scholion 20 i sammentrængt Form. Som det ovenfor er omtalt,
var Lundeaarbogens Adamforlæg en B-Tekst, men herom nærmere nedenfor2. Der­
næst finder vi det nævnte Scholion i Annales Slesvicenses, der er afsluttet sidst i
13. Aarh.; dette Sted3 er desuden interessant derved, at det nævner det omstridte
»chirotheca«; Meddelelsen er dertil holdt i en saadan Form, at Afhængighed af
Saxo er udelukket. Derimod kan det ikke afvises, at Slesvigaarbogen kunde have
overtaget Meddelelsen fra Lundeaarbogen, der i andre Tilfælde synes at have influeret
paa Annales Slesvicenses4, men man maa da forudsætte, at »chirothecae« stod i
Lundeaarbogens Original eller i en ukendt Afskrift, thi i A-Haandskriftet nævnes
den ikke. Indflydelse fra Sorøhaandskriftet6 kan ikke afvises, ej heller fra et ukendt
Adamhdskr., omend dette er mindre sandsynligt. Scholiet genfindes i Annales Dano-
Suecani 916—1263, hvorfra det senere er gaaet over i Samlingen Ex Annalibus
Dano-Suecanis 826—14156.
Alfred Ottos Undersøgelse gav Svar paa flere af de øvrige uløste Spørgsmaal.
Det blev paavist, at Blb havde været benyttet af Vedel ved Udgaven af Sorø­
haandskriftet; dertil kunde Otto fremlægge en ny Kollation, foretaget af Arni Mag-
nusson. Den omfattede de 52 første Kapitler af Adams 1. Bog og var foretaget paa
Grundlag af Sorøhaandskriftet og en Udgave af Erpold Lindenbrog 1595, C 2. Ved
dette Fund har Forskningen opnaaet et temmelig paalideligt Billede af Sorøhaand-
skriftets Former indenfor Fragmentets Rammer, hvorved ogsaa Vedels Fremgangs-
maade blev indgaaende belyst7.
Efter Ottos første Undersøgelse maatte Interessen især vende sig mod 4. Bogs
Stilling og Sorøhaandskriftets senere Overlevering, hvor bl. a. Esgruserhaandskriftet
1 I 491 etc.
2 Om Scholiet henviser jeg til Ellen Jørgensens Udgave, Annales Danici 56 Note tt.
s Ann. Dan. 132.
4 Ibidem 22.
6 Ibidem.
0 Ibidem 130. 138. Om den mærkeligt tvedelte Poppolegendes Vej gennem den middelalderlige
Overlevering henviser jeg iøvrigt til Bolins Analyse i Lunds Universitets Arsskrift, NF 1 27 III, 1931,
61—112. Af den nyere Literatur over Saxos Forhold til Adam af Bremen henviser jeg til Lauritz Wei-
bull: Kritiska Undersokninger i Nordens Historia omkring år 1000, 1911, 53 + Note 2; Curt Weibull:
Saxo, 1915, 35—40. 42. Note 1.; Lunds Universitets Årsskrift NF I 27 III: Sture Bolin: Om Nordens
åldsta Historieforskning. Studier over dess metodik och kållvårde, 83. 88 og Note 74.
At ogsaa andre Adamtekster har været til Stede i denne tidlige Tid, ja allerede efter Midten
af 12. Aarh., derom vidner flere Partier af den engelske Krønikeskriver Radulfus Niger’s Verdenskrønike,
der gik frem til 1194. Han har kun kendt Adams nordiske Efterretninger og aabenbart faaet en Afskrift
deraf i Danmark; Værkets Sympatier fordeler sig som i Roskildekrøniken, muligvis kom Afskrifterne
herfra. (Se herom Da. hist. Tidsskr. 7 II: Jørgen Olrik: Harald Hens Love, Tillægget 200—212).
7 Se især Ottos Afhandling 53—55. Endvidere Schmeidlers lndledn. XX ff., Hamb.-Bremen 30—41;
Lackmanns Afhandling fra 1746, især 8 ff.
8 Nr. 4
spillede en Rolle. I 1932 fuldendte Otto en ny Afhandling, der skulde fortsætte det
ovennævnte Arbejde med Beiträge zur Textgeschichte des Adam von Bremen III—V.
I denne har Otto taget Spørgsmaalet om Sorøhaandskriftets Overlevering op. En
Del af mine egne Undersøgelser og Konklusioner løb jævnsides hermed, men Otto
har dertil især koncentreret sig om Sorøhaandskriftets Indhold, dets Datering og
Skæbne, før det kom til Universitetsbiblioteket. Manuskriptet blev i 1932 antaget
til Offentliggørelse i Neues Archiv, men i Begyndelsen af Aaret 1933 fik Otto Med­
delelse om, at denne indtil videre var opgivet. Endnu henligger Afhandlingen i
Manuskript, og intet er bestemt om en eventuel Offentliggørelse. Det skyldes Ottos
store Hjælpsomhed og Venlighed, at jeg fik Adgang til Manuskriptet med Tilladelse
til at benytte det til mit eget Arbejde. Imidlertid ønskede Forfatteren, at Hoved­
resultaterne om muligt blev refereret i nærværende Afhandling, eftersom Mulighederne
for en Offentliggørelse endnu ikke kan overskues. Da dette Arbejde følger de samme
Maal — omend fra en anden Synsvinkel, har det ikke været vanskeligt at indpasse
de lleste Resultater deri, idet jeg samtidig har vedføjet de vigtigste Beviser, hvor-
paa Otto bygger. Et saadant Arbejde rummer selvfølgelig delikate Problemer, men
det er mit Haab, at Læserne af de korte Referater vil faa et Indtryk af den Betyd­
ning, man inaa tillægge Ottos nye Undersøgelser. For Laanet af Manuskriptet og
Tilladelsen til at benytte det bringer jeg Otto min bedste Tak.
At den stærke Interesse for Sorøhaandskriflet i Slutningen af det 17. Aarh. gav
sig Udslag i en livlig Virksomhed med Afskrivning og Kollationering, har vi ovenfor
set flere Vidnesbyrd om; at Mulighederne for at finde nye Levn fra dette Arbejde
ikke var udtømt, derom vidnede Ottos Opdagelse af Årni Magnüssons anden Kollation.
Da jeg derfor under en Universitetsøvelse hos Prof. Erik Arup over Adams Tekst
blev ansporet til Studiet af Haandskriftforholdene, som de foreligger idag, var
det med den Tanke at prøve Mulighederne for at finde nye Holdepunkter til
Undersøgelse af Traditionen fra det 17. Aarhundredes Arbejde med Adam og
hans Tekst. Denne Søgen blev ret hurtigt kronet med Held, for saa vidt som det
derved er blevet muligt at fremlægge et hidtil ukendt Adamhaandskrift, en Afskrift
af 4. Bog.
Blandt de Samlinger, Frederik Rostgaard efterlod sig ved sin Død, findes en
Pakke1, omfattende en hel Del Sinaamanuskripter af vidt forskellig Art; her
findes Slægtsbøger bundet sammen med Afhandlinger over fonetiske2, medicinske3
og geometriske4 Emner, med Horoskoper5, Hjemstavnsbeskrivelserog Afskrifter af
byzantinske Tekster i Bodleian Library. Som Læg 3 nævnes en Descriptio Regionum
Septentrionalium Daniae Sueciae et Norwegiae, atque Insularum adiacentium hausta
1 Rostgaards Samlinger Nr. 121 4to; nu i det kgl. Bibliotek.
2 De pronunciatione literarum A. G. U. Y. in latino et græco sermone . . .
8 Pro morbo epidemico pestilentiali vel aliis contagiis venenatis tam quoad præservationem quam
curationem Elexir Tychonis Brahæ, o. 1700.
4 Versuch in einen vierseitigen Plan ein Parallelogram regelmässig zu beschreiben. 18, Aarh.
5 Jacobus des ehrnvesten und hochgelehrten Herren Georg Laub M. D. fünfter Sohn. Horoskop.
18. Aarh.
6 Udaf. J. Thestrups Præst og Sognepræst til Dalbye og Stubbedrup Efterretning om Hindsholm.
18. Aarh.