Table Of Content

PETER SKAUTRUP DET DANSKE SPROGS HISTORIE II I li PETER SKAUTRUP DET DANSKE SPROGS HISTORIE ANDET BIND FRA UNIONSBREVET TIL DANSKE LOV GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG ,,Del dan~ke Sprogs llistoric li" n<lkom fnrstc g::.ng i rnn, .. udgivet af "Det dan~ke Sprog- og Litteraturselskal> med slotte af Carlshcq;:fon<lct og Undcrvisningsministeril'I, sat og trykt i Gyldendals Forlagstrykkeri. Nærværende 2. oplag er et uændret, fotografisk optryk, ndforl al' S. L. Møllers llogtrykkeri, Kobenhavn. Printed in Den mark 1\ H\8. Udgivet med stolle af l'ritrykskontienc under Københavns Univcrsitl'I og Aarhus Universitet. INDHOLDSFORTEGNELSE V. YNGRE MIDDELDANSK (1350-1500)........................... 1-119 § 37. Unionstiden............................................... 1-8 § 38. Kilderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9-27 A. Retslige kilder . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10-13 B. Breve og aktstykker . . . . . . . .. . . . . . . . .. . . .. . .. . . . . .. . . .. 13-18 C. Historisk litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18-20 D. Oplysende (faglig) litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20-23 E. Religiøs litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23-25 F. Digtning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25-27 § 39. Sprogets liv og kamp. I. Hjemligt og fremmed . . . . . . . . . . . . 28-40 A. Latin og dansk . . . . . . . . . . . . . . . . • . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29-31 B. Middelnedertysk og dansk . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . 31-35 C. Dansk og svensk-norsk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35-40 § 40. Sprogets liv og kamp. II. Sprogformen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41-63 A. Ortografien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42-46 B. Lydudviklingen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46-51 C. Bøjning og ordstilling . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . . . . . .. . . . . . . 52-61 D. Dialekt - norm - hyperbel . . . . . .. . . . . . . . . . . . . .. .. . . . 61-63 § 41. Sprogsfærer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64-80 A. Talesprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64-66 B. Skriftsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66-68 C. Den diplomatariske stil ...... .,........................ 69-73 D. Folkevisesproget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73-80 § 42. Orddannelsen............................................. 81-96 § ,13. Ordforrådet............................................... 97-115 A. Ordenes liv og død.................................... 97-102 B. Låneord ............................................... 102-111 C. Navne ................................................. 111-115 § 44. Sammenfatning ........................................... 116-119 VI. ÆLDRE NYDANSK (1500-1700) ............................... 120-407 § 45. Periodens inddeling ...................................... 120-121 VIA. REFORMATIONSTIDEN (1500-1600) ......................... 122-263 § 46. Historisk baggrund . . . . . . . .. . . . .. .. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. 122-134 § 47. Kilderne ................................................. 135-161 A. Retslige kilder ........................................ 137-140 B. Breve og aktstykker .................................. 140-142 C. Historisk litteratur .................................... 142-146 D. Oplysende (faglig) litteratur ........................... 146-149 E. Religiøs litteratur ..................................... 149-158 F. Digtning .............................................. 158-161 § ,18. Danskens kår ............................................ 162-174 § 49. Sprogets reformation .................................... 175-203 A. Skriftsprogsnormen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 175-189 B. Det kommende rigsmål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 190-203 I. VI § 50. Sprogsfærer og individuelt sprog ......................... 20-1-230 A. Talesprog og talersprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20-1-208 B. Skriftsprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 208-210 C. Bibelsproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 210-216 D. Individuelt sprog ..................................... 216-230 § 51. Orddannelsen ............................................. 231-243 § 52. Ordforrådet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 244-263 A. Ordenes liv og død . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 2,H-252 B. Låneord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 252-260 C. Navne ................................................ 260-263 VI B. DEN LÆRDE TID (1600-1700) .............................. 26,1-407 § 53. Historisk baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 264-271 § 54. Kilderne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272-292 A. Retslige kilder ........................................ 272-27'1 B. Breve og aktstykker ................................... 274-276 C. Historisk-biografisk litteratur .......................... 276-278 D. Faglig (oplysende) litteratur..... . . . . . . . . . . . . . . ....... 278-286 E. Religiøs litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 286-290 F. Skønlitteratur ......................................... 290-292 § 55. Sprogets ydre kår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293-309 A. Sprogområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 293-301 B. Fremmedsprog ........................................ 301-306 C. Undervisning .......................................... 306-307 D. Sprogets patrioter .................................... 307-309 § 56. Danskens indre liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 310-358 A. Sprogsfærer ........................................... 310-315 B. Det bedste sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 315-317 C. Skriftsprogsnormen ................................... 318-332 D. Higsn1ålet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 332-358 § 57. Kunst i sproget .......................................... 359-377 A. Prædiken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 360-362 B. Arkaisn1er . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 362-365 C. Barok. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 365-377 § 58. Orddannelsen ............................................ 378-386 § 59. Ordforrådet .............................................. 387-403 A. Ordenes liv og død ................................... 389-391 B. Låneord og faglige termini. ........................... 391-399 C. Navne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 399-,103 § 60. Sammenfatning ........................................... 404-,107 Litteraturhenvisninger ............................................. 409-438 Transskriptioner og oversættelser til textillustrationer og plancher .. ,139-448 Grammatiske udtryk. Liste 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 449-452 Forkortelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 453-455 \ • <l:fJfi f1 101 fom frggiø aff llrtngc trte f)nm foø(lt,rr fulo neppelig~ ctfn fp e2 mijfm a fo1 wtt,ii fptc a,m IJwn fe ggiø lempprliga, ]leg fane in fn o1 m3 allA> llerch tfJa itg ruano fmetigfo hrnme ,OclJ rrffoe no,gæ tijl nanmarh t1tfJ t(Je f!'mllæ Uila i fw nc 1]ntfn molo doer lll.\'ttJfenø mactlJ lrnn tbe ramme ri~~ brfli~nt (fe menhii rfJt IJlitfue m3 fåmr: pactt, fom frg riJm fammrn Iane (!:lJi rnan(Jer ieø alle tfJe gonc men fom fme tfJe ri(ICl' (kul(~ f warc flintrer oc fmmne IJwer uc en f lone thm fon fåmen mare V. YNGRE MIDDELDANSK (1350-1500) 37. UNIONSTIDEN Efter de urolige og splittede tilstande i Danmark (I. 306) blev det opgaven igen at hele det søndrede rige. Ved mindelige forhand linger, køb og erobringer lykkedes dette da også for Valdemar atter dag. Jylland indløstes med undtagelse af det sydligste Sønderjylland, øerne dels erobredes, dels indløstes, bl. a. vel ved hjælp af de penge, der indkom ved salget 1346 af Estland (I. 184) til Mariaridderne i Østprøjsen (Tyske orden), og i 1360 tilbageerobredes endelig de skån ske provinser (jf. s. 30). Riget var igen samlet. 1361 erobredes yder ligere Gotland, som fra nu af indtil 1645 hører under Danmark. Under Oluf og Margrete fører de politiske forhold, slægtskabsfor bindelserne imellem og arvelovene inden for de regerende fyrste huse til en endnu større og nordisk samling: unionen. Valdemar atterdags datter Margrete var gift med den norske kong Håkon VI., der var en søn af den svenske kong Magnus Eriksen smek. Ved Valdemar alterdags død 1375 blev Håkons og Margretes søn Oluf valgt til konge i Danmark, ved Håkons død 1380 tillige til konge i Norge (med Island, Grønland og Atlanterhavsøerne). I begge lande Frise: Himkrønikcn (Ghemens tryk 1495 fol. p VJr). 2 UNIONEN § 37 blev Margrete formynder for den umyndige Oluf. Fra 1380 til 1814 er da Norge forenet med Danmark, en forening der skulde få vidt rækkende sproglige følger for Norge. Ia87 dør Oluf, og Margrete, "nories ok swerighes drotningh" ( en titel, bevaret fra ægteskabet med Håkon, der havde været medregent i Sverige) bliver nu hyldet og valgt til "fulmechtige frwe ok tel husbunde ok tel gantze Righens af Danmark formyndere". Ligeså vælges hun til Norges frue, og året efter vælger endelig de svenske stormænd hende til Sveriges fuld mægtige husbonde og frue. Efter at have slået og tilfangetaget den svenske kong Albrecht 1389 er Margrete da Nordens hersker inde. Unionen er en realitet, og Sverige og Danmark er fra nu af forenet (med afbrydelser) til 1523. Denne union mellem de tre nor diske riger søgtes endeligt udformet gennem unionsdokumentet, ud stedt i Kalmar 20. juli 1397 (Kalmarunionen), hvor samtidig Erik af Pommern kronedes som Nordens konge. Kulturelt og sprogligt satte unionen vel sine tydelige spor, men det blev dog mere en politisk forbindelse, hvis virkninger i det dan ske sprogs hi~torie kun blev kendelige i overfladen og i snævrere kredse. Betydningsfuldere og langt dybereg:"tende var den i forrige periode begyndende og nu kraftigt forstærkede p:"tvirkning fra syd. Dens forudsætning var dels en regulær landovertagelse og bebyg gelse ved indvandrede fremmede i den sydligste del af Sønderjyl land, dels en ikke ubetydelig infiltration i adelige og horgerlige kredse i hele landet, og dels endelig fra dansk side en stærkere lit terær og videnskabelig tilknytning til Tyskland, medens den ældre forbindelse med Frankrig og andre romanske lande tager af. I 1313 havde Erik menved overladt den sønderjyske hertug alt krongods i Sønderjylland, hvortil bl. a. hørte store dele af landet mellem Ejderen og Sli. Gennem disse egnes pantsætning til de hol stenske grever og overdragelsen af hele Sønderjylland (som fra nu af oftest kaldes Slesvig) som Jen til grev Gerhard i 1326 bliver de sydligste egne nu bekvemme indvandringsområder for den holsten ske adel. I Diinischwold {det gamle Jarnwith), Svans og det øvrige område mellem Ejderen og Sli samt delvis også i det sydlige Angel øges den tyske bosættelse nu stærkt (jf. I. 183 f.). Tyske adelsslæg ter som Ahlefeldt, Breide, Brockdorff, v. Hagen, v. d. Herberge, Krum 1,. medige, Limbek, Pogwisch, Porsfeld, Rantzau, Reventlow, See, Se s/ed, Skinkel, Split, v. d. Wisch, v. Walstorp ofl. satte sig fast her som godsejere i 13-1400tallet og med dem sikkert et stort antal under-