E-mailen som retorisk artefakt

112 Pages·2008·3.82 MB·English

by  Ditte Maria Bergstrøm

E-mailen som retorisk artefakt
– Teoretiske udfordringer belyst gennem et korpus af Nigerian e-Letters

(The e-mail as a rhetorical artefact – theoretical challenges elucidated through a body of Nigerian e-Letters)

Speciale i retorik
Af Isis Amelie Hjorth og Ditte Maria Bergstrøm
Vejleder: Christian Kock
December 2007

Institut for Medier, Erkendelse & Formidling
Københavns Universitet
Formalia, formalia, formalia

Hvem har skrevet hvad..?

(Ved overlap i sidetal er skellet den pågældende sides afsnitskift).

Fælles: s. 1-17; 108-117

Isis: 18-20; 25-29; 32-34; 40-43; 46-49; 50-54: 59-63; 65-67; 70-71; 74-76; 80-83; 87-90; 96-101; 105-107

Ditte: 21-24; 29-31; 35-39; 43-45; 49-50; 54-58: 63-64; 67-69; 72-73; 77-80; 84-87; 90-95; 102-105

Specialets omfang er på 116 ns. og forsiden er egen tilblivelse.
Abstract

Through a rhetorcial-hermeneutic reading of a body of Nigerian e-Letters this thesis suggest that a neo-
aristotelic approach to conducting analysis of e-mail mediated discourses is insufficient. The medium itself has
an inherent persuasiveness which influences the discourse and the way in which it is percieved by the audience.
In order to take into consideration these media specific persuasive elements, we embody the metaphor of
”writing space” as a framework for rhetorical analysis. Furthermore we make a comparative analysis of three
archetypical writing spaces; ”the classical writing space”; ”the web rhetorical writing space”; and ”the writing
space of e-mails”. On the basis of this comparative analysis we argue that future digital theory must integrate a
medium specific dimension.

Our thesis is divided into three chapters:

! In chapter one we address general problems emerging from the lack of litterature in our field of
research and illuminate the diversity of our corpus of Nigerian e-Letters.

! In chapter two we approach our research corpus from three different analytical angels: Firstly we
demonstrate that earlier scientific attempts to explain the persuasive means by wich senders of these
scam-e-mails succeed in convincing their audience fail due to their perception of the e-mail as a simple
form of remediation of the letter. Secondly, we demonstrate that the notion of digital rhetoric as
beeing authorless and non-linear does not apply to e-mail as a medium. We then argue that the concept
of ”a digital rhetoric” is problematic since the Internet consists of several different media. Thirdly, we
demonstrate that the concept of genre is not fully applicable on our corpus.

! In chapter three we propose the metaphor of Writing Space to clairify the differences between concepts
related to the characteristics of respectively the classical rhetoric and the digital in order to forster a
new understanding of the e-mail as a medium for rhetorical action.
Indledning 1

FØRSTE DEL 4

Målsætning og afgrænsning 4

Litteratur om webretorik 7
Litteratur om e-mailens retorik 9
Kort om litteratur inden for e-mailforskning 11
Kort om litteratur inden for spam 13
Kort om litteratur inden for scam-e-mails 14
Hvorfor mangler der litteratur om e-mailen? 15

Begrænsninger vedrørende afgrænsning af genstandsfelt og analysemateriale 18

Faktisk indsamling af korpus 21

Beskrivelse af korpus 25

ANDEN DEL 35

Begrænsninger ved den klassiske retorik som analytisk begrebsapparat 35
Tidligere analyser af Nigerian Letters 42
Sammenfatning af tidligere analyser af Nigerian Letters 49

Begrænsninger ved webretorikken som analytisk begrebsapparat 50

Begrænsninger ved genrekritikken som analytisk begrebsapparat 55

Konklusion på anden del 64

TREDJE DEL 65

Writing space som overordnet metafor 66
Komparativ analyse af tre writing spaces 67

Punkt 1: ”Interaktiv” 74
Punkt 2: ”Visuel dominans” 81
Punkt 3: ”Ustabil” 87
Punkt 4: ”Hypertekstualitet” 89
Punkt 5: ”Kontekstforanderlighed” 91
Punkt 6: ”Afsluttet værk” 97
Punkt 7: ”Forfatterløs” 99
Punkt 8: ”Afsenderstyret/lineær” 104
Punkt 9: ”Ethos uden for værket” 105

E-mailens writing space 108

Nigerian Letters ud fra perspektivet om writing spaces 112

Perspektiverende konklusion 114

Litteraturliste 118
Lad os starte med en kort bid af en gammel velkendt historie, nemlig “Den lille Rødhætte”:

Bedstemoderen boede ude i skoven, en halv times gang fra landsbyen. Da Rødhætte kom ind i skoven,
mødte hun ulven, men hun var slet ikke bange, for hun anede ikke, hvor slem den er. “Goddag,
Rødhætte,” sagde den. “Goddag,” svarede hun. “Hvor skal du hen så tidlig?” – “Jeg skal til
bedstemor.” – “Hvad er det, du har under forklædet?” – “Det er kager og vin. Vi har bagt i går, og
nu skal stakkels, gamle bedste også have noget med.” – “Hvor bor din bedstemor, lille Rødhætte?” -
“Åh, det er vel et kvarters gang herfra. Hendes hus ligger under de tre store egetræer, du ved nok.” –
“Dét er én rigtig lækker lille mundfuld,” tænkte ulven ved sig selv, “hun vil nok smage bedre end den
gamle. Nu vil jeg bære mig rigtig snildt ad, så jeg får fat i dem begge to.” Den fulgte nu Rødhætte et lille
stykke på vej, og lidt efter sagde den til hende: “Se engang de dejlige blomster, Rødhætte, du ser dig slet
ikke om. Du hører vist ikke engang, hvor kønt fuglene synger. Du skynder dig ligeså meget, som om du
skulle i skole, og der er dog så dejligt herude i skoven.” Rødhætte så sig om. Solstrålerne skinnede
mellem bladene ned på de mange kønne blomster, og hun tænkte: “Bedstemor ville sikkert blive glad for
en buket blomster. Det er så tidligt, så jeg kan godt nå at plukke nogle.” Hun gik nu ind mellem
træerne og begyndte at plukke, men når hun havde plukket en, syntes hun, at der stod nogle meget
kønnere længere borte, og på den måde kom hun dybere og dybere ind i skoven. (Brødrene Grimm,
1821)

Den lille passage beskriver meget godt det eventyr dette specialeprojekt kastede os ud i. Vi tog hjemmefra med
en kurv under armen – ikke med kager – men med de retoriske begrebsdannelser og traditioner, vi havde
samlet under vores uddannelse som retorikere. Vi kendte vores mål – at aflevere et speciale om de persuasive
strategier, der optræder i den gruppe af scam-e-mails, der betegnes Nigerian Letters. Da vi tog afsted havde vi
som Rødhætte en klar fornemmelse af, at målet lå cirka en halv times gang ad velkendt sti; for vores emne – en
klart afgrænset genre – og vores metode – en retorisk hermeneutisk læsning af et afgrænset korpus af tekster –
er i den grad to størrelser, vi har lært at beherske i vores uddannelsesforløbs utallige retoriske kritikker og
vurderinger af kommunikative situationers vellykkethed.

De første fem minutter af vores rejse følte vi os overbeviste om, at vi havde en virkelig god udsigelsesposition
til at forklare, hvilke virkemidler i scam-e-mails, der får uskyldige modtagere til at hoppe på uredelige
afsenderes fupnumre. For netop retorikken egner sig til at skabe forståelse for virkemidlerne i sådanne
diskurser. Hvor fag som lingvistikken og semiotikken ville afskære sig fra at konkludere noget om spame-
mailenes faktiske funktion eller kommunikationens virkning, ligger det dybt i den retoriske tradition dels at
forholde sig til en given kommunikations funktion, dels at forholde sig til den emotionelle virkning en given
kommunikation har på sit publikum. I bogen ”Retorikkens relevans” er det også netop disse to overordnede
omdrejningspunkter – funktion og virkning – Kock fremhæver som retorikkens altoverskyggende kvalitet i
forbindelse med analyse af kommunikative fænomener, der optræder i den virkelige verdens diskurser:

”Hverken litteratur eller et fænomen som reklame kan, som nogle har forsøgt, analyseres og bedømmes
rent semiotisk, dvs. som om ytringens betydning var det ultimative der kunne diskuteres og analyseres
ved den. Man må have et ekstra lag på i analysen, nemlig et funktions- eller virkningsorienteret lag.
[...]Det drejer sig så ikke om at fremfortolke en eller anden dulgt "betydning" som kun semiotikeren
kan se, men om at forstå hvad der er virkningen – den intenderede og den faktiske – af en sådan
diskurs, dvs. prøve at forklare en mulig sammenhæng mellem dens egenskaber og dens funktioner, altså
de psykologiske påvirkninger og reaktionsmønstre den kan tænkes at fremkalde hos sit intenderede
publikum.” (Kock, 2003:22)

Vi befandt os derfor trygge på vejen mod Bedstemors hus i fuld overbevisning om, at en retorisk analyse og
læsning af et korpus af scame-mails ville kunne forklare en sammenhæng mellem diskursen og dens virkning på
publikum, og dermed være med til at pege på, hvorfor disse retoriske fænomeners persuasive effekt forstørres i
den digitale tidsalder.

Samtidig med, at vi så os selv stå på stien mod målet, så vi eventyret om Rødhætte som et billede på, at der altid
har fundet bedrageriske scams sted. Vi så Ulven som billede på de uredelige scammere, og modtagerne som
den uskyldige Rødhætte, der gennem overbevisende dialog lokkes på afveje. Midlet er dialogen – skabelse af
fælles forståelse – og en afsender, der etablerer vir bonus-ethos på falsk grundlag og udgiver sig for at være en
anden end denne egentlig er. Men hvor der er en agent i eventyrene, der kommer offeret til undsætning og
sikrer at alle lever lykkeligt til deres dages ende, er der i vores virkelighed – i denne sammenhæng de Nigirian
Letters – ikke andre end modtager, der kan redde sig fra at blive involveret i disse scams. Der i værste tilfælde
har døden til følge. Vi så derfor vores overordnede retoriske målsætningen for specialet som en påpegning af
nødvendigheden af udviklingen af en digital dannelse, der skal sætte modtagere i stand til at navigere og afkode
kommunikation, der udspiller sig i den digitale sfære. Og der var her, vi første gang trådte væk fra vores halve
times vandring ad kendt sti.

Da vi gik i gang med den faktiske analyse af korpus, trak vi vores medbragte begreber op af kurven – kun for
opdage, at de ikke syntes tilstrækkelige eller dækkende for, for hvad vi iagttog i vores korpus. Derfor gik vi væk
fra stien. Gang på gang. Ikke lokket af Ulven, men tvunget af omstændighederne. Ikke for at plukke blomster,
men for at finde mulige løsninger på de teoretiske problemstillinger, der udsprang af vores materiale. Vi kom
aldrig tilbage på stien igen – ikke fordi vi for vild, men fordi det efterhånden stod os lysende klart, at det var på
tide at anlægge en alternativ sti gennem skoven ...
Første del

Målsætning og afgrænsning
Vores udgangspunkt var – gennem et klassisk case study – at undersøge de persuasive strategier, der finder
sted i den gruppe af scam-e-mails, der betegnes Nigerian Letters. Kort fortalt er Nigerian Letters scam-e-mails
der gennem narrative fortællinger om alskens ulykker eller gennem eksotiske forretningstilbud fra bl.a
bankansatte i afrikanske lande, lokker modtager ind i en længerevarende korrespondance med afsender, hvis
eneste sigte er at frarøve modtager penge. Cukier et al. forklarer hvordan en scam-mail typisk tager sig ud:

Genrerally, the target receives an e-mail from an insider or alleged ”official” representing a present or
former foreign government or agency. Often the writer will assert that there are unclaimed funds that are
being held in customs or at a bank. To release the funds, the writer asks the victim to declare himself or
herself as the rightful inheritor of the funds. For his or hers coorperation, the victim is promised a
percentage of the funds. (Cukier et al., 2007:2)

Når vi fandt dette retoriske artefakt særlig interessant skyldtes det, at vi har at gøre med et fænomen, hvor en –
for modtager – ukendt afsender gennem e-mails i mange tilfælde udfører et så overbevisende intentionelt
persuasivt arbejde, at modtager indgår i en dialog, og på sigt bliver lullet ind i et bedragerisk scam med store
menneskelige og økonomiske konsekvenser til følge.

Når disse fra fremmede afsendte e-mails er ekstra interessante, skyldes det også at de i forhold til andre spame-
mails har langt større persuasive udfordringer og constraints1. For i modsætning til gængse spame-mails, hvis
persuasive udfordring ligger i at få modtager til at klikke på et link i e-mailen, der fører til et site, hvor det
omtalte produkt kan erhverves, er disse scame-mails nødt til at benytte sig af langt mere komplicerede
persuasive strategier, da de ønsker at opnå en stor portion handling af modtager – han skal ikke blot klikke på
et link, han skal komponere en svar-e-mail. Der er tale om at modtager og afsender skal opbygge en personlig
relation – hvor det for almindelige reklame-spame-mails gælder at der blot skal etableres en forbindelse mellem
en virksomheds site og en potentiel forbruger.

Nigerian Letters – eller 419 letters – er ikke et nyt fænomen, der er opstået med e-e-mailens udbredelse, idet
fænomenet kan dateres sig helt ”tilbage” til dengang breve var noget der kom med posten (Dvorak 2003,

1 Her betjener vi os af begrebet ”constraints” ud fra Bitzers terminologi (1968).
Kienpointner 2006:162). De første Nigerian Letters kom frem i begyndelsen af 1980'erne som følge af Nigerias
oliekrak, og omhandlede investeringsmuligheder. Til at begynde med blev de Nigerian Letters sendt med
almindelig post, senere blev faxen et benyttet medium (Dyrud 2006:2), og nu er e-mailen blevet det foretrukne
distributionsmedie, og det vurderes at der dagligt bliver sendt hundrede tusindvis af breve ud af 250.000
scammers (419 Eater 2005 i Dyrud 2005:2). Som digitalt fænomen opstod Nigerian letters lige omkring
årtusindskiftet (Zdziarski, 2005:20) Nigerian Letters er den mest lukrative type af internetsvindel/bedrageri, og
undersøgelser peger på at mellem 1 og 5 procent af modtagerne af en sådan e-mail, svarer tilbage på dem med
variende grad af involvering til følge (Cukier 2007:4, Dyrud 2005:5). De gennemsnitlige tab er store. Dyrud
skriver at det er på 3.864 $ (2005:5) og Cukier mener at det er på 5000 $. Ifølge US Secret Service løber de
årlige tab op i hundrede millioner dollars.

Som nævnt kan disse korrespondancer i sidste ende have fatale følger. Det er vigtigt at holde sig for øje, at det
ikke er almindelige spammere, som er ude på at tjene penge på produkter, der står bag – i denne katagori af
scame-mails, er det hardcore kriminelle, der står bag den organiserede svindel. Ifølge det amerikanske State
Department er 15 forretningsmænd blevet myrdet over en 3-årig periode i forbindelse med Nigerian Letters
(Department of State, 1997:8). Flere europæiske forretningsmænd er blevet kidnappet eller holdt som gidsler.
Desuden er den denne form for internetsvindel, dén der koster enkeltindivider flest penge – der er eksempler
på, at tyske forretningsmænd er blevet frarøvet op til 1,5 millioner euro. Dvorak beskriver i artiklen “The
Great Nigerian Scam” (2003) hvordan sågar en professor ved et californisk universitet er blevet franarret
30.000 dollars. Dette peger altså på, at det ikke bare er “dumme mennesker” der hopper på disse scams, hvilket
ellers er den typisk forklaringsmodel vi er stødt på forskellige steder, fx hos SPAMFighter2.

Vores udgangspunkt for dette speciale var derfor at undersøge, hvilke persuasive strategier disse scame-mails
benyttede sig af – vi var interesserede i at få større forståelse for, hvordan afsendere på trods af, at
kommunikationen udspillede sig inden for en genre med så voldsomme constraints (dels spam-filtrene, dels
den generelle negative opfattelse af spame-mails blandt brugere) alligevel kan få modtagere i tale.

Vores overordnede målsætning var at bidrage til diskussionen om digital dannelse – at kunne sige noget om,
hvilke persuasive virkemidler man er nødt til at have forståelse for som menneske i den digitale tidsalder for
ikke at blive ført bag lyset af uredelige afsendere. Denne målsætning udsprang ikke af en opfattelse af, at
uredelig og bedragerisk kommunikation er et fænomen affødt af den digitale tidsalder – den slags

2 SPAMFighter er en dansk virksomhed, hvis formål er at udvikle software til bekæmpelse af spam, se www.spamfighter.dk. D. 29.
oktobr 2007, havde vi et møde hos SPAMFighter med en af ejerne, Daniel Hjortholt, der blandr andet fortalte os om afsenders
formål med de forskellige spams, vi har i vores korpus.
kommunikation har altid fundet sted, men ud fra en konstatering af, at den teknologiske udvikling i den grad
har amplificeret mængden af denne type diskurser, og at uredelige afsendere gennem e-mail-mediet kan sende
uanede mængder af sted – og endda ganske gratis. Derfor fandt vi det retorisk relevant at sætte problematikken
på dagsordenen.

Dette ønskede vi som sagt at gøre gennem en retorisk hermeneutisk læsning og analyse af et indsamlet korpus.
Imidlertid stødte vi undervejs på så mange teoretiske problemstillinger, der udspringer af at digital retorik i
almindelighed og e-mailen i særdeleshed er temmelig uudforsket land ud fra en retorisk optik.

Som konsekvens er denne opgaves målsætning derfor ikke at frembringe en dybdegående analyse af vores
indsamlede korpus. I stedet benytter vi korpus til at eksemplificere nogle af de grundlæggende teoretiske
problemstillinger, vi møder som retoriske kritikere af digitale retoriske fænomener, der udspiller sig i e-mailen
som medium. For på trods af at vi er fagligt rustede til at analysere og skabe forståelse for
kommunikationssituationer, og på trods af at vi i vores studietid har beskæftiget os med webretorik samt både i
vores personlige og faglige liv benytter os af og kommunikerer gennem digitale medier, så oplevede vi, at den
retoriske litteratur ikke tilbød os begreber, der kunne beskrive de faktiske fremkomster i vores analysekorpus
eller tilstrækkeligt forklare deres persuasive effekt. Derfor besluttede vi at give et bud på sådanne operationelle
begreber selv. For hvis retorikken fortsat skal være et fag, der kan ”forklare en mulig sammenhæng mellem dens
[diskursens] egenskaber og dens funktioner” (Kock, 2003:22) er vi nødt til at udvide vores forståelsesramme for
kommunikation, der udspiller sig i webmedierede sammenhænge, herunder skabe forståelse for de
grundlæggende mediespecifikke forskelle, der konstituerer et medie som fx internettet og e-mailen. For disse
forskelle har betydning for, i hvilken grad og udstrækning, vi kan benytte os af den klassiske retoriks begreber i
kritik og analyse af webmedierede diskurser.

De teoretiske erkendelser vi har gjort os undervejs i dette projekt ligger delvis til grund for opgavens
disposition. I opgavens første del diskuterer vi den litteratur, vi har benyttet samt overordnede teoretiske
problemstillinger i forbindelse med indsamling af et digitalt korpus, og slutteligt beskriver vi vores indsamlede
datamateriale. Opgavens anden del afspejler på det overordnede plan, de begrænsninger vi mødte, når vi
forsøgte at applikere forskellige begrebsmæssige og analytiske tilgange til korpus. I tredje del af opgaven vil vi
forsøge at give et bud på et nyt retorisk begrebsapperat, der kan benyttes til at behandle e-mailmedierede
diskurser ud fra et retorisk standpunkt, og afslutningsvist diskuterer vi i opgavens fjerde del de generelle
udfordringer, retorikken står over for i de kommende år.