Du bliver, hvad du siger – En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som ...

187 Pages·2016·3.19 MB·Danish

KØBENHAVNS UNIVERSITET
DET HUMANISTISKE FAKULTET

Kandidatspeciale

Anna Sjøstrøm

Du bliver, hvad du siger

En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som

konstruerende for selvforståelse

Vejleder: Christina Fogtmann Fosgerau

Afleveret den: 26.02.2016
Uddannelsessted: Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet

Institut: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Studie: Sprogpsykologi

Forfatter: Anna Sjøstrøm

Titel og evt. undertitel: Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som
konstruerende for selvforståelse

Vejleder: Christina Fogtmann Fosgerau

Afleveret den: 26. februar 2016

Antal tegn: 178.118

Antal sider: 74,2
Abstract
Language is arguably omnipresent and familiar to us all, yet it can still be difficult to fully grasp
and sometimes even feel intangible. At other times we take it for granted, but one certain thing
about language is that we, as human beings, use it as a way of communicating with each other
because it facilitates ways to exchange meanings, interpretations, experiences etc. by which we
relate to each other and our surroundings. In addition, some might argue we can use language as a
way to understand ourselves better. For instance, we often hear the phrase “describe your feelings
and thoughts”, but is it just a cliché or does it actually improve our self-understanding when we use
language as a resource to tell about ourselves?
With interest in how language can be a key factor to our inner thoughts and meanings, and how
we as human beings can use language to improve our understanding of our self and each other, the
topic of this thesis is how people describe themselves and their lives. More specific, the thesis,
theoretically and methodically based on systemic functional linguistics (SFL), examines and
analyzes how two economically less fortunate people in Denmark describe themselves and their
lives in two different contexts, and further the thesis discusses whether these descriptions and
stories can create and/or maintain a certain self-perception from a social constructive narrative
perspective.
The choice of this social group, economically less fortunate people, as a focus point for the thesis
is strongly related to the fact that the Danish Government abolished the official poverty line in
September 2015, which has led to less focus on this particular marginalized social group. In this
regard, it is relevant to examine how people within this marginalized social group perceive
themselves and their challenges in a relative prosperous Danish society.
To sum up the findings, the thesis shows that both of the two economically less fortunate people
in both contexts appear as passive, dependent on authorities, and with a minimum of influence on
their own life situation. Moreover, the thesis’ additional discussion shows that their descriptions of
their life situations construct their self-perceptions. Last but not least, the discussion has
additionally showed that society and culture also play a significant role in our perceptions of our
selves, each other, and the world around us.
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

Indholdsfortegnelse
1 Indledning ......................................................................................................................................... 3
1.1 Formål ...................................................................................................................................................... 4
1.2 Specialets struktur .................................................................................................................................... 5
1.3 Begrebsafklaring af økonomisk udsatte mennesker ................................................................................. 6
2 Teori .................................................................................................................................................. 7
2.1 Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL) ................................................................................................... 7
2.1.1 Sprogets opbygning .......................................................................................................................... 8
2.1.2 Sprogets metafunktioner ................................................................................................................... 9
2.1.3 Den eksperientielle metafunktion ................................................................................................... 10
2.1.4 Den interpersonelle metafunktion ................................................................................................... 11
2.1.5 Den tekstuelle metafunktion ........................................................................................................... 13
2.1.6 Det kontekstuelle niveau ................................................................................................................. 13
2.1.7 Kritisk stillingtagen til SFL ............................................................................................................ 14
2.2 Jerome Bruner – narrativer som konstruerende for forståelse ............................................................... 15
2.3 Koblingen mellem SFL og Jerome Bruner ............................................................................................ 19
3 Metode ............................................................................................................................................ 22
3.1 Baggrund for specialets metodiske eksekvering .................................................................................... 22
3.2 Dataindsamlingsmetode ......................................................................................................................... 24
3.2.1 Interviewguide ................................................................................................................................ 26
3.2.2 Håndtering af data ........................................................................................................................... 28
3.3 SFL som metode ..................................................................................................................................... 29
4 Analyse ............................................................................................................................................ 32
4.1 Den situationelle kontekst ...................................................................................................................... 33
4.1.1 Skriftlige ansøgninger om økonomisk hjælp .................................................................................. 33
4.1.2 Kvalitative interviews ..................................................................................................................... 34
4.2 Respondent 1’s fremstilling af sin livssituation i en skriftlig ansøgning ............................................... 35
4.2.1 Træder i baggrunden og normaliserer ............................................................................................. 35
4.2.2 Statiske og passive fremstillinger ................................................................................................... 36
4.2.3 Tillægger ydre omstændigheder ansvaret for mentalt velbefindende ............................................. 36
4.2.4 Forsvinder i det agerende univers ................................................................................................... 37
4.2.5 Passiv og uden indflydelse på mentalt velbefindende .................................................................... 37
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

4.2.6 Opsummering af R1’s fremstilling af sin livssituation i en skriftlig ansøgning ............................. 39
4.3 Respondent 1’s fremstilling af sin livssituation i et kvalitativt interview .............................................. 40
4.3.1 Udsnit 1 af det kvalitative interview ............................................................................................... 40
4.3.2 Udsnit 2 af det kvalitative interview ............................................................................................... 43
4.3.3 Udsnit 3 af det kvalitative interview ............................................................................................... 45
4.3.4 Opsummering af R1’s fremstilling af sin livssituation i et kvalitativt interview ............................ 46
4.4 Respondent 2’s fremstilling af sin livssituation i en skriftlig ansøgning ............................................... 47
4.4.1 Retter fokus på sine børn ................................................................................................................ 47
4.4.2 Anmoder om økonomisk hjælp ....................................................................................................... 48
4.4.3 Fralægger sig ansvaret for sine børns ferieoplevelser ..................................................................... 49
4.4.4 Statiske fremstillinger af sin livssituation ....................................................................................... 50
4.4.5 Opsummering af R2’s fremstilling af sin livssituation i en skriftlig ansøgning ............................. 51
4.5 Respondent 2’s fremstilling af sin livssituation i et kvalitativt interview .............................................. 52
4.5.1 Udsnit 1 af det kvalitative interview .............................................................................................. 52
4.5.2 Udsnit 2 af det kvalitative interview .............................................................................................. 55
4.5.3 Udsnit 3 af det kvalitative interview .............................................................................................. 57
4.5.4 Opsummering af R2’s fremstilling af sin livssituation i et kvalitativt interview ............................ 59
4.6 Analysens samlede resultater ................................................................................................................. 59
5 Perspektiverende diskussion ........................................................................................................... 62
5.1 Kan fremstillingerne skabe en specifik selvforståelse? .......................................................................... 62
5.2 Opsamling af den perspektiverende diskussion ..................................................................................... 68
5.3 Metodiske refleksioner ........................................................................................................................... 69
6 Konklusion ...................................................................................................................................... 72
7 Litteraturliste ................................................................................................................................... 74

2
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

1 Indledning
Sprog – sprog er overalt og alligevel uhåndgribeligt. Alle kender vi til sprog; nogle dyrker sprogets
finesser, mens andre ikke skænker sproget en tanke. Men fælles for os alle gælder, at sproget gør
det muligt for os at kommunikere med andre. Sproget gør det muligt, at vi som sociale væsner kan
relatere til hinanden, udveksle forståelser og oplevelser med hinanden, men er sproget også med til,
at vi får en bedre forståelse af os selv? Er udtrykket ”sæt ord på dine følelser og tanker” en kliche?
Eller er der rent faktisk en pointe i, at vi opnår en bedre forståelse af os selv i det øjeblik, vi benytter
sprogets ressourcer til at fortælle om os selv?

Min interesse og motivation er funderet i, hvordan sproget er nøglen til vores indre tanker og
forståelser, og hvordan vi som mennesker i et fælles samfund kan nærme os hinanden ved bedre at
forstå hinanden. Et samfund, der varierer i samfundslag og -grupper, og hvor det ligger mig på
sinde at undersøge udsatte, marginaliserede samfundsgrupper i Danmark – nærmere bestemt
økonomisk udsatte mennesker. Hvordan er det at leve i et samfund fuld af velstand, og så alligevel
have en hverdag, der er forbundet med store økonomiske udfordringer samt sociale afsavn og
problematikker? Hvad gør det ved mennesker og deres forståelser af dem selv at leve i et samfund,
hvor man er udsat, marginaliseret og ikke har adgang til de samme ressourcer og muligheder?
Jeg finder dette relevant og væsentligt at undersøge ikke mindst på baggrund af regeringens
afskaffelse af den officielle fattigdomsgrænse i september 2015 (altinget.dk, 2015), der
grundlæggende betød en nedprioritering og en mindre opmærksomhed på økonomisk udsatte
mennesker i Danmark.

På baggrund af dette finder jeg det interessant, vedkommende og væsentligt at sætte fokus på,
hvordan økonomisk udsatte mennesker i Danmark fremstiller deres egen livssituation samt forstår
sig selv og deres verden omkring sig.
En undersøgelse af dette kan trække nye aspekter og perspektiver ind i forebyggelsen og
bekæmpelsen af økonomisk udsatte mennesker i Danmark, idet et sprogligt fokus kan bidrage til en
øget opmærksomhed omkring sammenhængen mellem sprog og forståelse herunder selvforståelse
hos økonomisk udsatte mennesker. Ligeledes kan det bidrage til en øget opmærksomhed omkring
italesættelsen af økonomisk udsatte mennesker, idet samfundets sprogbrug også må medregnes i
vores alles forståelser og opfattelser af hinanden på tværs af sociale samfundslag og -grupper.
3
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

1.1 Formål
Sprogpsykologi er en tværfaglig videnskab, der integrerer sprogvidenskabelige og psykologiske
erkendelsesinteresser og tilgange (Nielsen, 2012:9). Det grundlæggende forskningsområde i
sprogpsykologi omhandler forståelser, og herunder er en af erkendelsesinteresserne i
sprogpsykologi forholdet mellem sprog og forståelse.
Med afsæt i ovenstående sprogpsykologiske udgangspunkt er formålet med dette speciale at
undersøge, hvordan to økonomisk udsatte mennesker fremstiller deres egen indflydelse på deres
livssituation, og i forlængelse af dette diskutere, hvilken betydning selvfremstillingerne har for
disse personers selvforståelse. På baggrund af dette vil det teoretiske og metodiske grundlag for
undersøgelsen basere sig på systemisk funktionel lingvistik (herefter SFL), idet SFL
både er en teori om sproget og en metodisk tilgang til at analysere betydningspotentialer i tekster
med. Yderligere er SFL en funktionel tilgang, der anser sproget for at være en ressource, hvor de
sproglige valg realiserer forskellige betydninger (Halliday, 2004:20-21).
Derudover vil en efterfølgende perspektiverende diskussion tage udgangspunkt i psykolog Jerome
Bruners opfattelse af, at vores forståelser af virkeligheden skabes via vores fortællinger, og
ligeledes, at ”we become the autobiographical narratives by which we "tell about" our lives”
(Bruner, 2004a:694), hvorved specialets perspektiverende diskussion tager afsæt i et teoretisk
perspektiv omhandlende fremstillingen af sproglige konstruktioners effekt på vores kognition og
forståelse. Hermed baserer specialet sig på SFL’s metodiske værktøjer, hvorefter Bruners
narrativteoretiske opfattelse inddrages i den perspektiverende diskussion af fremstillinger som
medvirkende til at skabe og/eller fastholde en specifik selvforståelse hos de økonomisk udsatte
mennesker.
SFL hviler på en teoretisk opfattelse af sproget som funktionelt, og hvor betydningen skabes i
sprogets leksikogrammatik (Halliday; Matthiesen, 1999:x), hvorved SFL indtager et teoretisk
standpunkt, hvor betydningen skabes i de lingvistiske processer. Dette er korresponderende med
Bruners teoretiske standpunkt, idet begge opfattelser anser sproglige konstruktioner som
meningsskabende. Hertil supplerer de to teoretiske standpunkter hinanden ved henholdsvis at have
et lingvistisk og et narrativt fokus, der styrker og nuancerer specialets teoretiske grundlag.
Koblingen af disse to teoretikere uddybes yderligere i afsnit 2.3.

4
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

Ved at opfylde ovenstående formål vil jeg besvare dette speciales problemformulering, som herved
bliver:
- Med systemisk funktionel lingvistisk metode vil jeg analysere, hvordan økonomisk udsatte
mennesker fremstiller deres egen indflydelse på deres livssituation dels i en skriftlig
ansøgning til Børnesagens Fællesråd om økonomisk hjælp og dels i et kvalitativt interview.

- Perspektiverende vil jeg ud fra en narrativteoretisk position diskutere, hvorvidt
fremstillingerne kan være medvirkende til at skabe og/eller fastholde en specifik
selvforståelse hos de økonomisk udsatte mennesker.

1.2 Specialets struktur
Dette speciale indledes med en præcisering af begrebet økonomisk udsatte mennesker, hvorefter der
redegøres for specialets teoretiske grundlag i form af SFL og Jerome Bruners narrativteori, samt
koblingen af disse.
Efterfølgende redegøres der for specialets metodiske eksekvering, min dataindsamlingsmetode,
samt SFL som metode.
På baggrund af den redegjorte teori og metode SFL følger en analyse af, hvordan de to økonomisk
udsatte personer fremstiller deres egen indflydelse på deres livssituation, der behandles individuelt i
de to forskellige kontekster. Analysen vil i et selvstændigt afsnit afsluttes med en sammenfatning af
analysens resultater, der hermed besvarer problemformuleringens første del.
Dernæst følger en perspektiverende diskussion med inddragelse af Jerome Bruners narrativteori
for at diskutere, hvorvidt fremstillingerne kan være medvirkende til at skabe og/eller fastholde en
specifik selvforståelse hos de økonomisk udsatte personer, der hermed besvarer
problemformuleringens anden del.
Som afrunding på specialets undersøgelse belyser jeg mine metodiske refleksioner, hvorefter
specialet afsluttes med en konklusion, der sammenfatter analysens og diskussionens fund, og
derved besvarer problemformuleringen samt opfylder specialets formål.

5
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

1.3 Begrebsafklaring af økonomisk udsatte mennesker
I nedenstående afsnit vil jeg præcisere specialets betegnelse af begrebet økonomisk udsatte
mennesker, idet specialet har til formål at undersøge, hvordan to økonomisk udsatte mennesker
fremstiller deres egen indflydelse på deres livssituation.
Som præsenteret i indledningen blev den officielle fattigdomsgrænse afskaffet i september 2015,
hvilket betyder, at der ikke figurerer nogen reel grænse for, hvornår mennesker officielt set er
fattige i Danmark (Social- og indenrigsministeriet, 2015), hvilket gør det problematisk at definere
mennesker som fattige og herunder økonomisk udsatte. På trods af dette har jeg valgt at benævne
dette speciales undersøgte gruppe af mennesker som økonomisk udsatte, hvor et af
karaktertrækkene er vurderet som mennesker, der har ansøgt om økonomisk hjælp hos Børnesagens
Fællesråd, der er en paraplyorganisation, der arbejder for fattige og udsatte børn i Danmark
(boernesagen.dk, 2015). I forlængelse af dette er det udelukkende enlige forsørgere, der kan ansøge
om økonomisk hjælp hos Børnesagens Fællesråd, i form af stipendier til deres børn, hvorfor de
økonomisk udsatte mennesker er karakteriseret ved at være enlige forsørgere, der søger om
økonomisk hjælp til deres børn, og herved vurderer sig selv som økonomisk trængte.
Baseret på en undersøgelse med titlen Den usynlige fattigdom fra juni 2015 (Analyse&Tal, 2015),
kan man karakterisere Børnesagens Fællesråds ansøgere fra 2014 som havende et gennemsnitligt
månedligt rådighedsbeløb på 1.431 kr. per person i husstanden (Analyse&Tal, 2015:5), når de faste
udgifter er betalt, hvilket altså skal dække mad, fritidsinteresser, tøj etc. Derudover konkluderes det
i undersøgelsen, at mange af ansøgerne oplever en skam over deres situation samt en frygt for at
blive ekskluderet fra sociale fællesskaber.
Specialets betegnelse af økonomisk udsatte mennesker karakteriseres herved som værende enlige
forsørgere, der ansøger om økonomisk hjælp hos Børnesagens Fællesråd, og som har et
gennemsnitligt månedligt rådighedsbeløb på 1.431 kr. per person i husstanden, hvortil mange
desuden oplever udfordringer af social og personlig karakter.

6
Du bliver, hvad du siger
En sprogpsykologisk undersøgelse af selvfremstillinger som konstruerende for selvforståelse
________________________________________________________________________________________________

2 Teori
I nedenstående afsnit redegør jeg for SFL, der både fungerer som teoretisk grundlag og metodisk
tilgang i dette speciale, idet SFL både er en teori om sproget og en metodisk tilgang til at analysere
betydningspotentialer i tekster med. Jeg tager udgangspunkt i Andersen og Holstings værk Teksten i
grammatikken (Andersen; Holsting: 2015), og benytter dette værks begrebsbenævnelser. Derudover
supplerer jeg redegørelsen med sprogopfattelser af SFL’s grundlægger M.A.K. Halliday fra værket
An introduction to functional grammar (Halliday: 2004). Jeg redegør for SFL’s sprogsyn samt
udvalgte begreber, som jeg finder væsentlige i en forståelse af SFL, og som er relevante for min
undersøgelse. Endeligt forholder jeg mig kritisk til SFL og belyser dennes svagheder.
Efterfølgende redegør jeg for Jerome Bruners narrativteori med henblik på, i specialets
perspektiverende del, at diskutere, hvorvidt fremstillingerne er medvirkende til at skabe og/eller
fastholde en specifik selvforståelse, idet Bruners narrativteori tager afsæt i, at vi med vores
narrativer skaber en forståelse af os selv og virkeligheden.
Endeligt vil jeg redegøre for, hvordan koblingen mellem de to forskellige teoretikere i form af
SFL og Jerome Bruner, funderet i to forskellige videnskabsparadigmer, lader sig forene i dette
speciale.

2.1 Systemisk Funktionel Lingvistik (SFL)
Systemisk funktionel lingvistik er den udfoldede benævnelse for SFL, som den australske lingvist
M.A.K. Halliday har grundlagt, og som både er en teori om sproget og en metode til at analysere
tekster med. Benævnelsen systemisk funktionel lingvistik afspejler det funktionelle sprogsyn bag
denne teori ved ”Language is what it is because of what it has to do.” (Halliday, 1978:19).
SFL udvikledes som et opgør med tidligere sprogantagelser, idet SFL både gjorde op med
Chomsky og det formelle paradigme, og samtidig med det formelle paradigmes modreaktion
diskursanalysen (Fogtmann, 2007:1). Halliday ønskede med sin teoridannelse at fastholde
beskrivelsen af den grammatiske struktur i sproget i samspil med den funktionalistiske opfattelse af
sproget, idet ” (…) we find that the structure of each unit is an organic configuration so that each
part has a distinctive function with respect to the whole (…)” (Halliday, 2004:21). Forholdet
mellem strukturen i sproget og det funktionelle aspekt er, at sprogets funktioner er indlejret i selve
organiseringen af sproget i form af grammatikken. I SFL udgør grammatikken sprogets fundament,
7