En kvalitativ undersøgelse af 16 til 19-åriges nyhedsforbrug på Facebook Newsfeed

106 Pages·2017·1.26 MB·Danish

En kvalitativ undersøgelse af 16 til
19-åriges nyhedsforbrug på
Facebook Newsfeed

Specialeafhandling af Maja Cæcilie Friis Glavind
1-fagskommunikation, Roskilde Universitet
Vejleder: Kim Christian Schrøder
1. august 2017

- �1 / 9� 8 -
Titelblad
En kvalitativ undersøgelse af 16 til 19-åriges nyhedsforbrug på
Facebook Newsfeed
Specialeafhandling af Maja Cæcilie Friis Glavind
Studienummer: 47681
Vejleder: Kim Christian Schrøder
1-fagskommunikation, Roskilde Universitet
1. august 2017, København
Sprog: Dansk med engelsk resumé
Specialets omfang
Antal anslag inkl. mellemrum og illustrationer: 190.823
Illustrationer fylder anslag: 2360
Antal normalsider: 79,51
Formidlingsartikel omfatter 8423 anslag svarende til 3.51 normalsider
Kommunikationsplan for formidlingsartiklen omfatter 4250 anslag svarende til 1,77
normalsider
Forsideillustration fra http://www.bbc.com/news/election-us-2016-37972626
- �2 / 9� 8 -
English summary
More and more young people in Denmark use Facebook as their primary source of
news. This has led to much speculation regarding the consequences of reading news
on social media. A topic of public debate has been whether we still as a society have
common political and cultural reference points, despite the younger generations
change of media and news habits. This thesis investigates how a group of 16 to 19
year olds experience news on Facebook Newsfeed and in which ways their news
habits enable them to connect to the public world.
In doing so, ten qualitative interviews where made with young people in the age group,
where the main part of the interview contained a think-aloud exploration of their
Facebook Newsfeed. The interviewees’ Newsfeeds contained content of different
genres from both traditional newsmedia and digtial-born news and entertainment sites.
Despite expressing an awareness of what was perceived as high and low quality news,
the interviewees often seemed to read what they described as untrustworthy and
pointless newsmedia. However, many pointed out that the networking function of
Facebook presented them with the most important news and led them into reading from
a wider variety of news sources.
The interviewees, unlike their parents’ generation, almost never share anything
personal on Facebook. Instead they spend their time scrolling through the Newsfeed
and tagging their friends in posts they find funny or interesting and thereby share the
experience. This often happens through so-called memes; little pictures with a caption
that users find funny and can personally identify with. However, some memes were
related to current political affairs, which showed how the interviewees combined the
meme with their knowledge of the political context.
Through the analysis, a pattern between news interest and age became apparent.
Many of the younger interviewees found that news and public affairs were something
they would follow in the future but were not yet ready for. The older of the interviewees
showed more interest in news, although they sometimes found the news repetitive and
- �3 / 9� 8 -
boring. Facebook is not the place where they perform democratic actions, such as
debating. But as their interest in the wider society grows, Facebook Newsfeed
becomes a platform where they acquire new, and confirm existing knowledge about
political and public affairs.
- �4 / 9� 8 -
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion…………………………………………………………………………………9
1.1 Problemfelt……………………………………………………………………….12
1.2 Problemformulering………………………………………………………………15
2. Videnskabsteoretisk tilgang………………………………………………………………16
2.1 Socialkonstruktivisme……………………………………………………………16
2.2 Kritisk og diskursiv realisme…………………………………………………….17
3. Teoretisk og empirisk kontekst…………………………………………………………..20
3.1 Public connection i demokratisk og hverdaglig forstand…………………….20
3.2 Worthwhileness på Facebook………………………………………………….22
3.2.1 Tid………………………………………………………………………23
3.2.2 Forbindelse til fællesskabet………………………………………….24
3.2.3 Normativt pres…………………………………………………………24
3.2.4 Deltagerpotentiale…………………………………………………….25
3.2.5 Pris……………………………………………………………………..25
3.2.6 Situation……………………………………………………………….25
3.2.7 Materialitet/Technological appeal…………………………………..26
3.3 Hvad skaber en nyhed?………………………………………………………..27
3.4 Nyheder på sociale medier…………………………………………………….28
3.5 Nyheder og unge mennesker………………………………………………….29
3.6 Onlinebrugernes nyhedspraksisser…………………………………………..32
3.7 Analytisk operationalisering af nyhedsteorierne…………………………….35
4. Metode…………………………………………………………………………………….37
4.1 Mixed Methods………………………………………………………………….37
4.1.1 Metodeprocess………………………………………………………..37
4.2 Forundersøgelse af to gymnasieklasser………………………………………38
4.2.2 Den kvantitative del af spørgeskemaerne…………………………..38
4.2.3 Den kvalitative del af spørgeskemaerne og klassediskussioner…39
4.3 De ti enkeltinterviews……………………………………………………………40
4.3.1 Think-aloud method……………………………………………………41
4.3.2 Interviewguide………………………………………………………….42
4.3.3 Teknisk set-up………………………………………………………….43
- �5 / 9� 8 -
4.4 Rekruttering……………………………………………………………………….43
4.5 Forløb af empiriindsamling………………………………………………………44
4.6 Generaliserbarhed, reliabilitet og kvalitetssikring……………………………..46
4.7 Analysetilgang…………………………………………………………………….47
4.7.1 Observationsskemaer…………………………………………………47
4.7.2 Typologier………………………………………………………… ……48
4.7.3 Analysens struktur……………………………………………………..48
5. Analysedel 1……………………………………………………………………………….50
5.1 Forundersøgelsen med gymnasieklasserne………………………………….50
5.1.1 Svar på de kvantitative spørgsmål…………………………………..50
5.1.2 Billede af opslag fra Peter Falktoft…………………………………..51
5.1.3 Billede af opslag fra siden Mohamed Abdukadir…………………..52
5.1.4 Billedet af opslag fra DR Nyheder…………………………………..52
5.2 Interviewpersonernes Facebookbrug…………………………………………53
5.3 Interviewpersonernes holdning til Facebook…………………………………54
6. Analysedel 2………………………………………………………………………………56
6.1 Indhold på interviewpersonernes Newsfeed…………………………………56
6.1.1 Hard news og soft news medier…………………………………….56
6.1.2 Tabloid medier…………………………………………………………56
6.1.3 Interesse- og ungdomsmedier………………………………………57
6.1.4 Internetfødte underholdnings- og nyhedsmedier…………………57
6.1.5 Organisationer og fansider………………………………………….57
6.1.6 Underholdnings- og memesider…………………………………….58
6.2 Fire typer nyhedsbrugere………………………………………………………58
6.2.1 Type 1: Den virale, underholdningsprægede type (Mille, Isabel,
Simon)…………………………………………………………………58
6.2.2 Type 2: Den internetfødte nichemedie type (Jakob, Tim)…………59
6.2.3 Type 3: Den soft news- og interesseprægede type (Anders, Anne,
Johan)…………………………………………………………60
6.2.4 Type 4: Den alle slags nyheder-omfavnerne type
(Kenneth, Rikke)……………………………………………………..60
6.3 Handlinger med nyheder……………………………………………………….61
6.3.1 Hvis opslaget fanger personlig interesse…………………………..61
6.3.2 Hvis venner har interageret med opslaget…………………………64
- �6 / 9� 8 -
6.3.3 Hvis overskriften siger for meget eller linket lugter af for
mange reklamer………………………………………………………65
6.3.4 Hvis det er hyggeligt eller chokerende……………………………….66
6.4 Holdninger til nyheder på Facebook……………………………………………67
6.4.1 Facebook vinder på netværksfunktion og at være først med
nyheder…………………………………………………………………67
6.4.2 Nyheder på Facebook er gentagende og kedelige…………………68
6.5 Holdninger til de forskellige nyhedsmedier…………………………………….70
6.5.1 “Junk-news” og troværdige nyhedsmedier…………………………..70
6.5.2 Nyheder med kant…………………………………………….…..……72
6.5.3 Memes og underholdning…………………………………………..…73
7. Analysedel 3……………………………………………………………………………….78
7.1 Viden om samfundsforhold……………………………………………………..78
7.2 Interesse i at følge med i samfundet…………………………………………..79
7.2.1 Interessen stiger nok med alderen…………………………………..81
7.3 Facebook er ikke stedet, man er politisk………………………………………83
7.4 Public connection på tværs af nyhedstyperne…………………………………84
7.4.1 “Den virale, underholdningsprægede type” og “den internetfødte
nichemedie type”………………………………………………85
7.4.2 “Den soft news- og interesseprægede type” og “Den alle slags
nyheder-omfavnende type”…………………………………..85
7.5 Aldersmønster i forundersøgelsen……………………………………………..86
8. Øvrige reflektioner over undersøgelsen…………………………………………………88
9. Konklusion………………………………………………………………………………….90
10. Litteraturliste………………………………………………………………………………93
- �7 / 9� 8 -
Bilag
Formidlingsartiklen
Kommunikationsplan for formidlingsartiklen
Bilag 1: Spørgeskema til gymnasieklasser
Bilag 2: Resultater fra spørgeskemaerne
Bilag 3: Citater fra spørgeskemaerne
Bilag 4: Transkribering af klassediskussion med 1.b
Bilag 5: Transkribering af klassediskussion med 3.y
Bilag 6: Interviewguide til enkeltinterviews
Bilag 7: Teknisk setup
Bilag 8: Transkribering af interview med Anders
Bilag 9: Observationskema af Anders’ Facebook Newsfeed
Bilag 10: Transkribering af interview med Anne
Bilag 11: Observationskema af Annes Facebook Newsfeed
Bilag 12: Transkribering af interview med Isabel
Bilag 13: Observationskema af Isabels Facebook Newsfeed
Bilag 14: Transkribering af interview med Jakob
Bilag 15: Observationskema af Jakobs Facebook Newsfeed
Bilag 16: Transkribering af interview med Johan
Bilag 17: Observationskema af Johans Facebook Newsfeed
Bilag 18: Transkribering af interview med Kenneth
Bilag 19: Observationskema af Kenneths Facebook Newsfeed
Bilag 20: Transkribering af interview med Mille
Bilag 21: Observationskema af Milles Facebook Newsfeed
Bilag 22: Transkribering af interview med Rikke
Bilag 23: Observationskema af Rikkes Facebook Newsfeed
Bilag 24: Transkribering af interview med Simon
Bilag 25: Observationskema af Simons Facebook Newsfeed
Bilag 26: Transkribering af interview med Tim
Bilag 27: Observationskema af Tims Facebook Newsfeed
Bilag 28: Transskriptionsprocess
- �8 / 9� 8 -
1. Introduktion
I takt med tidens digitalisering og stigende internetforbrug, finder en voksende del af
vores dagligdag og væren sted online på sociale medier. Kontakt med venner,
shopping, underholdning og at følge med i hvad der sker i verden, forgår for mange, i et
vist omfang, til dagligt på internettet. Især for den yngre del af befolkningen, deriblandt
jeg selv, er de sociale medier blevet en ekstra dimension i hverdagen, hvor både det
private og professionelle liv leves. Udveksling af informationer, opsøgning af viden og
medieforbrug af alle former, finder sted i manges online hverdag. I Danmark har
Facebook for alvor slået igennem som det største sociale medie1, hvorigennem
brugere i dag har adgang til uendelige mængder indhold, bestående af alt lige fra
vennernes feriebilleder til artikler fra verdens største nyhedsmedier.
Over de seneste år, siden jeg fik Facebook i 2008, har jeg bemærket et skift i takt med,
at Facebook er vokset. Det sociale medie er kommet til at rumme flere dimensioner og
former for indhold. Dets voksende popularitet og mængderne af data, der høstes
derinde, har gjort Facebook til en uundgåelig distributionsplatform fra forhandlere til
forbrugere. Det sociale aspekt af Facebook er vokset fra at være en platform for alle-til-
alle kommunikation blandt venner, til en markedsplads, hvor forbrugere konsumerer
offentligt og kommercielt indhold oveni deres andre online gøremål. Facebook er blevet
en genvej til at benytte andre medier, hvorigennem der læses artikler og ses billeder
og videoklip fra alverdens medieproducenter. Facebook er derved blevet en vigtig
spiller, der sætter reglerne for, og har fået magt over, hvordan forhandlere og
medieprocenter møder deres målgrupper. Den stigende brug af Facebook har også
gjort platformen til en vigtig annoncekanal, hvilket har resulteret i, at mange af de
annonceindtægter, der førhen gik til danske nyhedsmedier, nu går til Facebook. Dette,
samt et faldende antal af betalende læsere, skaber udfordringer for de traditionelle
danske medier (Kulturstyrelsen 2015, Schrøder m.fl. 2016).
1 Ifølge Kulturstyrelsen har 78% af danskere en Facebookprofil, hvilket gør Facebook større i Danmark
end Snapchat, Twitter og Instagram til sammen. (Kulturstyrelsens frivillige udbud om mediernes udvikling
i Danmark - Borgernes kilder til viden og nyheder samt sammensætningen af medierepetoire. 31.
Oktober 2016, s. 26)
- �9 / 9� 8 -
Vores internetadgang og vores forbrug af medieindhold på sociale medier har medført
en ændring i måden hvorpå vi tilgår medier, og hvorpå medierne tilgår os. For nyligt
udgav Kulturministeriet en rapport af det nedsatte public service-udvalg, der havde til
formål at undersøge danskernes generelle medietendenser og drøfte fremtidens public
service medier (Kulturministeriet 2016). I rapporten forklares de danske mediers (dog
med fokus på public service-medierne) rolle som vigtig for demokratisk deltagelse og
fælles kultur. Medierne er med til at opretholde et samfundsmæssigt, politisk og
kulturelt fællesområde, som borgere indgår i og er fælles om (Kulturministeriet 2016:
40). Indenfor medieforskningslitteraturen er mediernes påvirkning af, og sammenhæng
med demokratiet ofte omdrejningspunkt for undersøgelser og diskussion. Nick Couldry
et al. anvender begrebet “Public Connection” til at beskrive sammenhængen mellem
vores medieforbrug og demokratiske deltagelse (2006). I deres empiriske anvendelse
af begrebet undersøger de hvilke fællesforståelser af samfundets problemer, vi får
gennem vores nyhedsindtag, der leder videre til demokratisk handling (Couldry et al.
2006). Hermed understreges vigtigheden af at vide noget om, hvordan folk forbruger og
anvender medier, og hvad der sker, når vores medievaner ændres, da dette har
konsekvenser på samfundsmæssigt plan.
Vores voksende forbrug af sociale medier og online medieindtag er blevet diskuteret fra
mange forskellige vinkler i forhold til mediernes rolle som demokratifremmende og
værende grund for fælles offentlighed. Kulturstyrelsen udgav i 2015 rapporten “Sociale
medier - brug, interesse og debatlyst” som en del af “Rapportering om mediernes
udvikling i Danmark”, hvori de undersøgte danskernes villighed til at diskutere politiske
emner på Facebook. Sociale medier er ofte blevet opfattet som et sted, hvor det er let
for almindelige mennesker, at komme til ordre og dele meninger. Indenfor litteratur om
sociale medier og web 2.0 har for eksempel kulturteoretikeren Henry Jenkins været
fortaler for de sociale mediers demokratiske funktion, idet de giver mere magt til den
almindelige bruger, der har mulighed for selv at agere som medieproducer og
distributør (Jenkins 2006). På trods af dette, peger rapportens resultater dog på, at
dette kun sker i et meget begrænset omfang. Derimod bekræftes idéen om, at
tavshedspiralen finder sted på de sociale medier (Kulturstyrelsen 2015).
Tavshedspiralen (“The spiral of silence”) er et begreb, der bygger på, at mennesker er
mindre villige til at diskutere og ytre deres holdning med folk, de er uenige med (Noelle-
Neuman 1980 i Kulturstyrelsen 2015). Oprindeligt var begrebet baseret på ansigt-til-
- 1� 0 / �98 -