En tekstlingvistisk kritik af kiasmer ud fra en eksegetisk vinkel

108 Pages·2013·0.92 MB·Danish

by  Daniel Lundsgaard Skovenborg

En tekstlingvistisk kritik af kiasmer
ud fra en eksegetisk vinkel
DanielLundsgaardSkovenborg
17.december,2013
KandidatspecialeiteologipåAarhusUniversitet
Studienr.:20074506
Vejleder:Eve-MarieBecker
Abstract
Atextlinguisticcriticismofchiasmusfromanexegeticalpointofview
DanielLundsgaardSkovenborg
MAthesisinTheologyatAarhusUniversity;17thDecember2013
Inthisthesisitisarguedthatthereisahermeneuticconflictbetweentextlinguistics
(discourseanalysis)andthescholarsadvocatingtheexistenceofchiasmus(understood
initsbroadsenseincludingchiasticstructures)inBiblicaltexts,andthatchiasmusis
aphenomenonthatneedstobereconsideredfromtheperspectiveoftextlinguisticsto
avoidexegeticalfallacies.
It is argued that the literature of chiasmus approaches the text as a static object,
a product of the author’s thought, while in text linguistics the text is approached as
discourse,andthestructureofthetextisthusthediscoursestructureofthethereading
process.Itisarguedthatchiasmus,beingahypotheticalrhetoricalstructure,mustbe
consideredregardingtohowitfunctionsaccordingtothediscoursestructure.
In the exegetical part, two texts (Rom 5:12-21; Gal 5:13-6:2) are shown as ex-
amples of chiasmus being a misleading approach. For center-embedding and narrat-
ives with plot structure chiasmus is argued to be an irrelevant notion, being forced
upontwonarratives(Luke10:30-35;15:11-24).Basicclauselevelchiasmusisaccep-
tedandonetext(Matt7:6)andapartofthreetexts(Luke16:13;Amos5:4b-6a;Lev
14:49-53)areacceptedasexamplesofchiasmus.However,itisarguedthatthephe-
nomenonisbetterperceivedasanaphoricinversioninacomplementingsegment.Eph
1,3-14(1,4-10beingproposedasachiasmus)isalsoshowntohaveinversionthough
notasclearly.John1,1-18,theonlylargepoeticexamplebeingdiscussed,isargued
tobe“narrative-like”andthusresemblingachiasmus.
Chiasmusonalowlevelisthusavalidbutsomewhattrivialphenomenonwhich
isneverthelessbetterexplainedaccordingtothediscoursefunctionofthelatterhalf,
whileoneshouldbescepticaloflargerandexegeticallysignificantchiasmus,though
aspectsoftheobservationmaybecorrect.
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
Forkortelser 3
1 Indledning 4
1.1 Specialetsdispositionogmetode . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
I Forskningshistoriskogmetodiskbaggrund 9
2 Definitionenafenkiasmeogdiskussionafterminologi 10
3 Forskningshistorie 12
3.1 Kiasmeribibelskeksegese . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
3.2 Forskningshistoriskoverblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
3.3 Tekstlingvistiskkritikafkiasmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
3.3.1 Ertekstlingvistikkritikafkiasmermetodiskproblematisk? . . 19
4 Forskningenskriterierforidentifikationafkiasmer 23
II Eksegetiskdiskussionafforskningenseksemplerpåkiasmer 27
5 Valgafeksemplerogmetode 28
6 Tekster,hvorkiastiskanalyseerdecideretmisvisende 30
6.1 Rom5,12-21 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
6.1.1 Thomsonogsekventiellæsning . . . . . . . . . . . . . . . . 35
6.1.2 Diskursanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
6.2 Gal5,13-6,2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
7 Fænomener,somimplicitresultererikiasme 48
7.1 Centerindlejring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
7.2 Narrativermedplot-struktur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
1/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
7.2.1 Luk10,30-35 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
7.2.2 Luk15,11-24 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
8 Tekstermedanaforiskinversionietkomplementerendesegment 54
8.1 Diskussionafbasalekiasmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
8.2 Matt7,6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
8.3 Luk16,13(16,13b-c) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
8.4 Amos5,4b-6a(5,5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
8.5 Lev14,49-53(14,51f) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
8.6 Ef1,3-14(1,4-10) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
8.6.1 Diskussion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
8.6.2 Diskursanalyseogkonklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
8.6.3 Thomsonseksegetisketilgang . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
9 PoetisketekstermedkiastiskstruktureksemplificeretvedJoh1,1-18 73
9.1 Oversættelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
9.2 Analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
9.3 Diskussion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
IIISammenfattendediskussion 81
10 Resultataftekstanalysen 82
11 Konklusion 86
Litteratur 87
Appendiks
Grundtekster. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I
Tillæg:Inana’sdescenttothenetherworld . . . . . . . . . . . . . . . . . . VI
TheConnectivityModel
Rom5,12-21connectivitygraph
Ef1,3-14ufuldstændigconnectivitygraph
2/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
Forkortelser
SyntaktiskebetegnelsererinogengradhentetfraValin2005.
ANET Pritchard1969
ARG argument
BDAG Baueretal.2000
CORE sætningskerne
CT ConnectivityTheory(Renkema2009)
LSJ Liddelletal.1996
NP nominalfrase(nominalphrase)
O objekt
PP præpositionsfrase(prepositionalphrase)
PRED prædikat(predicate)
RRG RoleandReferenceGrammar
RST RhetoricalStructureTheory
S subjekt
V verbum
3/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
1. Indledning
Idettespecialeviljegsomeksegetdiskuterefænomenetkiasmerudfraettekstlingvi-
stisk perspektiv.Kiasme forstås her som en bred betegnelse for tekststrukturer,hvor
andendelpåenviserenspejlingafførstedel,hvilketsåledesogsådækkerdet,som
kanfindesundertermersominversiveparallelism,ringcompositionogpalistrophe.
Fænomenet er relativt uproblematisk og bredt accepteret for meget små struktu-
rer,f.eks.ABB’A’påsætningsniveau,menfordisseertolkningspotentialetsomregel
relativt lille. Derimod er egentlige kiastiske strukturer både mere omdiskuterede og
giveranledningtileksegetisksignifikantekonklusioner,specieltudfradenudbredte
tese om centrets emfatiske status. Kiasmer er således en potentiel tolkningsnøgle til
flereteksterogerenddapåengangkomplekseogletteatforstå,nårdepræsenteres
rigtigt:
Thisbooktookmyappreciationofthescripturestoawholenewlevel!
Chiasticstructurefocusesattentiononthemainpoint(s)ofthewritinglike
amagnifyingglasssoyoucan’tmissit.
(Brugeranmeldelseafdetbanebrydendeværkomkiasmer,Lund1942,på
Amazon.com)1
Min anvendelse af et tekstlingvistiske perspektiv på kiastiske tekster har imidlertid
givetsigudslagietegentligtparadigmatiskopgørmedkiasmelitteraturen2ogentese,
somjegvilforsøgeatbeskriveindledningsvist,førstkortogsåuddybende:
Ikortetrækermintese,atdererenhermeneutiskkonfliktmellemkiasmelittera-
turen og tekstlingvistikken, eller sagt anderledes, at der i lyset af tekstlingvistikkens
forskningi,hvordanmenneskeligkommunikationfungerer,synesatværebetænkelige
forholdikiasmelitteraturenstilgang.Derforviljegvise,hvordankiasmelitteraturens
konkrete iagttagelser af paralleller i tekster, i det omfang de ikke decideret bør for-
kastes som misvisende for strukturanalysen, i de fleste tilfælde bedre beskrives som
anaforiskinversionienkomplementerendeenhed,oginogletilfældesomudsprunget
afetnarrativtforløbeller,måskekunudenforBibelen,afcenterindlejring.
1http://www.amazon.com/review/R3BBD7XPBOY07E(sidstset19.11.2013).
2Minbetegnelseforkiasmeforskningen.
4/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
Denhermeneutiskekonfliktopstårift.omentekstførstogfremmestskalanskues
sometobjektellersomdiskurs:Ikiasmelitteraturenarbejdesefterminvurderingmed
etbilledeaftekstensometfærdigt,ogdermedstatisk,produktafforfatterenstanker,
hvordeleafdetteobjektanskuesenkeltvistogsammenlignespåbaggrundafformelle
ellersemantiske/tematiskeligheder.Oftetilgåstekstenudefraogindellerindefraog
udefterkiasmensstruktur,altsåikkeudfradenvej,enlæsningforegår.Manarbejder
gernemedenkommunikativogkognitivantagelse,hvortilhørernetænkesatopfatte
strukturengennemlæsningen,meniselveargumentationenforkiasmerbliverdetme-
todiskebilledestadigsammenligningenafdeleietstatiskobjekt,ofteresulterendei
tendentiøseanalyser.
Herimod vil en tekstlingvistisk tilgang anskue teksten som diskurs, dvs. som en
kommunikativproces,derinvolvererlæseren.Velertekstenformeltfærdigogetpro-
duktafforfatterenstanker,mentekstenerligesådanetresultataf,atforfatterenagerer
somsprogbruger,ogimødetmedtekstenmåmanantageatforfatterenintenderedeat
kommunikeregennemlæsningen.Derforbeskrivestekstensstrukturudfradensdis-
kursstruktur3, dvs. den struktur, den skaber gennem den kommunikative proces, og
hvertsegmentbeskrivesudfradetsfunktionidenneproces.Detbetyder,atmanikke
blot leder efter formelle og tematiske ligheder i teksten som en statisk helhed, men
f.eks.ogsåserefter,hvordantekstenbindessammenafvalgisyntaks,hvilketerenaf
dekonkretemangleriflereafdekiastiskeanalyser,somjegharundersøgt.
Grundlæggendeskullekiasmerværeenkompositionsteknik,dergiverheledetki-
astiskeafsnitetindtrykafsymmetriog,lidtafhængigtafforskerogtekst,fremhæver
centret i denne struktur. Gennem læsningen af angiveligt kiastiske tekster ud fra et
tekstlingvistisk perspektiv har jeg fundet det nødvendigt at formulere en alternativ
beskrivelseafkiasmefænomenetidenudstrækning,derrentfaktiskerenartparalle-
liseringiteksten:
Denvæsentligsteeranaforiskinversionietkomplementerendesegmentogadskil-
lersigvæsentligstfradetalmindeligekiasmebegrebvedsefænomenetsomnoget,der
gælderandenhalvdelafkiasmen.Dennevilværeetsegment(evt.sammensatafflere
mindresegmenter),deribredforstandkomplementererdetforrige,altsågiveruddy-
bende information, kontrasterer e.l., og hvori der refereres tilbage (anaforisk) til det
komplementeredeiomvendtrækkefølge.Jegopfatterindtilviderediskursfunktionen
affænomenetsomkohæsiv4,dvs.detbloterenmarkeringafsegmentetsanaforiske
3Populærtsagttekstensargumentationsgang.
4Manskelnermellemkohæsion,somersammenhængmellemtekstensoverflade-elementer,ogkohæ-
rens,somersammenhængidentekstuelleverdentilførtgennemlæserensviden.SeBeaugrandeogDressler
1981,§0.3;Renkema2004,s.49ff.
5/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
relation, altså at der refereres bagud og ikke i sig selv lægges op til noget nyt i dis-
kursen.Dettealternativharmindsttreumiddelbarevæsentligekonsekvenserift.den
almindeligekiastiskelæsning:
1. Fænomenetforklarerformenafdensidstehalvdelikiasmenistedetforatskabe
etbilledeafhelekiasmensomenenhediteksten.Hvorkiasmenkundækkeren
delafetafsnit,modvirkerdetenkunstigopsplitningafteksten.
2. Afsammegrundgiverdetikkelængeremeningattaleomet“centrum”istruk-
turen, og kiasmens funktion kan derfor ikke være at fremhæve dette centrum.
Derkanværeandrelingvistiskegrundetil,at“centret”virkeremfatisk,mendet
erikkeenfunktionafensærligkompositoriskteknik.
3. Deterikkenærsåoplagtatfokuserepåattolkeenkeltelementerikiasmenift.
deresrespektivemodsvarendeelementer,jf.forskellenitilgangtilteksten.
Ikkeallekiastisketeksterforklaresdogbedstudfraovennævnteforslag:
Narrativervilofteudviseenformforplot-strukturmedkonfliktoptrapning–klimaks–
konfliktafviklingogvilnetopafdengrundkunnebeskriveskiastiskellersomenslags
inversion,hvilketdogafsammegrunderirrelevant,fordistrukturenbedreforklares
udfradetnarrativeforløb.Ipraksisharjegdogkunfundeteksempler,hvorenplot-
struktur kan have givet anledningen til en mere detaljeret kiastisk analyse, som bør
afvisesafandregrunde.
En andet problematisk kategori er centerindlejring i interaktionsdiskurs (spørgs-
målogsvariomvendtrækkefølge).FænomenetfindeshosHomerogrefereresoftei
kiasmelitteraturensomevidensforkiastiskestrukturerseksistens,hvorfordetkortvil
blivebehandlet.
Poetiske tekster kan potentielt udgøre en udfordring til tesen, fordi poesi måske
netopskaltilgåssometkunstfærdigtobjektogdermedunddragersigdentekstlingvi-
stiskekritik.JegharaffagtekniskeårsagerhovedsageligtfokuseretpåNTogderfor
ikkeundersøgtstoreafsnitmedhebraiskpoesi,menproblemetvilblivebehandletud
fra Johannesprologen (Joh 1,1-18). Her vil jeg med det udgangspunkt, at poesi gør
brugafsprogetogderforiførsteomgangmåtilgåssomsprog,viseatJohannesprolo-
gendiskursstrukturbeskriveret“narrativagtigt”forløb,somisigselvredegørforden
kiastiskestruktur,mangeseriafsnittet.
Detteerminkonklusionudfradetundersøgtemateriale.Jegansermitudgangs-
punkt om de hermeneutiske problemer i kiasmelitteraturen for relativt sikker og har
envisrygdækningfordeniforskningslitteraturen,menforventer,atmitalternativtil
“kiasmer”kanpræciseresmerevedbrederestudier.
6/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
1.1 Specialetsdispositionogmetode
Specialet er delt i tre hoveddele: (I) Forskningshistorisk og metodisk baggrund, (II)
Eksegetiskdiskussionafforskningenseksemplerpåkiasmer,og(III)Sammenfattende
diskussion. Del II vil udgøre hovedparten af specialet, men del III blot vil være en
sammenfattendediskussionogkonklusionpåbaggrundafdeneksegetiskediskussion.
I første del vil jeg først komme med en mere præcis definition af specialets dis-
kussionsområdeogterminologiift.kiasmelitteraturen.Herefterviljeggiveetforsk-
ningshistoriskoverblikoverkiasmeforskningen,bådehvadangårdensindholdogdens
udvikling,ogvise,hvordanentekstlingvistikkenkommerindibilledetsometnytper-
spektivpåfænomenet.Tilslutviljegkortdrøftekiasmelitteraturensegnekriterierfor
identifikation af kiasmer med henblik på vurderingen af, hvornår en tekst kan tages
somumiddelbartrepræsentativforforskningsområdet.
Andendelvildiskutereenrækkeeksemplerpåkiasmerfrakiasmeforskningenselv.
Udgangspunktetereksegetisk,dvs.diskussionenslangsigtedeendemålmåleratkaste
lys over teksternes budskab og ikke kun at drøfte strukturer i sig selv. Dog vil den
eksegetiske diskussion samtidig være begrænset af, at specialets diskussionsområde
netoperetstrukturfænomen;dvs.eksegetiskeproblemeriteksten,derikkevedrører
strukturensåvidtmuligtmåudelades,oginogletilfældeviljegværenødttilbegrænse
diskussion af tekstens budskab til diskussionen af kiasmelitteraturens bud på denne,
idetenalmenkonklusionvillekræveenlangtbrederediskussion.
Teksternediskuteresdelvistudfrakiasmelitteraturensegnepræmisser,nemligift.
hvorvidt der er problemer med de fundne paralleller. Tekstlingvistikkens perspektiv
med dens fokus på diskursfunktion vil være det grundlægende i min analyse, men
de anvendte konkrete metoder og begreber afhænger af diskussionens kompleksitet.
Noglegrundbegrebervilværeforudsatkendtogandrevilbliveintroduceretefterhån-
densomdeanvendes.
IstartenafdelIIviljegdrøfteudvalgetafteksteroggiveenkortbegrundelsefor
valgetafminkonkretemetodetildiskursanalyse,somfølgerJanRenkemasConnecti-
vityTheory(Renkema2009).
Teksternevilværeordnetefterdegrupper,somdetilhørerudframinovennævnte
tese:Førstviljegvisenogleeksemplerpågrundigtbegrundedekiastiskeanalyser,der
decideretbørforkastessommisvisendeudfraentekstlingvistisktilgang,ogsomillu-
strererproblemetmeddenovenforbeskrevnestatisketilgangtilteksten.Hereftervil
jegdrøftedetofænomener,plot-strukturogcenterindlejring,somimplicitresulterer
ienkiastiskstrukturogderforgørkiasmeoginversiontilirrelevantetillægtilanaly-
sen.Denneerplacerether,fordidekonkreteeksemplerpånarrativerisidsteendeblot
7/92
DanielLundsgaardSkovenborg
Entekstlingvistiskkritikafkiasmer 17.12.2013
ersupplerendeeksemplerpåmisvisendekiastiskeanalyser.Hovedgruppenafteksta-
nalyser vil være tekster, hvor observationen af kiasme bedre anskues som anaforisk
inversionietkomplementerendesegment.TilslutviljegdiskutereJohannesprologen,
dermedsinpoetiskestiludgørenmuligudfordringtiltesen.
Denstatistiskefordelingskalikketillæggesnogenværdi,dajeggrundetopgavens
omfangharønsketatfokuserepåkiasmeridenudstrækning,atfænomenetfindespå
kiasmeforskningensegnepræmisser.Jegharderforudvalgttekster,hvordenkiastiske
tolkningvedførsteøjekastvirkedeplausibelogikkeforavanceret.GTerenvæsentlig
baggrundforfænomenet,menNTharaffagtekniskeårsagerværethovedfokus.
8/92